Har svært ved at skjule min utilfredshed

[Purple Haze]

Måske i har nogle gode råd.

Jeg er i den situation at jeg er faglig-/gruppe- leder i en kontorfunktion. Det er jeg fordi jeg er god til mit arbejde rent fagligt, ikke er bange for at tage beslutninger og udstikke en retning for arbejdet.
Så helt naturligt kommer mine 4 kolleger fra vores gruppe til mig med deres bekymringer, beder om råd og skal hører hvordan man løser opgaver.
Og det er langt hen af vejen rigtig fint og en del af opgaven om faglig leder.

Men…
Jeg har indimellem rigtig svært ved at skjule min irritation, når især en person spørger om noget, hvor jeg tænker, at det bør de virkelig vide eller at de burde være erfarende nok til at finde en løsning.
Føler lidt at det kan være en ond cirkel, hvor de spørger fordi de er usikre og mit “sure” svar bare gør dem mere usikre og jeg så bliver mere “sur”.
Forestiller mig det er sådan det er at have teenagere.

Et eksempel kunne være at jeg sidder fordybet i noget, og én kommer og afbryder med: ‘Det er bare fordi, den der mail - hvad mener X når han skriver det han har skrevet?’

Prøver ikke at virke irriteret, men føler mit ansigt og kropsholdning udstråler: WTF ALTSÅ, aner ikke hvad du snakker om - HVAD for en mail?
Og er begyndt at afbryde og fortælle at jeg lige skal vide hvad det er for et projekt (vi har ca 40) og hvem det er der spørger og hvad han spørger om. Og så kan vi se på det.
Og ofte så er jeg nervøs for at jeg fx udstråler:
Du har været her i to år! Da jeg havde været her i to år, besvarede jeg den her slags spørgsmål eller fandt ud af det - prøv nu bare…. Det er ikke så f*** svært!

Og hvad svarer man når en spørger ‘Synes du jeg skal være proaktiv?’ Når jeg lige har sagt at ‘Du bliver nød til at spørger dem hvad de mener’.
Eller i dag hvor jeg sagde : at hvordan en bestemt opgave skal gribes an, det kommer helt an på opgaven, så det bliver du nød til at spørge indtil fra gang til gang og finde ud af.
Hvor svaret så var: nå men kan du så ikke deltage hver gang jeg får den opgave, så jeg ved hvad jeg skal - ellers så kan jeg jo ikke vide det!

Ved ikke hvad jeg vil, eller hvad i kan hjælpe med, er nok bare træt af at være irriteret, og ved ikke hvordan jeg bliver mindre irriteret.

[Aragorn]

Man skal fyre folk når de irriterer én tilpas meget. Der ér ikke nogen anden formel. Har jeg lært.

Men det er lidt specielt at blive leder fordi man er god til sit job. Det er ikke nødvendigvis en belønning.

Jeg er i samme situation. Bortset fra at idioterne nu er fyret.

[Aragorn]

Jeg tænker at 1) I skal aftale, hvornår der kan sparres og hvornår der ikke kan. Måske er formiddagen fredet og man må komme med sine spørgsmål kl 13-14? Eller måske skal I have de der rød/grøn-skilte man kan stille på sit bord der signalerer om man vil forstyrres?
Og 2) vær djævlens advokat! I stedet for at give svaret, så skyd den tilbage. “Hvad har du selv gjort dig af tanker om hvad han mon mener?”, “Tænker du selv det vil være smartest at være proaktiv eller afventende?” etc. Hjælp dem til at tænke selv ved ikke bare at svare.

Punkt 2 er bare ikke så meget en teknisk leder. Det er en rolle der udvikler medarbejdere og er en personaleleder i højere grad. Det bør det i hvert fald være.

