Lys skrev:ajnaM skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:Stars skrev:Artem skrev:Jeg har haft lavet flere produktionskøkkener, hvor det største var lavet til at kunne lave mad til omkring 200 personer om dagen, selv om de kun var det halve til hverdag.
Så det kræver virkelig et stort og effektivt produktionskøkken hvis man skal lave mad til en overbygningsskole med 600 elever. Hvor jeg ikke kan se hvordan man kan involvere elever i det.
Er noget andet på en lille skole med 60 elever. Hvor man godt ville kunne lave det i skolekøkkenet. Men det vil ikke leve op til reglerne for hygiejne i et produktionskøkken, som det skal når man laver mad til andre.
Men det behøver vel heller ikke være enten/eller?
Det skal jo også være realistisk.
Måske den ene skole (den med 600 elever) får al maden leveret, den lidt mindre naboskole får leveret 90% af maden og laver 10% selv, mens en tredje skole (fx. den med 60 elever og gode køkkenforhold) laver 75% af maden selv og får de 25% leveret.
De modeller, jeg har set, lægger netop op til en skelnen mellem anretter-, tilberednings- og produktionskøkken.
Man skal så vide, at der kommer private interesser ind her - der er nogle, der gerne vil bygge produktionskøkkener, og gerne vil bruge milliarder på det, og der er nogle, der gerne vil have ernæringsfaglige ansat i disse køkkener, og der er nogle, der gerne vil levere til disse køkkener, og som ser en god forretning i det.
Ser man ned over listen af lobbyorganisationer, der arbejder på det her, er det ret tydeligt, at der er stærke kræfter på spil. Ikke mindst Landbrug og Fødevarer.
Nå, men tilbage på skolerne. Selv hvis man får disse køkkener, eller ‘bare’ får leveret maden udefra - hvor skal børnene så spise? Og hente maden? Og rydde op efter den? De fleste skoler har +500 elever - hvem skal stå for logistikken her?
De færreste skoler har kantiner - eller steder, hvor man kan få leveret og ryddet op efter mad til +500 mennesker på samme tid. Det kunne man selvfølgelig også bygge - jeg er sikker på, der bliver lobbyet for det også for tiden - men igen synes jeg, folkeskolen kunne bruge pengene bedre på andre ting. Bøger, lærere, lejrskoler, teater, materialer til håndværk og design, musikinstrumenter, bedre støtte til børn med særlige behov - mere tid og overskud. Skolemad kommer laaaangt nede på min liste.
Da jeg gik i folkeskole fik alle elever skolemælk, det vil sige en 1/4 l karton skulle sorteres, hentes og udleveres og derefter bortskaffes, så meg tror ikke problemer er så stort som du gør det til
Skolen ser ikke ud, som den gjorde, da du gik i skole.
Skolerne er blevet sammenlagt og den enkelte skole er blevet større. Der er typisk tale om skoler med tre spor eller mere og over 500 børn.
Mælk er noget markant andet end varm mad. Men dengang blev mælken typisk udleveret hos pedellen. I dag er pedellen ikke længere på skolen, men udkørende fra kommunen på tværs af skoler. Pedellens værksted vil typisk være nedlagt og ombygget, i takt med at skolerne har fået brug for mere plads.
Og så er skolerne blevet presset på tid. Spisepausen er et af de steder, man mærker det - ungerne har typisk meget kort tid til at spise, før de skal ud, for lærerne skal bruge tiden på andre ting.
Det er bare et par eksempler på, hvorfor det er svært. Hvor skal maden hentes? Hvor skal den spises? Hvem skal være sammen med børnene, mens alt det her sker? I forvejen er skolerne underskudsramt og har ikke tid til kerneopgaven.
Det er klart at man er nødt til at lave noget om, hvis det skal fungere. Jeg tror bare, at skolemad er en forudsætning for nogle børn i forhold til at skolen kan lykkes med kerneopgaven. Og nu kan man lave nogle forsøg og se hvad der skal til for at det kan lykkes. Og så må man jo se på, om det er muligt at etablere for alle.
Selvfølgelig er det muligt! Spørgsmålet er, hvad det kommer til at koste. Og hvor pengene går fra.
Hvis pengene bliver taget fra sundhedsbudgetterne - fint med mig. Bliver pengene taget fra skolernes i forvejen udsultede budgetter - ikke fint.
... og hvis jeg kender Christiansborg ret, bliver problemet, at man er villig til at lave nogle forsøgsordninger og sende lidt penge ud i en pulje, og så lægger man ellers resten af ansvaret ud til kommunerne. Kommunerne har ikke pengene, og de bliver så tvunget til at lave nogle aldeles åndssvage prioriteringer. Det kommer til at gå ud over ældrepleje, folkeskoler, børnehaver... og igen: Er skolemad vigtigt nok til det? Mit bud er, at det er det ikke.
