Singletråden

[Hindbær]

Jeg melder mig ind i tråden igen efter et par år med kæreste.

Mit hjerte er knust for jeg var godt nok glad for ham og vi var vildt gode sammen på mange måder. Men der var også dele af ham jeg godt kan se jeg ikke kommer til at savne, og den lettelse kan jeg godt huske fra dengang jeg blev skilt fra mine børns far for år tilbage.
Jeg kan også godt huske den følelse jeg har lige nu af at blive usikker ved følelsen af at være single og på den måde lidt mere på egen hånd ift at skulle opsøge hjælp til praktiske ting og snakke om livets op og nedture. Alt det har jeg klaret før via veninder og familie - men det var mere komfortabelt med en kæreste. Giver det mening?

En sidste ting er at vores sexliv var ret fantastisk lige til det sidste - det er virkelig mærkeligt at skulle lukke et forhold når den del var så god.

Nå men det var ham der kom her i går og sagde at han ikke længere syntes vi skulle være kærester. Jeg har ikke sovet i nat nærmest.

Nu skal jeg lige sunde mig i noget tid og så overveje - hvad så nu?

[Smiling_Goat]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

[Minionine]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Vi ville være et dårligt match
Jeg vil gerne være i kontakt dagligt, og gerne flere gange om dagen. Det behøver ikke at være hele tiden, men at der lige bliver tjekket ind løbende. Der er nok noget tryghed i det for mig at vide at personen er investeret/tænker på mig.
Hvis jeg dater en der ikke er særlig opsøgende, og direkte undvigende i kontakten, tolker jeg det hurtigt som manglende interesse og går videre. Det er altsammen nok en afledning af dagens hastige datingtrend, hvor tingene går så pokkers stærkt.

[FrøkenM]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Vi ville være et dårligt match
Jeg vil gerne være i kontakt dagligt, og gerne flere gange om dagen. Det behøver ikke at være hele tiden, men at der lige bliver tjekket ind løbende. Der er nok noget tryghed i det for mig at vide at personen er investeret/tænker på mig.
Hvis jeg dater en der ikke er særlig opsøgende, og direkte undvigende i kontakten, tolker jeg det hurtigt som manglende interesse og går videre. Det er altsammen nok en afledning af dagens hastige datingtrend, hvor tingene går så pokkers stærkt.

Jeg er ret enig i ovenstående. For mig er kontakt i en (potentiel) romantisk relation ret vigtig og noget jeg gerne vil prioritere
Dog kan jeg sagtens gå en arbejdsdag uden kontakt men ser gerne man tjekker ind morgen og aften.

[Hindbær]

Arg jeg kan godt mærke uroen og at jeg savner ham alt for meget lige nu. Har været på telttur med mine børn et par dage og det var super fint og jeg nød dem - mere ked af det er jeg heldigvis ikke - men nu er jeg alene hjemme og kunne ham godt.

Der skal lige gå noget tid inden jeg skal begynde at date igen - men det er godt nok en overgang at skulle vænne sig af med et menneske - et fysisk behov for at være tæt på ham.

Jeg ved godt jeg skal holde mig i gang og aflede tankerne. Godt man har en have og vasketøj. Og musik. Og en god bog.

Aaaarg ulidelig fase det her !!!!!!!!!!!

[Lucia]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Jeg har heller ikke behov for at skrive frem og tilbage hele tiden, og kan også fint gå et par dage uden kontakt efter jeg har set en date. Det afhænger nok lidt af hvor i forløbet, vi er.
På et tidspunkt datede jeg en, som havde meget stort behov for at skrive, og i starten syntes jeg det var hyggeligt nok, men jeg kom til at føle mig kvalt i det, og han tolkede i hvert fald mit lave beskedantal som manglende interesse (det fik han senere hen også ret i).
Selvom jeg ikke selv har behov for daglig kontakt, så ville jeg nok alligevel også selv tolke mange dages tavshed som manglende interesse, især hvis det er tidligt i forløbet og man ikke helt ved, hvordan hinandens skrivevaner og kontaktbehov er.

