Forhold og sex-multitråd

[Elverpigen]

Nu har jeg nået den alder hvor nogle mænd åbenbart ikke kan sige at jeg ser godt ud uden at formulere det sådan her: "Du holder dig godt for en kvinde på 45". Det er ofte mænd sidst i 40'erne som ikke ligefrem ligner vårharer, og jeg kunne aldrig selv finde på at sige andet end "du ser godt ud".

Gad vide hvorfor de føler den her trang til at påpege min alder? Jeg opfatter det som et "backhanded" (hvad ville det hedde på dansk?) kompliment - kvinder på min alder ser åbenbart ofte ikke godt ud, så jeg er på en måde en undtagelse der bekræfter reglen, og det skal jeg da lige have at vide. Der er masser af pæne kvinder på min alder, så jeg er altså ikke noget særligt i den henseende. Det er ikke noget der er et voldsomt stort hit hos mig.

Jeg ville også finde den type formuleringer ufine i kanten og blive meget obs på om der var flere tegn på negs. Det game gider jeg ikke.

[Kakadu]

Nu har jeg nået den alder hvor nogle mænd åbenbart ikke kan sige at jeg ser godt ud uden at formulere det sådan her: "Du holder dig godt for en kvinde på 45". Det er ofte mænd sidst i 40'erne som ikke ligefrem ligner vårharer, og jeg kunne aldrig selv finde på at sige andet end "du ser godt ud".

Gad vide hvorfor de føler den her trang til at påpege min alder? Jeg opfatter det som et "backhanded" (hvad ville det hedde på dansk?) kompliment - kvinder på min alder ser åbenbart ofte ikke godt ud, så jeg er på en måde en undtagelse der bekræfter reglen, og det skal jeg da lige have at vide. Der er masser af pæne kvinder på min alder, så jeg er altså ikke noget særligt i den henseende. Det er ikke noget der er et voldsomt stort hit hos mig.

Jeg hører det som
“Jeg vil helst knalde kvinder i 20’erne, men dem kan jeg ikke score, så jeg er villig til at nøjes med dig”.

[Vlad Kalashnikov]

Mænds testosteronniveau øges med 15-30%, når de lugter til kvinder med ægløsning (Miller & Maner, 2010). Angiveligt. (Burde være et oplagt reklame-slogan til gym bros: "Vi har kvinder med ægløsning i receptionen!") I et andet forsøg lod de en række kvinder gå med trusseindlæg i løbet af dagen og så få mænd til at lugte til dem efterfølgende. Mændene syntes meget bedre lugten af de trusselindlæg hvor kvinden har ægløsning. Der var også et forsøg hvor de viste af servitricer med ægløsning fik flere drikkepenge end dem uden. Sjovt nok var det vist mest andre kvinder der gav dem flere.

Anyway, mærker i at omverdenen ser på eller behandler jer anderledes når i har ægløsning?

[Anilara]

[...]
Anyway, mærker i at omverdenen ser på eller behandler jer anderledes når i har ægløsning?

Jeg har aldrig ægløsning, pga p-piller. Jeg oplever måske af samme årsag jævn/uændret mængde interesse/behandling når jeg er steder, hvor mænd kunne blive interesserede.

[Udmarkssøn]

Det er altid en god idé ikke at lægge alle sine, og hå æg i én kurv. Jeg har selv en god håndfuld mennesker linet op som jeg kan tale med hvis jeg har brug for støtte. Hvis man regner med at ens partner skal tage sig af alle ens behov, så er man jo ret fucked hvis hun/han ikke vil mere. At have venner og pleje sine venskaber er en god idé.

