Generel job snik-snak og spørgsmål

[Nicolait]

Nu har jeg fået hans cv. Der gemte sig nogle ting, som jeg ikke var klar over. Det viser sig, at han under studiet har været frivillig i en lejeretsorganisation, hvor han har siddet med rådgivning og sagsbehandling. Det fremgik ingen steder af hans linkedinprofil. Han har været der i to år. Jeg kan ikke forstå, at hans coach ikke har dyrket det meget mere. Det er meget underspillet.

Ansøgningen som jeg skal kigge på i morgen er virkelig ringe. Hele teksten er mig, mig, mig, hvad kan et job gøre for mig og min udvikling, hvad får jeg ud af det. Der er intet, som siger noget om, hvad han kan tilbyde i jobbet fagligt, eller hvad han bringer til bordet.

Derudover er der oplysninger om hans familie og problemer i denne i ansøgningen, og som gentages i cv'et. Det har han sagt, at hans jobcoach har sagt skulle med i ansøgning og cv, da det skal forklare, hvorfor han har brugt længere tid på studiet. Det er et kæmpe rødt flag - hvad tænker hun på!?

Lyder godt, du kommer ind over. Også som om, der er en del forbedringspotentiale!

Jeg smiler lidt over, hvor mange unge, der har misforstået balancen mellem ‘mig’ og ‘dem’. Jeg ser såååå mange ansøgninger, der har 99% fokus på dem og deres udvikling, karriere og interesser. Og så lige 1% om, hvorfor de gerne vil have jobbet hos os - men igen med fokus på, hvorfor DE synes, det er spændende…

Den slags kollega gider man jo bare ikke have ind. Når mine kollegaer ind imellem får ansat den type, kommer vi hurtigt i situationer, hvor de fx ikke ‘gider’ (og ja, det ord er blevet brugt) lave de opgaver, der skal laves. Fordi det ikke er ‘spændende’.

…

De skal virkelig have vendt det mindset, hvis de skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet, hvor de helt sikkert kommer til at rende ind i chefer som mig, der ser arbejdet som et arbejde og ikke kun som et sted, man kan udleve sine personlige ambitioner…

Jeg har vist også sagt det før, men jeg forstår ikke, at en professionel jobcoach kan sende en jobsøgende afsted med sådan en ansøgning.
Jeg skal bestemt ikke kalde mig professionel jobcoach, og jeg har ikke læst mange ansøgninger igennem tiderne.
Selv havde jeg en rigtig god coach, da jeg søgte, der læste mit igennem.

Det er præcist det du beskriver. Hvad kan et job gøre for mig. Hvordan styrker det min personlige udvikling?

Dem som har skrevet ansøgningerne med mig, mig, mig. Jeg går ikke ud fra, at I kalder dem til samtale? Holder de længe hos jer?

Jeg har skrevet 1,5 side med opmærksomspunkter til hans ansøgning og cv, som han skal ændre, eller som han i hvert fald skal have en holdning til.
Hvis man har sendt omkring 90 ansøgninger, og man har været til én samtale, så er der noget galt.

Der er selvfølgelig intet galt med at have personlige ambitioner. Lige nu bør hans fokus være at lande det første relevante job. Jeg ved faktisk ikke, hvad der sker, hvis man ryger helt ud af dagpengesystemet som nyuddannet. Jeg har vist kun læst om det, men jeg har ikke stødt på nogen, hvor det reelt er sket. Ham her har en reel risiko for, at det sker.

Nogen vil måske sige, at jeg blander mig for meget, og andre vil måske spørge, hvorfor jeg spilder min tid på det. Jeg kan nok ikke give et entydigt svar, men jeg fik også meget hjælp af andre, da jeg skulle i gang igen efter mit stressnedbrud.

Jeg har sendt ham konkrete stillingsopslag, hvor de søger nyuddannede jurister og sagt til ham, at jeg synes, at han skal have udkast klar til vores møde i morgen. Så gennemgår vi hans ansøgninger i morgen. Jeg vil gerne se, om jeg kan få hans ansøgningskadence op, for den er meget lav. Han har sendt omkring 90 ansøgninger, hvilket svarer til omkring 1,125 ansøgninger om ugen, da jeg regnede det med efter. Det er alt for lidt.

