Snik-snaktråd for forældre vol.2

[EnNyUndtagelse]

Hvor gammel er det han er?
I mit barns klasse arrangerer forældrerådet hvert år at vi mødes (dem der vil, selvfølgelig).
Så får børnene lige et stykke kage inden de smutter afsted i mindre grupper, som de hurtigt selv laver. Måske går et par forældre med på ruten, men de fleste forældre står i en pyntet garage og drikker kaffe, spiser kage og hygger i mens og ungerne har styr på hvor vi er.
Det plejer at være over halvdelen af klassen, der deltager sammen med forældre og søskende.

Tror det synger på sidste vers, da de er ved at være store, men indtil videre (4. klasse) har det fungeret rigtig fint.

[Zonta]

Hvor gammel er det han er?
I mit barns klasse arrangerer forældrerådet hvert år at vi mødes (dem der vil, selvfølgelig).
Så får børnene lige et stykke kage inden de smutter afsted i mindre grupper, som de hurtigt selv laver. Måske går et par forældre med på ruten, men de fleste forældre står i en pyntet garage og drikker kaffe, spiser kage og hygger i mens og ungerne har styr på hvor vi er.
Det plejer at være over halvdelen af klassen, der deltager sammen med forældre og søskende.

Tror det synger på sidste vers, da de er ved at være store, men indtil videre (4. klasse) har det fungeret rigtig fint.

Han er 7 og går i 1. klasse, så der skal stadig være forældre, der går med rundt.

[Zonta]

Jeg kan godt genkende følelsen. Tror du din søn bemærker det?

Kan din søn ikke gå med de andre til halloween selvom de har fast aftale?

Nej, det tror jeg egentlig ikke. Men han sagde for nogle dage siden, at han ville ønske, at han havde en søster eller bror, så han altid havde én at lege med. Av Jeg ved godt hvorfor - jeg er også enebarn, så jeg kan godt huske det fra min barndom. Vi har snakket om fordelene ved at være enebarn, men det er jo ikke altid så nemt at se, når man er 7 år og bare gerne vil lege med nogen.

Og jo, det kan han selvfølgelig godt, men det er lige det der med at finde nogen at hægte sig på

[Sorenspige]

Jeg kan godt genkende følelsen. Tror du din søn bemærker det?

Kan din søn ikke gå med de andre til halloween selvom de har fast aftale?

Nej, det tror jeg egentlig ikke. Men han sagde for nogle dage siden, at han ville ønske, at han havde en søster eller bror, så han altid havde én at lege med. Av Jeg ved godt hvorfor - jeg er også enebarn, så jeg kan godt huske det fra min barndom. Vi har snakket om fordelene ved at være enebarn, men det er jo ikke altid så nemt at se, når man er 7 år og bare gerne vil lege med nogen.

Og jo, det kan han selvfølgelig godt, men det er lige det der med at finde nogen at hægte sig på

Er der nogen fra hans klasse, som han gerne vil gå med? Så kan du jo skrive og spørge, om den/de har lyst, og om at du kan gå med dem rundt.

[Rapfisk]

Vi havde slet ikke overvejet at gå med andre, det bliver en familieaktivitet.

[Zonta]

Jeg kan godt genkende følelsen. Tror du din søn bemærker det?

Kan din søn ikke gå med de andre til halloween selvom de har fast aftale?

Nej, det tror jeg egentlig ikke. Men han sagde for nogle dage siden, at han ville ønske, at han havde en søster eller bror, så han altid havde én at lege med. Av Jeg ved godt hvorfor - jeg er også enebarn, så jeg kan godt huske det fra min barndom. Vi har snakket om fordelene ved at være enebarn, men det er jo ikke altid så nemt at se, når man er 7 år og bare gerne vil lege med nogen.

Og jo, det kan han selvfølgelig godt, men det er lige det der med at finde nogen at hægte sig på

Er der nogen fra hans klasse, som han gerne vil gå med? Så kan du jo skrive og spørge, om den/de har lyst, og om at du kan gå med dem rundt.

Det havde vi selvfølgelig prøvet til nogle stykker.
Det endte med, at de hægtede sig på to fra klassen og havde en (u)hyggelig aften

[Zonta]

Vi havde slet ikke overvejet at gå med andre, det bliver en familieaktivitet.

Vi er bare kun os tre - og vi ville også gerne selv dele ud til dem, der kom hjem til os. Så jeg var hjemme og så gik mand og søn ud

[Zonta]

I øvrigt, så var det meget forskelligt hvor mange de var, når de kom og bankede på. Nogle var alene (med forældre), andre var 2-3 stykker, men der var også enkelte grupper der var omkring 8-10 personer.