Præcis!!
Det var det der gik op for mig da jeg havde været skilt en fem års tid.
Den første tid længtes jeg tilbage til parforholdets rytme og tryghed, og håbede at næste gang ville det lykkes.
Men efterhånden udviklede tingene sig mere og mere i den retning du beskriver, og jeg kom til at værdsætte det.
Det handler også om, at nogle venner og bekendte kan bruges påeet område, andre på andre områder - det er ikke alle interesser og værdier, der overlapper ...
Som jeg udtrykker det, det følelsesmæssige landkort er (meget) anderledes for 'langtids' singles, end for de, der lever i - eller skifter hurtigt mellem - parforhold.

I mit tilfælde, ville et parforhold også være vanskeligt, især på grund af nogle komplikationer omkring mine børn.
Hér var det meget godt for mig, at have et stort manøvrerum.

Dog vil jeg sige, at jeg ikke har haft hvad man kunne kalde et fortroligt venskab.
Det er nok generelt sværere for mænd, end for kvinder.
Vi (mig og mine bekendte) er dog sagtens bevidste om, hvis nogen har det svært - vi støtter bare hinanden på andre måder.

Og så er der selvfølgelig det, at seksualiteten og den kropslige intimitet ryger sig en tur, for mange mænd, hvis vi vælger det åbne singleliv.

[LaScrooge]

Ja, jeg forstår godt hvad hun søger.

Jeg synes "short term fun" forklarer sig selv: kortvarigt, ingen fortid og ingen fremtid, uden forpligtelser, og sjovt. Alle kriterier skal være til stede før det dur og derfor dur det ikke, når mændene ikke griber bolden i luften, men skal have det forklaret.

"Min ultimative disruption er at forstyrre den socioøkonomiske orden for en aften, at vanvidskøre ind i et andet menneske, jeg aldrig ville støde ind i i det virkelige liv. At være min egen og en andens i et vindue på få timer. At barrikadere os i et tidsinterval, et sted uden et før eller efter, og ikke komme ud, før alting er givet væk. Jeg tror, det er nemmere at acceptere en anden fuldt ud, og selv blive accepteret, så længe det ikke varer ved. Jeg kan godt høre, at det lyder følelsesmæssigt handicappet, men det føles ikke sådan. Jeg tror bare, jeg vil være fri."

Jeg synes ikke, det lyder følelsesmæssigt handicappet, men at det lyder bevidst. Man beruser sig aldrig bedre, end når man kan overgive sig helt og holdent til øjeblikket. Forelskelse er en variant af det, bare i udstrukken form, og det ophører så snart man begynder at lære hinanden at kende og virkelighedens konturer igen begynder at anes igennem forelskelsens tåger. Her dyrker de bare illusionen om WHAT IF til fulde og fuldt bevidst.

[Thomas31]

Her er en kvinde der lader til at undre sig en del over at mænd på Tinder spørger hende hvad hun søger, selvom hun har valgt muligheden "short-term fun". Jeg ville ikke selv ane hvad dét skulle dække over. Ja, jeg kan da godt regne ud at der er en slags tidsbegrænsning på, men hvad er det lige "fun" dækker over?

Jeg synes det er ret naturligt at nogle af mændene så spørger om "fun" = sex, men det er hun heller ikke tilfreds med at de spørger hende om.

Hun mener selv at hun kommunikerer tydeligt i og med at hun ikke har valgt kategorierne long-term partner" og "still figuring it out." Og hun forstår ikke, skriver hun, hvorfor de spørger. Hun fortæller at hun for det meste svarer at hun ikke søger noget dybt, og at hun mener at hun dermed har antydet hvad hun er interesseret i.

Det kan jeg slet ikke følge hende i. Jeg ville ikke selv kunne regne ud hvad hendes hensigter var, og jeg kan godt forstå at hun bliver spurgt om det så tit. Det undrer mig at hun selv opfatter det hun siger som tydelig kommunikation.