[Nicolait]

Han skal have kredit for, at han overholdt vores aftale med, at han skulle have to ansøgninger klar til vores møde i dag, for det havde han. At ansøgningerne ikke var særligt gode er selvfølgelig ikke så godt.

Vi endte med at kigge dem igennem sammen og finde opmærksomhedspunkter, og vi fik udarbejdet en struktur for de to ansøgninger, som han skulle gå hjem og lave et udkast på baggrund af. Han virkede mere motiveret end tidligere. Jeg sagde, at jeg gerne så, at han havde noget klar senest torsdag, men han sagde, at han ville skrive dem i morgen.
Jeg håber, at han kan bruge strukturen.

Jeg var dog lidt skuffet over, at han ikke havde været forbi djøf eller a-kassen. Det sagde han, at han ville bruge december på. Jeg tænkte nu godt, at man kan nå begge dele.

[Nicolait]

Han sendte mig den ene ansøgning i dag. Den er faktisk rigtig god, hvis jeg skal sige det. Han har flyttet sig rigtig meget. Der er en rød tråd igennem ansøgningen. Han får adresseret det, som arbejdsgiveren ønsker af en medarbejder. Han får talt ind i sin egen erfaring, hvor den konkret kan benyttes i stillingen. Han får udvist forståelse for virksomhedens kunders situation.

Han har virkeligt rykket sig fra den ansøgning, som jeg så i går til den, som han sendte til mig i dag.

[Kanga]

Nej, de ringer på mobilen, men kollega svarer, også midt i en samtale med en borger. Eller går ud af rummet, og svarer så ikke arbejdstelefonen imens. Af og til bruger kollega også et ur, hvor beskeder tikker ind på, og det giver en lyd, når der kommer en besked.

Jeg er simpelthen i tvivl om, om jeg skal tale med min leder igen. For meget af det her kom ikke til udtryk den anden dag, da vi var to kolleger, der talte med vores leder.

Jeg synes helt klart, at du skal tale med lederen igen, hvis I ikke har fået ovenstående med. For det er jo virkelig her, at det bliver tydeligt, at hun ikke passer sit arbejde.

Puha, det trækker tænder ud det her.
Jeg har talt med begge mine ledere og ikke lagt fingrene imellem. Heller ikke udleveret kollega totalt.

Der er sket nogle ting den seneste uges tid, hvor ledere, hjulpet på vej af min og min anden kollegas informationer, har fået øjnene op for udfordringerne.
Bl.a. har kollega 3 gange indenfor den sidste uge, forladt arbejdsplan for at skulle hjælpe sine voksne børn. 2 gange, hvor kollega er blevet ringet op og er kørt med det samme. Og en planlagt, som blev udvidet på dagen.
Det cleares ikke hver gang med leder, inden kollega pakker og kører. Der bliver ikke overleveret opgaver. Kollega går bare.

Jeg er påvirket. Presset.
Jeg har hjertebanken, er grådlabil, træt men kan ikke sove. Jeg har så ondt i brystet, at jeg i dag tog til lægen og fik lavet et EKG. Der var heldigvis ikke noget på det, men jeg er jo påvirket alligevel.

Min ene leder vil gerne tale med kollega om tingene. Men det er bare så følsomt, og kollega vil jo klart kunne gætte, hvorfra brok over privatlivsissues kommer fra.

[avdotja]

Kanga, kan du tænke på det, som om at du hjælper dine andre kollegaer? For det gør du.

Din chef har fejlet. Man må simpelthen ikke være ikke så fraværende, at man ikke opdager en medarbejder der ikke “bare” undlader at gøre sit arbejde, men rent faktisk ødelægger arbejdspladsen for alle andre. Jeg kan godt have forståelse for at man er konfliktsky; det er jeg også selv. Men som chef, er det ikke en luksus man kan tillade sig, at tage “trælse” snakke, er en (temmelig vigtig) del af ens arbejde.

Det lyder helt vildt, det du beskriver, med en medarbejder der bare går fra arbejdet, når det passer hende. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man når hen til, at man åbenbart mener man har ret til den slags ting.

