Højere adgangskrav og afskaf 10. Klasse

[ajnaM]

Det med karakterforskellen ville ikke være så stort et problem, hvis folkeskolens afgangsprøve kunne måle et meget bredere felt af kompetencer. Fx. er det noget nær idiotisk at gå ud fra, at en elev, der synes, at dansk og matematik er svært, så automatisk har talent for håndværk eller omsorgsfag. Og det er i høj grad stadig bl.a. den tankegang, der præger overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og er med til at skabe uddannelsessnobberi og karakterræs.

Havde vi en bredere palet af fag i folkeskolen, og var det kutyme at tage alle fag lige alvorligt i forhold til lærerdækning, ressourcer og lokaler, så ville det næppe være nødvendigt at have forskellige karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Kæmpe hep!

Der er en udpræget tendens - også blandt politikere - til at tro, at børn og unge ENTEN er gode til det ene eller det andet. Er de gode bogligt, er de nok svage fagligt - og kan de ikke læse, så er de fantastiske med en hammer. Men virkeligheden er snarere, at det er de samme børn, der er gode til BÅDE det ene og det andet.

Og problemet er jo så, at det ene er finere end det andet. Dermed ender vi med, at de børn, der hverken kan det ene eller det andet, er hensat til erhvervsuddannelserne. Det bliver kun forstærket af, at ministeren siger åndssvage ting som, at 'man skal jo stå på tæer for at komme på stx'. Og karakterkravet vil KUN gøre det mere attraktivt at komme i gymnasiet. Samtidig med at det vil øge presset på de unge for at få snittet til at komme ind.

Som min 12-årige sagde, da han hørte om forslaget for noget tid siden: Det er lidt ligesom andespillet i Tivoli. Altså, hvis man fisker en god and, så kan man vælge fra øverste hylde. Hvis man fisker en dårlig and, og får dårlige karakterer, så får man trøstepræmien.

Sørgeligt.

Lige præcis.
Og det gør det ikke bedre, at Tesfaye lige nu har gang i en vendetta mod dannelsesaspektet. Dét skal man i hvert fald ikke have noget af på epx for gud forbyde, at de unge der går der læser Karen Blixen eller ved noget om historie... det er åbenbart kun for dem, der kan komme på stx/hhx.

Det værste er næsten, at det bliver solgt som klassisk socialdemokratisk politik, men hvis man ser på nogle af de store koryfæer i partiet, Bomholt, Anker, Kragh så var dannelse faktisk virkelig vigtigt for dem. Og deres store mål var, at også arbejderklassen fik mulighed for at læse Karen Blixen.

Altså, det er jo tudetosset, både menneskeligt og økonomisk. De økonomiske råd var, samme dag regeringen præsenterede sine forslag, ude med nye tal, der viser, at den gennemsnitlige livstidsindkomst falder med 1,2 mio., hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det går både ud over den enkelte og samfundsøkonomien. Og ud over den lavere indtægt kan erhvervsuddannede så se frem til et elendigt arbejdsmiljø med fysisk nedslidning.

At insistere på, at vi i fremtiden skal være lavere uddannet, det er vitterligt ren leflen for laveste fællesnævner. Men det er jo også den sti, socialdemokraterne er gået ned ad for efterhånden en del år siden. Trist, ikke mindst for deres egne vælgere, som jo i høj grad er dem, det ender med at gå ud over. Så kan de lære det, kan man måske sige - men de kommer jo så til at trække alle os andre med i faldet. Æv.

[DetSorteCirkus]

Det med karakterforskellen ville ikke være så stort et problem, hvis folkeskolens afgangsprøve kunne måle et meget bredere felt af kompetencer. Fx. er det noget nær idiotisk at gå ud fra, at en elev, der synes, at dansk og matematik er svært, så automatisk har talent for håndværk eller omsorgsfag. Og det er i høj grad stadig bl.a. den tankegang, der præger overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og er med til at skabe uddannelsessnobberi og karakterræs.

Havde vi en bredere palet af fag i folkeskolen, og var det kutyme at tage alle fag lige alvorligt i forhold til lærerdækning, ressourcer og lokaler, så ville det næppe være nødvendigt at have forskellige karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Kæmpe hep!

Der er en udpræget tendens - også blandt politikere - til at tro, at børn og unge ENTEN er gode til det ene eller det andet. Er de gode bogligt, er de nok svage fagligt - og kan de ikke læse, så er de fantastiske med en hammer. Men virkeligheden er snarere, at det er de samme børn, der er gode til BÅDE det ene og det andet.

Og problemet er jo så, at det ene er finere end det andet. Dermed ender vi med, at de børn, der hverken kan det ene eller det andet, er hensat til erhvervsuddannelserne. Det bliver kun forstærket af, at ministeren siger åndssvage ting som, at 'man skal jo stå på tæer for at komme på stx'. Og karakterkravet vil KUN gøre det mere attraktivt at komme i gymnasiet. Samtidig med at det vil øge presset på de unge for at få snittet til at komme ind.

