Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

bibbs
Indlæg: 1256
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 126
Likede indlæg: 1853

Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf bibbs » 24. jun 2025, 19:05

Hej

Jeg har haft møde med en af mine medarbejdere ida. Jeg er mellem leder i en ok stor virksomhed
Jeg er ved at undersøge hvad vi kan gøre igennem HR

Men tænkte om nogen på debatten kunne give mig et godt lavpraktisk råd

Arbejdsmæssigt er grunden mange forandringer sket på for kort tid til den pågældende kunne følge med. Og tidligere leder var ikke tilstedeværende
1
Lys
Indlæg: 7434
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 534
Likede indlæg: 13521

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Lys » 24. jun 2025, 20:03

Førstehjælpsråd nr 1 er jo “stop ulykken”. Så først og fremmest at fjerne nogle opgaver, hjælpe med at strukturere, være filter så alle opgaver skal gå gennem dig eller hvad der nu giver mening for den pågældende. Altså der skal noget pres væk, så vedkommende kan få ro til at finde sine ben igen. Måske kan vedkommende selv byde ind med hvad der skal til og måske kan vedkommende ikke, og så må du beslutte hvad du fjerner.

Og når det pres så er væk og vedkommende begynder at kunne trække vejret roligt igen, så hold vedkommende der i et godt stykke tid, før I begynder at vende tilbage til normalt arbejdsmængde igen. For i første omgang får man ok igen FORDI der er taget noget pres væk.

Og så kan det være en hjælp med en psykolog eller andet, men i første omgang har man brug for at mærke sin leders fulde opbakning og forståelse og rummelighed.
18
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 10358
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1947
Likede indlæg: 30479

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Aragorn » 24. jun 2025, 20:09

bibbs skrev:Hej

Jeg har haft møde med en af mine medarbejdere ida. Jeg er mellem leder i en ok stor virksomhed
Jeg er ved at undersøge hvad vi kan gøre igennem HR

Men tænkte om nogen på debatten kunne give mig et godt lavpraktisk råd

Arbejdsmæssigt er grunden mange forandringer sket på for kort tid til den pågældende kunne følge med. Og tidligere leder var ikke tilstedeværende


Giv en ordre om at email ikke må læses eller sendes før klokken 8 og efter klokken 16.
3

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
I'm going to work in finance because I have always wanted to be a shit head.
Oak123
Indlæg: 2570
Tilmeldt: 26. okt 2018, 15:40
Kort karma: 120
Likede indlæg: 4678

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Oak123 » 24. jun 2025, 20:53

Helt enig med Lys.

Det er vigtigt at få taget opgaver fra vedkommende og prioriteret de resterende, så der er mere tid til ro og fokus på få opgaver ad gangen.

Godt at finde ud af med vedkommende om der er behov for sygemelding en del eller hele tiden i en periode.
Om det kan hjælpe med mere hjemmearbejde - hvis det er ro, der er brug for.

Helt lavpraktisk kan det være en god ide at aftale med personerne, at der gås min. 2 ture om dagen i arbejdstiden - ad et kvarters varighed eller lign. Da det er godt med luft i hovedet, sol og bevægelse.
9
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 3058
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 228
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 4874

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Anlewi » 25. jun 2025, 04:40

Da jeg for nogle år siden var sygemeldt med stress, blev jeg henvist hertil https://stateras.dk/virksomhed
Det var rigtig godt for mig og selvom jeg var sygemeldt i mere end 6 måneder, så var dette med til at hjælpe mig tilbage på benene
1
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 10780
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 596
Likede indlæg: 9341

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Artem » 25. jun 2025, 05:57

Som Lys siger fjerne arbejdsopgaver.

Har selv været tæt på at knække for 5 år siden, som skyldes at der var lidt stille i vores egen afdeling, og jeg havde sagt ja til at hjælpe en anden afdeling som var ramt af sygdom, barsel osv.
Men det jeg havde forventet der ville fylde 1/4 af min tid kom hurtigt at fylde over halvdelen af tiden, sammen med at det var nogle inkompetente entreprenører der havde fået opgaverne, der var utilfreds borgere, lodsejere osv...
Til sidst sagde jeg fra. Da det bare var for meget og reelt slet ikke mit arbejde. Så løsningen blev at jeg stoppede med at hjælpe den anden afdeling, og ud over lidt overdragelse havde jeg ikke mere med det at gøre.