Måske skal du simpelthen sige det du skriver her, til din chef? At din kollega påvirker arbejdsmiljøet så negativt, at du snart ikke ser andre muligheder end at sygemelde dig?

[avdotja]

Og godt arbejde Nicolait

[Kanga]

...

Måske skal du simpelthen sige det du skriver her, til din chef? At din kollega påvirker arbejdsmiljøet så negativt, at du snart ikke ser andre muligheder end at sygemelde dig?

Det har jeg overvejet, men jeg vil heller ikke 'true' unødigt. Det skal helt sikkert tales igennem. Både mellem leder og mig, og mellem leder og kollega. Og så må vi have et fællesmøde og få fastlagt nogle aftaler.

Kollega er meget bramfri og kontant i sine udtalelser. Det kan jeg også være, måske er det derfor, det clasher. Kollega kan udtale, at det der med at sidde alene på kontoret, det er uacceptabelt. For så to dage senere bede om akut/uopsætteligt (i kollegas verden) fri, så en anden sidder alene. Hjemmearbejde er noget l*rt og det er træls at folk gør det. For så to dage senere at ville arbejde hjemme, efterladende en anden alene på kontoret. Kollega takkede nej til ferie, vi andre planlagde vores, så der var to på kontoret. Bagefter ville kollega gerne have ferie alligevel, med det resultat, at en anden sad alene. Så der er hele tiden en masse, kollega ikke vil/vil have vi andre gør, men når det falder til kollegas fordel eller behov, så er det ok, at andre skal indrette sig efter det. Og det er nok det, der presser mig mest; at det der bliver sagt og gjort, ikke passer sammen. At én hele tiden hænger i bremsen og ikke får lavet sine ting, så det faldet på andre. Enten fordi man skal lave mere end normeret, man finder fejl eller ting, der ikke er løst i tide. Og så er der helt grundlæggende det, at barns første sygedag ikke findes, når barnet er fyldt 18 år.

[didaa]

...

Måske skal du simpelthen sige det du skriver her, til din chef? At din kollega påvirker arbejdsmiljøet så negativt, at du snart ikke ser andre muligheder end at sygemelde dig?

Det har jeg overvejet, men jeg vil heller ikke 'true' unødigt. Det skal helt sikkert tales igennem. Både mellem leder og mig, og mellem leder og kollega. Og så må vi have et fællesmøde og få fastlagt nogle aftaler.

Kollega er meget bramfri og kontant i sine udtalelser. Det kan jeg også være, måske er det derfor, det clasher. Kollega kan udtale, at det der med at sidde alene på kontoret, det er uacceptabelt. For så to dage senere bede om akut/uopsætteligt (i kollegas verden) fri, så en anden sidder alene. Hjemmearbejde er noget l*rt og det er træls at folk gør det. For så to dage senere at ville arbejde hjemme, efterladende en anden alene på kontoret. Kollega takkede nej til ferie, vi andre planlagde vores, så der var to på kontoret. Bagefter ville kollega gerne have ferie alligevel, med det resultat, at en anden sad alene. Så der er hele tiden en masse, kollega ikke vil/vil have vi andre gør, men når det falder til kollegas fordel eller behov, så er det ok, at andre skal indrette sig efter det. Og det er nok det, der presser mig mest; at det der bliver sagt og gjort, ikke passer sammen. At én hele tiden hænger i bremsen og ikke får lavet sine ting, så det faldet på andre. Enten fordi man skal lave mere end normeret, man finder fejl eller ting, der ikke er løst i tide. Og så er der helt grundlæggende det, at barns første sygedag ikke findes, når barnet er fyldt 18 år.

Hvordan er det kommet så vidt?

[TinaW]

...

Måske skal du simpelthen sige det du skriver her, til din chef? At din kollega påvirker arbejdsmiljøet så negativt, at du snart ikke ser andre muligheder end at sygemelde dig?

Det har jeg overvejet, men jeg vil heller ikke 'true' unødigt. Det skal helt sikkert tales igennem. Både mellem leder og mig, og mellem leder og kollega. Og så må vi have et fællesmøde og få fastlagt nogle aftaler.

