Det hårde liv med børn (dengang og nu)

[Urtekussen]

Jeg tror egentlig forældre vælger legeland og bowlingcenter som den lette løsning. Hvor man bare dukker op og skrider igen.

Ingen forberedelse, indkøb, bollebagning og oprydning.

Sådan ville jeg i hverfald selv se det, som en mulighed for at udlicitere praktikken.

Det ville jeg også gerne, hvis der var råd til det. Men 5xfødselsdage om året, så løber det op

[Akehurst2]

Men ja. Mine børn efterspørger mere end boller og kakao til deres fødselsdage. For det er jo det, de har set og vokset op med. Det har jeg aldrig gjort, hvad jeg kan mindes.

Og det er måske en af overvejelserne ift. om forældrelivet er mere hårdt end det var tidligere/end det behøver at være - kunne man skrue ned igen?

[primle]

Men ja. Mine børn efterspørger mere end boller og kakao til deres fødselsdage. For det er jo det, de har set og vokset op med. Det har jeg aldrig gjort, hvad jeg kan mindes.

Og det er måske en af overvejelserne ift. om forældrelivet er mere hårdt end det var tidligere/end det behøver at være - kunne man skrue ned igen?

Det kan man sagtens tænker jeg. Mine børn har også været til masser af fødselsdage, hvor det var boller/kage/skattejagt. De fleste laver nok også en kombi. Nogle år kan man måske gøre noget mere vildt osv. Vi har holdt fødselsdag ude af huset to gange. Det var klart mere afslappende end derhjemme.
Jeg pointerer bare, at jeg ikke efterspurgte det, fordi det ikke var noget jeg vidste eksisterede (jeg ved ikke om det var en mulighed dengang. Jeg er fra 82). Derudover var jeg godt klar over, at økonomien var stram for mine forældre.

[Raenil]

Børnefødselsdage: Jeg foretrækker faktisk weekendarrangementer med "samlefødselsdage". De lidt dyrere arrangementer som fx. bowlingcenter, sker altid i bunker af 3 eller 4 børn. Det betyder jo så, at der ikke er så mange børnefødselsdage at håndtere. Når vi har holdt dem, har det helt klart været fordi det er nemmere, der er ikke noget hus i atomer bagefter.
Hvis børnefødselsdage er i hverdagen, så ødelægger det den struktur, som i forvejen er svær at have i hverdagen. Når jeg kigger i vores kalender, så er det nogle gange svært at få lov til at gå på arbejde, fordi der er møder, arrangementer og ting der skal køres med og til. Jeg ønsker mig tilbage til de gode gamle dage, hvor familien kunne overleve på en indkomst.

Men på nogle områder har vi det også nemmere. Min svigermor kiggede på en mudret flyverdragt, som vi kom hjem med fra en børnehave, og syntes at det var synd for os at vi nu igen skulle til at vaske. Min vi rystede den bare og hængte den til tørre.
Da havde vi en snak om, at det på mange områder også er nemmere at være familie nu - måske især for moderen. Kravene til et perfekt hjem er ikke helt så høje som i årende efter at kvinderne kom på arbejdsmarkedet - og huset jo helst skulle se ud som om hun gik hjemme.

[didaa]

Børnefødselsdage: Jeg foretrækker faktisk weekendarrangementer med "samlefødselsdage". De lidt dyrere arrangementer som fx. bowlingcenter, sker altid i bunker af 3 eller 4 børn. Det betyder jo så, at der ikke er så mange børnefødselsdage at håndtere. Når vi har holdt dem, har det helt klart været fordi det er nemmere, der er ikke noget hus i atomer bagefter.
Hvis børnefødselsdage er i hverdagen, så ødelægger det den struktur, som i forvejen er svær at have i hverdagen. Når jeg kigger i vores kalender, så er det nogle gange svært at få lov til at gå på arbejde, fordi der er møder, arrangementer og ting der skal køres med og til. Jeg ønsker mig tilbage til de gode gamle dage, hvor familien kunne overleve på en indkomst.

