Mila_H skrev:Allerførst, så søger jeg ikke nogen stedforælder. Jeg har fået mine børn alene og kan fint sørge for alt der.
Hvad jeg vil have ud af det? Jamen formentlig det samme som andre. En fortrolig, en at snakke med, støtte sig til og give støtte tilbage og med tiden ja lave ting sammen.
Jeg tror der er mange - også de der ikke er fuldtids enlige forældre - der slås med problemer eller dilemmaer som dem du beskriver.
Jeg genkender selv meget af det fra dengang jeg blev skilt - det er så godt nok over 30 år siden, men alligevel ...
Jeg landede i en noget kompliceret situation omkring mine børn.
Det har fyldt meget, så jeg manglede jeg tid til dating.
Jeg kunne ikke rigtig finde nogle muligheder.
Og jeg syntes heller ikke ville have ret meget at tilbyde i en 'normalt' forhold, det kunne risikere at skabe flere problemer end det løste.
Der var alt for meget at forklare, en udenfor stående ville have svært ved at forstå det, og da især hvis der var følelser i, klemme.
Idealet for mig havde netop været det du beskriver, en fortrolig, der ikke var involveret i situationen omkring mine børn, men som kunne rumme det.
Men hvordan pokker finder man lige det?
Det er en meget lang historie, slutresultatet var også, som jeg før har skrevet, at jeg aldrig fandt en kæreste.
Men jeg oplevede også at de bedste chancer var at søge inden for sit personlige netværk.
Jeg havde i flere år et godt kammeratskab med en kvinde - enlig mor - jeg var brændt ret lunt på.
Hun kendte lidt til min situation, og mine børn, så hun havde forståelse for det, og vi kunne snakke om det.
Problemet var, at jeg ikke var hendes type seksuelt, så det blev ved kammeratskabet.
Det var selvfølgelig lidt hårdt for mig, men på flere måder betydelig 'bedre end ingenting'.
Som 'voksen' single er mange etablerede i mange forskellige sammenhæng.
Det kan matche dårligt med et 'fuldblods' parforhold.
Der mangler idéer til hvordan man gør, synes jeg.
Jeg synes der er mange gode vinkler i indlæggene ovenfor.
