Hvad sparer du op til?

[Stars]

Lige for tiden sparer jeg vist ikke op

(Til gengæld har den yngste lånt en del penge i forbindelse med ny lejlighed og lidt med nyt barn i vente )

Men ellers er opsparingen ment som økonomisk frihed, hvis jeg bliver arbejdsløs - alternativt forsødelse af alderdommen ... Jeg var fyldt 40, før jeg fik en fornuftig pensionsopsparing.

[Mani]

Til at kunne vælge - vælge at tage på den fede rejse, vælge at arbejde mindre, vælge at hjælpe min børn, hvis de får brug for det etc

[Nesnay]

På lang sigt: at kunne stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Derfor går en stor del af min indtjening til hhv. pensionsopsparing og investering.

På kort sigt sparer jeg ikke rigtig op til noget, forstået som at pengene ikke er øremærket til noget bestemt. Jeg kunne godt tænke mig at købe en bolig, men har indset, at jeg ikke kan købe noget i Aarhus, der er tilnærmelsesvis lige så stort eller godt som min almene lejlighed, uden at jeg kommer til at have et markant mindre rådighedsbeløb og kommer til at betale +1 mio. i renter. Rejser, gaver, begivenheder, møbler, tandlægeregninger mv. sparer jeg ikke separat op til, der tager jeg bare fra kontoen, når behovet opstår. Jeg har altid mindst 100.000 stående, der ikke er investeret, som der kan tages fra til den slags ting.

[catnip]

Lige nu sparer vi hardcore op til at at kunne købe bolig nummer 2. Et lille sommerhus eller lignende nede ved mit nye arbejde (200 km væk), så jeg ikke behøver at pendle 3 gange om ugen. Det ville gøre vores hverdag meget mere smidig og stressfri hvis jeg kan få en base tættere på mit arbejde, som samtidig også kan fungere som vores oase nr. 2, hvor min mand kan komme ned når han kan arbejde hjemmefra. Vi ser det uden tvivl også som en investering. På mange planer.

Med den ambition tilkommer så også nødvendigheden af en bil (desværre). Vi overvejer pt om vi skal lease eller købe. Hvad vi vælger har jo så betydning for om vi skal spare mere op, men uanset hvad, så får det jo betydning for vores kommende budget.

[MyGirl]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

[Akehurst2]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

[Tobywan]

På den sådan relative korte bane, så skal vi have skiftet tag og bygget nyt garage med isoleret skur. Vi har egentlig pengene, men timingen skal lige være rigtig og vi skal have fundet den rigtige håndværker til opgaven.
Derudover er der ferier og diverse boligforbedringer, men da vi altid har en "grundopsparing" til at ligge er det ikke sådan noget vi specifikt sætter penge til side til.

På den lange bane, så har vi en plan om tidlig pension. Udover vores pensionsopsparinger via lønnen, har vi begge opsparing i aktier - alt efter udviklingen vil det være disse som skal finansiere X antal år på selvbetalt pension inden folkepensionsalderen.

[Delfin]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

Men hvis man bliver 80-90, er det nu meget rart at have lidt på kistebunden til at supplere folkepensionen med

[1234]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

Men hvis man bliver 80-90, er det nu meget rart at have lidt på kistebunden til at supplere folkepensionen med

Men det har de fleste jo via arbejdsmarkedspensionerne. Og ens udgifter er jo markant lavere i hvert fald for os med børn.

[godtnavn]

Vores investerede penge er til store ting i fremtiden, lige fra konfirmationer/efterskoler/sølvbryllup/alderdom/osv. hvor vi vil tage penge ud langsomt op til forskellige ting.

På vores almindelige konto i banken sparer vi lige nu op til nogle ting vi gerne vil have lavet i lejligheden, lige fra store skabe og ny seng i soveværelset, gulv i køkkenet og en slush ice maskine Kunne egentlig godt smide nogle penge efter de mindre ting men soveværelset er det vi helst vil og derfor sparer vi op til det først, regner med at kunne starte på det i løbet af sommeren, omend vi næppe får hverken råd og tid til at lave det helt færdigt i løbet af ferien.

[godtnavn]

...og nårh ja, det er ikke utænkeligt at vores investeringer ryger og bliver til et kolonihavehus på et tidspunkt, så må vi langsomt bygge dem op igen, men der går nok nogle år før vi får mulighed for det.

[Akehurst2]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

Men hvis man bliver 80-90, er det nu meget rart at have lidt på kistebunden til at supplere folkepensionen med

Men det har de fleste jo via arbejdsmarkedspensionerne. Og ens udgifter er jo markant lavere i hvert fald for os med børn.

Ja, jeg sparer 17 pct. af min løn op og har gjort det siden jeg blev færdiguddannet, og så betaler vi afdrag på vores hus - det er jo også opsparing. Så jeg er på den måde ret fornuftig, men derfor vil jeg hellere ikke bruge for meget energi på yderligere opspring - jeg ønsker ikke pludselig at gå bort med formuer gemt til 'en eller anden ting jeg gerne vil en dag'. Så hellere nyde livet mens jeg kan.

