Debatten
Forummet hvor du kan debattere alt fra kageopskrifter til kærestesorger, eller bare sludre løs om hverdagens oplevelser
EmoJanice skrev:Øv. Så har vi købt våben som kan være virkningsløse.
Og det har kostet os en helligdag indtil videre. Hvor meget skal vi udpines som befolkning før de køber noget som virker?
Danmarks nye israelske våben kan lammes af russerne (TV2)
K.toldam skrev:ajnaM skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:Stars skrev:Artem skrev:Jeg har haft lavet flere produktionskøkkener, hvor det største var lavet til at kunne lave mad til omkring 200 personer om dagen, selv om de kun var det halve til hverdag.
Så det kræver virkelig et stort og effektivt produktionskøkken hvis man skal lave mad til en overbygningsskole med 600 elever. Hvor jeg ikke kan se hvordan man kan involvere elever i det.
Er noget andet på en lille skole med 60 elever. Hvor man godt ville kunne lave det i skolekøkkenet. Men det vil ikke leve op til reglerne for hygiejne i et produktionskøkken, som det skal når man laver mad til andre.
Men det behøver vel heller ikke være enten/eller?
Det skal jo også være realistisk.
Måske den ene skole (den med 600 elever) får al maden leveret, den lidt mindre naboskole får leveret 90% af maden og laver 10% selv, mens en tredje skole (fx. den med 60 elever og gode køkkenforhold) laver 75% af maden selv og får de 25% leveret.
De modeller, jeg har set, lægger netop op til en skelnen mellem anretter-, tilberednings- og produktionskøkken.
Man skal så vide, at der kommer private interesser ind her - der er nogle, der gerne vil bygge produktionskøkkener, og gerne vil bruge milliarder på det, og der er nogle, der gerne vil have ernæringsfaglige ansat i disse køkkener, og der er nogle, der gerne vil levere til disse køkkener, og som ser en god forretning i det.
Ser man ned over listen af lobbyorganisationer, der arbejder på det her, er det ret tydeligt, at der er stærke kræfter på spil. Ikke mindst Landbrug og Fødevarer.
Nå, men tilbage på skolerne. Selv hvis man får disse køkkener, eller ‘bare’ får leveret maden udefra - hvor skal børnene så spise? Og hente maden? Og rydde op efter den? De fleste skoler har +500 elever - hvem skal stå for logistikken her?
De færreste skoler har kantiner - eller steder, hvor man kan få leveret og ryddet op efter mad til +500 mennesker på samme tid. Det kunne man selvfølgelig også bygge - jeg er sikker på, der bliver lobbyet for det også for tiden - men igen synes jeg, folkeskolen kunne bruge pengene bedre på andre ting. Bøger, lærere, lejrskoler, teater, materialer til håndværk og design, musikinstrumenter, bedre støtte til børn med særlige behov - mere tid og overskud. Skolemad kommer laaaangt nede på min liste.
Da jeg gik i folkeskole fik alle elever skolemælk, det vil sige en 1/4 l karton skulle sorteres, hentes og udleveres og derefter bortskaffes, så meg tror ikke problemer er så stort som du gør det til
Skolen ser ikke ud, som den gjorde, da du gik i skole.
Skolerne er blevet sammenlagt og den enkelte skole er blevet større. Der er typisk tale om skoler med tre spor eller mere og over 500 børn.
Mælk er noget markant andet end varm mad. Men dengang blev mælken typisk udleveret hos pedellen. I dag er pedellen ikke længere på skolen, men udkørende fra kommunen på tværs af skoler. Pedellens værksted vil typisk være nedlagt og ombygget, i takt med at skolerne har fået brug for mere plads.
Og så er skolerne blevet presset på tid. Spisepausen er et af de steder, man mærker det - ungerne har typisk meget kort tid til at spise, før de skal ud, for lærerne skal bruge tiden på andre ting.
