Den bedste koncert

[admin]

Hvad er den bedste koncert du har været til - og hvorfor?

Nævn gerne flere hvis det er svært at vælge

[TinaW]

Ed Sheeran Amager Strandpark i 2022 og George Michael i Parken i 2006 + 2008.
GM var fantastisk og hans stemme var endnu bedre irl.
ES, jamen hvad kan jeg sige. Jeg synes han er genial og jeg elsker stort set alt hans musik.

[sigge]

Coldplay i Parken sidste sommer. Stemningen var bare fantastisk, og bandet har et nærvær, som løfter det hele.

Og så Robbie Williams i Parken i 2003. Det var min første koncert (ud over Grøn Koncert), og det er stadig den fedeste entré fra en kunstner, jeg har set til nogen koncert. Og han er jo en fantastisk entertainer.

[mariannaa]

Leonard Cohen. En varm sommeraften (udendørskoncert) i Århus. Det var i 2008 mener jeg.

[landsbytossen]

Jeg kan ikke rangere de bedste koncerter, fordi der har været rigtig mange gode. Det kan også være svært at skelne, når der er kunstnere, jeg har været til koncert med mange gange. Foruden de gode koncerter huskes nogle også for de sjove indslag. På et lille spillested optrådte en særdeles barmfager amerikansk musiker. Navnet er for længst glemt men en episode fra koncerten huskes stadig. Hun hamrede flere gange babs og nutte ned i keyboardet. Det lød ikke godt, men sjovt var det.

I 1987 fik jeg for første gang mulighed for at opleve en af de store fra dengang de unge gik amok til rock´n´roll. Fats Domino spillede i Cirkusbygningen, København. Publikum måtte ikke rejse sig fra sæderne, fordi Fats Domino et par dage før havde spillet i Vejle, hvor publikum var gået amok og smadret stole og andet inventar, ligesom i de gode gamle dage.
Fats Domino var trods sin alder stadig i vigør. Han skubbede pianoet rundt på scenen, mens han spillede. For mig var der en ekstra oplevelse, som orkesterleder var Dave Barthololew. Dave har skrevet mange hits, ofte i samarbejde med Fats bl.a. Ain´t that a shame, Walking to New Orleans og My girl Josephine.
Koncerten var absolut god. Endnu bedre var det at møde Fats bagefter. Det blev meget kort, men det er en oplevelse for livet.


År 2000 fik jeg mulighed for at høre Ray Charles. Jeg har lyttet til Ray siden barndommen, så en køretur på 600 km tur/retur kunne ikke afskrække. Turen gik til Silkeborg. Trods jeg aldrig før havde været i byen, styrede jeg kareten direkte til Indelukket uden brug af kort, gps eller spørge om vej. Jeg har altid været god til at finde vej, her var der måske også lidt held. Der var et par andre kunstnere Andrew Strong og en eller to mere, jeg ikke husker navnene på. Da Ray skulle spille, smuttede jeg ned til scenekanten og stod et par meter fra ham. Som 4. eller 5. nummer kom mit yndlingsnummer Georgia on my mind. I mange år var det en drøm at opleve det live med Ray. Det er ikke sket før eller siden til en koncert. Jeg tudede så tårerne løb ned ad kinderne.
Et par år senere var jeg til endnu en Ray Charles koncert. Den var også god, men da havde jeg jo allerede hørt ham live.

Elvis: The Concert. Årstal husker jeg ikke, men efter år 2000. Elvis havde været død i mange år, så man anvendte hans stemme fra liveoptagelser fra 70´erne og havde de tilhørende filmoptagelser af Elvis på storskærm. Det er mig meget imod, at døde kunstnere skal turnere på denne måde. En pengemaskine af værste skuffe. Når jeg alligevel købte billet, skyldtes det, hans gamle liveband fra 70´erne spillede live på scenen. Dén chance kunne jeg ikke lade gå fra mig. De fleste var der James Burton, guitar, Ronnie passede gryderne. Der var en, jeg savnede. Den lille dame med den høje stemme, som Elvis ofte omtalte hende, Kathy Westmoreland.
På et tidspunkt ser jeg Myrna Smith (korsanger) fra The Sweet Inspirations blive rørt og hun må tørre tårer væk fra øjnene.

[Alenetid]

Jeg nævner gerne flere:

Leonard Cohen Berlin 2009
Leonard Cohen Odense 2010
Leonard Cohen København 2012
Leonard Cohen Berlin 2013

Hvorfor? Fordi - Leonard Cohen

[Alenetid]

Leonard Cohens koncerter var for mig nærmest religiøse oplevelser. De var sublime. Velspillende band, Leonard i topform og humør og humor.
At opleve “First we take Manhattan (then we take Berlin)” i selve Berlin kan stadig fremkalde gåsehud nu så mange år efter. Hold kæft arenaen kogte!

[abcd]

Der har været mange. En af de oplevelser jeg husker bedst, var ikke noget jeg havde glædet mig vildt til, eller ellers har noget voldsomt tæt forhold til, men det var overraskende på en måde jeg ikke kan huske jeg ellers har prøvet. Det var Nightwish i 2013 på Wacken. Jeg havde hørt dem før, og det har været fint, men det er ikke mit favoritband eller noget. Det særlige var at de lige havde skiftet sangerinde, og jeg anede ikke hvem der nu ville komme på scenen. Den nye sangerinde var Floor Jansen som jeg aldrig havde hørt om eller set, men som bjergtog mig fuldstændigt med sin optræden. Jeg tror jeg stod stille med åben mund og stirrede. Og jeg har haft et blødt punkt for hende siden.

