Indlægaf Madam Pomfrey » 17. feb 2018, 23:18
Stoffer er ikke almindeligt i min omgangskreds, og jeg ville have det stramt med hvis det var.
Jeg har enkelte tidligere kollegaer jeg ved ryger joints ved lejlighed, og nogle hvor jeg også havde den oplevelse (og dermed holdning til) at det var lidt for ofte det stod på programmet - at det blev sådan en form for selvmedicinering, for at få ro på - slippe tanker og kontrol. jeg ville iøvrigt have samme oplevelse og holdning hvis det var alkohol.
Jeg har aldrig selv prøvet andre rusmidler end alkohol. Indimellem har jeg tænkt jeg er en halvkedelig statut, at jeg da måske godt kunne prøve at ryge en joint, men jeg har grundlæggende ikke lyst, og jeg har heller ikke lyst til at deale med de risici der er forbundet med - omend riskoen er lav. Alkohol gør det fint for mig, og med tanke på hvor skæv i hovedet jeg som ikke ryger kan blive af at ryge en halv cigaret, så frister det ikke.
At folk har lyst til at eksperimentere med endnu hårdere stoffer, svampe o.a. har jeg aldrig rigtig forstået, primært bundet i den risiko man løber, det kan blive ret grimt hvis man er uheldig. Samtidig synes jeg at drug raping er et kæmpe problem, og jeg finder det generelt bekymrende at stoffer florerer i det omfang det gør, at det er så let tilgængeligt.
Gamle skolekammerater begyndte at ryge hash da vi var en 15 år gamle, det eskalerede relativt for nogle af dem, de røg ofte, de begyndte at tage stærkere ting. I dag tænker jeg selvmedicinering, fordi teenagelivet var svært, forholdene hjemme ikke optimale etc.
Ironisk nok blev en kammerat flyttet fra vores lille provinsby, til nørrebro - fordi hans forældre ville have ham væk fra miljøet, og dårlige venner.
Jeg ved at 2 af fyrene virkelig endte i noget skidt, den ene ved jeg er skadet for livet - med en ret hardcore skizofreni, adskillelige domme - bl.a. truede han sin far på livet, han har brudt ind hos sin mor og bestjålet hende for det meste i fysiske værdier.
Den anden fik rodet sig ud i en masse snot med gæld til den slags mennesker man ikke ønsker at skylde noget som helst.
De 2 skal leve med konsekvenserne af deres valg resten af livet, modsat dem der i perioder fik drukket alt alt for meget - der var konsekvenserne meget kortsigtede til sammenligning.
Jeg har en dreng på snart 14 år, så det er ofte relevant at tage snakken om de ting der rør sig, og p.t. er det snakken om normaliteten af at bruge kokain, og risikoen ved at indtage stoffer, rusmidler i det hele taget. Deres lærer havde fortalt dem om drengen der netop er død, og det havde gjort indtryk.
I det hele taget er han godt oplyst om hvad der findes, og hvad konsekvenser der er ved det. Vi VED at forskellige ting er ganske let tilgængelige i vores by, og at unge fra skolen gør brug af det, men det er noget han i den grad taget afstand fra, ikke forstår nødvendigheden af.
Han udtrykker at alkohol er rigeligt til ham.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."