Højere adgangskrav og afskaf 10. Klasse

[fisken80]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Det kan også bruges som argument for, at dem på de forringede velfærdsuddannelser ikke skal have mere i løn, fordi uddannelsen har lavere krav og lavere ect. Det er nok heller ikke befordrende for lysten til at gå den vej

Nej, det kan nemt ende i en negativ spiral.

[ajnaM]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Inden for professionsuddannelserne har der i flere år været snak om en opdeling i en kortere (mere praksisnær) og en længere (og mere akademisk) vej. Professionsuddannelserne oplever, at eleverne er delt i to grupper; en der gerne vil det akademiske, og en, der bare gerne vil i gang. En todeling kunne imødekomme de to grupper.

Det er jo også lidt det, man lægger op til her - en kortere pædagoguddannelse, men med bedre muligheder for efteruddannelse. Professionsuddannelserne er glade, for de får flere penge og mulighed for at tage en større del af efteruddannelses-markedet, der tidligere har været forbeholdt universiteterne.

Personligt er jeg ikke begejstret. Efteruddannelsesmulighederne peger alle ind i faget, og det tror jeg vil afholde mange fra at tage dem. Hvorfor skulle man tage en master, hvis det ikke forbedrer ens jobmuligheder? Og nu kender jeg læreruddannelsen bedst, men jeg er bekymret for, at de unge i fremtiden vil fravælge læreruddannelsen, der nu er længere end pædagoguddannelsen og kommer til at kræve et år mere efter en epx. Jeg tror, som du er inde på, også, at færre vil tænke, at de skal gå professionsvejen efter en stx.

... og så kan jeg tænke, at vi får en masse 17-årige ind på professionsuddannelserne. Det tror jeg ikke, pædagoguddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen vil have gavn af. Velfærdsuddannelserne er jo typisk noget, hvor man har gavn af lidt mere livserfaring...

[fisken80]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Inden for professionsuddannelserne har der i flere år været snak om en opdeling i en kortere (mere praksisnær) og en længere (og mere akademisk) vej. Professionsuddannelserne oplever, at eleverne er delt i to grupper; en der gerne vil det akademiske, og en, der bare gerne vil i gang. En todeling kunne imødekomme de to grupper.

Det er jo også lidt det, man lægger op til her - en kortere pædagoguddannelse, men med bedre muligheder for efteruddannelse. Professionsuddannelserne er glade, for de får flere penge og mulighed for at tage en større del af efteruddannelses-markedet, der tidligere har været forbeholdt universiteterne.

Personligt er jeg ikke begejstret. Efteruddannelsesmulighederne peger alle ind i faget, og det tror jeg vil afholde mange fra at tage dem. Hvorfor skulle man tage en master, hvis det ikke forbedrer ens jobmuligheder? Og nu kender jeg læreruddannelsen bedst, men jeg er bekymret for, at de unge i fremtiden vil fravælge læreruddannelsen, der nu er længere end pædagoguddannelsen og kommer til at kræve et år mere efter en epx. Jeg tror, som du er inde på, også, at færre vil tænke, at de skal gå professionsvejen efter en stx.

... og så kan jeg tænke, at vi får en masse 17-årige ind på professionsuddannelserne. Det tror jeg ikke, pædagoguddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen vil have gavn af. Velfærdsuddannelserne er jo typisk noget, hvor man har gavn af lidt mere livserfaring...

Og dem sender vi rigtig mange af fra VUC, som de nu vil nedlægge... Faktisk er der flere af dem, der kommer med deres uddannelse fra en VUC-skole, der kommer i uddannelse end der er af dem der kommer fra en stx.
Men lad os da nedlægge noget, der fungerer.

[ajnaM]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Inden for professionsuddannelserne har der i flere år været snak om en opdeling i en kortere (mere praksisnær) og en længere (og mere akademisk) vej. Professionsuddannelserne oplever, at eleverne er delt i to grupper; en der gerne vil det akademiske, og en, der bare gerne vil i gang. En todeling kunne imødekomme de to grupper.

Det er jo også lidt det, man lægger op til her - en kortere pædagoguddannelse, men med bedre muligheder for efteruddannelse. Professionsuddannelserne er glade, for de får flere penge og mulighed for at tage en større del af efteruddannelses-markedet, der tidligere har været forbeholdt universiteterne.

Personligt er jeg ikke begejstret. Efteruddannelsesmulighederne peger alle ind i faget, og det tror jeg vil afholde mange fra at tage dem. Hvorfor skulle man tage en master, hvis det ikke forbedrer ens jobmuligheder? Og nu kender jeg læreruddannelsen bedst, men jeg er bekymret for, at de unge i fremtiden vil fravælge læreruddannelsen, der nu er længere end pædagoguddannelsen og kommer til at kræve et år mere efter en epx. Jeg tror, som du er inde på, også, at færre vil tænke, at de skal gå professionsvejen efter en stx.

... og så kan jeg tænke, at vi får en masse 17-årige ind på professionsuddannelserne. Det tror jeg ikke, pædagoguddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen vil have gavn af. Velfærdsuddannelserne er jo typisk noget, hvor man har gavn af lidt mere livserfaring...

Og dem sender vi rigtig mange af fra VUC, som de nu vil nedlægge... Faktisk er der flere af dem, der kommer med deres uddannelse fra en VUC-skole, der kommer i uddannelse end der er af dem der kommer fra en stx.
Men lad os da nedlægge noget, der fungerer.

10. klassecentrene er dem, der sender allerflest videre til erhvervsuddannelserne. Flere end erhvervsuddannelsernes egne brobygger-uddannelser.

Nu er jeg ikke tilhænger af hovedløst at sende flere unge videre på erhvervsuddannelserne - jeg tror, det giver bagslag senere hen på flere måder. Men selv hvis man mener, det er målet, så giver det jo ingen mening at nedlægge 10. klasse.



Jeg ser politikere, der virkelig går langt i forsøget på ride en død vækst-hest. Vi skal hele tiden arbejde hurtigere, længere, hårdere. Tjene flere penge. Når modreaktionen kommer - når borgerne begynder at spare op til tidligere pension, når børnefamilierne bliver pressede, og når de unge stresser over at skulle træffe store valg alt for tidligt - ja, så skubber man længere nedad. Så forkorter man uddannelserne, tvinger de unge tidligere i gang, kører mere karakterræs. For vi kan jo ikke - gys - IKKE blive ved med at vækste. Når de lavthængende frugter er plukket, må man fælde træet.

Jeg tror egentlig, vi har politikere, der godt ved, det ikke er vejen frem. Ikke på længere sigt. Men de HAR jo ikke det længere sigt som deres primære. De ser max et par valgperioder frem - og prioriterer derudover den hurtige fordørskommunikation. Og så må det helst ikke koste noget, og derfra handler det om at glide af på det meste, til borgerne alligevel har glemt det.

Det tror jeg så bare ikke, de gør. Jeg tror ikke, det fører til noget godt. Om jeg får ret, må tiden vise.