Men på nogle områder har vi det også nemmere. Min svigermor kiggede på en mudret flyverdragt, som vi kom hjem med fra en børnehave, og syntes at det var synd for os at vi nu igen skulle til at vaske. Min vi rystede den bare og hængte den til tørre.
Da havde vi en snak om, at det på mange områder også er nemmere at være familie nu - måske især for moderen. Kravene til et perfekt hjem er ikke helt så høje som i årende efter at kvinderne kom på arbejdsmarkedet - og huset jo helst skulle se ud som om hun gik hjemme.

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men jeg synes i høj grad kravene til et perfekt hjem - og ydre i det hele taget - er langt højere i dag.

[Bergen]

Jeg tror egentlig forældre vælger legeland og bowlingcenter som den lette løsning. Hvor man bare dukker op og skrider igen.

Ingen forberedelse, indkøb, bollebagning og oprydning.

Sådan ville jeg i hverfald selv se det, som en mulighed for at udlicitere praktikken.

Det ville jeg også gerne, hvis der var råd til det. Men 5xfødselsdage om året, så løber det op

Der er børn i mit barns klasse, der aldrig holder fødselsdag. Forældrene har ikke råd til Airtrex, bowling, legeland etc.

Vi har ikke kunnet enes om at gå sammen, desværre.
Det er ret trist.

[primle]

Jeg tror egentlig forældre vælger legeland og bowlingcenter som den lette løsning. Hvor man bare dukker op og skrider igen.

Ingen forberedelse, indkøb, bollebagning og oprydning.

Sådan ville jeg i hverfald selv se det, som en mulighed for at udlicitere praktikken.

Det ville jeg også gerne, hvis der var råd til det. Men 5xfødselsdage om året, så løber det op

Der er børn i mit barns klasse, der aldrig holder fødselsdag. Forældrene har ikke råd til Airtrex, bowling, legeland etc.

Vi har ikke kunnet enes om at gå sammen, desværre.
Det er ret trist.

Vi har også nogle stykker der aldrig holder noget. Men jeg har egentlig mere indtrykket af, at det handler om overskud og lyst og ikke økonomi? Men jeg kan jo tage fejl, og måske er det en kombination.

Vi har oplevet klart flest fødselsdage hjemme hos folk. Det er jo heller ikke gratis, men man har mulighed for at holde udgifterne nede trods alt. Men det kræver selvfølgelig også et overskud at gøre dette.

[Sorenspige]

I min ældstes klasse er der også drenge, der aldrig holder fødselsdag, og det handler ikke om økonomi.

Jeg er selv en af de forældre, der betaler mig fra at holde det hjemme, hvis mine børn er med på den. For min datter var det fx meget vigtigt, at pigerne kom hjem til boller, skattejagt og slikposer sidste år - og så gjorde vi det. I år holdt hun det med en veninde i et legeland.

[Undtagelsen]

Og så børnefødselsdage oveni. Da jeg var barn, gik man tit med hjem efter skole og holdt festen da. Nu er det en weekenddag, gerne i bowling, svømmehal eller legeland, så der skal køres ekstra langt.

Det har jeg undret mig meget over. I min barndom var fødselsdagen også om eftermiddagen, en af fødselsdagsbarnets forældre kom over på skolen og hentede børnene, der så gik hjem sammen, holdt fødselsdag i et par timer og så gik børnene selv hjem til spisetid - enkelte blev hentet af deres forældre. Jeg gik på den lokale folkeskole i en forstad, så det var selvfølgelig en fordel i forhold til transport.

Det var meget ukomplicerede arrangementer, der var nærmest ens, underholdning var en skattejagt, der var boller og kakao og noget kage af en art og lidt festlige servietter og et flag på bordet.

Hvorfor er børnefødselsdage blevet så omfattende og noget, der skal lægge beslag på weekenddage?

Jeg er et par år ældre end dig, men dengang havde jeg - som 9-årig - mulighed for at dyrke flere forskellige slags sport og andre interesser i løbet af ugen og stadig have tid tilovers, men det er ret anderledes for min 9-årige.

Allerede som U9 spiller begynder der at være fordboldtræning 2 gange om ugen og det samme med håndbold.
Da jeg var barn skiftede sæsonerne gerne, så fodbold var en sommersport, mens håndbold var en vintersport, men nu overlapper sportsgrenene med flere måneder, hvilket betyder træning 4 gange om ugen og det levner virkelig lidt plads til hverdagsfødselsdage og spontanitet - desværre.

