Hvordan overlever jeg

[Anlewi]

Hvordan du skal leve med det ved jeg ikke, men det lyder til at du helt grundlæggende ikke er glad.

15 job på 18 år får min alarmklokker til at bimle. Jeg tænker ikke at det kun handler om dårlige arbejdspladser.
Nogen gange er der noget dybt i os, der får os til at reagerer på bestemte måde, uden at være klar over at det måske opfattes anderledes af mennesker omkring os. Jeg har som leder indimellem siddet med medarbejdere der have en uhensigtsmæssig adfærd, f.eks en måde at løse en given opgave, men på en måde der ikke var hverken effektiv, eller god for de andre omkring uden selv at kunne se egen andel.

Så tilbage til hvad du kan gøre. Hvad med at du laver en liste over det der giver dig energi og overskud. Det der for dig til at grine og det der gør det sjovt at stå op om morgen. Måske giver det dig en klarhed om hvorvidt du er i det rette fag, eller om du skal kaste dig ud i at prøve nye græsgange.

Jeg ved ikke hvor gammel du er, men med en tilknytning til arbejdsmarked de sidste 18 år så tænker jeg du har mange år til pensionen og helt ærligt, så er det ikke for sent at sadle om.

Hvis ikke du vil skifte job, så skal du måske kigge ind i dig selv. En del fagforeninger har gratis karriererådgivning som måske kan hjælpe dig, alternativt skal du booke tid hos en jobcoach.

Jeg håber du finder ro i dig selc

[Ditho]

Hvordan du skal leve med det ved jeg ikke, men det lyder til at du helt grundlæggende ikke er glad.

15 job på 18 år får min alarmklokker til at bimle. Jeg tænker ikke at det kun handler om dårlige arbejdspladser.
Nogen gange er der noget dybt i os, der får os til at reagerer på bestemte måde, uden at være klar over at det måske opfattes anderledes af mennesker omkring os. Jeg har som leder indimellem siddet med medarbejdere der have en uhensigtsmæssig adfærd, f.eks en måde at løse en given opgave, men på en måde der ikke var hverken effektiv, eller god for de andre omkring uden selv at kunne se egen andel.

Så tilbage til hvad du kan gøre. Hvad med at du laver en liste over det der giver dig energi og overskud. Det der for dig til at grine og det der gør det sjovt at stå op om morgen. Måske giver det dig en klarhed om hvorvidt du er i det rette fag, eller om du skal kaste dig ud i at prøve nye græsgange.

Jeg ved ikke hvor gammel du er, men med en tilknytning til arbejdsmarked de sidste 18 år så tænker jeg du har mange år til pensionen og helt ærligt, så er det ikke for sent at sadle om.

Hvis ikke du vil skifte job, så skal du måske kigge ind i dig selv. En del fagforeninger har gratis karriererådgivning som måske kan hjælpe dig, alternativt skal du booke tid hos en jobcoach.

Jeg håber du finder ro i dig selc

Jeg har sadlet om 3 gange, jeg har også prøvet jobcoach, da jobcentret blev lidt trætte af at se mig komme igen hele tiden. Så det er afprøvet uden held.
Da jeg får forskellige grunde til mine fyringer, har jeg svært ved at se hvad jeg skal ændre, hvis alle gav samme grund kunne jeg prøve at gøre noget ved det.
Jeg pjatter også ved kaffemaskinen, men med min kommentar så betød det mere, at nogen kan stå der hele dagen, havde en kollega som enten lå og sov hen over skrivebordet, gik med en kaffekop eller spillede spil på sin telefon, så da jeg skrev det med kaffekoppen var det ment som at det kan blive for meget. Alle stå ved kaffemaskine incl. mig selv

[englishchannel]

Den her tråd får mig i øvrigt til at tænke på en tidligere kollega som havde enormt ondt i røven over, at hun ikke mente, at jeg arbejdede nok timer. Hun blev ved med at komme med stikpiller såsom: "Jeg vidste ikke, at du arbejdede deltid!", fordi jeg ikke sad otte timer på min plads i kontorlandskabet.

