Debatten

Alkaia skrev:Hindi skrives som det udtales og vice versa.

Ja, der er dansk og engelsk jo forfærdelige.

Jeg fik engang lidt undervisning i japansk - og der startede læreren også med at skrive en dansk sætning på tavlen hvor den samme vokal blev udtalt på 3-4 forskellige måder. Det var jo helt skørt mente hun, men sådan var det heldigvis ikke på japansk!

(At de så har 3 forskellige alfabeter som de kan bruge, blandet sammen i samme sætning, er en anden sag.)

Alkaia skrev:Japan har to alfabeter, og så kanji (漢字), som betyder kinesiske skrifttegn/karakterer (de hedder hanji på kinesisk). Hiragana og katakana er ikke så svært at lære.
Jeg har gået på Japanstudier på universitet.

Synes det værste ved japansk er at de skriver sætninger ud i ét. Det er virkelig trættende at læse.
De siger at det tager et helt liv at lære alle kanji. Måske er det grunden til den høje alder?

Arh, jeg gik kun til det lidt over et halvt år ...
Det tredje alfabet jeg nævnte, var det de bruger til at transskribere vestlige navne og den slags.

Læste lige korrektur på et tilbud fra salgschefens hånd, hvori han i følgebrevet havde skrevet "We would be very excited to work on shit project".

Alkaia skrev:

dgd2007 skrev:

Alkaia skrev:
Han snakker nu omkring ti sprog, men tortilla kan bare ikke bide sig ordentlig fast.

Jeg elsker når han snakker sit gebrokne dansk.

Hvad mener han for resten med at hindi er "fonetisk"?
At sammenhængen mellem de enkelte tegn og lyderne altid er den samme - og ikke bliver påvirket af de ørvige tegn i ordet? Eller noget andet?

Hindi skrives som det udtales og vice versa.

Men det gør spansk jo også? Man skal bare kunne de spanske fonetik regler.

Stitch skrev:Men det gør spansk jo også? Man skal bare kunne de spanske fonetik regler.

Det er klart at der er regler for det. Men Alkaia har ret i at der er nogle sprog hvor sammenhængen mellem tegn og lyd er meget mere konstant - i mange af de europæsiske sprog kan et givet tegn jo udtales på flere forskellige måder, afhængigt af hvad det er sat sammen med.

Som i eksemplet med spansk dobbelt-L skulle man jo netop tro at hvis L udtales som L, så skulle LL bare være endnu mere L.
Men så er det pludselig noget J-agtigt.

Jeg ved ikke hvordan hindi er opbygget, men fx på japansk som blev nævnt før, er tegnene mere hele stavelser, såsom a, sa, ka ... og disse udtales altid stort set ens, ligegyldig hvad der kommer før eller efter. Så på den måde kan jeg godt følge "hr. Alkaias" tankegang.

dgd2007 skrev:

Stitch skrev:Men det gør spansk jo også? Man skal bare kunne de spanske fonetik regler.

Det er klart at der er regler for det. Men Alkaia har ret i at der er nogle sprog hvor sammenhængen mellem tegn og lyd er meget mere konstant - i mange af de europæsiske sprog kan et givet tegn jo udtales på flere forskellige måder, afhængigt af hvad det er sat sammen med.

Som i eksemplet med spansk dobbelt-L skulle man jo netop tro at hvis L udtales som L, så skulle LL bare være endnu mere L.
Men så er det pludselig noget J-agtigt.

Jeg ved ikke hvordan hindi er opbygget, men fx på japansk som blev nævnt før, er tegnene mere hele stavelser, såsom a, sa, ka ... og disse udtales altid stort set ens, ligegyldig hvad der kommer før eller efter. Så på den måde kan jeg godt følge "hr. Alkaias" tankegang.

Men det er jo, fordi "ll" er et bogstav for sig selv og IKKE et dobbelt l. Så det har jo bare sin helt egen lyd.