Det er bare et par eksempler på, hvorfor det er svært. Hvor skal maden hentes? Hvor skal den spises? Hvem skal være sammen med børnene, mens alt det her sker? I forvejen er skolerne underskudsramt og har ikke tid til kerneopgaven.
Den skole jeg gik på har et festlokale, så har man kantinen, garderoben kunne være udleveringsted.
husk på det er et midlertidigt forsøg, så der kommer ikke til at være på alle skoler i landet, så man kunne jo lave forsøget på de skole der her muligheden.
Artem skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:Stars skrev:Artem skrev:Jeg har haft lavet flere produktionskøkkener, hvor det største var lavet til at kunne lave mad til omkring 200 personer om dagen, selv om de kun var det halve til hverdag.
Så det kræver virkelig et stort og effektivt produktionskøkken hvis man skal lave mad til en overbygningsskole med 600 elever. Hvor jeg ikke kan se hvordan man kan involvere elever i det.
Er noget andet på en lille skole med 60 elever. Hvor man godt ville kunne lave det i skolekøkkenet. Men det vil ikke leve op til reglerne for hygiejne i et produktionskøkken, som det skal når man laver mad til andre.
Men det behøver vel heller ikke være enten/eller?
Det skal jo også være realistisk.
Måske den ene skole (den med 600 elever) får al maden leveret, den lidt mindre naboskole får leveret 90% af maden og laver 10% selv, mens en tredje skole (fx. den med 60 elever og gode køkkenforhold) laver 75% af maden selv og får de 25% leveret.
De modeller, jeg har set, lægger netop op til en skelnen mellem anretter-, tilberednings- og produktionskøkken.
Man skal så vide, at der kommer private interesser ind her - der er nogle, der gerne vil bygge produktionskøkkener, og gerne vil bruge milliarder på det, og der er nogle, der gerne vil have ernæringsfaglige ansat i disse køkkener, og der er nogle, der gerne vil levere til disse køkkener, og som ser en god forretning i det.
Ser man ned over listen af lobbyorganisationer, der arbejder på det her, er det ret tydeligt, at der er stærke kræfter på spil. Ikke mindst Landbrug og Fødevarer.
Nå, men tilbage på skolerne. Selv hvis man får disse køkkener, eller ‘bare’ får leveret maden udefra - hvor skal børnene så spise? Og hente maden? Og rydde op efter den? De fleste skoler har +500 elever - hvem skal stå for logistikken her?
De færreste skoler har kantiner - eller steder, hvor man kan få leveret og ryddet op efter mad til +500 mennesker på samme tid. Det kunne man selvfølgelig også bygge - jeg er sikker på, der bliver lobbyet for det også for tiden - men igen synes jeg, folkeskolen kunne bruge pengene bedre på andre ting. Bøger, lærere, lejrskoler, teater, materialer til håndværk og design, musikinstrumenter, bedre støtte til børn med særlige behov - mere tid og overskud. Skolemad kommer laaaangt nede på min liste.
Da jeg gik i folkeskole fik alle elever skolemælk, det vil sige en 1/4 l karton skulle sorteres, hentes og udleveres og derefter bortskaffes, så meg tror ikke problemer er så stort som du gør det til
Skolen ser ikke ud, som den gjorde, da du gik i skole.
Skolerne er blevet sammenlagt og den enkelte skole er blevet større. Der er typisk tale om skoler med tre spor eller mere og over 500 børn.
Mælk er noget markant andet end varm mad. Men dengang blev mælken typisk udleveret hos pedellen. I dag er pedellen ikke længere på skolen, men udkørende fra kommunen på tværs af skoler. Pedellens værksted vil typisk være nedlagt og ombygget, i takt med at skolerne har fået brug for mere plads.
Og så er skolerne blevet presset på tid. Spisepausen er et af de steder, man mærker det - ungerne har typisk meget kort tid til at spise, før de skal ud, for lærerne skal bruge tiden på andre ting.