Som min 12-årige sagde, da han hørte om forslaget for noget tid siden: Det er lidt ligesom andespillet i Tivoli. Altså, hvis man fisker en god and, så kan man vælge fra øverste hylde. Hvis man fisker en dårlig and, og får dårlige karakterer, så får man trøstepræmien.

Sørgeligt.

Lige præcis.
Og det gør det ikke bedre, at Tesfaye lige nu har gang i en vendetta mod dannelsesaspektet. Dét skal man i hvert fald ikke have noget af på epx for gud forbyde, at de unge der går der læser Karen Blixen eller ved noget om historie... det er åbenbart kun for dem, der kan komme på stx/hhx.

Det værste er næsten, at det bliver solgt som klassisk socialdemokratisk politik, men hvis man ser på nogle af de store koryfæer i partiet, Bomholt, Anker, Kragh så var dannelse faktisk virkelig vigtigt for dem. Og deres store mål var, at også arbejderklassen fik mulighed for at læse Karen Blixen.

Altså, det er jo tudetosset, både menneskeligt og økonomisk. De økonomiske råd var, samme dag regeringen præsenterede sine forslag, ude med nye tal, der viser, at den gennemsnitlige livstidsindkomst falder med 1,2 mio., hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det går både ud over den enkelte og samfundsøkonomien. Og ud over den lavere indtægt kan erhvervsuddannede så se frem til et elendigt arbejdsmiljø med fysisk nedslidning.

At insistere på, at vi i fremtiden skal være lavere uddannet, det er vitterligt ren leflen for laveste fællesnævner. Men det er jo også den sti, socialdemokraterne er gået ned ad for efterhånden en del år siden. Trist, ikke mindst for deres egne vælgere, som jo i høj grad er dem, det ender med at gå ud over. Så kan de lære det, kan man måske sige - men de kommer jo så til at trække alle os andre med i faldet. Æv.

Men der er løsningen vel ikke, at så mange som muligt tager teoretiske uddannelser, for det er bl.a. den udvikling, som pt. er med til at udmagre velfærdssamfundet, men at arbejdsvilkår og løn forbedres?

I det hele taget synes jeg, at vi skal væk fra at sortere så skarpt i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, for det har det med at skygge for de konkrete fag, der gemmer sig i disse kæmpestore grupper, og som selvfølgelig også byder på variationer indenfor arbejdsmiljø og lønforhold. Hvis faglærte over en bred kam omtales som sådan nogen med lav løn, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og halvdårlig dannelse kommer det hurtigt til at virke og lyde arrogant. Det er også derfor, at Radikale Venstres, Politikens og lignende steders indspark har provokeret mig, selvom jeg sådan set ikke er mindre kritisk overfor reformen, end de er.

[Stars]

Trenden er at forkorte uddannelserne og dermed at lavere fagligt niveau.
Så løsningen kunne også være med tiden at ændre nogle af uddannelserne til kandidater:

Cand. Vand, Cand. El, Cand. Affald osv.

[fisken80]

Det med karakterforskellen ville ikke være så stort et problem, hvis folkeskolens afgangsprøve kunne måle et meget bredere felt af kompetencer. Fx. er det noget nær idiotisk at gå ud fra, at en elev, der synes, at dansk og matematik er svært, så automatisk har talent for håndværk eller omsorgsfag. Og det er i høj grad stadig bl.a. den tankegang, der præger overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og er med til at skabe uddannelsessnobberi og karakterræs.

Havde vi en bredere palet af fag i folkeskolen, og var det kutyme at tage alle fag lige alvorligt i forhold til lærerdækning, ressourcer og lokaler, så ville det næppe være nødvendigt at have forskellige karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Kæmpe hep!

Der er en udpræget tendens - også blandt politikere - til at tro, at børn og unge ENTEN er gode til det ene eller det andet. Er de gode bogligt, er de nok svage fagligt - og kan de ikke læse, så er de fantastiske med en hammer. Men virkeligheden er snarere, at det er de samme børn, der er gode til BÅDE det ene og det andet.

Og problemet er jo så, at det ene er finere end det andet. Dermed ender vi med, at de børn, der hverken kan det ene eller det andet, er hensat til erhvervsuddannelserne. Det bliver kun forstærket af, at ministeren siger åndssvage ting som, at 'man skal jo stå på tæer for at komme på stx'. Og karakterkravet vil KUN gøre det mere attraktivt at komme i gymnasiet. Samtidig med at det vil øge presset på de unge for at få snittet til at komme ind.

Som min 12-årige sagde, da han hørte om forslaget for noget tid siden: Det er lidt ligesom andespillet i Tivoli. Altså, hvis man fisker en god and, så kan man vælge fra øverste hylde. Hvis man fisker en dårlig and, og får dårlige karakterer, så får man trøstepræmien.

Sørgeligt.