[Delfin]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

Men hvis man bliver 80-90, er det nu meget rart at have lidt på kistebunden til at supplere folkepensionen med

Men det har de fleste jo via arbejdsmarkedspensionerne. Og ens udgifter er jo markant lavere i hvert fald for os med børn.

Det har du ret i, og boligydelse er også højere, hvis man bor i lejebolig, men man skal klart regne med en helt anden økonomi, den dag man går på folkepension, så jeg vil gerne have noget ekstra til at tære på.
Om jeg så går mine søskende i bedene og dør før jeg er 70, så er der ikke rigtigt noget at gøre ved det.
Det er ikke fordi, jeg ligefrem spinker og sparer til fordel for opsparing, men jeg lever generelt fornuftigt.
Der er også steder, hvor jeg både bruger penge nu og gemmer nogle til drømme. Jeg drømmer bla om at tilbringe nogle måneder på varmere himmelstrøg til den tid, men jeg sørger også for at rejse nu, mens jeg har kræfterne til det

[1234]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

Men hvis man bliver 80-90, er det nu meget rart at have lidt på kistebunden til at supplere folkepensionen med

Men det har de fleste jo via arbejdsmarkedspensionerne. Og ens udgifter er jo markant lavere i hvert fald for os med børn.

Det har du ret i, og boligydelse er også højere, hvis man bor i lejebolig, men man skal klart regne med en helt anden økonomi, den dag man går på folkepension, så jeg vil gerne have noget ekstra til at tære på.
Om jeg så går mine søskende i bedene og dør før jeg er 70, så er der ikke rigtigt noget at gøre ved det.
Det er ikke fordi, jeg ligefrem spinker og sparer til fordel for opsparing, men jeg lever generelt fornuftigt.
Der er også steder, hvor jeg både bruger penge nu og gemmer nogle til drømme. Jeg drømmer bla om at tilbringe nogle måneder på varmere himmelstrøg til den tid, men jeg sørger også for at rejse nu, mens jeg har kræfterne til det

Det kommer da an på hvilken arbejdsmarkedspension om man skal regne med en helt anden økonomi.
Og mine børn koster bare 6000 kr. I institution, så jeg kan sådan set tjene mindst 10.000 kr. Mindre Før skat Og så have det samme beløb til rådighed til den tid.

[fisken80]

Ikke noget særligt. Sikkerhed vel egentlig mest. Sikkerhed for, at vi altid kan få lavet det, vi skal på huset, kan rejse, kan hjælpe ungerne, når de har brug for det. Og luksussen i et liv uden store økonomiske begrænsninger for den livsstil, vi gerne vil have (som dog nu ikke er ekstravagant).

Som en anden tidligere i tråden nævnte, har jeg også en forælder, der gik bort lige før pensionsalderen, hvilket har givet mig meget mere fokus på "alt der jeg gerne vil nu" frem for "alt det, jeg gerne vil en dag". Jeg betaler pænt ind på mine pensionsopsparinger, så det er ikke fordi det syltes, men mit fokus er i høj grad p ikke at udskyde "det gode liv" til engang i fremtiden.

Helt det samme. Sparer ogsaa op, fordi jeg ikke har behov for at bruge al min indtaegt hver maaned, og fordi, det er en vane at man laegger til side til stoerre uforudsete udgifter, men ikke med konkrete projekter i tankerne.

Begge mine foraeldre doede lige som de naaede pensionsalderen, og det har virkelig forstaerket min holdning om at leve efter, at der ikke er lommer i den sidste skjorte.

Men hvis man bliver 80-90, er det nu meget rart at have lidt på kistebunden til at supplere folkepensionen med

Men det har de fleste jo via arbejdsmarkedspensionerne. Og ens udgifter er jo markant lavere i hvert fald for os med børn.

Det har du ret i, og boligydelse er også højere, hvis man bor i lejebolig, men man skal klart regne med en helt anden økonomi, den dag man går på folkepension, så jeg vil gerne have noget ekstra til at tære på.
Om jeg så går mine søskende i bedene og dør før jeg er 70, så er der ikke rigtigt noget at gøre ved det.
Det er ikke fordi, jeg ligefrem spinker og sparer til fordel for opsparing, men jeg lever generelt fornuftigt.
Der er også steder, hvor jeg både bruger penge nu og gemmer nogle til drømme. Jeg drømmer bla om at tilbringe nogle måneder på varmere himmelstrøg til den tid, men jeg sørger også for at rejse nu, mens jeg har kræfterne til det

Det kommer da an på hvilken arbejdsmarkedspension om man skal regne med en helt anden økonomi.
Og mine børn koster bare 6000 kr. I institution, så jeg kan sådan set tjene mindst 10.000 kr. Mindre Før skat Og så have det samme beløb til rådighed til den tid.

Du har trods alt ikke børn i institution til du går på pension. Så til den tid har du vænnet dig til at have de penge at forbruge.
Delfin har nu ret når hun siger, at mange vil opleve, at deres indtægt falder når de går på pension.