Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

[Torn]

Hvorfor skrev du en SMS til ham dagen efter?

Hvis en du var venner med, pludselig kom og sagde vedkommende havde følelser for dig og du så kommer hjem og tænker over, hvad var det lige der helt præcis blev sagt, så kunne du ikke finde på at spørger vedkommende om hvad der blev ment i går, om du skal lægge noget i det eller om det var for sjov.

Jo, det tror jeg helt sikkert at jeg ville. Hvad var din intention med at skrive? At lukke ned eller at åbne samtalen?

[Ditho]

Siger ikke at de ikke fatter noget.

Hvor står det at vi har haft lange samtaler om følelser.
Hvor står der at jeg ikke vil følge de råd der er kommet
Hvor står det, at jeg ønsker at forlade min mand og være sammen med min X[/quote]

Jeg skrev ikke lange samtaler, men intime samtaler (jer to, alene, om jeres følelser = intimt)[/quote]

Hvor står det at vi har haft intime samtaler[/quote]

Det her er hvad jeg vil kalde intime samtaler:

(...)
Da vi så er til en fest sammen og bliver fulde, som vi før har været, begynder han pludselig at bliver tiltrækkende og lækker og jeg har lyst til at kaste mig i hans arme, han har det på samme måde, han fortæller at han fortrød at han slog op, jeg håbede i de 7 år, det tog mig at komme mig over bruddet, at han ville fortryde hans valg. Jeg håbede og nu var jeg endelig kommet videre og så siger han det først da det var for sent. vi er fulde og vi gør ingenting (vi er jo begge i forhold) men efterfølgende taler vi om hvad der skete, vi havde begge lyst, han havde fortrudt og jeg havde ventet og håbet så længe.
hvad skulle jeg nu gør?
Vi får begge to meldt ud at der stadig er følelser for hinanden og at vi faktisk gerne vil være sammen igen, men vi tør på det tidspunkt ikke.
Jeg overvejede at forlade min kæreste, men han kunne ikke finde ud af om han ville forlade sin, så vi endte med at blive i vores forhold og fortsatte med at ses som venner.

(...)
Pludselig får han sagt, gid sol, måne og stjerne havde stået rigtig for os, så havde vores børn været vores fælles børn, og det skulle havde været os, som skulle havde været gift med hinanden og haft børn sammen. Vi er skabt for hinanden og det har vi hele tiden været, havde vi dog bare turde dengang.
Jeg bliver både gal på ham, for at sige det nu, men samtidig kan jeg mærke at han har ret, det skulle havde været os.
Han er min the one that got away

Hvis vi begge var single nu, så var jeg i går kørt hjem til ham og kastet mig i hans arme og jeg har siden i lørdags ikke kunne tænke på andet end ham og mig nøgen i hed elskov og mange års længsel, det ville være et magisk øjeblik.

[/quote]

Okay. Den første samtaler er korrekt, den gik muligvis for vidt, men som jeg også skriver så kender min partner godt til den periode, ikke er detaljer, men nok til at jeg mener det kan forsvares. Min mand kunne jo havde forladt mig, men gjorde det ikke. Så den må være parkeret nu.

Samtale 2 i lørdags, er kun min X som taler om at det skulle havde været os og han havde fortrudt. Jeg siger ingenting.
Da jeg så kommer hjem, tænker jeg at han har ret og det burde være os, det er en tanke og ikke en samtale.
At min X siger til mig, hvad han føler, vil jeg ikke stå til regnskab for, det må han selv gøre og så kan man måske mene at han gik over grænsen, men er stadig hans problem.
Jeg skriver til ham dagen før, hvad skal jeg lægge i det du sagde i går. Han svare jeg har stadig følelser for dig, men bare glem det, jeg lægger låg på. Så har vi ikke talt mere om det siden.

Til sidst vil jeg sige at du skriver: dette vil jeg kalde en intime samtale, hvilket er op til fortolkning. Du opfatter det på en måde, jeg mener det på en anden. Derfor mener jeg også at jeg vil gøre opmærksom på, at fortolkningen ikke er i uoverensstemmelse med sandheden.

[Akehurst2]

Hvorfor skrev du en SMS til ham dagen efter?

Hvis en du var venner med, pludselig kom og sagde vedkommende havde følelser for dig og du så kommer hjem og tænker over, hvad var det lige der helt præcis blev sagt, så kunne du ikke finde på at spørger vedkommende om hvad der blev ment i går, om du skal lægge noget i det eller om det var for sjov.

Jo, det tror jeg helt sikkert at jeg ville. Hvad var din intention med at skrive? At lukke ned eller at åbne samtalen?

Jeg har oplevet, at en venindes kæreste lagde an på mig, hvilket jeg selvfølgelig afviste. Der tog jeg fat i ham dagen efter for at sige, at det havde været over grænsen og aldrig skulle ske igen, og han undskyldte (og det skete ikke igen).

