Jeg er blevet spurgt om jeg vil fortælle lidt om min teatertur, så here goesNesnay skrev:Jeg skal til London til december på en rimelig pakket tur med fokus på teater/musicals. Jeg har billetter til 12 forestillinger fordelt på syv dage, så der er fem dage med både en eftermiddagsforestilling og en aftenforestilling og to med "kun" en aftenforestilling. Jeg har ikke tænkt mig at planlægge så meget andet, da jeg tænker, det er helt o.k., hvis formiddagene bliver tilbragt hjemme i lejligheden med en bog, men jeg har fået booket en tour i parlamentet, som jeg længe gerne har villet se, og nu er jeg faldet over et sted med running cheese (a la running sushi), hvor der er all you can eat om onsdagen. Det tror jeg nok lige, jeg skal se, om jeg kan få booket mellem dagens to shows
Dag 1: Jeg ankom om eftermiddagen, så jeg havde "kun" en forestilling på programmet. Det var Operation Mincemeat, som var en helt forrygende sjov, meget britisk musical. Der er kun fem medvirkende, men mange flere roller, så skuespillerne skifter ofte mellem rollerne. Min favorit var en høj, bredskuldret, flot mand, der spillede en aldrende kvindelig chefsekretær. Musikken var fængende og historien var underholdende. God start på ugen!
Dag 2: Om formiddagen var jeg på Moco Museum og så moderne kunst. Det var fint, men et meget lille museum efter londonske standarder, og besøget tog kun halvanden time. Om eftermiddagen så jeg Just for one day, en jukeboxmusical om Band Aid og (primært) Live Aid, som jeg havde fået anbefalet. Den behøver man ikke se. Musikken var god, men settet var kedeligt, og rammehistorien om en mor og datter var ligegyldig. Skuespilleren, der spillede Bob Geldof, gjorde det rigtig godt. Undervejs fik jeg en mail om, at den forestilling, jeg skulle se om aftenen, Ride the Cyclone, var aflyst. Så gik jeg i gang med at forsøge at se, om jeg kunne rykke rundt på noget for at det hele kunne gå op. Jeg gik ned til teatret, hvor jeg dagen efter om eftermiddagen skulle se The Producers, og spurgte, om min billet kunne ændres til samme aften. Det kunne den godt, men de eneste billetter, der var tilbage i samme prisklasse, var med dårligt udsyn. Jeg sagde, at jeg gerne betalte lidt ekstra for en bedre plads, og så fik jeg tilbudt en plads på sjette række næsten midtfor til halv pris
Så få timer senere så jeg The Producers, som var helt forrygende. Skuespillerne var fremragende, koreografien var overdådig, og humoren var outrageous. Jeg sad ved siden af en ældre lesbisk kvinde fra New York, som havde en fest og var meget snakkesalig inden forestillingen og i pausen, så det var også med til at løfte stemningen.Dag 3: Om formiddagen havde jeg en rundvisning på Highgate Cemetarys gamle del, og bagefter gik jeg selv en tur på den nye. Der var silende regn, og det var meget stemningsfuldt. Jeg kan anbefale rundvisningen, som jeg havde fået anbefalet, det var ret interessant. Jeg så bl.a. gravsteder for George Michael, Douglas Adams, Karl Marx og George Eliot. Om eftermiddagen så jeg så Ride the Cyclone, en mindre kendt musical på et lille teater. Den var fin, men ikke noget særligt. Jeg var glad for at få den set, da den næppe bliver sat op i Danmark. Pladsen var fin, men desværre med en (tynd) søjle i mit synsfelt, som min oprindelige plads ikke havde - men jeg måtte tage, hvad jeg kunne få, da det jo var en erstatningsbillet. Om aftenen skulle jeg have set en ny musical om hekseproces, Coven, på et lille teater, men den forestilling blev aflyst. Jeg følte mig lidt forfulgt af uheld - jeg har aldrig før oplevet en aflysning i London, og nu skete det to dage i træk! Det passede ikke ind i planerne at få en billet til en ny dag, så jeg fik billetten refunderet, og så købte jeg spontant en billet til Back to the future samme aften. Femte række, næsten midtfor, halv pris. Den var festlig, underholdende og havde flotte effekter, men den spillede helt klart meget på nostalgi og genkendelsens glæde, og jeg har aldrig set filmen. Folk gik helt amok, da bilen fløj ud over publikum til sidst. Jeg var temmelig træt, så jeg nikkede lidt med hovedet undervejs.
