Jeg er delvis enig. Når det kommer til skønlitteratur kan jeg også bedst lide at sidde med en fysisk bog i hånden, omend jeg må erkende at de fleste bøger jeg læser er e-bøger. Men det skyldes hovedsageligt at bøger optager plads på reolerne. Der er det praktisk med en kindle der kan indeholde flere tusinde titler.
Hvad angår faglitteratur foretrækker jeg derimod e-bøger, da søgefunktionen letter adgang til specifik information. Jeg er også mere tilbøjelig til at bruge bogmærker og highlighte passager med gult end jeg er med litteratur i papirformat, da det skader bøgerne.
Lydbøger tiltaler mig derimod ikke, jeg har prøvet, men jeg evner ikke at fordybe mig i dem på samme måde som når jeg sidder med en fysisk bog i hånden.
Når vi læser skønlitteratur, så foretrækker vi at synke ned i lænestolen med en papirbog i hænderne. En skærmfri oase i hverdagen, hvor vi kan fordybe os og meditere i et andet univers.
Det viser Danmarks Statistiks store undersøgelse af vores kulturvaner i 2024, hvor 19.000 repræsentativt udvalgte danskere har svaret.
58 procent af os foretrækker at læse i fysiske bøger. 28 procent vil helst høre lydbøger, mens 18 procent af os foretrækker en e-bogslæser til skønlitteraturen. Det er gennemsnitstal. Blandt de modne er lydbøgerne mest populære - mens det er e-bøgerne, der foretrækkes af de unge.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kultu ... ske-boeger