Det naturlige ville have været, at TS skrev/ringede til ham, og gjorde det helt klart, at han ikke skulle initiere den her type samtaler, at hun vil blive med sin mand og at det ikke ændrer sig.

[Ditho]

Hvorfor skrev du en SMS til ham dagen efter?

Hvis en du var venner med, pludselig kom og sagde vedkommende havde følelser for dig og du så kommer hjem og tænker over, hvad var det lige der helt præcis blev sagt, så kunne du ikke finde på at spørger vedkommende om hvad der blev ment i går, om du skal lægge noget i det eller om det var for sjov.

Jo, det tror jeg helt sikkert at jeg ville. Hvad var din intention med at skrive? At lukke ned eller at åbne samtalen?

Det var mere for at finde ud af, om vi stadig kunne være venner. For hvis følelserne var alt for stærke, så var vi jo nok nød til at droppe kontakten, så det var for at vide, hvor står vi henne.

[Ditho]

Hvorfor skrev du en SMS til ham dagen efter?

Hvis en du var venner med, pludselig kom og sagde vedkommende havde følelser for dig og du så kommer hjem og tænker over, hvad var det lige der helt præcis blev sagt, så kunne du ikke finde på at spørger vedkommende om hvad der blev ment i går, om du skal lægge noget i det eller om det var for sjov.

Jo, det tror jeg helt sikkert at jeg ville. Hvad var din intention med at skrive? At lukke ned eller at åbne samtalen?

Jeg har oplevet, at en venindes kæreste lagde an på mig, hvilket jeg selvfølgelig afviste. Der tog jeg fat i ham dagen efter for at sige, at det havde været over grænsen og aldrig skulle ske igen, og han undskyldte (og det skete ikke igen).

Det naturlige ville have været, at TS skrev/ringede til ham, og gjorde det helt klart, at han ikke skulle initiere den her type samtaler, at hun vil blive med sin mand og at det ikke ændrer sig.

Det kunne jeg selvfølgelig godt havde gjort, men det gjorde han sådan set selv vil jeg mene, da han svare bare glem hvad jeg sagde.
Men ja, jeg kunne godt selv havde afvist ham klart, det er jeg bare ikke så god til.

[Just Me]

Ok, jeg har prøvet at skære det ind til benet efter at have læst dine svar igen og tænkt det mere igennem.

Han siger, han fortryder – men han valgte ikke dig, dengang det talte. Han havde muligheden og han kunne have gjort noget i de 7 år fra I gik fra hinanden. Men han gjorde det ikke. Og måske vil han aldrig det.

Det han sagde den lørdag var ikke modigt – det var nemt. Det koster intet at drømme højt, når man godt ved, man ikke har tænkt sig at handle. Det er en romantisk flugt, et “tænk hvis”-øjeblik, der kan føles intenst og ægte – men som ikke ændrer virkeligheden. Du siger at du har valgt. Du har en mand, du elsker. Et liv du har bygget. En familie. Noget ægte. Du siger selv, at du ikke vil skilles pga. dine følelser for din eks. Og det er fint, for det viser, at det, du har i dag, er meget mere end nostalgiens glansbillede. Det er din virkelighed.

Jeg tror at dine følelser handler i mindre grad om ham, men mere om et “hvad nu hvis”. Det handler om en dør, du engang lukkede – og som han nu pludselig står og banker på, 20 år for sent. Så naturligvis giver det mening, at det river op i noget gammelt. Men det er også netop dét: gammelt.

Du siger at du ikke har lyst til at fjerne ham helt fra dit liv – og det behøver du heller ikke. Men du har brug for en indre grænse: “Jeg anerkender, at jeg kan have de her følelser, men jeg vælger ikke at fodre dem.” Det betyder konkret: ingen private snakke om “hvad nu hvis”, ingen “tilfældige” øjeblikke, hvor I kommer for tæt på. Hold samtalerne på et plan, du også kunne have med din mand ved siden af. Håber at det giver lidt mening.

[.Magic.]

Han håber du vil knalde med ham når han siger de ting til dig. Du falder for de ting han siger og du tænker tanken om at knalde ham.
I har ikke et venskab for sådan er venner ikke overfor hinanden. Venner er venner og ikke nogen der forsøger at manipulere sig til et knald.

Du er forelsket i tanken om det der kunne være sket. Han vil bare knalde hvis du siger ja.

[MrMister]

Den dag, hvor det, at man fortæller en anden, at man ville ønske man havde været sammen - og fortier det for sin partner, ikke er utroskab, bør utroskabsbegrebet sløjfes i sin helhed.

At du tillige tager i sommerhus med ham, så jeres respektive partnere og børn helt uvidende kan se jer rende kåde og begærende rundt, er - hvis ikke direkte ondskabsfuldt - svigagtigt og ekstremt illoyalt.