Det er bare et par eksempler på, hvorfor det er svært. Hvor skal maden hentes? Hvor skal den spises? Hvem skal være sammen med børnene, mens alt det her sker? I forvejen er skolerne underskudsramt og har ikke tid til kerneopgaven.
Den skole jeg gik på har et festlokale, så har man kantinen, garderoben kunne være udleveringsted.
husk på det er et midlertidigt forsøg, så der kommer ikke til at være på alle skoler i landet, så man kunne jo lave forsøget på de skole der her muligheden.
Er simpelt nok at udlevere en sandwich, som man kan spise hvor som helst og smide papiret i skraldespanden.
Men det er jo ikke den type skolemad vi taler om, men en form for sund buffet, med varme retter osv.
Selv hvis maden kommer ude fra, skal skolen stadig have et anretterkøkken, hvor man kan varme og klargøre maden til servering. Man skal en stor kantine med buffet bord med varme og kolde zoner. Der skal være opvaskerrum, med mindre man vil bruge engangsembalage til det hele, som er modsat af alle bæredygtige tanken.
Så nej det er ikke så simpelt, og er meget få skoler som har en stor nok kantine. Der er måske plads til 200 mens der går 600 på skolen. Så med mindre den bliver udvidet skal de spise forskudt i 3 hold.
Artem skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:Stars skrev:Artem skrev:Jeg har haft lavet flere produktionskøkkener, hvor det største var lavet til at kunne lave mad til omkring 200 personer om dagen, selv om de kun var det halve til hverdag.
Så det kræver virkelig et stort og effektivt produktionskøkken hvis man skal lave mad til en overbygningsskole med 600 elever. Hvor jeg ikke kan se hvordan man kan involvere elever i det.
Er noget andet på en lille skole med 60 elever. Hvor man godt ville kunne lave det i skolekøkkenet. Men det vil ikke leve op til reglerne for hygiejne i et produktionskøkken, som det skal når man laver mad til andre.
Men det behøver vel heller ikke være enten/eller?
Det skal jo også være realistisk.
Måske den ene skole (den med 600 elever) får al maden leveret, den lidt mindre naboskole får leveret 90% af maden og laver 10% selv, mens en tredje skole (fx. den med 60 elever og gode køkkenforhold) laver 75% af maden selv og får de 25% leveret.
De modeller, jeg har set, lægger netop op til en skelnen mellem anretter-, tilberednings- og produktionskøkken.
Man skal så vide, at der kommer private interesser ind her - der er nogle, der gerne vil bygge produktionskøkkener, og gerne vil bruge milliarder på det, og der er nogle, der gerne vil have ernæringsfaglige ansat i disse køkkener, og der er nogle, der gerne vil levere til disse køkkener, og som ser en god forretning i det.
Ser man ned over listen af lobbyorganisationer, der arbejder på det her, er det ret tydeligt, at der er stærke kræfter på spil. Ikke mindst Landbrug og Fødevarer.
Nå, men tilbage på skolerne. Selv hvis man får disse køkkener, eller ‘bare’ får leveret maden udefra - hvor skal børnene så spise? Og hente maden? Og rydde op efter den? De fleste skoler har +500 elever - hvem skal stå for logistikken her?
De færreste skoler har kantiner - eller steder, hvor man kan få leveret og ryddet op efter mad til +500 mennesker på samme tid. Det kunne man selvfølgelig også bygge - jeg er sikker på, der bliver lobbyet for det også for tiden - men igen synes jeg, folkeskolen kunne bruge pengene bedre på andre ting. Bøger, lærere, lejrskoler, teater, materialer til håndværk og design, musikinstrumenter, bedre støtte til børn med særlige behov - mere tid og overskud. Skolemad kommer laaaangt nede på min liste.
Da jeg gik i folkeskole fik alle elever skolemælk, det vil sige en 1/4 l karton skulle sorteres, hentes og udleveres og derefter bortskaffes, så meg tror ikke problemer er så stort som du gør det til
Skolen ser ikke ud, som den gjorde, da du gik i skole.