Kollega er meget bramfri og kontant i sine udtalelser. Det kan jeg også være, måske er det derfor, det clasher. Kollega kan udtale, at det der med at sidde alene på kontoret, det er uacceptabelt. For så to dage senere bede om akut/uopsætteligt (i kollegas verden) fri, så en anden sidder alene. Hjemmearbejde er noget l*rt og det er træls at folk gør det. For så to dage senere at ville arbejde hjemme, efterladende en anden alene på kontoret. Kollega takkede nej til ferie, vi andre planlagde vores, så der var to på kontoret. Bagefter ville kollega gerne have ferie alligevel, med det resultat, at en anden sad alene. Så der er hele tiden en masse, kollega ikke vil/vil have vi andre gør, men når det falder til kollegas fordel eller behov, så er det ok, at andre skal indrette sig efter det. Og det er nok det, der presser mig mest; at det der bliver sagt og gjort, ikke passer sammen. At én hele tiden hænger i bremsen og ikke får lavet sine ting, så det faldet på andre. Enten fordi man skal lave mere end normeret, man finder fejl eller ting, der ikke er løst i tide. Og så er der helt grundlæggende det, at barns første sygedag ikke findes, når barnet er fyldt 18 år.

Med mindre vi taler om alvorlig ulykke eller sygdom, så har jeg aldrig hørt om nogen, der har kunne holde fri ved barn syg, hvis barnet er over 14-15 år.

[Kanga]

Med mindre vi taler om alvorlig ulykke eller sygdom, så har jeg aldrig hørt om nogen, der har kunne holde fri ved barn syg, hvis barnet er over 14-15 år.

I vores overenskomst har vi ret til barns 1. og 2. sygedag indtil barnet er 18 år.
Det ændrer ikke på, at kollegas børn er midten af 20'erne.

Og ja, hvordan er det kommet så vidt? Det har nok altid været sådan, men intensiteten øges. Man vil gerne være imødekommende og forstående. Men der er en grænse.

[Zonta]

Du rammer hovedet på sømmet. Jeg var hos lægen, som også tydeligt sagde, at jeg har en belastningsreaktion, så jeg er sygemeldt foreløbig i to uger.
Jeg har fortalt det til min leder, som tog det pænt. Hun var selvfølgelig ærgerlig på mine vegne. Jeg har fået overleveret de fleste ting jeg har - jeg skal lige have brugt et par timer på at lukke nogle småting i morgen og så kan jeg lukke helt ned resten af ugen.

Jeg var sygemeldt i to uger og startede så småt op denne uge med 3 dages arbejde med 3 timer pr. dag. Min leder har været meget forstående og der er blevet ændret på nogle forskellige arbejdsopgaver, så jeg ikke sidder med samme mængde opgaver, som jeg sad med for nogle uger siden. Jeg har lavet et forslag til optrapningsplan og min leder sagde, at hun ikke kunne komme i tanke om noget, der ikke skulle kunne lade sig gøre. Jeg ender vist med at være tilbage på fuldtid engang i midten af januar, så jeg tager det stille og roligt. Det er nu i øvrigt blevet meldt ud, at man gerne må sløjfe at holde sin restferie og så få feriedage overført til 2026 - fordi de godt kunne se, at det ikke hang sammen.

Jeg syntes nu egentlig det var meget rart at være sygemeldt. Jeg er ikke typen, der lever for mit arbejde og kunne sagtens være ret meget hjemme, meeeen det kan jeg nok ikke rigtig begrunde en sygemelding med

Jeg er OBS på at få gjort nogle gode ting for mig selv og holde fast i de ting, der gør mig glad, og så vil jeg nyde, at december bliver med lidt mindre arbejde end normalt.

[Nicolait]

Jeg har ikke hørt fra ham i efterhånden mange dage. Det sidste han skrev var, at han skulle til England og se fodbold. Jeg kan godt forstå behovet for at komme væk og opleve noget andet. Men fokus bør også være på hans jobsøgning.