Lige præcis.
Og det gør det ikke bedre, at Tesfaye lige nu har gang i en vendetta mod dannelsesaspektet. Dét skal man i hvert fald ikke have noget af på epx for gud forbyde, at de unge der går der læser Karen Blixen eller ved noget om historie... det er åbenbart kun for dem, der kan komme på stx/hhx.

Det værste er næsten, at det bliver solgt som klassisk socialdemokratisk politik, men hvis man ser på nogle af de store koryfæer i partiet, Bomholt, Anker, Kragh så var dannelse faktisk virkelig vigtigt for dem. Og deres store mål var, at også arbejderklassen fik mulighed for at læse Karen Blixen.

Altså, det er jo tudetosset, både menneskeligt og økonomisk. De økonomiske råd var, samme dag regeringen præsenterede sine forslag, ude med nye tal, der viser, at den gennemsnitlige livstidsindkomst falder med 1,2 mio., hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det går både ud over den enkelte og samfundsøkonomien. Og ud over den lavere indtægt kan erhvervsuddannede så se frem til et elendigt arbejdsmiljø med fysisk nedslidning.

At insistere på, at vi i fremtiden skal være lavere uddannet, det er vitterligt ren leflen for laveste fællesnævner. Men det er jo også den sti, socialdemokraterne er gået ned ad for efterhånden en del år siden. Trist, ikke mindst for deres egne vælgere, som jo i høj grad er dem, det ender med at gå ud over. Så kan de lære det, kan man måske sige - men de kommer jo så til at trække alle os andre med i faldet. Æv.

Men der er løsningen vel ikke, at så mange som muligt tager teoretiske uddannelser, for det er bl.a. den udvikling, som pt. er med til at udmagre velfærdssamfundet, men at arbejdsvilkår og løn forbedres?

I det hele taget synes jeg, at vi skal væk fra at sortere så skarpt i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, for det har det med at skygge for de konkrete fag, der gemmer sig i disse kæmpestore grupper, og som selvfølgelig også byder på variationer indenfor arbejdsmiljø og lønforhold. Hvis faglærte over en bred kam omtales som sådan nogen med lav løn, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og halvdårlig dannelse kommer det hurtigt til at virke og lyde arrogant. Det er også derfor, at Radikale Venstres, Politikens og lignende steders indspark har provokeret mig, selvom jeg sådan set ikke er mindre kritisk overfor reformen, end de er.

Men i dag er der ingen dannelse i erhvervsuddannelserne og i fremtiden skal der så heller ikke være det for dem der vil være pædagoger og socialrådgivere.
Hvorfor ikke tænke dannelse ind i alle uddannelser? Hvorfor skal dannelse være et skældsord og noget der kun er for de meget boglige på stx/hhx?

[fisken80]

Trenden er at forkorte uddannelserne og dermed at lavere fagligt niveau.
Så løsningen kunne også være med tiden at ændre nogle af uddannelserne til kandidater:

Cand. Vand, Cand. El, Cand. Affald osv.

Set i lyset af de forkortede kandidatuddannelser er det ikke engang kun en joke...

[abcd]

Trenden er at forkorte uddannelserne og dermed at lavere fagligt niveau.
Så løsningen kunne også være med tiden at ændre nogle af uddannelserne til kandidater:

Cand. Vand, Cand. El, Cand. Affald osv.

Jeg synes ikke skelnen så meget bør være på uddannelseslængde, og om man er cand. eller faglært, men mere om det kan bruges til noget. Kan man på uddannelses hjemmeside forklare på 3 sætninger hvilken værdi man leverer til samfundet når man er færdig, så alle kan forstå det. Det er let for læge og blikkenslager selv om de er vidt forskellige uddannelser. Det er ikke så let for litteraturvidenskab. Litteraturvidenskab bør have lavere prestige end blikkenslager, for det er dyrere og mindre brugbart.

[DetSorteCirkus]

Det med karakterforskellen ville ikke være så stort et problem, hvis folkeskolens afgangsprøve kunne måle et meget bredere felt af kompetencer. Fx. er det noget nær idiotisk at gå ud fra, at en elev, der synes, at dansk og matematik er svært, så automatisk har talent for håndværk eller omsorgsfag. Og det er i høj grad stadig bl.a. den tankegang, der præger overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og er med til at skabe uddannelsessnobberi og karakterræs.

Havde vi en bredere palet af fag i folkeskolen, og var det kutyme at tage alle fag lige alvorligt i forhold til lærerdækning, ressourcer og lokaler, så ville det næppe være nødvendigt at have forskellige karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Kæmpe hep!

Der er en udpræget tendens - også blandt politikere - til at tro, at børn og unge ENTEN er gode til det ene eller det andet. Er de gode bogligt, er de nok svage fagligt - og kan de ikke læse, så er de fantastiske med en hammer. Men virkeligheden er snarere, at det er de samme børn, der er gode til BÅDE det ene og det andet.