Skolerne er blevet sammenlagt og den enkelte skole er blevet større. Der er typisk tale om skoler med tre spor eller mere og over 500 børn.
Mælk er noget markant andet end varm mad. Men dengang blev mælken typisk udleveret hos pedellen. I dag er pedellen ikke længere på skolen, men udkørende fra kommunen på tværs af skoler. Pedellens værksted vil typisk være nedlagt og ombygget, i takt med at skolerne har fået brug for mere plads.
Og så er skolerne blevet presset på tid. Spisepausen er et af de steder, man mærker det - ungerne har typisk meget kort tid til at spise, før de skal ud, for lærerne skal bruge tiden på andre ting.
Det er bare et par eksempler på, hvorfor det er svært. Hvor skal maden hentes? Hvor skal den spises? Hvem skal være sammen med børnene, mens alt det her sker? I forvejen er skolerne underskudsramt og har ikke tid til kerneopgaven.
Den skole jeg gik på har et festlokale, så har man kantinen, garderoben kunne være udleveringsted.
husk på det er et midlertidigt forsøg, så der kommer ikke til at være på alle skoler i landet, så man kunne jo lave forsøget på de skole der her muligheden.
Er simpelt nok at udlevere en sandwich, som man kan spise hvor som helst og smide papiret i skraldespanden.
Men det er jo ikke den type skolemad vi taler om, men en form for sund buffet, med varme retter osv.
Selv hvis maden kommer ude fra, skal skolen stadig have et anretterkøkken, hvor man kan varme og klargøre maden til servering. Man skal en stor kantine med buffet bord med varme og kolde zoner. Der skal være opvaskerrum, med mindre man vil bruge engangsembalage til det hele, som er modsat af alle bæredygtige tanken.
Så nej det er ikke så simpelt, og er meget få skoler som har en stor nok kantine. Der er måske plads til 200 mens der går 600 på skolen. Så med mindre den bliver udvidet skal de spise forskudt i 3 hold.
klaus skrev:Artem skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:K.toldam skrev:ajnaM skrev:Stars skrev:Artem skrev:Jeg har haft lavet flere produktionskøkkener, hvor det største var lavet til at kunne lave mad til omkring 200 personer om dagen, selv om de kun var det halve til hverdag.
Så det kræver virkelig et stort og effektivt produktionskøkken hvis man skal lave mad til en overbygningsskole med 600 elever. Hvor jeg ikke kan se hvordan man kan involvere elever i det.
Er noget andet på en lille skole med 60 elever. Hvor man godt ville kunne lave det i skolekøkkenet. Men det vil ikke leve op til reglerne for hygiejne i et produktionskøkken, som det skal når man laver mad til andre.
Men det behøver vel heller ikke være enten/eller?
Det skal jo også være realistisk.
Måske den ene skole (den med 600 elever) får al maden leveret, den lidt mindre naboskole får leveret 90% af maden og laver 10% selv, mens en tredje skole (fx. den med 60 elever og gode køkkenforhold) laver 75% af maden selv og får de 25% leveret.
De modeller, jeg har set, lægger netop op til en skelnen mellem anretter-, tilberednings- og produktionskøkken.
Man skal så vide, at der kommer private interesser ind her - der er nogle, der gerne vil bygge produktionskøkkener, og gerne vil bruge milliarder på det, og der er nogle, der gerne vil have ernæringsfaglige ansat i disse køkkener, og der er nogle, der gerne vil levere til disse køkkener, og som ser en god forretning i det.
Ser man ned over listen af lobbyorganisationer, der arbejder på det her, er det ret tydeligt, at der er stærke kræfter på spil. Ikke mindst Landbrug og Fødevarer.
Nå, men tilbage på skolerne. Selv hvis man får disse køkkener, eller ‘bare’ får leveret maden udefra - hvor skal børnene så spise? Og hente maden? Og rydde op efter den? De fleste skoler har +500 elever - hvem skal stå for logistikken her?