[Æble]

“Hvad vil du anbefale?” er min standard til medarbejdere der skal lære at tænke selv og lære at jeg ikke har behov for at diktere/bestemme hvordan tingene skal gøres. Efter nogle gange forstår de pointen og kommer i stedet og siger “jeg vil gerne gøre abc men vil lige høre om du har input inden jeg gør noget”

[Aragorn]

“Hvad vil du anbefale?” er min standard til medarbejdere der skal lære at tænke selv og lære at jeg ikke har behov for at diktere/bestemme hvordan tingene skal gøres. Efter nogle gange forstår de pointen og kommer i stedet og siger “jeg vil gerne gøre abc men vil lige høre om du har input inden jeg gør noget”

Det er bare kun noget der fungerer på en person der kan tænke, og det er ikke det der beskrives i oplægget. Der beskrives en person med manglende situationsfornemmelse og kompetencer under det påkrævede niveau. Man må selvfølgelig prøve at flytte folk så meget som muligt, men før eller siden må man tage konsekvensen.

[MrMister]

Start med at læse situational leadership - og giv dem så bogen bagefter. Og så sæt rammer for, hvornår de kan spørge. “Lad os tale om dét i vores næste 1:1.”

Jeg fyrer ikke dem, der irriterer mig, medmindre de gør det bevidst. Jeg rammesætter og arbejder ud fra, hvad der får dem til at spørge.

[Madam Pomfrey]

Jeg tror det er lidt forbandelsen ved at være dygtig, og overvejende have en god hukommelse og være ret intuitiv ifht. sit arbejde.

jeg sidder ikke i en leder position, - men jeg matcher ovenstående, og det er lidt en stående joke i mit team at mange bare siger "spørg madam pomfrey - hun ved det helt sikkert" Jeg vil MEGET gerne hjælpe mine kollegaer, men jeg når også indimellem bristepunktet, hvor jeg bider tænderne sammen og tænker alt fra "så prøv dig frem" til "undersøg det dog for fanden selv" - til "hvor svært kan det for fanden være at huske"

Jeg vil rigtig gerne sparre, give feedback, hjælpe godt på vej.
men jeg har godt nok også svært ved at rumme når jeg bare bliver den nemme løsning, og det kan godt give mig en følelse af at de ikke gider gøre sig umage.
jeg får indimellem på hatten for at være hurtig på aftrækkeren, og tage fra på nogle opgaver, - men det gør jeg fordi jeg har brug for at Vi har styr på det, for det er både mig og dem der står til ansvar, og jeg gider ikke stå med en sur pårørende der brokker sig over vi ikke har gjort ditten eller datten. Jeg tager fra på div. faglige opgaver, men jeg venter faktisk og giver mulighed for at andre kan tage opgaverne, - og alligevel bliver jeg lidt betragtet som ledelsens kæledække.
Og ja ledelsen spøger mig direkte om visse opgaver, - helt sikkert fordi de ved jeg både har kompetancen, OG får det gjort!

[Rapfisk]

Jeg havde en rigtig god leder på et tidspunkt, som bad om, at man lige sendte en mail, inden man kom ind til sparring, så hun havde en chance for at sætte sig ind i spørgsmålet og ikke måtte tage alting på stående fod og på mavefornemmelsen. Jeg syntes, det gav noget, fordi det var rart at kunne bidrage til, at hun gjorde sit arbejde bedre - og lur mig, om det ikke også havde den effekt, at mange fandt svar på deres spørgsmål, fordi de skulle formulere det.

Det kræver selvfølgelig, at man som leder kan overskue at få de mails ind.

[Aragorn]

Start med at læse situational leadership - og giv dem så bogen bagefter. Og så sæt rammer for, hvornår de kan spørge. “Lad os tale om dét i vores næste 1:1.”

Jeg fyrer ikke dem, der irriterer mig, medmindre de gør det bevidst. Jeg rammesætter og arbejder ud fra, hvad der får dem til at spørge.

Men det er jo ikke 1:1 spørgsmål der beskrives i oplægget. Det er små skridt i daglig sagsbehandling som vedkommende ikke forstår. Og ikke-planlagte, ikke-overlagte spørgsmål som man er nødt til at lukke ned og sige 'spørgsmål bagefter' og håbe på at folk lærer af det.

Lavt niveau og lav performance og tabte aftaler er forøvrigt pisse irriterende og over lang nok tid rigeligt grund til fyring.

[Purple Haze]

Man skal fyre folk når de irriterer én tilpas meget. Der ér ikke nogen anden formel. Har jeg lært.

Men det er lidt specielt at blive leder fordi man er god til sit job. Det er ikke nødvendigvis en belønning.

