Generel job snik-snak og spørgsmål

[Grissebassen]

Gode råd søges til at gå på barsel på en god måde.
Jeg skal på barsel om en uge. Den sidste tid har dog været noget kaotisk. Min chef er på ferie, men vi når vist lige at have et par dage, hvor vi begge er på arbejde, inden jeg går af. Jeg har haft en del fravær på det sidste, da kroppen er begyndt at være presset. Og desuden har arbejdspladsen været præget af store omstruktureringer, så jeg reelt på det seneste har været i tvivl om, hvilke opgaver jeg skal tage mig af og har ikke haft nogen at gå til. HR og TR/amr har været væk også, så jeg har bare forsøgt at hænge i på egen hånd og taget ansvaret på mig efter bedste evne. Men det har ikke været helt nemt.
Den sidste tid har altså været under nogle særdeles svære betingelser og jeg har været tæt på at trække stikket helt og få min læge til at anmode om, jeg kunne gå fra før tid.

Men nu er der altså kun en uge tilbage, kroppen har det lidt bedre, så jeg vil gerne forsøge at komme igennem den sidste uge og få rundet af på en god måde, så de negative følelser og frustrationer ikke kommer med på barsel og fylder der. Men hvordan gør man lige det, når den sidste tid har været så svær og kaotisk? Gode råd/inputs til, hvordan jeg skal gå til det modtages med kyshånd!

Det er et træls kaos at stå i

Jeg har også et par gange skullet forlade en arbejdsplads i lettere kaotisk tilstand, hvor jeg også gerne ville lukke det bedst muligt. Det var svært, når lederen ikke er tilgængelig.

Jeg har forsøgt:

1) At booke møde med lederen helst INDEN den sidste dag. Det bliver svært, for alle står sikkert og hiver i lederen, når h*n kommer tilbage fra ferie, men forsøg at booke et møde.

2) Have en skriftlig oversigt klar over status på de forskellige opgaver. Hvad er lukket og afsluttet? Hvad hænger? Hvad er hvor langt i processen? Det har en værdi for lederen og dem, der skal overtage dine opgaver.

3) Hvad ønsker lederen, at du prioriterer din sidste dag(e)/timer?
Husk at passe på dig selv her - ud fra din beskrivelse har din arbejdsplads slet ikke styr på situationen og det er et lederansvar (på et eller andet niveau). Du lyder som en seriøs medarbejder, der er ladt noget i stikken i af arbejdspladsen omstruktureringsshow. Vi gør det så godt vi kan, og kan ikke bære hele organisationens shit på vores skuldre. Du skal gå så vel på barsel som muligt.

4) For din egen skyld synes jeg, at du skal prioritere lidt tid til at pleje de gode kontakter, du har på arbejdspladsen, og få en uformel "farvel"sludder. Forberede en positiv "Vi ses på den anden side af barslen"-mail med en lille hilsen, evt. annoncere at du har lidt barsels-kage/slik med den sidste dag, hvis det er kutymen hos jer. Plus et autosvar. Selv hvis du p.t. ikke har intentioner om at vende tilbage efter barsel, kan det være en anledning til at pleje netværket (sagt fra en, der endnu ikke er særligt godt til netværkspleje).


Jeg har selv prøvet at tage initiativ til planlægning af overlevering mere end en måned før afslutningen af en projektansættelse et sted, hvor der var let kaos, så ledelsen ikke rigtigt kunne afse tid til det. Nogle måneder senere, hvor jeg havde travlt på det næste job, ringede de fra den gamle arbejdsplads, og ønskede ikke kun resten af overleveringen, men ville faktisk også gerne have en opgave løst på en helt anden måde, end vi havde aftalt - NU og uden beregning eller genansættelse Godt nok ville jeg gerne pleje forbindelsen, men satte alligevel foden ned og tilbød udelukkende at komme forbi for lidt overlevering + gennemlæsning og feedback, når de selv havde lavet opgaven om.

Tak for gode inputs!

Skriftlig overlevering er allerede klargjort. Kunne rigtig godt tænke mig min leders inputs til, hvordan jeg skal prioritere min sidste tid. Det kunne jeg sådan set godt have brugt allerede i kølvandet på omstruktureringen og ferien. Men det tror jeg desværre godt, jeg kan skyde en hvid pil efter. Måske er det bedste kompromis bare at sende overlevering og informere om, at jeg er til rådighed for et møde, hvis det kræver uddybning.