[Rapfisk]

Vi havde slet ikke overvejet at gå med andre, det bliver en familieaktivitet.

Vi er bare kun os tre - og vi ville også gerne selv dele ud til dem, der kom hjem til os. Så jeg var hjemme og så gik mand og søn ud

Sådan har vi også gjort de andre år. I år kom min mor og holdt skansen, og så kunne vi begge komme med

[godtnavn]

Herhjemme kommer ingen forbi, så vi var begge ude, mine piger gik sammen (og lillebror i klapvogn) de har ikke udtrykt ønske om at gøre det med andre, og jeg synes det er hyggeligt, men de har selvfølgelig også hinanden.

Som altid fik de bjerge af slik, omend der var langt færre der havde pyntet op og kunne bankes på hos i år end tidligere år. De har levet af slik i dag, håber næsten de får lidt ondt i maven så de lærer at det er dumt at spise så meget. Men det er deres slik, når det er spist har de ikke mere, så de kan selv vælge om det skal holde en uge eller 2 måneder (de har seriøst sygt meget).

[Mi55y]

Vi var til møde med ældsten i Center for Trivsel i sidste uge pga. at hun jo er kravafvisende i skolen og ofte ikke deltager i undervisningen.

Det var et rigtig fint møde, og de var så søde. De mener dog, at hun stadig er for ung til de tilbud, de har. Hun falder lidt mellem to stole, da Cool Kids er et gruppeforløb fra 7 år, og Aarhus Universitet har så Cool Little Kids i forsøg, som er 5-7 år MEN ikke efter 0. klasse. Så de anbefalede, at vi tog fat i dem og spurgte, om de havde nogle forslag – måske fiske lidt efter en særtilladelse til deltagelse, da hun kun lige er blevet 7.
Derudover var deres anbefaling PPR og evt. udredning, da de ikke kunne udelukke, at der er noget iboende på spil og ikke bare "ængstelighed".
De var i øvrigt ret overraskede over, at hun ikke havde noget fravær – men det er fordi, at skolegang bare aldrig har være til forhandling herhjemme – så det ved hun slet ikke, er en mulighed.

Lige som jeg så i går eftermiddags er ved at forfatte et skriv til lærer-teamet om det her, så modtager jeg en besked fra hendes lærer; Hun ville ikke i bad efter idræt, fik lov at springe over men ville alligevel hverken deltage i idræt eller i særlig meget undervisning resten af dagen. Han skriver så: Hun kan sagtens få lov at droppe badet fremover, hvis det er det, der er problemet.

Og det viser jo bare, at han ikke har fattet noget som helst af hendes væsen. Hun har brug for tydelige voksne og rammer og hjælp til skift – noget som de er informeret om. At hun uden problemer har fået lov at springe badet over allerede første gang og alle gange derefter, så er vi langt på glidebanen. Det, at man giver efter, fortæller hende, at hendes frygt er reel. Og nu står vi så med et barn, der går i panik, så snart man nævner bad efter idræt. Hun er i øvrigt begyndt lidt på det også, når vi er i svømmehallen, men får at vide, at det ikke er til forhandling – og så er der intet. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at vi som forældre har muligheden for at presse mere på. Men det hjælper helt sikkert ikke, at lærerne har været meget usikre og tøvende overfor hende.

Vi har derfor nu foreslået lærerteamet (pga. den lange ventetid på netværksmøde hos PPR), at vi handler allerede nu ved at starte en ny struktur op. Vores forslag er, at hun får 15-20 minutter på gangen udenfor klassen (hvor hun i forvejen opholder sig, når hun afviser at deltage) til at ”lande” inden skolestart og efter spisepausen (eller hvornår lærerne typisk oplever problemerne), hvorefter hun hentes ind. Det er vores forhåbning, at det at det sættes i faste rammer kan hjælpe hende, så det er en accepteret struktur, og hun ikke skal ”stå til regnskab” for nogen, eller føler, at hun gør noget forkert.

Derudover har hun været positiv overfor at starte ud med at prøve at bade alene før de andre. Jeg har tilbudt at kunne træde til i disse tilfælde, hvis de ikke har mulighed for at facilitere det, da de har idræt mandag morgen, så det kan sagtens passes ind i mit arbejde.

Samtidig forsikrer vi dem om, at vi selvfølgelig herhjemme vil arbejde videre på en hensigtsmæssig metode for hende til at håndtere sit tankemylder og bekymringer. Men hun fungerer generelt ret godt herhjemme, og de eneste udsving vi oplever, stammer fra ”dårlige dage” i skolen.

De har svaret positivt tilbage på alle vores forslag og inviteret til møde på fredag. Og så må vi jo tage den derfra. Men det fylder godt nok meget for tiden!