De færreste skoler har kantiner - eller steder, hvor man kan få leveret og ryddet op efter mad til +500 mennesker på samme tid. Det kunne man selvfølgelig også bygge - jeg er sikker på, der bliver lobbyet for det også for tiden - men igen synes jeg, folkeskolen kunne bruge pengene bedre på andre ting. Bøger, lærere, lejrskoler, teater, materialer til håndværk og design, musikinstrumenter, bedre støtte til børn med særlige behov - mere tid og overskud. Skolemad kommer laaaangt nede på min liste.
Da jeg gik i folkeskole fik alle elever skolemælk, det vil sige en 1/4 l karton skulle sorteres, hentes og udleveres og derefter bortskaffes, så meg tror ikke problemer er så stort som du gør det til
Skolen ser ikke ud, som den gjorde, da du gik i skole.
Skolerne er blevet sammenlagt og den enkelte skole er blevet større. Der er typisk tale om skoler med tre spor eller mere og over 500 børn.
Mælk er noget markant andet end varm mad. Men dengang blev mælken typisk udleveret hos pedellen. I dag er pedellen ikke længere på skolen, men udkørende fra kommunen på tværs af skoler. Pedellens værksted vil typisk være nedlagt og ombygget, i takt med at skolerne har fået brug for mere plads.
Og så er skolerne blevet presset på tid. Spisepausen er et af de steder, man mærker det - ungerne har typisk meget kort tid til at spise, før de skal ud, for lærerne skal bruge tiden på andre ting.
Det er bare et par eksempler på, hvorfor det er svært. Hvor skal maden hentes? Hvor skal den spises? Hvem skal være sammen med børnene, mens alt det her sker? I forvejen er skolerne underskudsramt og har ikke tid til kerneopgaven.
Den skole jeg gik på har et festlokale, så har man kantinen, garderoben kunne være udleveringsted.
husk på det er et midlertidigt forsøg, så der kommer ikke til at være på alle skoler i landet, så man kunne jo lave forsøget på de skole der her muligheden.
Er simpelt nok at udlevere en sandwich, som man kan spise hvor som helst og smide papiret i skraldespanden.
Men det er jo ikke den type skolemad vi taler om, men en form for sund buffet, med varme retter osv.
Selv hvis maden kommer ude fra, skal skolen stadig have et anretterkøkken, hvor man kan varme og klargøre maden til servering. Man skal en stor kantine med buffet bord med varme og kolde zoner. Der skal være opvaskerrum, med mindre man vil bruge engangsembalage til det hele, som er modsat af alle bæredygtige tanken.
Så nej det er ikke så simpelt, og er meget få skoler som har en stor nok kantine. Der er måske plads til 200 mens der går 600 på skolen. Så med mindre den bliver udvidet skal de spise forskudt i 3 hold.
Jeg tror simpelthen ikke på at politikerne har tænkt på at de fleste skoler skal ha opgraderet køkken/kantine etc.
De lever i en bobbel og skal der tænkes, så opretter de en kommission
Artem skrev:Forstår ikke hvorfor staten skal eje CPH lufthavn.
De taler om kritisk infrastruktur og at kapitalfonde evt kan købe den. Hvor jeg er lidt sådan og...?
K.toldam skrev:Artem skrev:Forstår ikke hvorfor staten skal eje CPH lufthavn.
De taler om kritisk infrastruktur og at kapitalfonde evt kan købe den. Hvor jeg er lidt sådan og...?
At samme grund til at de skal eje SAS og DR, hvis noget skal gøres må man gøre det selv
EmoJanice skrev:Statens IT blev oprettet fordi det var farligt at lade private drive statslige IT-databaser. Pludselig sad der Indere uden sikkerhedsgodkendelse og rodede i systemer de ikke havde kompetencerne til at rode i og kørekortregistret kunne alle se med i, så der kunne laves falske identiteter på samlebånd.