Jeg har tænkt en del over, hvordan man prioriterer at få sagt farvel på en ordentlig måde. Vi arbejder meget hjemmefra og kan ikke helt komme på en ordentlig måde at gøre det på, når man aldrig helt ved, hvem der møder ind hvilke dage. Eftersom mit team pt er opløst, ville jeg også være usikker på, hvor “bredt”, jeg skulle skrive ud. Ligesom der så pt heller ikke længere er nogen, der er “forpligtet” til at sige farvel til mig. Alt er virkelig kaotisk!

Havde tænkt det ville passe mig bedst bare at møde op den sidste dag med en kage og sige farvel til dem, der nu er der. Men tror der er planlagt heldagsmøde på min sidste arbejdsdag, der skal forsøge at samle op på omstruktureringerne. Så det er heller ikke så fed en dag at slutte af på. Det giver mig egentlig mest bare lyst til at liste forsigtigt ubemærket ud af døren og også helt droppe et eventuelt barselsvisit. Øv. Kan på ingen måde overskue den helt store afsked, men er omvendt også ked af, at den sidste tid er blevet som den er, hvor man bare så nemt kommer til at føle sig totalt underværdsat og usynlig som medarbejder.

Må lige gå i tænkeboks og finde en bedre måde selv at sige farvel på og så ellers lade dem sejle i deres egen kaos.

[abcd]

En halv times pause på 8 timer er håbløst for mig. Jeg tror også det er veldokumenteret at det ikke er den bedste struktur til mentalt krævende arbejde.

Efter 2 timers koncentration begynder det at blive svært for mig at fastholde opmærksomheden, så som minimum rejser jeg mig og går rundt i 10 minutter.

Når jeg arbejder hjemme, begynder jeg som regel kl. 5, og så holder jeg forskellige pauser når det passer mig. F.eks. til at løbe en tur eller håndtere nogle ærinder eller bare stirre ud i luften. Og så er jeg færdig med 8 timers arbejde omkring kl. 14.30-15.00. Selv når jeg er på kontoret, foretrækker jeg at tage en times frokostpause og arbejde den halve time ekstra i den anden ende - ud over de små timeouts på 5-10 minutter som jeg tager inden for arbejdstiden.

[sigge]

I mit job vælger man på større projekter at sætte 2 medarbejdere på indenfor mit fagområde - dels for at dele byrden, dels for at undgå at viden går tabt, hvis 1 person er fraværende i længere tid.

Jeg sagde, da jeg blev ansat for 1 år siden, at jeg gerne ville påtage mig rollen som mentor for mindre erfarne kolleger af og til. På mit første store projekt er jeg blevet sat sammen med afdelingens mindst erfarne kollega, og jeg vil gerne hjælpe ham med at lære navigere i større projekter og alt det, som man ikke lige lærer på studiet. Men jeg kan også bare mærke, at ting tager længere tid og skal håndføres noget mere, end hvis det var en kollega med bare et par års erfaring mere.

Så jeg havde håbet på, at der ville være lidt cirkulation i sammensætningen af hold på kommende projekter. Det indtryk havde jeg egentlig fået af den oprindelige planlægning, som så er gået lidt i vasken pga. udskudte projekter. Men nu er der åbenbart etableret en generel forståelse af, at uerfaren kollega og jeg bare er et mega godt team, så vi er foreløbig tiltænkt at skulle lave yderligere 2 større projekter sammen. Og der ville jeg bare gerne én gang have en anden med på holdet.

Jeg er sikker på, at min teamleder vil være lydhør overfor sådan en forespørgsel, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan formulere den, så det ikke kommer til at fremstå som om, at jeg ikke kan lide uerfaren kollega eller synes, han gør det dårligt. For han er vældig sød og meget ivrig. Jeg ville bare gerne arbejde sammen med en, der var mere selvkørende. Kan jeg vinkle den som, at jeg gerne vil lære andre kolleger at kende som projektmakker, nu hvor jeg stadig er relativt ny i firmaet? Eller hvordan får jeg præsenteret den på en måde, der ikke stiller mig selv eller uerfaren kollega i et dårligt lyst?

[Feline]

I mit job vælger man på større projekter at sætte 2 medarbejdere på indenfor mit fagområde - dels for at dele byrden, dels for at undgå at viden går tabt, hvis 1 person er fraværende i længere tid.

Jeg sagde, da jeg blev ansat for 1 år siden, at jeg gerne ville påtage mig rollen som mentor for mindre erfarne kolleger af og til. På mit første store projekt er jeg blevet sat sammen med afdelingens mindst erfarne kollega, og jeg vil gerne hjælpe ham med at lære navigere i større projekter og alt det, som man ikke lige lærer på studiet. Men jeg kan også bare mærke, at ting tager længere tid og skal håndføres noget mere, end hvis det var en kollega med bare et par års erfaring mere.

