Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
.Magic.
Indlæg: 12900
Tilmeldt: 27. apr 2021, 17:44
Kort karma: 1527
Likede indlæg: 22767

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf .Magic. » 30. jun 2025, 12:52

Han håber du vil knalde med ham når han siger de ting til dig. Du falder for de ting han siger og du tænker tanken om at knalde ham.
I har ikke et venskab for sådan er venner ikke overfor hinanden. Venner er venner og ikke nogen der forsøger at manipulere sig til et knald.

Du er forelsket i tanken om det der kunne være sket. Han vil bare knalde hvis du siger ja.
1
MrMister
Indlæg: 2761
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 303
Likede indlæg: 7659

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf MrMister » 30. jun 2025, 18:11

Den dag, hvor det, at man fortæller en anden, at man ville ønske man havde været sammen - og fortier det for sin partner, ikke er utroskab, bør utroskabsbegrebet sløjfes i sin helhed.

At du tillige tager i sommerhus med ham, så jeres respektive partnere og børn helt uvidende kan se jer rende kåde og begærende rundt, er - hvis ikke direkte ondskabsfuldt - svigagtigt og ekstremt illoyalt.

Hvis du elsker din mand, heck, hvis du blot respekterer ham som far og som livsvidne, så dropper i den sommerhus, du dropper fuldemandssnak med eks’en, og du vælger, om du vil prioritere din familie over din eks.

Og så dropper du Disney prinsessefilm en periode. Det er immervæk kun i dem, at livet med bitre ekser, delebørn og aldersbetinget rensningsproblemer og hængebryster totalt fortaber sig i forelskelsens tåger.
1
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
MrMister
Indlæg: 2761
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 303
Likede indlæg: 7659

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf MrMister » 30. jun 2025, 18:12

.Magic. skrev:Han håber du vil knalde med ham når han siger de ting til dig. Du falder for de ting han siger og du tænker tanken om at knalde ham.
I har ikke et venskab for sådan er venner ikke overfor hinanden. Venner er venner og ikke nogen der forsøger at manipulere sig til et knald.

Du er forelsket i tanken om det der kunne være sket. Han vil bare knalde hvis du siger ja.


Alt imens han gerne knalder lillemor derhjemme. Eller rettere: han sælger sikkert ideen om, at han ikke får nok derhjemme, at hun ikke er hende og han bare mangler at mærke hende, før han kan tage det sidste skridt. Dét skridt, der aldrig sker.
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 2019
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 468
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 10055

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf Tanten » 30. jun 2025, 22:24

Hvis en af mine venner lagde an på mig, vel vidende at jeg er i et forhold med en mand, han kender, mens han selv er i et forhold med en kvinde, jeg kender, ville han ikke være min ven længere. En god ven ville ikke sætte mig i sådan en situation.

Jeg ville afskære enhver en-til-en kontakt og forholde mig høfligt distancerende til ham i det omfang, jeg var nødt til at omgås ham.
5
Brugeravatar
Iôunn
Indlæg: 28
Tilmeldt: 27. jun 2025, 08:18
Kort karma: 3
Likede indlæg: 37

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf Iôunn » 1. jul 2025, 06:44

Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet. :kram:
2
Ditho
Indlæg: 70
Tilmeldt: 5. maj 2025, 07:44
Kort karma: 0
Likede indlæg: 10

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf Ditho » 5. jul 2025, 12:34

MrMister skrev:Den dag, hvor det, at man fortæller en anden, at man ville ønske man havde været sammen - og fortier det for sin partner, ikke er utroskab, bør utroskabsbegrebet sløjfes i sin helhed.

At du tillige tager i sommerhus med ham, så jeres respektive partnere og børn helt uvidende kan se jer rende kåde og begærende rundt, er - hvis ikke direkte ondskabsfuldt - svigagtigt og ekstremt illoyalt.

Hvis du elsker din mand, heck, hvis du blot respekterer ham som far og som livsvidne, så dropper i den sommerhus, du dropper fuldemandssnak med eks’en, og du vælger, om du vil prioritere din familie over din eks.

Og så dropper du Disney prinsessefilm en periode. Det er immervæk kun i dem, at livet med bitre ekser, delebørn og aldersbetinget rensningsproblemer og hængebryster totalt fortaber sig i forelskelsens tåger.