I realiteten tænkte jeg på mit job langt mere end 37 timer om ugen, og forfattede ofte mails eller lavede præsentationer i mit hoved, mens jeg var i bad, sad i toget eller lavede mad. Og når jeg så mødte ind på kontoret, fik jeg enormt meget fra hånden de første par timer, fordi jeg havde lavet meget af tænkearbejdet i forvejen, og derfor kunne jeg tage relativt tidligt hjem de fleste dage. Det var bare helt usynligt for hende, fordi hun ikke vidste - eller interesserede sig for - hvordan jeg arbejdede. Og så følte hun sig uretfærdigt behandlet, da jeg avancerede og hun ikke gjorde.

[Ditho]

Altså groft sagt: én skal fyres, og man kan enten fyre Anita der performer og er hyggelig at være sammen med, eller man kan fyre Maiken der performer og holder sig fuldstændigt for sig selv. Hvem tror du man vælger?[/quote]

Men selvom Maiken performer 10% mere end Anita er det stadig Maiken der bliver fyret.
Det handler mere om sociale kompetencer end faglige.
Det er en af grundene til at jeg ikke kan holde ud at være på arbejdsmarkedet, for det burde ikke være sådan.

[Rapfisk]

Jeg kender godt det med at være indebrændt over, at en konfliktsky ledelse giver for lang snor, eller at ledelsen ser et lys i nogen og har favoritter, som man ikke selv har den store fidus til.

Min måde at tackle det på er at sige til mig selv, at det er deres ret. Det er inden for ledelsesretten, som jeg som medarbejder ikke har kompetence til at udfordre. Er det frustrerende? Ja, men der er ingen lov, der forbyder ledere at være dårlige til deres arbejde. Eller at have blinde vinkler.

Forhåbentlig kan man finde nogle andre punkter, hvor lederen er rigtig dygtig. Personligt har jeg i hvert fald brug for at kunne se op til min leder, uanset vedkommendes mangler.

[Delfin]

Jeg kender godt til at have en kollega, som kører på frihjul og springer over, hvor gærdet er lavest. Man kan gribe det an på flere måder. Den ene er at gå og blive indebrændt over det. En anden er at ignorere det og lægge størst fokus på de kolleger, man har det godt med. En tredje er at tage tyren ved hornene og få talt med den pågældende kollega.
En fjerde er at gå til ledelse, men ofte kan man klare det i teamet. Det afhænger nok også af, hvad man arbejder med. Jeg har selv været whistleblower, da jeg blev bekendt med ureglementeret praksis, men det føler jeg mig forpligtet til, når det handler om noget som potentielt kan skade andre. Det var da ikke populært, men lige i de tilfælde fandt jeg det vigtigere at melde ud end at lukke øjnene

[Smiling_Goat]

Men selvom Maiken performer 10% mere end Anita er det stadig Maiken der bliver fyret.
Det handler mere om sociale kompetencer end faglige.
Det er en af grundene til at jeg ikke kan holde ud at være på arbejdsmarkedet, for det burde ikke være sådan.

Nej, Anita og Maiken er begge dygtige og leverer det de skal. Den eneste forskel er, at Anita synes det sociale er vigtigt, og Maiken synes det er spild af tid. Ingen af dem er forkerte. Anita giver bare sammenlagt mere, fordi hun kan indgå i noget synergi og er med til at påvirke holdfølelsen i en positiv retning.

Jeg forstår godt, dine tanker om, at det er uretfærdigt, fordi det vigtigste burde være fagligheden, men når det er sagt, så er kontorer først og fremmest et fællesskab. Derfor vil jeg vove den påstand, at hvis man er udfordret på det sociale, så er man også udfordret på sin faglighed. Hvad nytter det, at man har ret, hvis ingen gider at høre på én?

Så jeg tror, du får mere ud af at vende den om og sige: hvis sociale kompetencer er en forudsætning for succes, hvordan styrker du så din profil i den retning?