Hvis du elsker din mand, heck, hvis du blot respekterer ham som far og som livsvidne, så dropper i den sommerhus, du dropper fuldemandssnak med eks’en, og du vælger, om du vil prioritere din familie over din eks.

Og så dropper du Disney prinsessefilm en periode. Det er immervæk kun i dem, at livet med bitre ekser, delebørn og aldersbetinget rensningsproblemer og hængebryster totalt fortaber sig i forelskelsens tåger.

[MrMister]

Han håber du vil knalde med ham når han siger de ting til dig. Du falder for de ting han siger og du tænker tanken om at knalde ham.
I har ikke et venskab for sådan er venner ikke overfor hinanden. Venner er venner og ikke nogen der forsøger at manipulere sig til et knald.

Du er forelsket i tanken om det der kunne være sket. Han vil bare knalde hvis du siger ja.

Alt imens han gerne knalder lillemor derhjemme. Eller rettere: han sælger sikkert ideen om, at han ikke får nok derhjemme, at hun ikke er hende og han bare mangler at mærke hende, før han kan tage det sidste skridt. Dét skridt, der aldrig sker.

[Tanten]

Hvis en af mine venner lagde an på mig, vel vidende at jeg er i et forhold med en mand, han kender, mens han selv er i et forhold med en kvinde, jeg kender, ville han ikke være min ven længere. En god ven ville ikke sætte mig i sådan en situation.

Jeg ville afskære enhver en-til-en kontakt og forholde mig høfligt distancerende til ham i det omfang, jeg var nødt til at omgås ham.

[Iôunn]

Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet.

[Ditho]

Den dag, hvor det, at man fortæller en anden, at man ville ønske man havde været sammen - og fortier det for sin partner, ikke er utroskab, bør utroskabsbegrebet sløjfes i sin helhed.

At du tillige tager i sommerhus med ham, så jeres respektive partnere og børn helt uvidende kan se jer rende kåde og begærende rundt, er - hvis ikke direkte ondskabsfuldt - svigagtigt og ekstremt illoyalt.

Hvis du elsker din mand, heck, hvis du blot respekterer ham som far og som livsvidne, så dropper i den sommerhus, du dropper fuldemandssnak med eks’en, og du vælger, om du vil prioritere din familie over din eks.

Og så dropper du Disney prinsessefilm en periode. Det er immervæk kun i dem, at livet med bitre ekser, delebørn og aldersbetinget rensningsproblemer og hængebryster totalt fortaber sig i forelskelsens tåger.

Nu er det ikke mig, som har sagt til en anden, at jeg ville ønske det var os, det er ham der siger det til mig den lørdag, jeg “tænker” det kun.
Hvis du mener at han er utro, ved at sige det til mig, fair nok, men det kan jeg ikke stå til regnskab for.
Jeg burde nok, som jeg også skriver til anden, havde sagt til ham, at det skulle han aldrig sige mere, der begår jeg en fejl, men jeg fik slet ikke den tanke på det tidspunkt.
Vi vil på sommerhusturen ikke gå rundt kåde eller andet. Vi er venner og det bliver vi ved med, den tur er planlagt og vi tager afsted meget snart, alle glæder sig og jeg kommer ikke til at gøre noget, som er i nærheden af utroskab eller går over min partners grænse, det er helt sikkert.
Vi har ikke været fulde sammen i mange år, så alkohol skal ikke havde skylden for noget.
Vi har været på mange sommerhusture sammen burde alene og sammen med andre masser af gange, hvor vi bare kunne havde knaldet løs, holdt vores kæft, men det har vi ikke gjort, ikke engang tænkt det (jeg har i hvert fald ikke)

Nu er det kommet på afstand igen og jeg har talt med min partner om at min X nævnte det den lørdag og at jeg blev smigret over det, at han selvfølgelig skulle vide at det for mit vedkommende ikke ændrende noget, det er stadig min mand jeg vælger, han vil stadig, på trods, gerne med ham i sommerhus på lørdag. Så alt er fint mellem os

[Ditho]

Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet.

Valget for mig er enkelt.
Skal jeg vælge mellem min mand og min X - vælger jeg min mand.
Skal jeg vælge mellem min vennegruppe og min mand - vælger jeg vennegruppen.
Jeg er ikke i vennegruppen fordi min X er der. Han må gerne trække sig fra den, men jeg kommer ikke til at trække mig

[.Magic.]

Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet.

Valget for mig er enkelt.
Skal jeg vælge mellem min mand og min X - vælger jeg min mand.
Skal jeg vælge mellem min vennegruppe og min mand - vælger jeg vennegruppen.
Jeg er ikke i vennegruppen fordi min X er der. Han må gerne trække sig fra den, men jeg kommer ikke til at trække mig

Så har du jo dit svar der.