Og problemet er jo så, at det ene er finere end det andet. Dermed ender vi med, at de børn, der hverken kan det ene eller det andet, er hensat til erhvervsuddannelserne. Det bliver kun forstærket af, at ministeren siger åndssvage ting som, at 'man skal jo stå på tæer for at komme på stx'. Og karakterkravet vil KUN gøre det mere attraktivt at komme i gymnasiet. Samtidig med at det vil øge presset på de unge for at få snittet til at komme ind.

Som min 12-årige sagde, da han hørte om forslaget for noget tid siden: Det er lidt ligesom andespillet i Tivoli. Altså, hvis man fisker en god and, så kan man vælge fra øverste hylde. Hvis man fisker en dårlig and, og får dårlige karakterer, så får man trøstepræmien.

Sørgeligt.

Lige præcis.
Og det gør det ikke bedre, at Tesfaye lige nu har gang i en vendetta mod dannelsesaspektet. Dét skal man i hvert fald ikke have noget af på epx for gud forbyde, at de unge der går der læser Karen Blixen eller ved noget om historie... det er åbenbart kun for dem, der kan komme på stx/hhx.

Det værste er næsten, at det bliver solgt som klassisk socialdemokratisk politik, men hvis man ser på nogle af de store koryfæer i partiet, Bomholt, Anker, Kragh så var dannelse faktisk virkelig vigtigt for dem. Og deres store mål var, at også arbejderklassen fik mulighed for at læse Karen Blixen.

Altså, det er jo tudetosset, både menneskeligt og økonomisk. De økonomiske råd var, samme dag regeringen præsenterede sine forslag, ude med nye tal, der viser, at den gennemsnitlige livstidsindkomst falder med 1,2 mio., hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det går både ud over den enkelte og samfundsøkonomien. Og ud over den lavere indtægt kan erhvervsuddannede så se frem til et elendigt arbejdsmiljø med fysisk nedslidning.

At insistere på, at vi i fremtiden skal være lavere uddannet, det er vitterligt ren leflen for laveste fællesnævner. Men det er jo også den sti, socialdemokraterne er gået ned ad for efterhånden en del år siden. Trist, ikke mindst for deres egne vælgere, som jo i høj grad er dem, det ender med at gå ud over. Så kan de lære det, kan man måske sige - men de kommer jo så til at trække alle os andre med i faldet. Æv.

Men der er løsningen vel ikke, at så mange som muligt tager teoretiske uddannelser, for det er bl.a. den udvikling, som pt. er med til at udmagre velfærdssamfundet, men at arbejdsvilkår og løn forbedres?

I det hele taget synes jeg, at vi skal væk fra at sortere så skarpt i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, for det har det med at skygge for de konkrete fag, der gemmer sig i disse kæmpestore grupper, og som selvfølgelig også byder på variationer indenfor arbejdsmiljø og lønforhold. Hvis faglærte over en bred kam omtales som sådan nogen med lav løn, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og halvdårlig dannelse kommer det hurtigt til at virke og lyde arrogant. Det er også derfor, at Radikale Venstres, Politikens og lignende steders indspark har provokeret mig, selvom jeg sådan set ikke er mindre kritisk overfor reformen, end de er.

Men i dag er der ingen dannelse i erhvervsuddannelserne og i fremtiden skal der så heller ikke være det for dem der vil være pædagoger og socialrådgivere.
Hvorfor ikke tænke dannelse ind i alle uddannelser? Hvorfor skal dannelse være et skældsord og noget der kun er for de meget boglige på stx/hhx?

Mit indlæg var en kommentar til det markerede, og jeg skriver intetsteds, at dannelse ikke hører til i erhvervsuddannelserne. Min holdning er tværtimod, at hvis man vil gøre en indsats for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne og sidenhen for, at de har lyst til at arbejde indenfor deres respektive branche, skal det ske gennem optimeringer. Og når behovet for EPX netop er opstået, fordi også potentielt fagligt interesserede unge ønsker en mere almen indgang til erhvervsuddannelserne, er det klart, at retningen bør have et bredere fagudbud, end man i dag har på erhvervsuddannelserne.

[ajnaM]

Det med karakterforskellen ville ikke være så stort et problem, hvis folkeskolens afgangsprøve kunne måle et meget bredere felt af kompetencer. Fx. er det noget nær idiotisk at gå ud fra, at en elev, der synes, at dansk og matematik er svært, så automatisk har talent for håndværk eller omsorgsfag. Og det er i høj grad stadig bl.a. den tankegang, der præger overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og er med til at skabe uddannelsessnobberi og karakterræs.

Havde vi en bredere palet af fag i folkeskolen, og var det kutyme at tage alle fag lige alvorligt i forhold til lærerdækning, ressourcer og lokaler, så ville det næppe være nødvendigt at have forskellige karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Kæmpe hep!

Der er en udpræget tendens - også blandt politikere - til at tro, at børn og unge ENTEN er gode til det ene eller det andet. Er de gode bogligt, er de nok svage fagligt - og kan de ikke læse, så er de fantastiske med en hammer. Men virkeligheden er snarere, at det er de samme børn, der er gode til BÅDE det ene og det andet.