Jeg forstår også godt, det er demotiverende at se kollegaer ligge at sove ud over skrivebordet, og det lyder også absurd. Det får mig til at tænke, at du måske ikke er så kritisk, når du vælger job? Jeg har en veninde, og hun er lynhurtig til at finde nye jobs. Der arbejde hun så noget tid, før hun begynder at beklage sig over behandlingen - og nogle gange er det nogle vilde ting hun fortæller. Efter noget tid kan hun ikke holde det ud længere, og så søger hun væk igen. 3 sekunder senere har hun et nyt job, for hendes prioritering er vist bare at komme væk. Og så starter det hele forfra. Jeg har altid tænkt, at hvis hun nu bare brugte lidt tid på at vælge det rigtige job, så landede hun måske et ordentligt sted, hvor hun har lyst til at blive. Jeg tror, det er virkelig, virkelig vigtigt, at man er selektiv og kritisk, når man skifter job, og man er drevet mere af at søge hen mod noget rart end at søge væk fra noget skidt. Ved du hvad du vil have ud af dit job og hvordan en arbejdsplads skal være for at du trives?

[Rapfisk]

Jeg kender godt til at have en kollega, som kører på frihjul og springer over, hvor gærdet er lavest. Man kan gribe det an på flere måder. Den ene er at gå og blive indebrændt over det. En anden er at ignorere det og lægge størst fokus på de kolleger, man har det godt med. En tredje er at tage tyren ved hornene og få talt med den pågældende kollega.
En fjerde er at gå til ledelse, men ofte kan man klare det i teamet. Det afhænger nok også af, hvad man arbejder med. Jeg har selv været whistleblower, da jeg blev bekendt med ureglementeret praksis, men det føler jeg mig forpligtet til, når det handler om noget som potentielt kan skade andre. Det var da ikke populært, men lige i de tilfælde fandt jeg det vigtigere at melde ud end at lukke øjnene

Jeg ville 100% have den samme strategi, hvis der var patientsikkerhed eller lignende i mit job.

[Ditho]

Men selvom Maiken performer 10% mere end Anita er det stadig Maiken der bliver fyret.
Det handler mere om sociale kompetencer end faglige.
Det er en af grundene til at jeg ikke kan holde ud at være på arbejdsmarkedet, for det burde ikke være sådan.

Nej, Anita og Maiken er begge dygtige og leverer det de skal. Den eneste forskel er, at Anita synes det sociale er vigtigt, og Maiken synes det er spild af tid. Ingen af dem er forkerte. Anita giver bare sammenlagt mere, fordi hun kan indgå i noget synergi og er med til at påvirke holdfølelsen i en positiv retning.

Jeg forstår godt, dine tanker om, at det er uretfærdigt, fordi det vigtigste burde være fagligheden, men når det er sagt, så er kontorer først og fremmest et fællesskab. Derfor vil jeg vove den påstand, at hvis man er udfordret på det sociale, så er man også udfordret på sin faglighed. Hvad nytter det, at man har ret, hvis ingen gider at høre på én?

Så jeg tror, du får mere ud af at vende den om og sige: hvis sociale kompetencer er en forudsætning for succes, hvordan styrker du så din profil i den retning?

Jeg forstår også godt, det er demotiverende at se kollegaer ligge at sove ud over skrivebordet, og det lyder også absurd. Det får mig til at tænke, at du måske ikke er så kritisk, når du vælger job? Jeg har en veninde, og hun er lynhurtig til at finde nye jobs. Der arbejde hun så noget tid, før hun begynder at beklage sig over behandlingen - og nogle gange er det nogle vilde ting hun fortæller. Efter noget tid kan hun ikke holde det ud længere, og så søger hun væk igen. 3 sekunder senere har hun et nyt job, for hendes prioritering er vist bare at komme væk. Og så starter det hele forfra. Jeg har altid tænkt, at hvis hun nu bare brugte lidt tid på at vælge det rigtige job, så landede hun måske et ordentligt sted, hvor hun har lyst til at blive. Jeg tror, det er virkelig, virkelig vigtigt, at man er selektiv og kritisk, når man skifter job, og man er drevet mere af at søge hen mod noget rart end at søge væk fra noget skidt. Ved du hvad du vil have ud af dit job og hvordan en arbejdsplads skal være for at du trives?