Så jeg havde håbet på, at der ville være lidt cirkulation i sammensætningen af hold på kommende projekter. Det indtryk havde jeg egentlig fået af den oprindelige planlægning, som så er gået lidt i vasken pga. udskudte projekter. Men nu er der åbenbart etableret en generel forståelse af, at uerfaren kollega og jeg bare er et mega godt team, så vi er foreløbig tiltænkt at skulle lave yderligere 2 større projekter sammen. Og der ville jeg bare gerne én gang have en anden med på holdet.

Jeg er sikker på, at min teamleder vil være lydhør overfor sådan en forespørgsel, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan formulere den, så det ikke kommer til at fremstå som om, at jeg ikke kan lide uerfaren kollega eller synes, han gør det dårligt. For han er vældig sød og meget ivrig. Jeg ville bare gerne arbejde sammen med en, der var mere selvkørende. Kan jeg vinkle den som, at jeg gerne vil lære andre kolleger at kende som projektmakker, nu hvor jeg stadig er relativt ny i firmaet? Eller hvordan får jeg præsenteret den på en måde, der ikke stiller mig selv eller uerfaren kollega i et dårligt lyst?

Jeg synes sagtens du kan sige, at du også gerne vil lære andre kolleger at kende.

Du kan også nævne for din leder, at du holder af at have flere roller. Nogle gange vil du gerne være mentor for den uerfarne (og indsæt evt. passende superlativer om, hvor meget positivt det giver dig), og nogle gange har du lyst til at sparre med mere erfarne kolleger.

Sådan ville jeg nok selv gribe det an, og du har netop fordelen ved at være relativt ny og kan bruge det som argument også.

[sigge]

I mit job vælger man på større projekter at sætte 2 medarbejdere på indenfor mit fagområde - dels for at dele byrden, dels for at undgå at viden går tabt, hvis 1 person er fraværende i længere tid.

Jeg sagde, da jeg blev ansat for 1 år siden, at jeg gerne ville påtage mig rollen som mentor for mindre erfarne kolleger af og til. På mit første store projekt er jeg blevet sat sammen med afdelingens mindst erfarne kollega, og jeg vil gerne hjælpe ham med at lære navigere i større projekter og alt det, som man ikke lige lærer på studiet. Men jeg kan også bare mærke, at ting tager længere tid og skal håndføres noget mere, end hvis det var en kollega med bare et par års erfaring mere.

Så jeg havde håbet på, at der ville være lidt cirkulation i sammensætningen af hold på kommende projekter. Det indtryk havde jeg egentlig fået af den oprindelige planlægning, som så er gået lidt i vasken pga. udskudte projekter. Men nu er der åbenbart etableret en generel forståelse af, at uerfaren kollega og jeg bare er et mega godt team, så vi er foreløbig tiltænkt at skulle lave yderligere 2 større projekter sammen. Og der ville jeg bare gerne én gang have en anden med på holdet.

Jeg er sikker på, at min teamleder vil være lydhør overfor sådan en forespørgsel, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan formulere den, så det ikke kommer til at fremstå som om, at jeg ikke kan lide uerfaren kollega eller synes, han gør det dårligt. For han er vældig sød og meget ivrig. Jeg ville bare gerne arbejde sammen med en, der var mere selvkørende. Kan jeg vinkle den som, at jeg gerne vil lære andre kolleger at kende som projektmakker, nu hvor jeg stadig er relativt ny i firmaet? Eller hvordan får jeg præsenteret den på en måde, der ikke stiller mig selv eller uerfaren kollega i et dårligt lyst?

Jeg synes sagtens du kan sige, at du også gerne vil lære andre kolleger at kende.

Du kan også nævne for din leder, at du holder af at have flere roller. Nogle gange vil du gerne være mentor for den uerfarne (og indsæt evt. passende superlativer om, hvor meget positivt det giver dig), og nogle gange har du lyst til at sparre med mere erfarne kolleger.

Sådan ville jeg nok selv gribe det an, og du har netop fordelen ved at være relativt ny og kan bruge det som argument også.

Tak. Ja, det er også en fin pointe lige at få understreget igen, at jeg gerne vil have afveksling i typen af rolle alt efter projekt.

[Feline]

I mit job vælger man på større projekter at sætte 2 medarbejdere på indenfor mit fagområde - dels for at dele byrden, dels for at undgå at viden går tabt, hvis 1 person er fraværende i længere tid.

