Da jeg for 4 år siden skiftede til mit nuværende job, skyldes det mest at jeg i mit projektleder job i det kommunale var ved at være stress ramt.
Hvor jeg gik med tanker om at finde mig et "dum i arbejde job", hvor man virkelig har fri når man går hjem, og hvor problemerne man havde ikke er der næste dag man møder.
Med så var der en head hunter som skrev på linkedin, og jeg blev tilbudt det job jeg har i dag ved et forsyningsselskab, hvor jeg kunne cykle på job og få en del mere i løn.
Så selv om jeg vidste at det nok ikke ville være mindre stressende sagde jeg ja tak til det. Hvilket også var meget mindre stressende det første år. Men efterhånden som man bliver den erfarne mand, så følger der også mere ansvar osv med.
De fleste dage er jeg rigtig glad for mit job. Men der er også dårlige dage hvor der er konflikt med kunder og entreprenører. Der er jeg lidt for meget en pleaser type. Hvor jeg ikke nyder magten som projektleder, men mest bare er en tekniker der vil have opgaven udført og gøre alle glade. Hvilket desværre ikke er muligt i mit job.
Jeg er følgende igen begyndt med at overveje at finde mig et "dum i arbejde job". Uden at jeg dog reelt har søgt efter andet arbejde.
En af mine bekendte er leder på et kraftvarmeværk, hvor de har slået et job op som kedelpasser.
Kender alt til det job. Var det min far lavede, hvor jeg har brugt en del timer som stor teen der.
Det er vagthold, hvor man arbejder 7 dage. Har 7 dage fri og på den måde skifter mellem dag, aften og nat.
Med den rotation året rundt. Når man så skal have 3 ugers sommerferie, skal man i nogle uger før eller efter arbejde 3 uger i træk.
Tænker godt jeg kan komme i betragtning med min faglige uddannelse, og jobbet passer på mange måder perfekt til en allround tekniker som mig, hvor man både skal vide noget om el, vvs, it, maskiner, smedearbejde osv... Hvilket netop er min force.
Men jeg er helt ærligt bare meget i tvivl i forhold til at søge min fars gamle arbejde. Føles lidt som en fallit erklæring, sammen med at jeg ikke længere vil bruge min uddannelse som bygningskonstruktør. (med mindre jeg vil vil lave noget bygningsmæssigt i mine fri uger)
Har ofte fortrudt at jeg valgte bygningskonstuktør da jeg også overvejede maskinmester da jeg skulle læse videre for tyve år siden.
Da maskinmester giver bedre mulighed for vagtholdsjob, som jeg altid har været glad for, og er vildt misunderlig når jeg feks høre om folk der arbejder på en boreplatform i 2 uger og så har 4 uger fri.
Det som reelt tæller mest ned ved det job er de 7 dage og 7 dage fri. Altså er på mange måder perfekt. Men ville heller have at det var feks 2 uger og 2 uger fri. Som ville give bedre mulighed for at kunne rejse i sine fri uger. Da man jo ikke kan nå ret langt ud i verden hvis man kun har 7 dage fri.
Tror også jeg vil få mere svært ved at få fri i feks 2 måneder til en lang cykelferie.
Men ok det kan jeg jo blive klogere på ved at tale med min bekendte der har slået stillingen op. Uha men så bliver det hele pludselig meget konkret.