Jeg er i samme situation. Bortset fra at idioterne nu er fyret.

Har aftalt med min chef at personen ikke får forlænget sin kontrakt. Ikke så meget fordi personen irritere mig, men simpelthen på opfordring fra det projekt de er på.

Desværre gør de andre det også lidt, men håber det er fordi det har haft en afsmittende effekt, som forhåbentlig stopper eller i det mindste aftager.

[Purple Haze]

Start med at læse situational leadership - og giv dem så bogen bagefter. Og så sæt rammer for, hvornår de kan spørge. “Lad os tale om dét i vores næste 1:1.”

Det er som A. siger ikke rigtig en mulighed, det handler ofte om “her og nu” spørgsmål. Og har ikke personaleansvar så afholder ikke 1 til 1 med de andre.

Tror det der gør at jeg bliver irriteret er, at der ikke rigtig har været nogen udvikling. Efter et år i jobbet burde de være mere selvstændige, men det er som om, at hvis det ikke er 100% foran dem, så synker det bare ikke ind. Ikke at jeg forventer at man kan huske en process, vi har gennemgået i gruppen for en måned siden i detaljer - men man burde kunne huske at der ER en process, og hvor man kan finde beskrivelsen og lige orientere sig - og ikke bare slår ud med armene (ofte bogstavelig talt) og helt opgivende siger, det ved jeg ikke noget om.

[Vosha2]

Hvis du hidser dig sådan op over at folk søger din hjælp ud fra det du vil betegne som dumme spørgsmål, skal du måske overveje om du så overhovedet skal være i en stilling hvor du rådgiver.

Tænker der er en god grund til at de er usikre og spørger dig og bør da mødes med empati og vejledning, fremfor du bliver irriteret og vred.

Jeg har en koordinator på mit arbejde som jeg altid kan komme til og hun skaber det rareste og mest trygge rum og føler mig aldrig til besvær eller har dumme spørgsmål, selvom svaret måske er indlysende for hende. Det giver mig tillid og selvtillid og sådan et rart arbejdsmiljø fordi jeg føler mig velkommen og ved at jeg kan få den hjælp jeg har brug for. Hun kan da også spørge ‘hvad tænker du?’ Og lignende men hendes energi er altid positiv og jeg føler aldrig hun er træt af mig - hun skjuler det i hvert fald meget godt.

[ajnaM]

Jeg tænker at 1) I skal aftale, hvornår der kan sparres og hvornår der ikke kan. Måske er formiddagen fredet og man må komme med sine spørgsmål kl 13-14? Eller måske skal I have de der rød/grøn-skilte man kan stille på sit bord der signalerer om man vil forstyrres?
Og 2) vær djævlens advokat! I stedet for at give svaret, så skyd den tilbage. “Hvad har du selv gjort dig af tanker om hvad han mon mener?”, “Tænker du selv det vil være smartest at være proaktiv eller afventende?” etc. Hjælp dem til at tænke selv ved ikke bare at svare.

Punkt 2 er bare ikke så meget en teknisk leder. Det er en rolle der udvikler medarbejdere og er en personaleleder i højere grad. Det bør det i hvert fald være.

Jeg synes også det er en del af at være fagligt fyrtårn at man bidrager til at give sin kunnen videre, ikke bare at man fungerer som et “opslagsværk”.

Fuldkommen enig.

Til gengæld kræver det også, at man kan respektere, at medarbejderne somme tider gør ting på en anden måde, end man selv havde gjort.

Hvis man er nysgerrig på medarbejdernes egne ideer, anerkender deres egne løsninger - og tager det som en læring, når der bliver lavet fejl - understøtter man en kultur, hvor det bliver anerkendt, når man tager selvstændigt initiativ.

Er man derimod den lidt perfektionistiske type, der gerne vil have, at opgaverne bliver løst lige præcis som man selv ville løse dem, risikerer man at få medarbejdere, der bliver ved og ved med at spørge. Og aldrig rigtig tør selv.