Ville I kunne regne ud hvad hun søger ud fra disse oplysninger?

https://www.weekendavisen.dk/kultur/paa ... a-mig-selv

Jeg synes, at det er ret klart, netop fordi det ikke er klart... det gør det jo klart, fordi det jo heller ikke ude i virkeligheden er klart. Man afkræves jo ikke en redegørelse for intentioner ved enhvert fysisk møde mellem mennesker. Jeg ville formentlig forsøge noget lignende, hvis jeg blev tvunget til at bruge de medier.

Det du skriver om flirt er lidt det samme. Der kan ikke være klare linier. Man kan ikke sige, at lige præcis nu begynder man at flirte. Det ville i givet fald ofte ødelægge en flirt, fordi man så meget konkret tager et større skridt, end man tør eller har lyst til. Det skal være tvetydigt. Hvis du naturligt smiler venligt er det ikke flirt, men hvis du gør det tilstrækkeligt mange gange til den samme, og det gengældes, begynder det at blive det.

[Thomas31]

Jeg synes i øvrigt at det lyder som et virkeligt trælst, nedladende begreb.

Det er afsindigt nedladende, og det er åbenbart forskeren selv, der har fundet på det, og hun er endda forsker i mænds venskaber/ensomhed.
Tænk hvis en mand forskede i kvinders sygdomme eller problemer og så opfandt en hånende term ift at mænd skulle udholde disse kvinder.
Det virker ret ekstremt. Hun er måske forsker, men mest af alt er hun givetvis bimlende feminist efter amerikanske universitets-standarder og med den selvfølgelige adgang til de ligesindede hos the Guardian, NYT osv. Det her er mere snæver ideologi end brede sandheder.

Hertil kommer, at det saglige grundlag virker noget skrøbeligt. Tallene er åbenbart vokset kraftigt for begge køn, og mænd ligger kun en smule foran kvinder, hvor udviklingen til gengæld kører hurtigere. Måske er der slet ikke en reel kønsforskel. Jeg er ikke i tvivl om, at de beskrevne mænd findes, men spørgsmålet er om det modsatte ikke også findes.

[Thomas31]

Her er en kvinde der lader til at undre sig en del over at mænd på Tinder spørger hende hvad hun søger, selvom hun har valgt muligheden "short-term fun". Jeg ville ikke selv ane hvad dét skulle dække over. Ja, jeg kan da godt regne ud at der er en slags tidsbegrænsning på, men hvad er det lige "fun" dækker over?

Jeg synes det er ret naturligt at nogle af mændene så spørger om "fun" = sex, men det er hun heller ikke tilfreds med at de spørger hende om.

Hun mener selv at hun kommunikerer tydeligt i og med at hun ikke har valgt kategorierne long-term partner" og "still figuring it out." Og hun forstår ikke, skriver hun, hvorfor de spørger. Hun fortæller at hun for det meste svarer at hun ikke søger noget dybt, og at hun mener at hun dermed har antydet hvad hun er interesseret i.

Det kan jeg slet ikke følge hende i. Jeg ville ikke selv kunne regne ud hvad hendes hensigter var, og jeg kan godt forstå at hun bliver spurgt om det så tit. Det undrer mig at hun selv opfatter det hun siger som tydelig kommunikation.

Ville I kunne regne ud hvad hun søger ud fra disse oplysninger?

https://www.weekendavisen.dk/kultur/paa ... a-mig-selv

Jeg synes, at det er ret klart, netop fordi det ikke er klart... det gør det jo klart, fordi det jo heller ikke ude i virkeligheden er klart. Man afkræves jo ikke en redegørelse for intentioner ved enhvert fysisk møde mellem mennesker. Jeg ville formentlig forsøge noget lignende, hvis jeg blev tvunget til at bruge de medier.

Det du skriver om flirt er lidt det samme. Der kan ikke være klare linier. Man kan ikke sige, at lige præcis nu begynder man at flirte. Det ville i givet fald ofte ødelægge en flirt, fordi man så meget konkret tager et større skridt, end man tør eller har lyst til. Det skal være tvetydigt. Hvis du naturligt smiler venligt er det ikke flirt, men hvis du gør det tilstrækkeligt mange gange til den samme, og det gengældes, begynder det at blive det.