[Smiling_Goat]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Jeg har heller ikke behov for at skrive frem og tilbage hele tiden, og kan også fint gå et par dage uden kontakt efter jeg har set en date. Det afhænger nok lidt af hvor i forløbet, vi er.
På et tidspunkt datede jeg en, som havde meget stort behov for at skrive, og i starten syntes jeg det var hyggeligt nok, men jeg kom til at føle mig kvalt i det, og han tolkede i hvert fald mit lave beskedantal som manglende interesse (det fik han senere hen også ret i).
Selvom jeg ikke selv har behov for daglig kontakt, så ville jeg nok alligevel også selv tolke mange dages tavshed som manglende interesse, især hvis det er tidligt i forløbet og man ikke helt ved, hvordan hinandens skrivevaner og kontaktbehov er.

Yes, én som mig! Jeg var lige begyndt at overveje om jeg var sær

Jeg ville i øvrigt også undre mig, hvis man ikke var i kontakt i flere dage. Jeg gør en indsats for lige at tale sammen stort set hver dag, men jeg har det sådan lidt, at man skal have lov til at fokusere på det man nu laver. Så hvis jeg laver noget, eller jeg ved han gør det, så giver jeg ro til det, og så er det, at vi måske ikke lige får talt sammen en dag. Altså jeg svarer jo selvfølgelig, hvis jeg kontaktes (når det passer ind i min dag.) Jeg kan bare mærke den form for kontakt passer mit nervesystem bedre - jeg kunne føle mig helt små-stresset over min eks.

Og nu tror jeg egentligt måske bare jeg nyder, at min tid er min egen, og jeg ikke skal stå til regnskab overfor nogen

[Smiling_Goat]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Vi ville være et dårligt match
Jeg vil gerne være i kontakt dagligt, og gerne flere gange om dagen. Det behøver ikke at være hele tiden, men at der lige bliver tjekket ind løbende. Der er nok noget tryghed i det for mig at vide at personen er investeret/tænker på mig.
Hvis jeg dater en der ikke er særlig opsøgende, og direkte undvigende i kontakten, tolker jeg det hurtigt som manglende interesse og går videre. Det er altsammen nok en afledning af dagens hastige datingtrend, hvor tingene går så pokkers stærkt.

Jeg er ret enig i ovenstående. For mig er kontakt i en (potentiel) romantisk relation ret vigtig og noget jeg gerne vil prioritere
Dog kan jeg sagtens gå en arbejdsdag uden kontakt men ser gerne man tjekker ind morgen og aften.

Jeg forstår jer godt, og det er sådan som I har det, at jeg forestiller mig, rigtig mange har det. Det undrer mig egentligt også lidt, hvorfor jeg ikke har det sådan. Nå, det skal jeg nok ikke tænke for meget over

[DenSkarpeLaks]

Arg jeg kan godt mærke uroen og at jeg savner ham alt for meget lige nu. Har været på telttur med mine børn et par dage og det var super fint og jeg nød dem - mere ked af det er jeg heldigvis ikke - men nu er jeg alene hjemme og kunne ham godt.

Der skal lige gå noget tid inden jeg skal begynde at date igen - men det er godt nok en overgang at skulle vænne sig af med et menneske - et fysisk behov for at være tæt på ham.

Jeg ved godt jeg skal holde mig i gang og aflede tankerne. Godt man har en have og vasketøj. Og musik. Og en god bog.

Aaaarg ulidelig fase det her !!!!!!!!!!!

Det ER pissehårdt, der hvor du er lige nu. Har du ikke en god ven eller veninde der kan ses og lave noget sjovt, så du kan aflede tankerne lidt? Eller som bare kan give et kram?