Personligt var det da lidt et nederlag ikke at få gjort de projekter færdigt. Men var klart den rigtige løsning, og fik det meget bedre efter at jeg kom af med de problem projekter.
0
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
bibbs
Indlæg: 1256
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 126
Likede indlæg: 1853

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf bibbs » 25. jun 2025, 08:15

Tak for input

Jeg skal tale med ham igen i morgen, han har fri idag
0
ajnaM
Indlæg: 11101
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1134
Likede indlæg: 30287

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf ajnaM » 25. jun 2025, 08:24

Det er selvfølgelig afhængigt af, hvad er er årsagerne - nogle gange er det jo mere i hjemmet end på arbejdspladsen og har ikke så meget med opgaverne at gøre. Og der er også forskel på arbejdspladser og på, hvad der stresser - om det er opgaver, kollegaer, kultur eller noget helt fjerde. Men alligevel - her er lidt af mine erfaringer:


1. Du viser, at du tager ham alvorligt, ved at lytte og gøre det klart, at du vil handle på det. Han skal føle, at han ikke står alene, men at der er nogen, der 'har ham'.

2. Du spørger ind og prøver at vurdere, hvad behovet er her og nu. En sygemelding er ikke altid det rigtige - der kan være flere veje, afhængigt af situationen. Er medarbejderen ikke i stand til at formulere, hvad han har behov for, ville jeg dog overveje, om der er brug for noget tid helt væk. Du skal lytte - men det skal ikke alene være medarbejderens ansvar at finde løsningen.

3. Du fjerner presset - og ikke ved at bede om at sænke barren og bruge mindre tid på opgaverne, men ved at fjerne de klumper, der presser. Min erfaring er, at medarbejderen ofte er har gået længe og skubbet svære opgaver foran sig - og at man typisk har en stor ansvarsfølelse. Hvis man skal fjerne presset, er det derfor vigtigt, at opgaverne ikke bare bliver sat på pause eller løst midlertidigt - men at der faktisk bliver fundet en holdbar løsning.

4. Du sørger for, at medarbejderen ikke kommer tilbage til det samme, uanset om personen skal sygemeldes og hvor længe. Det er en del af at tage det alvorligt, at man ser på årsagerne til overbelastningen - og gør noget ved dem. Det er ikke en løsning at sygemelde 4 uger og så lade personen komme tilbage på fuld tid til en fuld opgaveliste. Langsom optrapning og muligvis en ny portefølje er ofte vejen frem.

Pøj pøj!
9
bibbs
Indlæg: 1256
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 126
Likede indlæg: 1853

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf bibbs » 25. jun 2025, 09:24

Tak

I bekræfter mig meget i det jeg gør

Er ved at finde ud af noget med at sørge for mindre belastende opgaver

Og han har bl.a. en TR funktion som han er meget glad for men der kan der også være noget i at man tager andres problemer på sig
1
ajnaM
Indlæg: 11101
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1134
Likede indlæg: 30287

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf ajnaM » 25. jun 2025, 11:12

:gogo:

Vær i øvrigt obs på resten af afdelingen. Jeg har oplevet, at man i sin iver efter at hjælpe den enkelte får læsset opgaver over på andre kollegaer, som man så ikke er nok opmærksomme på, og som ender med at knække.

Ofte er opgavepresset ikke kun stort hos én medarbejder, men hos hele gruppen, når først nogen begynder at udvise stresssymptomer.
11
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 20611
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2558
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 50005

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf LadyFox » 25. jun 2025, 12:57

Jeg synes der er nævnt nogle rigtig gode ting allerede.
Men ville også lige tilføje at det måske også kunne være anledningen til at kigge på om der er noget i kulturen på arbejdspladsen der kunne blive bedre - f.eks. hvordan håndteres sådan noget som fejl og overtrådte deadlines? Hvordan er fordelingen mellem kritik og ros? Er folk generelt gode nok til at hjæpe hinanden? Bliver man mødt på en god måde ved sygemeldinger, osv.?
8
Adios!
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7609
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1461
Likede indlæg: 14289

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Rapfisk » 26. jun 2025, 04:23

Som TR vil jeg lige anerkende, at det er en rigtig svær balance for dig som leder, hvis man skal begynde at tale TR-opgaver, fordi det pr. definition er noget, medarbejderen selv tilrettelægger og også nogle gange har arbejdsopgaver, der ikke kan deles med lederen.

Det, du kan og skal gøre, er at tale med ham om rammerne. Har han de rette forudsætninger for at kunne udføre det arbejde tilstrækkeligt? Det kan både være i forhold til tid, arbejdsmængde, mulighed for sparring med andre (uden for arbejdspladsen, hvis han er alene) og sikkert også andre ting.

Det er en kæmpe hjælp, når lederen anerkender, at TR-arbejdet er værdsat og en vigtig opgave på linje med de faglige.
4
Livslinjen: 70 201 201
Smiling_Goat
Indlæg: 3729
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 1391
Likede indlæg: 16600

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Smiling_Goat » 26. jun 2025, 05:06

Arbejdsmedicinsk klinik kan også være et godt sted at tjekke for råd. Det bruger vi meget på mit job.

Her er noget fra Gødstrup:
https://www.regionshospitalet-goedstrup ... er-stress/
1
Brugeravatar
Kilix
Indlæg: 2194
Tilmeldt: 16. nov 2016, 22:36
Kort karma: 305
Likede indlæg: 4590

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf Kilix » 20. jul 2025, 11:28

Hvordan går det med din medarbejder, bibbs?

