Jeg er så træt af mit job p.t. Egentlig er vores kontor/kollegaerne fantastiske og det har gennem de seneste års kaos været det der var årsagen til at jeg fortsatte...og en naiv forhåbning om at tingene blev bedre.
Men underbemanding, tunge sager der ikke burde ligge i vores afdeling, manglende struktur og skiftende ledere har gjort at intet er blevet bedre.
Det er den seneste tid nok bare gået op for mig, at man ikke har noget ønske fra ledelsens side om at det skal blive bedre.
Jeg er den i teamet der har været der i længst tid, og det er 2½ år. Ingen kan holde arbejdspresset ud og udskiftningen har været ret stor.
Udadtil virker det som en professionel arbejdsplads med både HR og medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Men bag facaden har vi både set chikane mellem kollegaer der blev fejet under gulvtæppet, samt direkte fysiske overgreb der blev negligeret.
For nylig blev det meldt ud fra ledelsen at man nu ville til at kigge på resultaterne af vores medarbejdertilfredshedsundersøgelser og bruge dem som et værktøj til at forbedre vores forhold...hva'? Vil I til det?? Jamen hvad fanden har I så brugt resultaterne til de seneste 3-4 år??
Det er jo en fuldstændig sindssyg udmelding og et tydeligt tegn på at man kun har lavet de undersøgelser for at sende et signal. De har aldrig betydet en skid i praksis.
Jeg har tidligere kunne være i det her, fordi jeg ganske enkelt bare har prioriteret de opgaver jeg mente var vigtigst og ignoreret alt andet.
Men nu har vi fået en ny leder som sidder på vores kontor, og ikke hovedkontoret i Jylland. Det betyder at kollegerne i det jyske, som tydeligvis ikke har den mindste forståelse eller respekt for det pres vi arbejder under, nu har fået en ny dør ind til mig. Så når jeg ikke har reageret på en ny opgave (i bunken af hundredvis af sager), så kommer min nye chef listende og fortælle at han selvfølgelig er frygtelig ked at at skulle belaste mig yderligere, men der er liiige én til opgave der også har højeste prioritet (ligesom alle de andre).
Kollegaerne og det sociale har været helt fantastisk, og er det stadig. Men jeg kan ikke længere nøjes med det. Vægten vejer for tungt til den forkerte side nu. Det kollegiale opvejer ikke lorteopgaverne, arbejdspresset, den manglende respekt fra andre afdelinger og generelt de cirkusforhold vi arbejder under.
Jeg er i gang med at skrive 4 ansøgninger der ryger afsted i denne uge.
Selvom jeg ikke er desperat efter et nyt job, så kan jeg også mærke det er på tide at skrue op for aktiviteten ift. ansøgninger.
Sorry, det blev lidt langt. Men jeg skulle lige have det her ud