Det er jeg ikke enig med dig i, eller også storflirter jeg med en hel masse uden at vide det, ikke mindst mine mandlige venner. Som i hold da helt op, en ordentlig omgang flirt

Det giver ikke mening for mig medmindre du tænker på en samtale i en kontekst hvor smil nemt fortolkes som flirt. Fx en date. Og med en person man ikke kender.

Det ville da være unaturligt ikke at smile meget i løbet af en længerevarende samtale, eller det er det i hvert fald for mig. Medmindre folk er decideret nederen, så gør jeg det helt automatisk. Er det noget du selv tænker over at "dosere" i passende mængder når du taler med kvinder du ikke er interesseret i seksuelt/romantisk, så de ikke tror du flirter?

Jeg oplever i øvrigt ofte at mit smil smitter, så dem jeg taler med begynder at smile mere selv. Det tager jeg ikke nødvendigvis som et udtryk for flirt, for det sker både med kvinder og mænd, og såvel fremmede som folk der kender mig godt.

Nej selvfølgelig er der ikke en kvote på smil. Hvis du er sådan af natur og taler længe med en ven, ville det da være trist at holde igen. Alt afhænger af konteksten. Men jeg vil mene, at flirt kan defineres som en form for eskalerende venlighed, der gradvist bliver overdrevet ift personer og situation.
Måske kan nogle kvinder misforståes af nogle mænd, der måtte være meget ivrig efter at se en interesse. Men er det et praktisk problem?

Jeg trækker meget gerne flirterier i langdrag. nærmest endeløst. Når det måtte udvikle sig, er det meget langt forbi enhver form for tvivl. Med den model bliver det jo ret uinteressant, hvornår det præcist kunne defineres som en flirt

[Udmarkssøn]

Hvad forstår du ved et fortroligt venskab ..

Jeg tænker på venskaber hvor man f. eks. kan snakke om dilemmaer eller problemer omkring familien, een selv, og følelser, herunder seksualitet.

hvorfor er det sværere for mænd at finde den slags? Tænker du specifikt på venskaber mellem mænd, eller drejer det sig også om mænds muligheder for fortrolige venskaber med kvinder?[/quote]

Det er ikke rigtig stilen blandt dem jeg kender.
Vi har masser at snakke om, mange gode oplevelser, men når det handler om de ting jeg nævner ovenfor, er det et no-go ...
Især forholdet til kvinder snakker vi absolut ikke om.
(Jo OK, med een af dem, vi har de samme frustrationer, men vi har det med at blive lidt .. ivrige, begge to - der er ting vi absolut ikke ser ens på .. )
OK, dem jeg kender i det daglige er så også noget 'off mainsream' - jeg er den eneste, der har nær familie.
Men der er da nogle ting omkring kærlighed og seksualitet, jeg godt ville ha' haft en snak om.
Det er lidt svært at vide hvordan det er for mænd generelt - men jeg synes tit, snakken blandt mere mainstream mænd går på biler, fodbold, villa, økonomi og hvilken offentlig myndighed man sidst sat på plads ..
Men igen, det med mænd og nære snakke er kun mit indtryk - det handler måske også om, at mit liv og min omgangskreds er skruet lidt anderledes sammen.
Nogle gange sker der noget, når jeg snakker med 'mainstream' mænd på tomandshånd. Så åbner de mere op ..

Og, jo, det er lidt nemmere med kvinder.
Jeg har en god veninde, hvor jeg til en vis grad kan snakke om mere private ting.
Hun forstår det lidt bedre, blandt andet fordi hun selv har børn.

[Thomas31]

Det er jeg ikke enig med dig i, eller også storflirter jeg med en hel masse uden at vide det, ikke mindst mine mandlige venner. Som i hold da helt op, en ordentlig omgang flirt

Det giver ikke mening for mig medmindre du tænker på en samtale i en kontekst hvor smil nemt fortolkes som flirt. Fx en date. Og med en person man ikke kender.