Okay, Maiken performer 10%bedre fagligt og Anita performer 10% bedre socialt.
Maiken bliver fyret.
For at jeg skal trives i et job, har jeg efterhånden fundet ud af skal være en lille flad organisation, gerne statsejet, så der ikke sidder en person som ejer.
Det er det jeg kigger efter, ved jobsøgning.
Jeg ved ikke om din veninde selv siger op i hende stillinger, men jeg har stadig tilgode selv at sige op.
I mit nuværende job har jeg lige nu været i 7 måneder, deltaget i alle de sociale arrangementer der har været.

[Ditho]

15 job på 18 år får min alarmklokker til at bimle. Jeg tænker ikke at det kun handler om dårlige arbejdspladser.



Det skal siges at de 5 af dem var vikariater, som selvfølgelig stoppede af den grund, men ved 2 af dem, blev en fastansættelse nævnt, men hvor de trak i land lidt efter.

hurtigt efter jeg var stoppet kunne jeg se stillingsopslag på stillinger jeg sagtens kunne have levet fuldt op til

[Smiling_Goat]

Men selvom Maiken performer 10% mere end Anita er det stadig Maiken der bliver fyret.
Det handler mere om sociale kompetencer end faglige.
Det er en af grundene til at jeg ikke kan holde ud at være på arbejdsmarkedet, for det burde ikke være sådan.

Nej, Anita og Maiken er begge dygtige og leverer det de skal. Den eneste forskel er, at Anita synes det sociale er vigtigt, og Maiken synes det er spild af tid. Ingen af dem er forkerte. Anita giver bare sammenlagt mere, fordi hun kan indgå i noget synergi og er med til at påvirke holdfølelsen i en positiv retning.

Jeg forstår godt, dine tanker om, at det er uretfærdigt, fordi det vigtigste burde være fagligheden, men når det er sagt, så er kontorer først og fremmest et fællesskab. Derfor vil jeg vove den påstand, at hvis man er udfordret på det sociale, så er man også udfordret på sin faglighed. Hvad nytter det, at man har ret, hvis ingen gider at høre på én?

Så jeg tror, du får mere ud af at vende den om og sige: hvis sociale kompetencer er en forudsætning for succes, hvordan styrker du så din profil i den retning?

Jeg forstår også godt, det er demotiverende at se kollegaer ligge at sove ud over skrivebordet, og det lyder også absurd. Det får mig til at tænke, at du måske ikke er så kritisk, når du vælger job? Jeg har en veninde, og hun er lynhurtig til at finde nye jobs. Der arbejde hun så noget tid, før hun begynder at beklage sig over behandlingen - og nogle gange er det nogle vilde ting hun fortæller. Efter noget tid kan hun ikke holde det ud længere, og så søger hun væk igen. 3 sekunder senere har hun et nyt job, for hendes prioritering er vist bare at komme væk. Og så starter det hele forfra. Jeg har altid tænkt, at hvis hun nu bare brugte lidt tid på at vælge det rigtige job, så landede hun måske et ordentligt sted, hvor hun har lyst til at blive. Jeg tror, det er virkelig, virkelig vigtigt, at man er selektiv og kritisk, når man skifter job, og man er drevet mere af at søge hen mod noget rart end at søge væk fra noget skidt. Ved du hvad du vil have ud af dit job og hvordan en arbejdsplads skal være for at du trives?

Okay, Maiken performer 10%bedre fagligt og Anita performer 10% bedre socialt.
Maiken bliver fyret.
For at jeg skal trives i et job, har jeg efterhånden fundet ud af skal være en lille flad organisation, gerne statsejet, så der ikke sidder en person som ejer.
Det er det jeg kigger efter, ved jobsøgning.
Jeg ved ikke om din veninde selv siger op i hende stillinger, men jeg har stadig tilgode selv at sige op.
I mit nuværende job har jeg lige nu været i 7 måneder, deltaget i alle de sociale arrangementer der har været.

Du kan da ikke bare ændre mit scenarie

Så har du da lidt flere overvejelser end min veninde, kan jeg se, men det er ikke mange krav (det kan også sagtens være at du bare udelader en masse.)

Det er lidt forskelligt om min veninde selv tager beslutningen eller ej, og hun kunne såmænd også godt lyde lidt som dig engang imellem.

Er du lige blevet opsagt eller hvor kommer alle disse tanker fra? Det lyder lidt som om du kører i negativt tankespin.