[Hindbær]

Arg jeg kan godt mærke uroen og at jeg savner ham alt for meget lige nu. Har været på telttur med mine børn et par dage og det var super fint og jeg nød dem - mere ked af det er jeg heldigvis ikke - men nu er jeg alene hjemme og kunne ham godt.

Der skal lige gå noget tid inden jeg skal begynde at date igen - men det er godt nok en overgang at skulle vænne sig af med et menneske - et fysisk behov for at være tæt på ham.

Jeg ved godt jeg skal holde mig i gang og aflede tankerne. Godt man har en have og vasketøj. Og musik. Og en god bog.

Aaaarg ulidelig fase det her !!!!!!!!!!!

Det ER pissehårdt, der hvor du er lige nu. Har du ikke en god ven eller veninde der kan ses og lave noget sjovt, så du kan aflede tankerne lidt? Eller som bare kan give et kram?

Tak - og du har ret, det ville være godt. Var dog så træt i går og ked af det så tog mig ynkelig dag da jeg havde muligheden for at være alene hjemme - og fik grædt en del, det trængte jeg vist bare til.
I dag er det heldigvis bedre igen og jeg ved jo det nok skal gå alt sammen

[Misantropen]

..
Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Jeg synes det kommer meget an på hvor man er i relationen og om man kender hinanden i forvejen, men jeg er også en af dem der foretrækker daglig/meget kontakt, når man skal lære hinanden at kende eller er blevet vild med hinanden.

For det første synes jeg det er rart at mærke at den anden vil mig og opsøger mig og for at andet synes jeg også bare det er pissehyggeligt. Det er klart at er det bare sådan noget som "hvad er din livret? Ok, min er lasagne. Hvad er så din yndlingsfarve?" så bliver det hurtigt kedeligt i længden og føles mere som en pligt, men sådan en "samtale" der bare flyder, og aldrig rigtig slutter, hvor man taler om stort og småt synes jeg er skønt.

Jeg har lagt mærke til at mit behov for kontakt på skrift afhænger rigtig meget af hvor social er. Jeg har ikke et stort behov for at være social med en masse mennesker hver dag. De dage passer det mig rigtig godt bare at være "social" via tekst i stedet. Det er dog ikke sådan at jeg forventer kontakt 24/7 eller at den anden altid står til rådighed. Jeg ville selv blive vanvittig hvis jeg fx hele tiden blev afbrudt i noget, selvom jeg havde givet besked om at jeg ville være optaget, eller at det ikke var en selvfølge at der ikke altid var svar indenfor få minutter.

Jeg har forøvrigt nogle venner der er meget fåmælte på skrift og kan bruge lang tid på at svare. Det er sådan noget med at man skriver lidt frem og tilbage og så stopper de bare lige pludselig med at svare eller også er det nogle meget korte svar, der virker uengagerede/ligegyldige. Det kan godt føles som en afvisning, men nu kender jeg dem og ved de ikke mener noget ondt med det, men hvis ikke jeg kendte dem og fx skulle date dem ville jeg ikke opfatte det positivt, tværtimod.

[Q-beben]

Hvor meget er I typisk i kontakt med dem i dater?

Da jeg lærte min eks at kende, sendte han enormt mange beskeder, og vi var nærmest i kontakt hele dagen. Det var helt sikkert for meget og et tilbagevendende problem for os. Han var ofte utilfreds med min svartid, og jeg syntes, at han var for krævende. Nu dater jeg jo igen, og det har fået mig til at tænke på, hvad der mon egentligt er "normalt."