Nu er det ikke mig, som har sagt til en anden, at jeg ville ønske det var os, det er ham der siger det til mig den lørdag, jeg “tænker” det kun.
Hvis du mener at han er utro, ved at sige det til mig, fair nok, men det kan jeg ikke stå til regnskab for.
Jeg burde nok, som jeg også skriver til anden, havde sagt til ham, at det skulle han aldrig sige mere, der begår jeg en fejl, men jeg fik slet ikke den tanke på det tidspunkt.
Vi vil på sommerhusturen ikke gå rundt kåde eller andet. Vi er venner og det bliver vi ved med, den tur er planlagt og vi tager afsted meget snart, alle glæder sig og jeg kommer ikke til at gøre noget, som er i nærheden af utroskab eller går over min partners grænse, det er helt sikkert.
Vi har ikke været fulde sammen i mange år, så alkohol skal ikke havde skylden for noget.
Vi har været på mange sommerhusture sammen burde alene og sammen med andre masser af gange, hvor vi bare kunne havde knaldet løs, holdt vores kæft, men det har vi ikke gjort, ikke engang tænkt det (jeg har i hvert fald ikke)

Nu er det kommet på afstand igen og jeg har talt med min partner om at min X nævnte det den lørdag og at jeg blev smigret over det, at han selvfølgelig skulle vide at det for mit vedkommende ikke ændrende noget, det er stadig min mand jeg vælger, han vil stadig, på trods, gerne med ham i sommerhus på lørdag. Så alt er fint mellem os
0
Ditho
Indlæg: 70
Tilmeldt: 5. maj 2025, 07:44
Kort karma: 0
Likede indlæg: 10

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf Ditho » 5. jul 2025, 12:38

Iôunn skrev:Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet. :kram:



Valget for mig er enkelt.
Skal jeg vælge mellem min mand og min X - vælger jeg min mand.
Skal jeg vælge mellem min vennegruppe og min mand - vælger jeg vennegruppen.
Jeg er ikke i vennegruppen fordi min X er der. Han må gerne trække sig fra den, men jeg kommer ikke til at trække mig
0
Brugeravatar
.Magic.
Indlæg: 12900
Tilmeldt: 27. apr 2021, 17:44
Kort karma: 1527
Likede indlæg: 22767

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf .Magic. » 6. jul 2025, 06:48

Ditho skrev:
Iôunn skrev:Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet. :kram:



Valget for mig er enkelt.
Skal jeg vælge mellem min mand og min X - vælger jeg min mand.
Skal jeg vælge mellem min vennegruppe og min mand - vælger jeg vennegruppen.
Jeg er ikke i vennegruppen fordi min X er der. Han må gerne trække sig fra den, men jeg kommer ikke til at trække mig

Så har du jo dit svar der.
0
ExMater
Indlæg: 311
Tilmeldt: 10. jun 2025, 15:33
Kort karma: 46
Likede indlæg: 173

Re: Når følelser og fornuft ikke vil samarbejde

Indlægaf ExMater » 6. jul 2025, 08:57

Ditho skrev:
Iôunn skrev:Det er ikke forkert for TS at have følelser, for dem kan vi ikke altid styre – men jeg syntes det er forkert at fastholde og pleje dem på den måde, hun gør. Det virker lidt på mig som, at hun tror, at følelsen nu beviser, at han skulle have været hendes skæbne. Jeg er sikker på, at det hun føler er ægte, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt.

For mig er fejlen ikke fantasien i sig selv, for det er menneskeligt. Men at pleje den og fastholde kontakten med ham på en måde, der nærer den, finder jeg respektløst. Både over for hendes mand, men så sandelig også over for hende selv. Det er en følelsesmæssig affære i mine øjne og utopi at tro, at man kan skrue tiden tilbage. Man kan godt genopbygge noget, men det kræver en ny form for relation. TS, syntes jeg, sætter det lidt op som om hun må vælge mellem at have ham eller have gruppen. Altså, for mig vil svaret være klart, man skal vælge sig selv og sin integritet først – det andet kommer i anden række.

Jeg mener ikke at hun er et dårligt menneske – men hun står i et farligt grænseland. Og der skal hun ikke blive stående. Træf et valg, og lev det helhjertet. :kram:



Valget for mig er enkelt.
Skal jeg vælge mellem min mand og min X - vælger jeg min mand.
Skal jeg vælge mellem min vennegruppe og min mand - vælger jeg vennegruppen.
Jeg er ikke i vennegruppen fordi min X er der. Han må gerne trække sig fra den, men jeg kommer ikke til at trække mig


Valget mellem din mand og din vennegruppe er jo, i så fald, kun aktuel baseret på din manglende evne til at se bort fra din X.

Alligevel, ville du så vælge din vennegruppe fremfor din mand.

Nu kender jeg ikke din mand, men havde jeg været opmærksom på den prioritering - som din mand - så ville jeg klart have foretrukket at undvære dig.

På den måde, virker valget meget enkelt - set herfra. Men igen, det er jo så udelukkende baseret på mit eget synspunkt og mine egne værdier.

Kan jo godt være din mand er helt bevidst om hvor han befinder sig i den prioritering - og han måske selv prioriterer på samme måde. Det er jo den slags jeg ikke kan vide.
1

Tilbage til "Forhold og sex"