(Det betyder også at en del børn falder fra eller bliver låst tidligt til en sportsgren, men det er en helt anden problematik.)

[Little_Woman]

Jeg tror egentlig forældre vælger legeland og bowlingcenter som den lette løsning. Hvor man bare dukker op og skrider igen.

Ingen forberedelse, indkøb, bollebagning og oprydning.

Sådan ville jeg i hverfald selv se det, som en mulighed for at udlicitere praktikken.

Jeg har lige, sammen med tre andre familier, holdt sådan en fest i legeland for min søn og de tre andre børn. Hele klassen med, kæmpe succes, alle var glade, andre mennesker stod for al praktikken.

Vi gjorde det klart fordi det var nemt - ikke for at være fancy. Min søn ville desuden ikke holde fest herhjemme, det blev for uoverskueligt, men på den her måde kunne han blive fejret alligevel.

[Bøtte]

Jeg foretrækker at holde weekend-fødselsdage. At gå hjem med 10 piger i øsregn og blæst i november og december (hvor mine børn har fødselsdag) med kæmpe skoletasker, flyverdragter osv der er drivvåde og børn, der er trætte er sgu ingen fornøjelse. Og så skal de 10 drivvåde skoletasker og flyverdragter også opbevares frem til festen er slut. Det er simpelhen noget bøvl (som vi alligevel har praktiseret et par gange). Det er altså nemmere, de bliver leveret og hentet igen

Min yngste i 2. klasse har lige holdt fødselsdag hjemme (i dag) og jeg synes ikke det var så slemt på trods af temafest og ønske om brunch. Det er markant nemmere nu end bare for 2 år siden. (Husker stadig med gru den første fødselsdag vi holdt hjemme - alt legetøj blev væltet ud på gulvet og rodet sammen Nu er jeg en mere erfaren mor, der lige flytter de værste kasser med dims ud af værelset inden der vælter 10 piger ind ). Men klart det er nemmere i et legeland, selv om de roder mindre nu og det er også en løsning, vi har brugt, og sikkert kommer til at bruge igen.

Det koster 500 kr at holde fødselsdag i det lokale legeland i hverdagene (og den ligger 500 meter fra skolen) og 750 i weekenderne. Jeg synes det er pengene værd især fordi vi skal holde to børnefødselsdage de sidste 4 weekender før jul. Der er nemme løsninger altså i høj kurs.

[fisken80]

Jeg kan huske både hverdagsfødselsdage og weekendfødselsdage fra min barndom. Det tror jeg mest handlede om, hvad forældrene til fødselsdagsbarnet var til.
Til gengæld er jeg imponeret over, át der var skattejagt til de fødselsdage I var til som børn. Det havde vi slet ikke. Men jeg kan fuldstændig følge Akehurst. Vi var meget mere overladt til os selv. Og det var vi også til fødselsdagene. Der var ikke arrangeret noget, vi fandt selv ud af, hvad vi skulle lege om det så var inde eller ude. Og jeg husker det som at vi havde det sjovt. Men jeg kan ikke huske hvad vi lavede.

[FormerlyKnownAs]

Jeg har ikke mulighed for at tale med mine forældre om hvordan det var for dem at være forældre. Men jeg synes også at sammenligningen er svær. Barren for hvad der var en god forældre i 80’erne, er anderledes end i dag. Mine forældres barre var temmelig lav kan jeg godt afsløre.

Min personlige oplevelse af det at være forældre er som noget “man” ikke må sige. Jeg synes nemlig ikke at det er vanvittig hårdt, jeg bærer ikke et på kors af dårlig samvittighed, jeg føler ikke at vi skal leve op til en masse ift. skole arrangementer, fritidsinteresser etc. Vi stresser ikke rundt. Alt det må “man” ikke sige, uden at få skudt alle mulige teorier i skoene om hvorfor vi dog også har det så nemt. Derfor deltager jeg sjældent i forældretråde, snakke om forældreskabet og kan nemt føle mig udenfor i de relationer fordi der ikke er plads til mine oplevelser. Og det er altså ikke fordi jeg sidder og råber op om hvor nemt det er for mig og andre bare skal gøre som mig/os. Jeg svarer hvis jeg bliver spurgt, men jeg er skræmt af folks reaktion og passer derfor på.