Som bonus blev den koncert optaget til live-dvd, så jeg ser indimellem dele af den på YouTube. Jeg kan tydeligt huske introen til den første sang, og varmen fra ilden, og da hun gjorde sin entré. Videoen gør det selvfølgelig på ingen måde retfærdighed, men det gav mig gåsehud da jeg var der.

[LadyFox]

Green Day på Roskilde 05 - nok mere på grund af stemningen der hvor jeg opholdt mig på pladsen end mit forhold til bandet.

Slipknot mere som liveband end en enkelt koncert. Har set dem en del gange og de har endnu ikke skuffet. Men hvis jeg skal nævne en så var Copenhell 2019 rimelig storslået. (TOOL spillede også en fantastisk koncert samme år btw).

Den sidste koncert Benal spillede inden de gik hver til sit. Udover det var en god koncert i sig selv, så er der også noget i som fan af et band at vide at den koncert man ser er den sidste og man nok ikke får muligheden igen en anden gang.

[LaScrooge]

Jeg har været til virkelig mange fantastiske koncerter, men jeg tror disse er mine top 3:

Max Cooper i Lille Vega for 100 år siden (formentlig 2018).

Tripplekoncerten med De Underjordiske -- Follakzöid -- The Black Angels i Den Grå Hal 2018

Moderat//Modeselector på Roskilde/Orange Scene, måske 2019?

[Kilix]

Det må være Roger Waters The Wall i Rom i 2017. Fuck nu af hvor var det fedt! Det hjalp lidt på det at jeg er så snot forkælet at kæresten havde købt VIP biletter til os, så vi stod helt oppe ved scenen, men stadig bagud til så vi havde masser af luft omkring os. Hold kæft det var en lækker oplevelse!

Jakob Stegelmann med orkester Copenhell 2018. Arhmen det var magisk! Det var så episk en oplevelse at få sat orkesterlyd på sin barndom og ungdom Der blev vist også lige knebet et par tårer...

Derudover Electric Callboy til copenhell 2023, shit mand en fest!! Jeg er KÆMPE fan af den gruppe. Elsker simpelthen deres energi, og det var super cool endelig at se dem live.

Koncerter med for mig ukendte bands, der har været så gode /indtryksvækkende at jeg efterfølgende er blevet fan:
Bersærk Copenhell 2016
Rival Sons Copenhell 2016 (og igen i år)
Alter Bridge Copenhell 2017
Zeal and Ardor Copenhell 2018
Skindred Copenhell 2018
Heilung Copenhell 2019

[Aragorn]

Jeg har hørt Dream Theater i DR's koncertsal.

De er musikalske virtiuoser, alle sammen konservatorieuddannede, Jordan Rudess var på Juliard som 9-årig tror jeg nok og på det tidspunkt spillede Mike Mangini trommer, han var underviser på Berkeley før han kom med.

Alt i alt, det er mennesker der vitterligt er meget dygtige musikere som spiller til tider ret kompleks musik, og lyden i DR's koncertsal er fremragende. Alle der har hørt en koncert på et stadion eller i en sportshal et sted, ved hvordan lyden er lort, basrefleksioner alle steder, faseforskydninger og bare generelt larm.

Den sal var perfekt. På trods af dobbelt stortromme, på trods af 6 strenget bas hvor det lave H er 31 Hz, så kunne bygningen håndtere det. Det lød så forbandet godt.

De startede med Dark Eternal Night uden at tænde lyset før trommerne kom på og det var bare perfekt. Det er desværre mere reglen end undtagelsen at rock og metal skal spilles på steder hvor det lyder ad helvede til live.

[Lurende Peber]

#1: John Mayall & the Bluesbreakers i det hedengangne Alexandra i Nørregade omkring 1990. Med Walther Trout i sublim stil.
- For det første startede koncerten til tiden. DET var man efterhånden ikke vant til. Og musikerne havde stemt instrumenterne på forhånd. 3-4 timers seriøs derudaf bluesrock uden pause.
#2: Et par år før var Deep Purple med Bad Company som opvarmning på Malmö Isstadion #1 på listen.
- Solid underholdning med 2 (dengang) gode rockbands. En spøjs detalje var den utilstrækkeligt høje afskærmning til backstage, så man kunne se musikerne med mellemrum vippe hovedet tilbage efter at have taget en streg.

Generelt nød jeg super stemning og bands der leverede varen!
Ikke så mange primadonnanykker.

[Anilara]

System of a down på Copenhell '17. De fyrede den bare af. Shit en vokal. Og så var det total nostalgi.

Robyn på Roskilde '19. Hun rørte mig bare for vildt. Jeg var et følsomt sted i mit liv, jeg stod og så den med en fyr jeg havde mødt dagen forinden, og som jeg nu har været kæreste med i over fem år.

[LaMariposa]

Tina Dickow i Tivoli Friheden i Århus for mange år siden. Det var før, hun begyndte at optræde med band, så det var bare hende og en guitar på scenen. Det var magisk. Har elsket hendes musik lige siden.