Jeg kan godt være med på at sende beskeder løbende igennem en dag, men jeg kan godt være lang tid om at svare (altså adskillige timer,) måske fordi jeg forbinder det med frihed. Jeg har ikke lyst til at være koblet til min telefon. Samtidig har jeg faktisk heller ikke noget behov for at være i daglig kontakt med dem jeg dater. Hvis vi har været sammen 6-7 timer den ene dag, har jeg intet behov for at også tale med dem dagen efter. Godmorgen/godnat-beskeder siger mig heller ikke rigtigt noget, så jeg har leget med, hvis andre lægger op til det, fordi det måske er vigtigt for dem, men det er ikke noget jeg selv initierer. Og så hader jeg i øvrigt spørgsmål om, hvad jeg laver/skal lave/har lavet, for af én eller anden grund føler jeg, at det er snagende. Jeg tror dog, at det er et ret normalt spørgsmål at stille , men jeg kommer alligevel til at svare ret undvigende, fordi det føles så invaderende for mig.

Nu er jeg kommet til at tænke på, hvordan den slags egentligt kan aflæses i den anden ende. Som manglende interesse måske? Det kan også være, det er helt normalt at ikke være i kontakt hver dag, og jeg bare er vant til min eks' usædvanligt høje frekvensniveau.

Så derfor spørger jeg jer: hvor ofte er I i kontakt med dem I dater og hvad er jeres behov egentligt?

Mit behov er mindst en besked pr. dag.

Jeg har det godt med, at de svarer hurtigt tilbage, når jeg skriver. Og jeg prøver selv på at gøre det samme (mere i angst for at glemme at svare ).

Jeg har mødt forskellige behov. Nogle har ikke behov for at være i kontakt hver dag, andre har brug for en løbende kontakt i løbet af dagen. Typisk vil de fleste gerne have løbende kontakt igennem dagen.

Så har jeg haft god erfaring med at fortælle dem på forhånd, at det ikke er mangel på interesse fra min side, at jeg ikke svarer med det samme, men fordi jeg er optaget af møder eller har travlt. Når jeg f.eks. er sammen med familien eller venner, så er jeg altid på messenger eller snap. Men jeg svarer, når jeg kan. Og det accepterer de - også selvom han har et større behov for kontakt end mig.

Men jeg er ikke den, der af mig selv sender 20 beskeder om dagen

Min oplevelse er, at jeg fungerer bedst med en, der har det på samme måde som mig eller kan acceptere, at jeg ikke har det samme behov som ham

[ShiningCotton]

Så... Siden sidst - jeg var på speeddating og havde 4 dates efterfølgende. 3 1/4 er måske egentlig mere rammende.

Jeg er ikke sikker på, det er noget for mig. 2 af datene var egentlig fine nok, om end en af dem ikke rigtigt kunne være mere end den ene date og nr. 2 fik venne-vibes. Jeg ville have givet det et skud mere, men no reason to beat a dead horse, som man siger.

Den sidste var fin nok, men havde en mystisk vibe. Han var ret ophængt om det med alder og at få "bedre børn" ved at finde en der var yngre. Jeg er med på at der er praktiske forhold der er nemmere jo yngre man er. Så.. Idk.. jeg synes det var lidt et no go - men jeg kunne nok godt have håndteret det bedre end jeg gjorde, må jeg indrømme.. Gik lidt i baglås..

Den kvarte - startede med at jeg skrev jeg gerne ville se ham. Jeg tænkte han måske havde skiftet mening, fordi han ikke svarede mig - så dukkede han satme uanmeldt op på mit arbejde! :O Det kunne jeg ikke med, og det sagde jeg også til ham. Han tog det ret pænt, om end jeg stiller spørgsmålstegn ved at hans opfattalese af, at det var mine grænser han overskred. Jeg forestiller mig, de fleste ville synes det var lidt ubehageligt...

[Elverpigen]

Så... Siden sidst - jeg var på speeddating og havde 4 dates efterfølgende. 3 1/4 er måske egentlig mere rammende.

Jeg er ikke sikker på, det er noget for mig. 2 af datene var egentlig fine nok, om end en af dem ikke rigtigt kunne være mere end den ene date og nr. 2 fik venne-vibes. Jeg ville have givet det et skud mere, men no reason to beat a dead horse, som man siger.