Og problemet er jo så, at det ene er finere end det andet. Dermed ender vi med, at de børn, der hverken kan det ene eller det andet, er hensat til erhvervsuddannelserne. Det bliver kun forstærket af, at ministeren siger åndssvage ting som, at 'man skal jo stå på tæer for at komme på stx'. Og karakterkravet vil KUN gøre det mere attraktivt at komme i gymnasiet. Samtidig med at det vil øge presset på de unge for at få snittet til at komme ind.

Som min 12-årige sagde, da han hørte om forslaget for noget tid siden: Det er lidt ligesom andespillet i Tivoli. Altså, hvis man fisker en god and, så kan man vælge fra øverste hylde. Hvis man fisker en dårlig and, og får dårlige karakterer, så får man trøstepræmien.

Sørgeligt.

Lige præcis.
Og det gør det ikke bedre, at Tesfaye lige nu har gang i en vendetta mod dannelsesaspektet. Dét skal man i hvert fald ikke have noget af på epx for gud forbyde, at de unge der går der læser Karen Blixen eller ved noget om historie... det er åbenbart kun for dem, der kan komme på stx/hhx.

Det værste er næsten, at det bliver solgt som klassisk socialdemokratisk politik, men hvis man ser på nogle af de store koryfæer i partiet, Bomholt, Anker, Kragh så var dannelse faktisk virkelig vigtigt for dem. Og deres store mål var, at også arbejderklassen fik mulighed for at læse Karen Blixen.

Altså, det er jo tudetosset, både menneskeligt og økonomisk. De økonomiske råd var, samme dag regeringen præsenterede sine forslag, ude med nye tal, der viser, at den gennemsnitlige livstidsindkomst falder med 1,2 mio., hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det går både ud over den enkelte og samfundsøkonomien. Og ud over den lavere indtægt kan erhvervsuddannede så se frem til et elendigt arbejdsmiljø med fysisk nedslidning.

At insistere på, at vi i fremtiden skal være lavere uddannet, det er vitterligt ren leflen for laveste fællesnævner. Men det er jo også den sti, socialdemokraterne er gået ned ad for efterhånden en del år siden. Trist, ikke mindst for deres egne vælgere, som jo i høj grad er dem, det ender med at gå ud over. Så kan de lære det, kan man måske sige - men de kommer jo så til at trække alle os andre med i faldet. Æv.

Men der er løsningen vel ikke, at så mange som muligt tager teoretiske uddannelser, for det er bl.a. den udvikling, som pt. er med til at udmagre velfærdssamfundet, men at arbejdsvilkår og løn forbedres?

I det hele taget synes jeg, at vi skal væk fra at sortere så skarpt i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, for det har det med at skygge for de konkrete fag, der gemmer sig i disse kæmpestore grupper, og som selvfølgelig også byder på variationer indenfor arbejdsmiljø og lønforhold. Hvis faglærte over en bred kam omtales som sådan nogen med lav løn, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og halvdårlig dannelse kommer det hurtigt til at virke og lyde arrogant. Det er også derfor, at Radikale Venstres, Politikens og lignende steders indspark har provokeret mig, selvom jeg sådan set ikke er mindre kritisk overfor reformen, end de er.

Vi har slet ikke råd til et velfærdssamfund, hvis alle skal være håndværkere eller pædagoger. Derudover så jeg for nogle år siden en analyse på, hvor stor en del af en ungdomsårgang, der skulle være SOSU, hvis vi skulle løse udfordringerne med stigende ældretal i fremtiden - jeg husker det som nærmest hver femte. Det er jo fuldkommen urealistisk. Vi er ganske enkelt ikke nok mennesker.

Vi skal løse udfordringerne i velfærdssektoren på andre måder. Med prioriteringer, med teknologi, måske også med udenlandsk arbejdskraft - på danske vilkår - der hvor det giver mening.

Og så tror jeg grundlæggende ikke på, at man kan tvinge ungdommen ud i de brancher, hvor politikerne synes, de mangler. Vil man have flere sygeplejersker, lærere eller murere, så skal man sørge for, at de har attraktive arbejdsvilkår. Jeg tror egentlig personligt ikke, det handler så meget om penge, som det handler om normeringer og arbejdsmiljø. Tid til at løse opgaven på en ordentlig måde - i hvert fald i det offentlige.
Og i det faglige handler det jo om at sikre, at det IKKE er fag præget af lav løn, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og halvdårlig dannelse. For det ER det jo nu. Ligesom det kommer fra et ægte og ærligt sted, når offentligt ansatte taler om en velfærd, der er i knæ. Italesættelsen kommer et sted fra, og det gør ikke nogen forskel 'bare' at stoppe med at tale om problemerne.