Jeg sagde, da jeg blev ansat for 1 år siden, at jeg gerne ville påtage mig rollen som mentor for mindre erfarne kolleger af og til. På mit første store projekt er jeg blevet sat sammen med afdelingens mindst erfarne kollega, og jeg vil gerne hjælpe ham med at lære navigere i større projekter og alt det, som man ikke lige lærer på studiet. Men jeg kan også bare mærke, at ting tager længere tid og skal håndføres noget mere, end hvis det var en kollega med bare et par års erfaring mere.

Så jeg havde håbet på, at der ville være lidt cirkulation i sammensætningen af hold på kommende projekter. Det indtryk havde jeg egentlig fået af den oprindelige planlægning, som så er gået lidt i vasken pga. udskudte projekter. Men nu er der åbenbart etableret en generel forståelse af, at uerfaren kollega og jeg bare er et mega godt team, så vi er foreløbig tiltænkt at skulle lave yderligere 2 større projekter sammen. Og der ville jeg bare gerne én gang have en anden med på holdet.

Jeg er sikker på, at min teamleder vil være lydhør overfor sådan en forespørgsel, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan formulere den, så det ikke kommer til at fremstå som om, at jeg ikke kan lide uerfaren kollega eller synes, han gør det dårligt. For han er vældig sød og meget ivrig. Jeg ville bare gerne arbejde sammen med en, der var mere selvkørende. Kan jeg vinkle den som, at jeg gerne vil lære andre kolleger at kende som projektmakker, nu hvor jeg stadig er relativt ny i firmaet? Eller hvordan får jeg præsenteret den på en måde, der ikke stiller mig selv eller uerfaren kollega i et dårligt lyst?

Jeg synes sagtens du kan sige, at du også gerne vil lære andre kolleger at kende.

Du kan også nævne for din leder, at du holder af at have flere roller. Nogle gange vil du gerne være mentor for den uerfarne (og indsæt evt. passende superlativer om, hvor meget positivt det giver dig), og nogle gange har du lyst til at sparre med mere erfarne kolleger.

Sådan ville jeg nok selv gribe det an, og du har netop fordelen ved at være relativt ny og kan bruge det som argument også.

Tak. Ja, det er også en fin pointe lige at få understreget igen, at jeg gerne vil have afveksling i typen af rolle alt efter projekt.

Måske tror lederen, at du trives med din projektmakker, hvis du ikke har nævnt noget om det før? Det er en reel risiko, og så er det ekstra vigtigt at hjælpe rotationen lidt på vej

[sigge]

I mit job vælger man på større projekter at sætte 2 medarbejdere på indenfor mit fagområde - dels for at dele byrden, dels for at undgå at viden går tabt, hvis 1 person er fraværende i længere tid.

Jeg sagde, da jeg blev ansat for 1 år siden, at jeg gerne ville påtage mig rollen som mentor for mindre erfarne kolleger af og til. På mit første store projekt er jeg blevet sat sammen med afdelingens mindst erfarne kollega, og jeg vil gerne hjælpe ham med at lære navigere i større projekter og alt det, som man ikke lige lærer på studiet. Men jeg kan også bare mærke, at ting tager længere tid og skal håndføres noget mere, end hvis det var en kollega med bare et par års erfaring mere.

Så jeg havde håbet på, at der ville være lidt cirkulation i sammensætningen af hold på kommende projekter. Det indtryk havde jeg egentlig fået af den oprindelige planlægning, som så er gået lidt i vasken pga. udskudte projekter. Men nu er der åbenbart etableret en generel forståelse af, at uerfaren kollega og jeg bare er et mega godt team, så vi er foreløbig tiltænkt at skulle lave yderligere 2 større projekter sammen. Og der ville jeg bare gerne én gang have en anden med på holdet.

Jeg er sikker på, at min teamleder vil være lydhør overfor sådan en forespørgsel, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan formulere den, så det ikke kommer til at fremstå som om, at jeg ikke kan lide uerfaren kollega eller synes, han gør det dårligt. For han er vældig sød og meget ivrig. Jeg ville bare gerne arbejde sammen med en, der var mere selvkørende. Kan jeg vinkle den som, at jeg gerne vil lære andre kolleger at kende som projektmakker, nu hvor jeg stadig er relativt ny i firmaet? Eller hvordan får jeg præsenteret den på en måde, der ikke stiller mig selv eller uerfaren kollega i et dårligt lyst?

Jeg synes sagtens du kan sige, at du også gerne vil lære andre kolleger at kende.