[Torn]

Vi var til møde med ældsten i Center for Trivsel i sidste uge pga. at hun jo er kravafvisende i skolen og ofte ikke deltager i undervisningen.

Det var et rigtig fint møde, og de var så søde. De mener dog, at hun stadig er for ung til de tilbud, de har. Hun falder lidt mellem to stole, da Cool Kids er et gruppeforløb fra 7 år, og Aarhus Universitet har så Cool Little Kids i forsøg, som er 5-7 år MEN ikke efter 0. klasse. Så de anbefalede, at vi tog fat i dem og spurgte, om de havde nogle forslag – måske fiske lidt efter en særtilladelse til deltagelse, da hun kun lige er blevet 7.
Derudover var deres anbefaling PPR og evt. udredning, da de ikke kunne udelukke, at der er noget iboende på spil og ikke bare "ængstelighed".
De var i øvrigt ret overraskede over, at hun ikke havde noget fravær – men det er fordi, at skolegang bare aldrig har være til forhandling herhjemme – så det ved hun slet ikke, er en mulighed.

Lige som jeg så i går eftermiddags er ved at forfatte et skriv til lærer-teamet om det her, så modtager jeg en besked fra hendes lærer; Hun ville ikke i bad efter idræt, fik lov at springe over men ville alligevel hverken deltage i idræt eller i særlig meget undervisning resten af dagen. Han skriver så: Hun kan sagtens få lov at droppe badet fremover, hvis det er det, der er problemet.

Og det viser jo bare, at han ikke har fattet noget som helst af hendes væsen. Hun har brug for tydelige voksne og rammer og hjælp til skift – noget som de er informeret om. At hun uden problemer har fået lov at springe badet over allerede første gang og alle gange derefter, så er vi langt på glidebanen. Det, at man giver efter, fortæller hende, at hendes frygt er reel. Og nu står vi så med et barn, der går i panik, så snart man nævner bad efter idræt. Hun er i øvrigt begyndt lidt på det også, når vi er i svømmehallen, men får at vide, at det ikke er til forhandling – og så er der intet. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at vi som forældre har muligheden for at presse mere på. Men det hjælper helt sikkert ikke, at lærerne har været meget usikre og tøvende overfor hende.

Vi har derfor nu foreslået lærerteamet (pga. den lange ventetid på netværksmøde hos PPR), at vi handler allerede nu ved at starte en ny struktur op. Vores forslag er, at hun får 15-20 minutter på gangen udenfor klassen (hvor hun i forvejen opholder sig, når hun afviser at deltage) til at ”lande” inden skolestart og efter spisepausen (eller hvornår lærerne typisk oplever problemerne), hvorefter hun hentes ind. Det er vores forhåbning, at det at det sættes i faste rammer kan hjælpe hende, så det er en accepteret struktur, og hun ikke skal ”stå til regnskab” for nogen, eller føler, at hun gør noget forkert.

Derudover har hun været positiv overfor at starte ud med at prøve at bade alene før de andre. Jeg har tilbudt at kunne træde til i disse tilfælde, hvis de ikke har mulighed for at facilitere det, da de har idræt mandag morgen, så det kan sagtens passes ind i mit arbejde.

Samtidig forsikrer vi dem om, at vi selvfølgelig herhjemme vil arbejde videre på en hensigtsmæssig metode for hende til at håndtere sit tankemylder og bekymringer. Men hun fungerer generelt ret godt herhjemme, og de eneste udsving vi oplever, stammer fra ”dårlige dage” i skolen.

De har svaret positivt tilbage på alle vores forslag og inviteret til møde på fredag. Og så må vi jo tage den derfra. Men det fylder godt nok meget for tiden!

Det forstår jeg virkelig godt. Man når jo at tænke mange bekymrede tanker. Jeg tror også en hel klar nedskrevet struktur som både familie og team følger er vejen frem.

[girl_beat]

Vi var til møde med ældsten i Center for Trivsel i sidste uge pga. at hun jo er kravafvisende i skolen og ofte ikke deltager i undervisningen.

Du beskriver fint og konkret i indlægget, hvordan hendes frygt/tanker bliver aktiveret og bekræftet - forhåbentlig kan I forklare det lige så tydeligt til lærerteamet, så de bliver bedre til at sætte rammerne fremadrettet. Jeg forestiller mig, at der er flere børn, der kunne have gavn af tydeligere strukturer i løbet af en skoledag

[Mi55y]

Fik et grønt om, om vi har overvejet autisme. Og det har jævnligt været oppe at vende hos os gennem årene - helt fra vuggestuetiden. Hvis jeg har prøvet at tage sådan nogle tests på nettet, så ligger hun lige i grænseområdet. Så måske er hun et eller andet sted på spektret - de piger der kan jo godt snyde lidt.