Og det her, regeringen gør, med at sige 'okay, vi mangler håndværkere og professionsuddannede - så lad os stække gymnasier og universiteter, så er der nok mange flere, der gerne vil gå den faglige eller professionsfaglige vej', det tror jeg ikke ét sekund på vil gøre en positiv forskel.

[DetSorteCirkus]

Det med karakterforskellen ville ikke være så stort et problem, hvis folkeskolens afgangsprøve kunne måle et meget bredere felt af kompetencer. Fx. er det noget nær idiotisk at gå ud fra, at en elev, der synes, at dansk og matematik er svært, så automatisk har talent for håndværk eller omsorgsfag. Og det er i høj grad stadig bl.a. den tankegang, der præger overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og er med til at skabe uddannelsessnobberi og karakterræs.

Havde vi en bredere palet af fag i folkeskolen, og var det kutyme at tage alle fag lige alvorligt i forhold til lærerdækning, ressourcer og lokaler, så ville det næppe være nødvendigt at have forskellige karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Kæmpe hep!

Der er en udpræget tendens - også blandt politikere - til at tro, at børn og unge ENTEN er gode til det ene eller det andet. Er de gode bogligt, er de nok svage fagligt - og kan de ikke læse, så er de fantastiske med en hammer. Men virkeligheden er snarere, at det er de samme børn, der er gode til BÅDE det ene og det andet.

Og problemet er jo så, at det ene er finere end det andet. Dermed ender vi med, at de børn, der hverken kan det ene eller det andet, er hensat til erhvervsuddannelserne. Det bliver kun forstærket af, at ministeren siger åndssvage ting som, at 'man skal jo stå på tæer for at komme på stx'. Og karakterkravet vil KUN gøre det mere attraktivt at komme i gymnasiet. Samtidig med at det vil øge presset på de unge for at få snittet til at komme ind.

Som min 12-årige sagde, da han hørte om forslaget for noget tid siden: Det er lidt ligesom andespillet i Tivoli. Altså, hvis man fisker en god and, så kan man vælge fra øverste hylde. Hvis man fisker en dårlig and, og får dårlige karakterer, så får man trøstepræmien.

Sørgeligt.

Lige præcis.
Og det gør det ikke bedre, at Tesfaye lige nu har gang i en vendetta mod dannelsesaspektet. Dét skal man i hvert fald ikke have noget af på epx for gud forbyde, at de unge der går der læser Karen Blixen eller ved noget om historie... det er åbenbart kun for dem, der kan komme på stx/hhx.

Det værste er næsten, at det bliver solgt som klassisk socialdemokratisk politik, men hvis man ser på nogle af de store koryfæer i partiet, Bomholt, Anker, Kragh så var dannelse faktisk virkelig vigtigt for dem. Og deres store mål var, at også arbejderklassen fik mulighed for at læse Karen Blixen.

Altså, det er jo tudetosset, både menneskeligt og økonomisk. De økonomiske råd var, samme dag regeringen præsenterede sine forslag, ude med nye tal, der viser, at den gennemsnitlige livstidsindkomst falder med 1,2 mio., hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det går både ud over den enkelte og samfundsøkonomien. Og ud over den lavere indtægt kan erhvervsuddannede så se frem til et elendigt arbejdsmiljø med fysisk nedslidning.

At insistere på, at vi i fremtiden skal være lavere uddannet, det er vitterligt ren leflen for laveste fællesnævner. Men det er jo også den sti, socialdemokraterne er gået ned ad for efterhånden en del år siden. Trist, ikke mindst for deres egne vælgere, som jo i høj grad er dem, det ender med at gå ud over. Så kan de lære det, kan man måske sige - men de kommer jo så til at trække alle os andre med i faldet. Æv.

Men der er løsningen vel ikke, at så mange som muligt tager teoretiske uddannelser, for det er bl.a. den udvikling, som pt. er med til at udmagre velfærdssamfundet, men at arbejdsvilkår og løn forbedres?

I det hele taget synes jeg, at vi skal væk fra at sortere så skarpt i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, for det har det med at skygge for de konkrete fag, der gemmer sig i disse kæmpestore grupper, og som selvfølgelig også byder på variationer indenfor arbejdsmiljø og lønforhold. Hvis faglærte over en bred kam omtales som sådan nogen med lav løn, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø og halvdårlig dannelse kommer det hurtigt til at virke og lyde arrogant. Det er også derfor, at Radikale Venstres, Politikens og lignende steders indspark har provokeret mig, selvom jeg sådan set ikke er mindre kritisk overfor reformen, end de er.

Vi har slet ikke råd til et velfærdssamfund, hvis alle skal være håndværkere eller pædagoger. Derudover så jeg for nogle år siden en analyse på, hvor stor en del af en ungdomsårgang, der skulle være SOSU, hvis vi skulle løse udfordringerne med stigende ældretal i fremtiden - jeg husker det som nærmest hver femte. Det er jo fuldkommen urealistisk. Vi er ganske enkelt ikke nok mennesker.