[Purple Haze]

Tror det der gør at jeg bliver irriteret er, at der ikke rigtig har været nogen udvikling. Efter et år i jobbet burde de være mere selvstændige, men det er som om, at hvis det ikke er 100% foran dem, så synker det bare ikke ind. Ikke at jeg forventer at man kan huske en process, vi har gennemgået i gruppen for en måned siden i detaljer - men man burde kunne huske at der ER en process, og hvor man kan finde beskrivelsen og lige orientere sig - og ikke bare slår ud med armene (ofte bogstavelig talt) og helt opgivende siger, det ved jeg ikke noget om.

Om ikke andet så har tråden her fået mig til at indse at det ikke nødvendigvis er “de andre”, men i høj grad EN anden, jeg bliver irriteret på.

Tirsdag er hele gruppen til et info møde, hvor en tekniker forklarer hvorfor der er lavet en mindre ændring til et af vores systemer.
Torsdag skriver et af projekedlemmerne til A fra gruppen, for at hører hvad det går ud på. Det ved jeg fordi A svarer noget i stil med: jeg er ikke tekniker så det ved jeg ikke! Jeg må lige hører PH ad!
Hvor jeg er CC.

Det jeg synes er problematisk er, at der absolut ingen grund er til at skrive en mail om at : det ved jeg ikke! For så at finde ud af det og så skrive flere mails om det. Vent dog med at svarer et par timer, til du har fundet ud af det, i stedet for at spilde folks tid med flere mails.
Men OK det er en personlig stil. Og det ville jeg sikkert ikke tænke nærmere over, hvis jeg synes alt andet er fint.

Men seriøst, vi var til samme møde!
Det blev forklaret til os, så vi ved hvad der sker og hvorfor.
Kan ikke huske hvad jeg svarede, men noget i stil med:
Det var det der blev informeret om på mødet i tirsdags. At xx er ændret for at løse problem yy.
Får så en mail tilbage om at : OK, jeg har kopieret dit svar ind i en mail til projektmedlemmet.

Dagen efter kommer A over.
A: Projektleder har sendt en mail, hvad skal jeg svare?
Mig: det ved jeg ikke? Hvad spørger han om?
A: Han har sendt en mail, den ligger i fællespostkassen….

Jeg læser mailen - projektlederen siger at deadlines på reviews af opgaver er ændret fra 10 til 5 dage. Jeg siger til A: ja Projektlederen har ændret svartiden fra 10 til 5 dage.

A: jamen hvad skal jeg gøre?
Mig: ændre svartiden fra 10 til 5 dage?
A: men ! hvad skal jeg gøre?
Mig: ??? Jeg tror ikke jeg forstår?
(Så kører vi lidt i ring)

Jeg er stadig ikke helt sikker på hvad det var spørgsmålet var.
Vi sender opgaver ud på projekter, og sætter den deadline projektet har sat. Og så følger vi op på om folk løser deres opgaver (vi laver også andre ting ), det er vores kerneopgave. Det er fuldstændigt ligegyldigt for hvad vi laver om deadline er 10, 21, 5 eller 2 dage opgaverne er de samme, vi har bare mindre tid til at få opgaven løst.

Dagen efter:
A: der er en der bedt mig lave en opgave!
Mig: OK, så må du hellere løse opgaven.
A: men er det OK at jeg løser opgaven?
Mig Ja??

Og siden:
Hvad siger P i den mail jeg har fået?
Der er en der har bedt mig om noget???
Hvad er det der sker af nye ting på det projekt jeg er på?
Når jeg bliver bedt om at løse (opgave i systemet, hun har løst ca hver anden uge i det sidste år), må jeg så det? Hvad skal jeg gøre?
Osv osv osv.

Som sagt, det har hjulpet at jeg har identificeret hvad/hvem problemet er. Selvom jeg så samtidig er mere OBS på det.
Man begynder seriøst at glæde mig til hendes kontrakt udløber.
Også selvom det betyder vi skal have en anden, som så skal oplæres med alt der følger med.

[Vlad Kalashnikov]

Ved ikke hvad jeg vil, eller hvad i kan hjælpe med, er nok bare træt af at være irriteret, og ved ikke hvordan jeg bliver mindre irriteret.

Får du ekstra betalt for at være leder? Hvis ja, så er det jo hvad du får betaling for. At håndterer personer der er mindre kvalificeret end dig selv. Hvis nej, så stop. Lad være med at påtage dig arbejdsopgaver du ikke får betaling for.