Jeg kan jo i øvrigt genkende rigtig meget fra mig selv som barn - så hun har det ikke fra fremmede.

Mht. at håndtere hendes tankemylder, så har jeg snakket med hende om at prøve at tegne hendes trælse oplevelser igennem skoledagen, og så gemme papiret væk i en lomme i skoletasken. Så ved hun, at det ligger sikkert og godt der, og så kan vi finde det frem, når hun kommer hjem, hvis hun stadig har behov for at tale om situationen. Hun spurgte selv til, om man også godt måtte krølle det samme og smide det væk. Hun har svært ved mentale værktøjer, som en mental pytknap eller et tanketog, man kan sætte tanken på og køre væk. Hun er alt for logisk og er bare sådan; Det er jo ikke virkeligt! Af samme grund havde vi heller ikke så meget held med hypnoterapi. Men måske den her mere konkrete metode kan hjælpe hende til at sætte tankerne på pause omkring de konkrete situationer, som driller hende i skoletiden. Det er meget sociale interaktioner; den og den ville ikke lege, en sprang over i køen, en spærrede døren osv. Og så fylder de bare enormt meget hos hende med tanker om, at ingen kan lide hende og at alle hader hende

[Iforbifarten]

Fik et grønt om, om vi har overvejet autisme. Og det har jævnligt været oppe at vende hos os gennem årene - helt fra vuggestuetiden. Hvis jeg har prøvet at tage sådan nogle tests på nettet, så ligger hun lige i grænseområdet. Så måske er hun et eller andet sted på spektret - de piger der kan jo godt snyde lidt.

Jeg kan jo i øvrigt genkende rigtig meget fra mig selv som barn - så hun har det ikke fra fremmede.

Mht. at håndtere hendes tankemylder, så har jeg snakket med hende om at prøve at tegne hendes trælse oplevelser igennem skoledagen, og så gemme papiret væk i en lomme i skoletasken. Så ved hun, at det ligger sikkert og godt der, og så kan vi finde det frem, når hun kommer hjem, hvis hun stadig har behov for at tale om situationen. Hun spurgte selv til, om man også godt måtte krølle det samme og smide det væk. Hun har svært ved mentale værktøjer, som en mental pytknap eller et tanketog, man kan sætte tanken på og køre væk. Hun er alt for logisk og er bare sådan; Det er jo ikke virkeligt! Af samme grund havde vi heller ikke så meget held med hypnoterapi. Men måske den her mere konkrete metode kan hjælpe hende til at sætte tankerne på pause omkring de konkrete situationer, som driller hende i skoletiden. Det er meget sociale interaktioner; den og den ville ikke lege, en sprang over i køen, en spærrede døren osv. Og så fylder de bare enormt meget hos hende med tanker om, at ingen kan lide hende og at alle hader hende

Hvis der er mistanke om autisme, så overvej virkelig virkelig grundigt om Cool Kids er vejen frem. Jeg er desværre (alt efter hvordan man ser det) blevet klogere siden de PMer vi har udvekslet tidligere. Det har i bagklogskabens ulideligt klare lys bidraget til mit barns belastningsreaktion, som vi i disse dage har er relativt nederen 2 års jubilæum for bunden af og der er stadig lang vej i mål.

Jeg håber det kan fungere med det med tegningen. Det tankemylder kan være så invaliderende og det er ikke tll at bære at ens barn har det sådan og har de tanker om sig selv.

Det er op ad bakke i den kommune vi bor i og jeg vil på det kraftigste anbefale, at I allerede nu anmoder om at der udarbejdes en PPV (Anmod skoleleder i henhold til §2 stk. 2 her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 De skal efterkomme det, selvom det er set at nogen ledere slår sig gevaldigt i tøjret... Afslår de uden klagevejledning, så husk at minde dem om I skal have den). Hvis I først skal vente på et netværksmøde hvor der så først bagefter bliver indstillet til en PPV (som der er ventetid på) lægger det bare ekstra til den lange ventetid og først derefter begynder ventetiden i psykiatrien på en evt. udredning.

Jeg håber det fremgår det kommer fra et ønske om at undgå et barn og en familie kommer så langt ud som vi har været, selvom det også kan læses som mistro til kommunen og de folk man er i kontakt med, men ikke én ting er sket uden vi forældre har initieret det og vores historie er desværre ikke unik.

Du er velkommen til pb etc og jeg skal også gerne hoppe ud af min anonymitet i et andet forum end her. hvis det er.