Det ville da være unaturligt ikke at smile meget i løbet af en længerevarende samtale, eller det er det i hvert fald for mig. Medmindre folk er decideret nederen, så gør jeg det helt automatisk. Er det noget du selv tænker over at "dosere" i passende mængder når du taler med kvinder du ikke er interesseret i seksuelt/romantisk, så de ikke tror du flirter?

Jeg oplever i øvrigt ofte at mit smil smitter, så dem jeg taler med begynder at smile mere selv. Det tager jeg ikke nødvendigvis som et udtryk for flirt, for det sker både med kvinder og mænd, og såvel fremmede som folk der kender mig godt.

Nej selvfølgelig er der ikke en kvote på smil. Hvis du er sådan af natur og taler længe med en ven, ville det da være trist at holde igen. Alt afhænger af konteksten. Men jeg vil mene, at flirt kan defineres som en form for eskalerende venlighed, der gradvist bliver overdrevet ift personer og situation.
Måske kan nogle kvinder misforståes af nogle mænd, der måtte være meget ivrig efter at se en interesse. Men er det et praktisk problem?

Jeg trækker meget gerne flirterier i langdrag. nærmest endeløst. Når det måtte udvikle sig, er det meget langt forbi enhver form for tvivl. Med den model bliver det jo ret uinteressant, hvornår det præcist kunne defineres som en flirt

Det kan det godt blive for mig. Jeg har en evne til at tiltrække mænd der "kobler sig fast" til mig meget hurtigt. Jeg tror de tolker min venlighed som seksuel/romantisk interesse, og så vil de gerne have mig for sig selv. Det er som om de drager konklusionen om at dét her er 100% flirt meget hurtigt, og herefter synes de at jeg 1) skylder dem noget og at jeg 2) tilhører dem. Når det så står klart at jeg ikke er enig med dem i det, kan de blive temmelig ubehagelige.

Så kan man jo sige at jeg burde være mere forsigtig, men det er trods alt noget der sker relativt sjældent. Det har bare gjort indtryk på mig når det ér sket fordi det går så stærkt og er så intenst. De synes i dén grad at jeg har lovet dem guld og grønne skove, og de er meget fortørnede over at jeg ikke leverer.

Jeg synes jo egentlig at din måde at flirte på er den form jeg selv gerne ville kunne beherske, men jeg har en stærk formodning om at mit mentale styresystem er kodet på en alternativ måde, og at det er derfor jeg ikke så godt kan navigere i det. Der er noget Simple Jack over det. Jeg trives bedst med mænd der ret direkte siger at de synes jeg er dejlig/pæn/lækker og at de gerne vil tæt på, og så tager vi flirten derfra (som oftest på den lidt cheeky måde). Og det har bestemt også sin charme :-)

Jeg synes ikke, at man på nogen måde ville kunne bebrejde dig ikke at være mere forsigtig. Og jeg ser det egentlig heller ikke som misforstået flirt men mere bare, at nogle mænd er helt umulige. De opfinder en ikke-eksisterende interesse og så er det din skyld, at deres fantasi ikke er virkelig. Det er håbløst. der er næppe en nem løsning. du står med problemet, men det er ikke din skyld, og du burde på ingen måde lave om på dig selv,

Mht flirts handler det jo ikke om et teater, hvor man er helt bevidst om intentionen men bare forhaler uden noget formål. Det er en del af processen med at lære den anden at kende og måske forstå hvad man selv vil med det i situationen. Det er også sådan, jeg opfatter hende kvinden i weekendavisen. Hun har ikke så meget lyst til sex som hun har lyst til at have lyst til sex og derfor søger oplevelser med mænd

[Udmarkssøn]

Det er mit indtryk at mange udtrykker vrede gennem passiv aggressive kommentarer og forsøg på at ekskludere andre fra fællesskabet. Jeg kender heldigvis en del kvinder som slet ikke er på den måde, men jeg har mødt mange som er intrigante og slet og ret modbydelige. Og når man så konfronterer dem med det, reagerer de ved at blive "sårede". Så er kritikken afmonteret - dén følelse trumfer tilsyneladende det legitime i at stille folk til ansvar for hvad de gør og siger - og vi kan starte forfra igen med stikpillerne.