…jeg tog mig selv i at begynde på en disclaimer i slutningen af det her skriv. Om at mine børn også er sure, råber ad os, at vi mister besindelsen osv. og at det ikke ikke fordi vi har et par englebasser som sidder og laver perleplader hele dagen. Men, det behøver jeg ikke og jeg skal ikke undskylde for min oplevelse af forældreskabet. Det er bare automatreaktion fordi nogen altid liiige vil sige at “det er også fordi….”

[girl_beat]

Jeg har ikke mulighed for at tale med mine forældre om hvordan det var for dem at være forældre. Men jeg synes også at sammenligningen er svær. Barren for hvad der var en god forældre i 80’erne, er anderledes end i dag. Mine forældres barre var temmelig lav kan jeg godt afsløre.

Min personlige oplevelse af det at være forældre er som noget “man” ikke må sige. Jeg synes nemlig ikke at det er vanvittig hårdt, jeg bærer ikke et på kors af dårlig samvittighed, jeg føler ikke at vi skal leve op til en masse ift. skole arrangementer, fritidsinteresser etc. Vi stresser ikke rundt. Alt det må “man” ikke sige, uden at få skudt alle mulige teorier i skoene om hvorfor vi dog også har det så nemt. Derfor deltager jeg sjældent i forældretråde, snakke om forældreskabet og kan nemt føle mig udenfor i de relationer fordi der ikke er plads til mine oplevelser. Og det er altså ikke fordi jeg sidder og råber op om hvor nemt det er for mig og andre bare skal gøre som mig/os. Jeg svarer hvis jeg bliver spurgt, men jeg er skræmt af folks reaktion og passer derfor på.

…jeg tog mig selv i at begynde på en disclaimer i slutningen af det her skriv. Om at mine børn også er sure, råber ad os, at vi mister besindelsen osv. og at det ikke ikke fordi vi har et par englebasser som sidder og laver perleplader hele dagen. Men, det behøver jeg ikke og jeg skal ikke undskylde for min oplevelse af forældreskabet. Det er bare automatreaktion fordi nogen altid liiige vil sige at “det er også fordi….”

Jeg vil bare sige, at jeg deler din oplevelse

[FormerlyKnownAs]

Jeg har ikke mulighed for at tale med mine forældre om hvordan det var for dem at være forældre. Men jeg synes også at sammenligningen er svær. Barren for hvad der var en god forældre i 80’erne, er anderledes end i dag. Mine forældres barre var temmelig lav kan jeg godt afsløre.

Min personlige oplevelse af det at være forældre er som noget “man” ikke må sige. Jeg synes nemlig ikke at det er vanvittig hårdt, jeg bærer ikke et på kors af dårlig samvittighed, jeg føler ikke at vi skal leve op til en masse ift. skole arrangementer, fritidsinteresser etc. Vi stresser ikke rundt. Alt det må “man” ikke sige, uden at få skudt alle mulige teorier i skoene om hvorfor vi dog også har det så nemt. Derfor deltager jeg sjældent i forældretråde, snakke om forældreskabet og kan nemt føle mig udenfor i de relationer fordi der ikke er plads til mine oplevelser. Og det er altså ikke fordi jeg sidder og råber op om hvor nemt det er for mig og andre bare skal gøre som mig/os. Jeg svarer hvis jeg bliver spurgt, men jeg er skræmt af folks reaktion og passer derfor på.

…jeg tog mig selv i at begynde på en disclaimer i slutningen af det her skriv. Om at mine børn også er sure, råber ad os, at vi mister besindelsen osv. og at det ikke ikke fordi vi har et par englebasser som sidder og laver perleplader hele dagen. Men, det behøver jeg ikke og jeg skal ikke undskylde for min oplevelse af forældreskabet. Det er bare automatreaktion fordi nogen altid liiige vil sige at “det er også fordi….”

Jeg vil bare sige, at jeg deler din oplevelse

Tak for at sige det. Jeg tænkte faktisk at nu ville tråden dø i larmende stilhed fordi “hende der her skrevet det”.