Dag 4: Jeg tog en rolig start på dagen, hvor jeg læste på hotellet. Om eftermiddagen så jeg Hunger Games on stage, ugens dyreste forestilling. Jeg var ikke så imponeret over opsætningen. Det fungerede godt med arenascenen, hvor publikum sad hele vejen rundt om, og nogle af actionscenerne var løst virkelig godt, men de havde valgt, at Katniss reciterede sin indre monolog, hvilket ikke fungerede særlig godt, og jeg blev ikke rigtig berørt af stykket. Om aftenen så jeg The Weir, et teaterstykke jeg ikke kendte noget til på forhånd. Det bestod basalt set i fire irske mænd og en nytilflyttet engelsk kvinde på en bar. Det tog mig lidt tid at tune ind på accenten, men efter ti minutter var det ikke et problem. Stykket var sjovt med masser af banter, men også rørende, og tiden fløj af sted. Brendan Gleeson spillede en af rollerne, og det gjorde han fantastisk. Det gjorde alle skuespillerne faktisk. Virkelig god oplevelse.
Dag 5: Jeg var på rundvisning i UK Parliament om formiddagen. Virkelig interessant og meget imponerende bygninger! Salene for hhv. overhus og underhus er meget mindre, end de fremstår på tv, og der er slet ikke plads til alle medlemmer, så de booker sig ind på meget håndholdt vis ved at sætte et kort med deres navn på pladsen om morgenen, hvis de har tænkt sig at møde op
Overdådige dekorationer overalt. Om eftermiddagen så jeg Hercules. Jeg kan rigtig godt lide filmen og elsker græsk mytologi, men jeg havde ikke så høje forventninger, da den har fået en lidt lunken modtagelse. Jeg var heller ikke imponeret. Muserne gjorde det fremragende og lyste salen op, hver gang de var på scenen. Resten af forestillingen var noget skuffende. Det føltes som om, alle de ændringer, der var lavet for at transformere filmen til musical, var til det værre. Fx var Hades' sidekicks, Pine og Plage, blevet til Charles og Bob, to mennesker, der var totalt charmeforladte og ikke spor sjove. Et af monstrene var en mand i et t-rex-kostume, der havde fået lidt pels og et hundehoved påklistret. Der var nogle flotte effekter undervejs, men generelt var det en temmelig undervældende forestilling. Om aftenen så jeg All my sons, et Arthur Miller-stykke om en familie og følgerne af deres handlinger under anden verdenskrig. Det var et virkelig velskrevet stykke, og alle spillede forrygende. Castet var også imponerende: i hovedroller var der Bryan Cranston (hovedrollen fra Breaking Bad), Marianne Jean-Baptiste (oscarnomineret for Hemmeligheder og løgne) og Paapa Essiedu (som skal spille Snape i den nye Harry Potter-serie). Virkelig god teateroplevelse. På vej ud så jeg Stephen Fry, som kom fra en forestilling på teatret overfor. God bonus Dag 6: Om formiddagen læste jeg på hotellet. Jeg havde efterhånden opbygget noget af et søvnunderskud, så jeg var pænt træt, og jeg købte en gigantisk kop kaffe inden eftermiddagens forestilling, som var Oliver! Det var et forrygende show. En af de fremhævede anmeldelser uden for teatret lød "All killer, no filler", og det passede virkelig. Musikken var sindssygt god, det var hit på hit. Opsætningen var flot, rigtig klassisk musical med flot koreograferede numre og et stort cast på ca. 30, som alle spillede og sang, så det var en fryd. Særligt Fagin var god. Jeg kan tit synes, at børneskuespillere er lidt irriterende og overspillet, men børnene her var superprofessionelle og virkelig imponerende. Om aftenen så jeg Titanique, en komisk version af Titanic set fra Celine Dions synspunkt og med hendes musik. En del af humoren ramte ikke helt min humor, men der var en god energi i salen. Det bedste var, da rollen som isbjerget blev spillet af en skuespiller i fuld drag, der spillede den først som Tina Turner, derefter som Ru Paul. Sikke en fest! Men overordnet var det ikke lige min kop te. Jeg var også helt udmattet på det tidspunkt.
Dag 7: Om formiddagen så jeg en udstilling om The legend of Titanic. Desværre var der ikke ret mange udstillede genstande, men mere fokus på VR og film, hvilket ikke helt passer til mine præferencer. Det var da flot, men jeg vil ikke anbefale det. Der var ingen matinéforestillinger, jeg var interesseret i om mandagen, så det blev kun til en aftenforestilling, Into the Woods. Det var en flot opsætning, og jeg er glad for, at jeg fik set den, men jeg blev bekræftet i, at Sondheim ikke er min kop te. Teksterne var virkelig gode, og skuespillet var godt, men musikken var bortset fra få numre ikke særlig fængende, og historien var noget værre rod. Det passede faktisk ret godt med min mening om filmatiseringen for nogle år tilbage.
Dag 8 stod jeg meget tidligt op og rejste hjem.
Alt i alt en helt forrygende tur. Det var et hårdt program, og jeg er stadig træt (kom hjem i tirsdags), men det var sjovt at prøve en så intensiv teatertur!
sigge skrev:@tag
Be brave