Vi skal løse udfordringerne i velfærdssektoren på andre måder. Med prioriteringer, med teknologi, måske også med udenlandsk arbejdskraft - på danske vilkår - der hvor det giver mening.

Og så tror jeg grundlæggende ikke på, at man kan tvinge ungdommen ud i de brancher, hvor politikerne synes, de mangler. Vil man have flere sygeplejersker, lærere eller murere, så skal man sørge for, at de har attraktive arbejdsvilkår. Jeg tror egentlig personligt ikke, det handler så meget om penge, som det handler om normeringer og arbejdsmiljø. Tid til at løse opgaven på en ordentlig måde - i hvert fald i det offentlige.

Det her, regeringen gør, med at sige 'okay, vi mangler håndværkere og professionsuddannede - så lad os stække gymnasier og universiteter, så er der nok mange flere, der gerne vil gå den faglige eller professionsfaglige vej', det tror jeg ikke ét sekund på vil gøre en positiv forskel.

Som du kan se, mener jeg heller ikke, at flere faglærte er hele løsningen, men jeg synes bestemt, at det er en kvalitet, at opgaverne i velfærdssamfundet i en vis grad udføres af "samfundet" selv, hvis man kan formulere det sådan. Ellers er det for mig at se ikke et bæredygtigt eller sammenhængende system.

Og så oplever jeg faktisk en hel del unge, der gerne vil noget andet end det overvejende boglige og teoretiske. Hvis forholdene på uddannelse og arbejdsplads er ordentlige. Hvilket det heldigvis ikke er sort/hvidt, om de er. Derfor irriterer det mig, når erhvervsuddannelse og faglært arbejde, bevidst eller ubevidst, skildres som dødssygt eller nærmest en straf, for for mig at se skyldes den fortælling ikke kun statistik og rædselshistorier fra især plejesektoren, men også at færre og færre ved, hvad de taler om, fordi folkeskolens fagrække er domineret af boglige fag, gymnasiet er det sikre valg, osv.

[MOGA]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

[Delfin]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Det kan også bruges som argument for, at dem på de forringede velfærdsuddannelser ikke skal have mere i løn, fordi uddannelsen har lavere krav og lavere ect. Det er nok heller ikke befordrende for lysten til at gå den vej

[fisken80]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Det kan også bruges som argument for, at dem på de forringede velfærdsuddannelser ikke skal have mere i løn, fordi uddannelsen har lavere krav og lavere ect. Det er nok heller ikke befordrende for lysten til at gå den vej

Nej, det kan nemt ende i en negativ spiral.

[ajnaM]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Inden for professionsuddannelserne har der i flere år været snak om en opdeling i en kortere (mere praksisnær) og en længere (og mere akademisk) vej. Professionsuddannelserne oplever, at eleverne er delt i to grupper; en der gerne vil det akademiske, og en, der bare gerne vil i gang. En todeling kunne imødekomme de to grupper.

Det er jo også lidt det, man lægger op til her - en kortere pædagoguddannelse, men med bedre muligheder for efteruddannelse. Professionsuddannelserne er glade, for de får flere penge og mulighed for at tage en større del af efteruddannelses-markedet, der tidligere har været forbeholdt universiteterne.

Personligt er jeg ikke begejstret. Efteruddannelsesmulighederne peger alle ind i faget, og det tror jeg vil afholde mange fra at tage dem. Hvorfor skulle man tage en master, hvis det ikke forbedrer ens jobmuligheder? Og nu kender jeg læreruddannelsen bedst, men jeg er bekymret for, at de unge i fremtiden vil fravælge læreruddannelsen, der nu er længere end pædagoguddannelsen og kommer til at kræve et år mere efter en epx. Jeg tror, som du er inde på, også, at færre vil tænke, at de skal gå professionsvejen efter en stx.

... og så kan jeg tænke, at vi får en masse 17-årige ind på professionsuddannelserne. Det tror jeg ikke, pædagoguddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen vil have gavn af. Velfærdsuddannelserne er jo typisk noget, hvor man har gavn af lidt mere livserfaring...

[fisken80]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Inden for professionsuddannelserne har der i flere år været snak om en opdeling i en kortere (mere praksisnær) og en længere (og mere akademisk) vej. Professionsuddannelserne oplever, at eleverne er delt i to grupper; en der gerne vil det akademiske, og en, der bare gerne vil i gang. En todeling kunne imødekomme de to grupper.

Det er jo også lidt det, man lægger op til her - en kortere pædagoguddannelse, men med bedre muligheder for efteruddannelse. Professionsuddannelserne er glade, for de får flere penge og mulighed for at tage en større del af efteruddannelses-markedet, der tidligere har været forbeholdt universiteterne.

Personligt er jeg ikke begejstret. Efteruddannelsesmulighederne peger alle ind i faget, og det tror jeg vil afholde mange fra at tage dem. Hvorfor skulle man tage en master, hvis det ikke forbedrer ens jobmuligheder? Og nu kender jeg læreruddannelsen bedst, men jeg er bekymret for, at de unge i fremtiden vil fravælge læreruddannelsen, der nu er længere end pædagoguddannelsen og kommer til at kræve et år mere efter en epx. Jeg tror, som du er inde på, også, at færre vil tænke, at de skal gå professionsvejen efter en stx.