Hvis du har arbejdet 15 steder, hvor du er blevet opsagt eller ikke tilbudt ansættelse, så tror jeg altså ikke der er ret meget vej uden om at overveje din egen rolle. Mit bud er, at du ikke stiller nok krav til en ny arbejdsplads eller det job du søger. Måske du er i en branche der er forkert for dig?

Jeg har fx aldrig arbejdet et sted, hvor nogen sov ind over deres skrivebord, dimsede meget med deres telefon eller på anden vis tydeligt lavede private ting i arbejdstiden, så det lyder vildt, at du har oplevet det så mange gange. Det er i min optik slet ikke normalt, det du beskriver. Hvad er det for en branche, hvor det er normalt?

[Ditho]

Men selvom Maiken performer 10% mere end Anita er det stadig Maiken der bliver fyret.
Det handler mere om sociale kompetencer end faglige.
Det er en af grundene til at jeg ikke kan holde ud at være på arbejdsmarkedet, for det burde ikke være sådan.

Nej, Anita og Maiken er begge dygtige og leverer det de skal. Den eneste forskel er, at Anita synes det sociale er vigtigt, og Maiken synes det er spild af tid. Ingen af dem er forkerte. Anita giver bare sammenlagt mere, fordi hun kan indgå i noget synergi og er med til at påvirke holdfølelsen i en positiv retning.

Jeg forstår godt, dine tanker om, at det er uretfærdigt, fordi det vigtigste burde være fagligheden, men når det er sagt, så er kontorer først og fremmest et fællesskab. Derfor vil jeg vove den påstand, at hvis man er udfordret på det sociale, så er man også udfordret på sin faglighed. Hvad nytter det, at man har ret, hvis ingen gider at høre på én?

Så jeg tror, du får mere ud af at vende den om og sige: hvis sociale kompetencer er en forudsætning for succes, hvordan styrker du så din profil i den retning?

Jeg forstår også godt, det er demotiverende at se kollegaer ligge at sove ud over skrivebordet, og det lyder også absurd. Det får mig til at tænke, at du måske ikke er så kritisk, når du vælger job? Jeg har en veninde, og hun er lynhurtig til at finde nye jobs. Der arbejde hun så noget tid, før hun begynder at beklage sig over behandlingen - og nogle gange er det nogle vilde ting hun fortæller. Efter noget tid kan hun ikke holde det ud længere, og så søger hun væk igen. 3 sekunder senere har hun et nyt job, for hendes prioritering er vist bare at komme væk. Og så starter det hele forfra. Jeg har altid tænkt, at hvis hun nu bare brugte lidt tid på at vælge det rigtige job, så landede hun måske et ordentligt sted, hvor hun har lyst til at blive. Jeg tror, det er virkelig, virkelig vigtigt, at man er selektiv og kritisk, når man skifter job, og man er drevet mere af at søge hen mod noget rart end at søge væk fra noget skidt. Ved du hvad du vil have ud af dit job og hvordan en arbejdsplads skal være for at du trives?

Okay, Maiken performer 10%bedre fagligt og Anita performer 10% bedre socialt.
Maiken bliver fyret.
For at jeg skal trives i et job, har jeg efterhånden fundet ud af skal være en lille flad organisation, gerne statsejet, så der ikke sidder en person som ejer.
Det er det jeg kigger efter, ved jobsøgning.
Jeg ved ikke om din veninde selv siger op i hende stillinger, men jeg har stadig tilgode selv at sige op.
I mit nuværende job har jeg lige nu været i 7 måneder, deltaget i alle de sociale arrangementer der har været.

Du kan da ikke bare ændre mit scenarie

Så har du da lidt flere overvejelser end min veninde, kan jeg se, men det er ikke mange krav (det kan også sagtens være at du bare udelader en masse.)

Det er lidt forskelligt om min veninde selv tager beslutningen eller ej, og hun kunne såmænd også godt lyde lidt som dig engang imellem.

Er du lige blevet opsagt eller hvor kommer alle disse tanker fra? Det lyder lidt som om du kører i negativt tankespin.