Den sidste var fin nok, men havde en mystisk vibe. Han var ret ophængt om det med alder og at få "bedre børn" ved at finde en der var yngre. Jeg er med på at der er praktiske forhold der er nemmere jo yngre man er. Så.. Idk.. jeg synes det var lidt et no go - men jeg kunne nok godt have håndteret det bedre end jeg gjorde, må jeg indrømme.. Gik lidt i baglås..

Den kvarte - startede med at jeg skrev jeg gerne ville se ham. Jeg tænkte han måske havde skiftet mening, fordi han ikke svarede mig - så dukkede han satme uanmeldt op på mit arbejde! :O Det kunne jeg ikke med, og det sagde jeg også til ham. Han tog det ret pænt, om end jeg stiller spørgsmålstegn ved at hans opfattalese af, at det var mine grænser han overskred. Jeg forestiller mig, de fleste ville synes det var lidt ubehageligt...

"Få bedre børn" med en, der var yngre - så skulle han nok bare lade være med at tage på date med en, som han på forhånd ikke mener er "god nok". Det samme hvis man leder efter en, der er højere/lavere/tykkere/tyndere/etc. end man allerede ved, at daten er i stedet for at spilde folks tid med at fortælle dem, at de på forhånd er vurderet til ikke at være gode nok

[ShiningCotton]

Så... Siden sidst - jeg var på speeddating og havde 4 dates efterfølgende. 3 1/4 er måske egentlig mere rammende.

Jeg er ikke sikker på, det er noget for mig. 2 af datene var egentlig fine nok, om end en af dem ikke rigtigt kunne være mere end den ene date og nr. 2 fik venne-vibes. Jeg ville have givet det et skud mere, men no reason to beat a dead horse, som man siger.

Den sidste var fin nok, men havde en mystisk vibe. Han var ret ophængt om det med alder og at få "bedre børn" ved at finde en der var yngre. Jeg er med på at der er praktiske forhold der er nemmere jo yngre man er. Så.. Idk.. jeg synes det var lidt et no go - men jeg kunne nok godt have håndteret det bedre end jeg gjorde, må jeg indrømme.. Gik lidt i baglås..

Den kvarte - startede med at jeg skrev jeg gerne ville se ham. Jeg tænkte han måske havde skiftet mening, fordi han ikke svarede mig - så dukkede han satme uanmeldt op på mit arbejde! :O Det kunne jeg ikke med, og det sagde jeg også til ham. Han tog det ret pænt, om end jeg stiller spørgsmålstegn ved at hans opfattalese af, at det var mine grænser han overskred. Jeg forestiller mig, de fleste ville synes det var lidt ubehageligt...

"Få bedre børn" med en, der var yngre - så skulle han nok bare lade være med at tage på date med en, som han på forhånd ikke mener er "god nok". Det samme hvis man leder efter en, der er højere/lavere/tykkere/tyndere/etc. end man allerede ved, at daten er i stedet for at spilde folks tid med at fortælle dem, at de på forhånd er vurderet til ikke at være gode nok

Til hans forsvar, så sagde han ikke til mig, at jeg var for gammel. Til speeddaten spurgte han hvor gammel jeg var - bemærkningerne om bedre børn kom først under den første rigtige date...

Til sammenligning med de andre dates var den egentlig fin, men de der alders bemærkninger, og særligt hans mangel på overvejelser om, hvordan det ville være at være forælder/far og hvorfor efterlod mig med en dårlig fornemmelse
Det kom bag på ham, at jeg ikke spørger folk om deres alder - var ikke faldet mig ind, da jeg umiddelbart tænker det er mennesket først. Men jeg har jo også haft dates med folk, hvor jeg tænkte... Ah...

I forlængelse heraf - har I nogle aldersmæssige rammer for hvem I ville date? For mig er den nedadgående ramme noget mere stram end den opadgående