... og så kan jeg tænke, at vi får en masse 17-årige ind på professionsuddannelserne. Det tror jeg ikke, pædagoguddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen vil have gavn af. Velfærdsuddannelserne er jo typisk noget, hvor man har gavn af lidt mere livserfaring...

Og dem sender vi rigtig mange af fra VUC, som de nu vil nedlægge... Faktisk er der flere af dem, der kommer med deres uddannelse fra en VUC-skole, der kommer i uddannelse end der er af dem der kommer fra en stx.
Men lad os da nedlægge noget, der fungerer.

[ajnaM]

Jeg spekulerer på, om regeringen overhovedet har tænkt over, at retningen kan vise sig at være den modsatte? Lad os tage pædagogerne; jeg vil skyde på, at omkring halvdelen kommer med en STX, den anden del med HF og noget erhvervserfaring. Med reformen kunne man forestille sig, at uddannelsen ville blive fravalgt af den del af de studerende, som i dag tager en STX, simpelthen fordi ønsket er en uddannelse med en højere grad af almen dannelse og teori. På den lange bane vil det føre til en svækkelse af velfærdsuddannelserne, som igen vil føre til, at nogen fravælger uddannelsen fordi de gerne vil mere.
Regeringen sigter efter laveste fællesnævner, jeg fatter ikke selv, de ikke kan se det.

Inden for professionsuddannelserne har der i flere år været snak om en opdeling i en kortere (mere praksisnær) og en længere (og mere akademisk) vej. Professionsuddannelserne oplever, at eleverne er delt i to grupper; en der gerne vil det akademiske, og en, der bare gerne vil i gang. En todeling kunne imødekomme de to grupper.

Det er jo også lidt det, man lægger op til her - en kortere pædagoguddannelse, men med bedre muligheder for efteruddannelse. Professionsuddannelserne er glade, for de får flere penge og mulighed for at tage en større del af efteruddannelses-markedet, der tidligere har været forbeholdt universiteterne.

Personligt er jeg ikke begejstret. Efteruddannelsesmulighederne peger alle ind i faget, og det tror jeg vil afholde mange fra at tage dem. Hvorfor skulle man tage en master, hvis det ikke forbedrer ens jobmuligheder? Og nu kender jeg læreruddannelsen bedst, men jeg er bekymret for, at de unge i fremtiden vil fravælge læreruddannelsen, der nu er længere end pædagoguddannelsen og kommer til at kræve et år mere efter en epx. Jeg tror, som du er inde på, også, at færre vil tænke, at de skal gå professionsvejen efter en stx.

... og så kan jeg tænke, at vi får en masse 17-årige ind på professionsuddannelserne. Det tror jeg ikke, pædagoguddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen vil have gavn af. Velfærdsuddannelserne er jo typisk noget, hvor man har gavn af lidt mere livserfaring...

Og dem sender vi rigtig mange af fra VUC, som de nu vil nedlægge... Faktisk er der flere af dem, der kommer med deres uddannelse fra en VUC-skole, der kommer i uddannelse end der er af dem der kommer fra en stx.
Men lad os da nedlægge noget, der fungerer.

10. klassecentrene er dem, der sender allerflest videre til erhvervsuddannelserne. Flere end erhvervsuddannelsernes egne brobygger-uddannelser.

Nu er jeg ikke tilhænger af hovedløst at sende flere unge videre på erhvervsuddannelserne - jeg tror, det giver bagslag senere hen på flere måder. Men selv hvis man mener, det er målet, så giver det jo ingen mening at nedlægge 10. klasse.



Jeg ser politikere, der virkelig går langt i forsøget på ride en død vækst-hest. Vi skal hele tiden arbejde hurtigere, længere, hårdere. Tjene flere penge. Når modreaktionen kommer - når borgerne begynder at spare op til tidligere pension, når børnefamilierne bliver pressede, og når de unge stresser over at skulle træffe store valg alt for tidligt - ja, så skubber man længere nedad. Så forkorter man uddannelserne, tvinger de unge tidligere i gang, kører mere karakterræs. For vi kan jo ikke - gys - IKKE blive ved med at vækste. Når de lavthængende frugter er plukket, må man fælde træet.

Jeg tror egentlig, vi har politikere, der godt ved, det ikke er vejen frem. Ikke på længere sigt. Men de HAR jo ikke det længere sigt som deres primære. De ser max et par valgperioder frem - og prioriterer derudover den hurtige fordørskommunikation. Og så må det helst ikke koste noget, og derfra handler det om at glide af på det meste, til borgerne alligevel har glemt det.

Det tror jeg så bare ikke, de gør. Jeg tror ikke, det fører til noget godt. Om jeg får ret, må tiden vise.