Hvis du har arbejdet 15 steder, hvor du er blevet opsagt eller ikke tilbudt ansættelse, så tror jeg altså ikke der er ret meget vej uden om at overveje din egen rolle. Mit bud er, at du ikke stiller nok krav til en ny arbejdsplads eller det job du søger. Måske du er i en branche der er forkert for dig?

Jeg har fx aldrig arbejdet et sted, hvor nogen sov ind over deres skrivebord, dimsede meget med deres telefon eller på anden vis tydeligt lavede private ting i arbejdstiden, så det lyder vildt, at du har oplevet det så mange gange. Det er i min optik slet ikke normalt, det du beskriver. Hvad er det for en branche, hvor det er normalt?

Så yder Anita og Maiken ligemeget, det er stadig Maiken der taber, hvorfor? Fordi Anita er bedre socialt.
Jeg gider ikke være i et arbejdsliv hvor Maiken skal tabe hver gang, forbi hun ikke er social.
Jeg gider ikke være på en arbejdsplads, hvor det handler om at du er god til at snakke, frem for hvad du yder.

Stakkels de unge med sociale diagnoser, der er på vej ud i arbejdslivet, de har da ingen fremtid.

[Kilix]

Jeg arbejdede engang sammen med en der havde samme indstilling som dig, og lad mig bare være ærlig: Det var ikke rart at blive skulet af når man hentede en kop kaffe, og faldt i snak om et projekt.
Eller når man blev hjemme fordi man var snottet og skidt tilpas, pga man var blevet smittet af selvsamme frøken "ingen fravær!".
Eller når man fik en stikpille/yderligere en skulen fordi man mødte en time senere pga en meget privat læge aftale som kun ens leder kendte til.
Eller når man blev sat til bords med frøken "hold nu kæft hvor gider jeg bare ikke være her" til sociale arrangementer.

Når nu man er tvunget til at være sammen med en flok mennesker, som man ikke selv har valgt til, i minimum 35 timer om ugen, så er det rart når ledelsen kan se hvem der har ja-hatten på, deltager i arbejdslivets hverdag, laver deres arbejde, og generelt er nogen behagelige mennesker at omgås. Og dermed også aktivt vælger dem fra der er det modsatte.

Mit råd til dig: Prøv at gå ud fra at alle om dig har gode intentioner. At de gør alt hvad de kan for at gøre et godt stykke arbejde, at de arbejder MED dig, ikke MOD dig. Og skulle det ske at du føler at nogen ikke har gode intentioner, eller de laver et middelmådigt stykke arbejde, eller at de modarbejder dig, så spørg ind til dem. For oftest så er det noget HELT andet end arbejde der gør at de ikke lige tæsker derudaf med 150 i timen. "Er du okay?" "har du brug for en kop kaffe?" "har du haft frokost/pause endnu?" "Skal vi lige vente med det her til senere, så du kan få en puster?"
Man behøver ikke at gøre ret meget for at være en vellidt kollega, men der skal endnu mindre til for at blive den kollega som andre undgår.

Det er ret hårdt sat op, men jeg er af den overbevisning at man skal lære at være en del af en arbejdsplads, og selvom det er top woke at komme på arbejde "som sig selv" i disse dage, skal man stadig prøve være en positiv del af et fællesskab.

[Vlad Kalashnikov]

Hvis du har skiftet arbejdsplads 15 gange på 18 år, så er problemet nok ikke alle de andre, så meget som dig selv. Det er ok. Måske du bare ikke har en personlighed der er forenlige med at være løntager. Jeg har altid syntes den bedste dag ved en arbejdsplads var den sidste dag, og jeg var ikke engang ansat. Bare konsulent. Jeg håndterede det ved at blive selvstændig. Måske du skulle prøve noget ligende. Så er du fri for at skulle forholde dig til alle de andre og indordne dig under alle mulige tåbelige regler.

[Rapfisk]

Nu sidder vi alle sammen lidt og gætter på, hvordan du agerer. Men det er også utrygt at sidde yderst på bænken, så måske er det værd at tage tyren ved hornene og huske at spørge sin leder om, hvad vedkommende ser som éns forbedringspotentiale. Det er ikke nemt, men vi har jo alle sammen noget, og det er bedre at vokse samme vej som arbejdspladsen end at være i konstant frygt for at blive fyret