Min søster fik midt i en samtale i går sagt: den tid sover. Hun mente "Den tid, den sorg" men var overbevist om, at hun sagde det korrekt! Hun brugte det i det mindste korrekt

Det var først, da min fætter fik sin søn, at det gik op for ham, at man ikke legede "båtte-båtte - tit-tit", men "borte..." osv. Så gav legen pludselig lidt mere mening...

Jeg var forleden cc på en mail på arbejdet, hvor en gut ved navn Brian bad om at få prioriteret sin sag, men han havde ikke fået skrevet sagsnummeret i mailen. Den første der skrev og bad ham om sagsnummeret startede sin mail med "Dear Brain".
Der var ingen i mailstrengen, der kommenterede på det, men jeg kunne ikke lade være med at grine

ingethesweetest skrev:Jeg var forleden cc på en mail på arbejdet, hvor en gut ved navn Brian bad om at få prioriteret sin sag, men han havde ikke fået skrevet sagsnummeret i mailen. Den første der skrev og bad ham om sagsnummeret startede sin mail med "Dear Brain".
Der var ingen i mailstrengen, der kommenterede på det, men jeg kunne ikke lade være med at grine

Jeg har en kollega, der hedder Høgni. En af vores udenlandske kunder har engang startet en mail med Dear Horny. Det bliver kun bedre af, at han hedder Hammer til efternavn.

Mi55y skrev:

ingethesweetest skrev:Jeg var forleden cc på en mail på arbejdet, hvor en gut ved navn Brian bad om at få prioriteret sin sag, men han havde ikke fået skrevet sagsnummeret i mailen. Den første der skrev og bad ham om sagsnummeret startede sin mail med "Dear Brain".
Der var ingen i mailstrengen, der kommenterede på det, men jeg kunne ikke lade være med at grine

Jeg har en kollega, der hedder Høgni. En af vores udenlandske kunder har engang startet en mail med Dear Horny. Det bliver kun bedre af, at han hedder Hammer til efternavn.

Verdensklasse

Nok mest tragikomisk: "Der er chance for, at alle husene brænder ned" sagde en brandmand om situationen i Grækenland.

Min fantastiske mandlige kollega fortalte idag om en af hans kæreste allerbedste sprogbøffer.....

Istedet for at sige "Tampen brænder" så fik hun sagt "Tanken brænder" om et eller andet....Han var lidt "Tanken brænder ??? vi bor lige overfor tanken, skat...Du skal gå væk fra vinduet hvis tanken brænder"

dgd2007 skrev:

Stitch skrev:Men det gør spansk jo også? Man skal bare kunne de spanske fonetik regler.

Det er klart at der er regler for det. Men Alkaia har ret i at der er nogle sprog hvor sammenhængen mellem tegn og lyd er meget mere konstant - i mange af de europæsiske sprog kan et givet tegn jo udtales på flere forskellige måder, afhængigt af hvad det er sat sammen med.

Som i eksemplet med spansk dobbelt-L skulle man jo netop tro at hvis L udtales som L, så skulle LL bare være endnu mere L.
Men så er det pludselig noget J-agtigt.

Jeg ved ikke hvordan hindi er opbygget, men fx på japansk som blev nævnt før, er tegnene mere hele stavelser, såsom a, sa, ka ... og disse udtales altid stort set ens, ligegyldig hvad der kommer før eller efter. Så på den måde kan jeg godt følge "hr. Alkaias" tankegang.

Spansk kræver lidt tilvænning, fordi flere bogstaver udtales anderledes. Som nævnt bliver "ll" til "j", "j" bliver til "h" og "qu" bliver til "k". Stich kan sikkert en masse mere.

Jeg ville nødigt bestille en quesadilla og udtale det med dansk eller engelsk fonetik

Min gamle gymnasiebuddie mente, at det hed "skidt fra en spadekalv".