Det var præcis det, jeg oplever, jeg var udsat for i mit parforhold / ægteskab.
Det er umuligt at navigere i, som partner.
Vi havde fra starten ansvaret for et barn (hendes) og senere kom vores fælles børn til.
Og vores økonomi var meget smal, så der skulle prioriteres og planlægges ret stramt.
Det var ret problematisk, når alle reaktioner var passiv-aggressive ...
Det er i sagens natur svært at beskrive, men det gør det stort set umuligt med fællesskab også om store beslutninger.
Det skulle være præcis som hun ville, ellers kunne det være lige meget - ellers fnøs hun, satte sig i sofaen og faldt i søvn (helt alvorligt talt) ...

Tror det er et ret almindeligt problem - men det foregår tit mere subtilt.
Måske stammer det fra dengang manden havde den økonomiske og juridiske magt.
Også fordi kvinden havde både ret og delvist endda pligt til at udøve social kontrol - både indadtil, og udadtil.

Bare et bud.
Der er også een eller anden sammenhæng med diskussionen om "MakKeeping" og om Mental Load ...

[Lys]

Jeg faldt over dette spørgsmål på Reddit:

Hvor lang tid er det okay at kigge på en kvindes kavalergang? 1 sekund? 2 sekunder? etc.

Eller skal man gøre sig enormt meget umage med overhovedet ikke at se den del af en kvindes krop? Sådan at hvis man møder en kvinde, så kigger man kun på hendes ansigt uden på noget tidspunkt at registrere helheden?

Og til jer kvinder: Føler I ubehag hvis I kan se at en person kigger på jeres barm uden åbenlyst at stirre?

Det kommer an på konteksten og hvor diskret man formår at være.

I en arbejdsrelateret kontekst, må man kigge meget kort tid - og i virkeligheden helst ikke, så det opdages. Det vil jeg i hvert fald helst bemærkes for mine faglige (og menneskelige) kvaliteter.

Til fest/i nattelivet er grænsen en anden, men jeg vil stadig gerne først og fremmest anerkendes for min personlighed og vil helst se dem, jeg taler med, i øjnene.

Hvis man kan gøre det uden jeg opdager det, er der frit slag

[Udmarkssøn]

Man kan som mand godt lære at balancere i det (det med at kigge)
Tror faktisk det hjælper, hvis man er bevidst om, at man har tendensen ..
Jeg véd på den anden side også, at nogle mænd oplever det distraherende, hvis kvinder viser kavalergang.

For mig selv, er der også bestemte typer af ansigter, jeg har svært ved at få øjnene fra.
Her er jeg også ude i en konstant balancegang.

I en arbejdsrelateret kontekst, må man kigge meget kort tid - og i virkeligheden helst ikke, så det opdages. Det vil jeg i hvert fald helst bemærkes for mine faglige (og menneskelige) kvaliteter.

For mig, udelukker de to ting ikke hinanden - (tiltrækningen på den ene side, og de faglige og menneskelige kompetencer på den anden.)
Men det kommer selvfølgelig også meget an på erhverv.
Jeg har opdaget, at det er et ret svært emne at diskutere.

[Udmarkssøn]

Jeg sværger at det ikke havde noget med beskidte tanker at gøre, det skete bare.

Haha, ja, så kan jeg ikke lade være ...
Hvorfor i alverden gjorde du det så ... (uagtet du var lidt .. øøh, påvirket .. ) ?