Jeg havde en yngre medarbejder der har (medicineret) adhd og virkeligt ikke var særlig god til prioriteringer, time management, deadlines, og at sige nej. Han var/er virkelig en stjerne medarbejder med høj kvalitet i sit output, og jeg har brugt mange, mange lange samtaler med ham, både på zoom og i slack, på at hjælpe ham med at forstå at han som menneske kommer først. Der er ikke noget arbejde der er vigtigere end hans fysiske og mentale velbefindende.
Så det vi aftalte var at når han følte sig lidt presset, måtte han MAX have een nemmere opgave i sin "urgent and important" og den opgave ville vi finde sammen. Max 3 tasks ad gangen måtte ligge i important, og alle urgent ville jeg enten tage, eller uddelegere til hans kolleger.
Derudover blev han beordret til at tage 30 minutter uden teknologi hver dag, uden for sine pauser. Helst udenfor for noget lys og frisk luft. Jeg bad ham også om at undgå diverse arbejdsrelaterede kanaler i sin fritid. Det gik dog ikke særligt godt.

Alle medarbejdere i mit team måtte forlade arbejdet og rende ærinder når det lige passede dem, men ham her havde en meget veludviklet arbejdsmoral, så han knoklede konstant. Ikke at der er noget galt i det, det kan man jo godt lide som leder -hvis medarbejderen altså kan finde ud af at håndtere det- men når hans hjerne laver adhd krumspring med fantastiske nye ideer så var det mit job, som hans leder, lige at sætte en stopper for hans konstante knokleri.

Nu hvor han har en ny leder på arbejdspladsen har jeg hørt fra ham at han er ved at knække igen, da den nye leder synes at det er helt fjong at han bare smadrer derudaf, arbejder 12 timer i døgnet, og er til rådighed nærmest 24/7. Der er ikke nogen til lige at holde hånden under ham og sørge for at han ikke brænder sig selv ud. Det er sgu lidt sørgeligt.
1
bibbs
Indlæg: 1256
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 126
Likede indlæg: 1853

Re: Tæt på at knække med stress, hvad kan en leder gøre.

Indlægaf bibbs » 20. jul 2025, 15:41

Kilix skrev:Hvordan går det med din medarbejder, bibbs?

Jeg havde en yngre medarbejder der har (medicineret) adhd og virkeligt ikke var særlig god til prioriteringer, time management, deadlines, og at sige nej. Han var/er virkelig en stjerne medarbejder med høj kvalitet i sit output, og jeg har brugt mange, mange lange samtaler med ham, både på zoom og i slack, på at hjælpe ham med at forstå at han som menneske kommer først. Der er ikke noget arbejde der er vigtigere end hans fysiske og mentale velbefindende.
Så det vi aftalte var at når han følte sig lidt presset, måtte han MAX have een nemmere opgave i sin "urgent and important" og den opgave ville vi finde sammen. Max 3 tasks ad gangen måtte ligge i important, og alle urgent ville jeg enten tage, eller uddelegere til hans kolleger.
Derudover blev han beordret til at tage 30 minutter uden teknologi hver dag, uden for sine pauser. Helst udenfor for noget lys og frisk luft. Jeg bad ham også om at undgå diverse arbejdsrelaterede kanaler i sin fritid. Det gik dog ikke særligt godt.

Alle medarbejdere i mit team måtte forlade arbejdet og rende ærinder når det lige passede dem, men ham her havde en meget veludviklet arbejdsmoral, så han knoklede konstant. Ikke at der er noget galt i det, det kan man jo godt lide som leder -hvis medarbejderen altså kan finde ud af at håndtere det- men når hans hjerne laver adhd krumspring med fantastiske nye ideer så var det mit job, som hans leder, lige at sætte en stopper for hans konstante knokleri.

Nu hvor han har en ny leder på arbejdspladsen har jeg hørt fra ham at han er ved at knække igen, da den nye leder synes at det er helt fjong at han bare smadrer derudaf, arbejder 12 timer i døgnet, og er til rådighed nærmest 24/7. Der er ikke nogen til lige at holde hånden under ham og sørge for at han ikke brænder sig selv ud. Det er sgu lidt sørgeligt.


Tak fordi du spørger :kram:

Det går bedre, han havde nogen private ting der også fyldte en del.

Vi arbejder på en døgnvirksomhed og han har udelukkende haft nattevagter den sidste uge, men det har været sammen med en kollega. Og da jeg ringede og ønskede ham god ferie var han allerede ved bedre mod.
Dog opfordrerede jeg ham stadig til at tage kontakt til lægen, men nu er vi begge væk 2 uger så tager jeg op til ham når det passer i den uge jeg/vi kommer hjem fra ferie :)
5

Tilbage til "Job"