Ude i kommunerne plukkes de fordi de har solgt bygninger fra og bolighajer sidder på bosteder og skoler. Min veninde bor på et bosted hvor hun fik en ekstraregning på 6.000 kroner for 40 m2 fordi hun også skulle betale for andre lokaler jævnfør kommunens aftale med boligejer og varmemålere har de ikke så det er et skøn. (Bare søg enkelt-ydelse, siger boligejer). Man kan ikke klandre en privat aktør for at søge maksimal profit, hvis kommunen har dummet sig da de solgte bygningerne.
Derfor giver det mening at overtage lufthavnen, fordi staten kan have ideer med den som en privat aktør ikke vil høre på fordi noget andet giver mere profit.
Artem skrev:K.toldam skrev:Artem skrev:Forstår ikke hvorfor staten skal eje CPH lufthavn.
De taler om kritisk infrastruktur og at kapitalfonde evt kan købe den. Hvor jeg er lidt sådan og...?
At samme grund til at de skal eje SAS og DR, hvis noget skal gøres må man gøre det selv
Seriøst så er det kommuner som ejer nærmest alle de andre lufthavne.
Staten og kommunerne ejer på den måde generelt det meste af vores infrastruktur med veje, havne og lufthavne. Hvilket også virker meget fornuftigt, og mener på ingen måde at vi feks skal sælge vores motorveje til en amerikansk kapitalfond.
Men efter i mange år at have solgt ud af vores kritisk infrastruktur, med feks DONG og andre energiselskaber, vælger man nu købe tilbage med 30 mia kr.
Det er det jeg ikke lige helt forstå? og lige med en lufthavn. Troede vi skulle flyve mindre i fremtiden, og er nu ikke specielt bange for at nogle private købere vil skrue prisen så langt op at det ikke kan løbe rundt mere. For det er jo en dårlig forretning, og så længe der er et kundegrundlag vil lufthavnen bestå.
Staten må jo åbenbart sejle i penge i de her år, siden at man lige kan hive 30 mia op af baglommen for at købe en lufthavn. Som om det ikke er noget særligt.
Hvad mon det næste er som staten køber tilbage?
Socialdemokratiet står dårligt i meningsmålingerne på landsplan, og den afgående borgmester er en blandt flere stemmeslugere, som partiet må sige farvel til forud for kommunalvalget til november 2025.
Flere af de prominente navne har kaldt det et godt tidspunkt at stoppe på, da deres afløser dermed har et år til at sætte sig i stolen og til at skabe en profil frem mod valget.
Blandt de afgående socialdemokratiske borgmestre er Københavns Sophie Hæstorp Andersen, Aarhus’ Jacob Bundsgaard, Holstebros H.C. Østerby, Frederikshavns Birgit S. Hansen, Faaborg-Midtfyns Hans Stavnsager, Fredericias Steen Wrist og Aalborgs Thomas Kastrup Larsen.
Akehurst2 skrev:Det tegner til at blive et interessant kommunalvalg: https://politiken.dk/danmark/politik/ar ... -siger-top
[...]
dgd2007 skrev:Akehurst2 skrev:Det tegner til at blive et interessant kommunalvalg: https://politiken.dk/danmark/politik/ar ... -siger-top
[...]
Hmm ... ja, det er vel en lidt "rotterne forlader den synkende skude"-vinkling.
Men jeg ved faktisk ikke hvor mange der plejer at holde op i forb.m. et kommunalvalg. Både S og V har jo et ton borgmesterposter, så nogle er der vel altid der stopper.
Akehurst2 skrev:Det interessante er mest, at der er så mange fra større byer, hvor S har haft monopol på borgmesterposten, der stopper samtidig og alle efter virkelig mange år. Sådan nogle virkelig etablerede partisoldater, der lige pludselig hellere vil noget andet, og hvor flere af dem stopper i utide uden at have et andet job på hånden.
Herlev-borgmesteren er også lige blevet næstformand i KL for kun en måned siden. Det lugter ikke af, at han var på vej væk - men puf, en måned senere, så er han ude.