Jeg føler ikke, at det er min opgave at holde ham til ilden i forhold til at få søgt jobs. Det må han selv rode med. Jeg gerne ting igennem, men jeg synes ikke, at det er mig, der skal skrive til ham og spørge, hvordan det går med jobsøgningen.

[Ego81]

Jeg har igennem hele mit arbejdsliv kæmpet med at gøre opmærksom på mine resultater og har en tendens til at tale dem ned, selvom jeg får ros for mit arbejde. Jeg er ikke en af dem, der råber højest, og bliver ofte overdøvet af andre, som fylder mere, f.eks. på møder o.lign.

Jeg startede nyt job for et år siden, og der har lige været bonusrunde, hvor jeg ikke fik noget (nogle kolleger, som startede efter mig, har fået). Det gjorde jeg heller ikke på mit gamle job de sidste mange år, jeg var der. Jeg er virkelig bange for, at nissen er flyttet med...at selvom jeg kom med ny energi og trives meget bedre med mine nye opgaver og gør en god indsats, så er jeg igen faldet i den rolle, hvor jeg bliver overset. Jeg er ret selvkørende og bruger ikke min chef til sparring el.lign., men det burde jeg måske gøre, for h*n har ikke særlig meget overblik over, hvad jeg egentlig laver.

[Lys]

Jeg har igennem hele mit arbejdsliv kæmpet med at gøre opmærksom på mine resultater og har en tendens til at tale dem ned, selvom jeg får ros for mit arbejde. Jeg er ikke en af dem, der råber højest, og bliver ofte overdøvet af andre, som fylder mere, f.eks. på møder o.lign.

Jeg startede nyt job for et år siden, og der har lige været bonusrunde, hvor jeg ikke fik noget (nogle kolleger, som startede efter mig, har fået). Det gjorde jeg heller ikke på mit gamle job de sidste mange år, jeg var der. Jeg er virkelig bange for, at nissen er flyttet med...at selvom jeg kom med ny energi og trives meget bedre med mine nye opgaver og gør en god indsats, så er jeg igen faldet i den rolle, hvor jeg bliver overset. Jeg er ret selvkørende og bruger ikke min chef til sparring el.lign., men det burde jeg måske gøre, for h*n har ikke særlig meget overblik over, hvad jeg egentlig laver.

Har du spurgt din chef hvad der skal til for at komme i betragtning til bonus? Og hvad der så gør, at du ikke har fået i år?

På mit arbejde hedder det “engangsvederlag” og der er det min erfaring at man nærmest skal bede om det for at få noget. Men det er ikke sådan en fast bonusstruktur, og engangsvederlag skal begrundes konkret med en særlig indsats.

[Ego81]

Jeg har igennem hele mit arbejdsliv kæmpet med at gøre opmærksom på mine resultater og har en tendens til at tale dem ned, selvom jeg får ros for mit arbejde. Jeg er ikke en af dem, der råber højest, og bliver ofte overdøvet af andre, som fylder mere, f.eks. på møder o.lign.

Jeg startede nyt job for et år siden, og der har lige været bonusrunde, hvor jeg ikke fik noget (nogle kolleger, som startede efter mig, har fået). Det gjorde jeg heller ikke på mit gamle job de sidste mange år, jeg var der. Jeg er virkelig bange for, at nissen er flyttet med...at selvom jeg kom med ny energi og trives meget bedre med mine nye opgaver og gør en god indsats, så er jeg igen faldet i den rolle, hvor jeg bliver overset. Jeg er ret selvkørende og bruger ikke min chef til sparring el.lign., men det burde jeg måske gøre, for h*n har ikke særlig meget overblik over, hvad jeg egentlig laver.

Har du spurgt din chef hvad der skal til for at komme i betragtning til bonus? Og hvad der så gør, at du ikke har fået i år?

På mit arbejde hedder det “engangsvederlag” og der er det min erfaring at man nærmest skal bede om det for at få noget. Men det er ikke sådan en fast bonusstruktur, og engangsvederlag skal begrundes konkret med en særlig indsats.

Jeg fik at vide, at jeg gør det godt, men gerne må påtage mig flere opgaver. Jeg vil prøve at få h*n til at uddybe det, for jeg påtager mig allerede en del.