Du kan også nævne for din leder, at du holder af at have flere roller. Nogle gange vil du gerne være mentor for den uerfarne (og indsæt evt. passende superlativer om, hvor meget positivt det giver dig), og nogle gange har du lyst til at sparre med mere erfarne kolleger.

Sådan ville jeg nok selv gribe det an, og du har netop fordelen ved at være relativt ny og kan bruge det som argument også.

Tak. Ja, det er også en fin pointe lige at få understreget igen, at jeg gerne vil have afveksling i typen af rolle alt efter projekt.

Måske tror lederen, at du trives med din projektmakker, hvis du ikke har nævnt noget om det før? Det er en reel risiko, og så er det ekstra vigtigt at hjælpe rotationen lidt på vej

Ja, det gør han nok, for jeg har kun udtalt mig positivt, når jeg er blevet spurgt til samarbejdet. Det var bare ikke lige meningen, at vi skulle blive en fast sammentømret enhed.

[ajnaM]

I mit job vælger man på større projekter at sætte 2 medarbejdere på indenfor mit fagområde - dels for at dele byrden, dels for at undgå at viden går tabt, hvis 1 person er fraværende i længere tid.

Jeg sagde, da jeg blev ansat for 1 år siden, at jeg gerne ville påtage mig rollen som mentor for mindre erfarne kolleger af og til. På mit første store projekt er jeg blevet sat sammen med afdelingens mindst erfarne kollega, og jeg vil gerne hjælpe ham med at lære navigere i større projekter og alt det, som man ikke lige lærer på studiet. Men jeg kan også bare mærke, at ting tager længere tid og skal håndføres noget mere, end hvis det var en kollega med bare et par års erfaring mere.

Så jeg havde håbet på, at der ville være lidt cirkulation i sammensætningen af hold på kommende projekter. Det indtryk havde jeg egentlig fået af den oprindelige planlægning, som så er gået lidt i vasken pga. udskudte projekter. Men nu er der åbenbart etableret en generel forståelse af, at uerfaren kollega og jeg bare er et mega godt team, så vi er foreløbig tiltænkt at skulle lave yderligere 2 større projekter sammen. Og der ville jeg bare gerne én gang have en anden med på holdet.

Jeg er sikker på, at min teamleder vil være lydhør overfor sådan en forespørgsel, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan formulere den, så det ikke kommer til at fremstå som om, at jeg ikke kan lide uerfaren kollega eller synes, han gør det dårligt. For han er vældig sød og meget ivrig. Jeg ville bare gerne arbejde sammen med en, der var mere selvkørende. Kan jeg vinkle den som, at jeg gerne vil lære andre kolleger at kende som projektmakker, nu hvor jeg stadig er relativt ny i firmaet? Eller hvordan får jeg præsenteret den på en måde, der ikke stiller mig selv eller uerfaren kollega i et dårligt lyst?

Jeg ville sige det, som det var - at du bruger meget tid på den pågældende kollega, og at du føler, det ville gavne dig og din opgaveløsning med en lidt større diversitet, så du ikke er mentor på alle projekter, men også kan have projekter, hvor du kan arbejde mere uden at være støtte.

Du kan selvfølgelig sagtens også sige, at du er glad for projektet med den unge kollega - at han er dygtig og flink, eller hvad han nu er. Men at du har brug for, at du også har projekter med en anden dynamik.

[avdotja]

Enig med ajnam. Du kan evt også nævne (altså udover at være ærlig om at du selv en gang imellem gerne vil have en kollega der er selvkørende og kan fungere som sparringspartner) at det kan være meget sundt for den nye, at der skiftes lidt ud, så han ikke risikerer at blive låst fast i en “elevrolle”. Det vil også være med til at udvikle ham.

Mange har lettere ved at vise initiativ og tage ansvar, når de er sammen med en kollega på lavere eller samme (eller kun lidt højere) niveau; end sammen med en der er dem klart overlegen. I det sidste situation, kan man hurtigt vænne sig til “lige at tjekke med eksperten”.

[Mi55y]

Jeg sendte en engelsksproget rapport til gennemlæsning hos min chef - for indhold. Hun har så lavet en hel masse kongruens-rettelser - til det forkerte. Jeg sidder i øvrigt også som sprog-konsulent og bijobber som oversætter. Skal jeg påpege det eller lade det glide?

[ajnaM]

Jeg sendte en engelsksproget rapport til gennemlæsning hos min chef - for indhold. Hun har så lavet en hel masse kongruens-rettelser - til det forkerte. Jeg sidder i øvrigt også som sprog-konsulent og bijobber som oversætter. Skal jeg påpege det eller lade det glide?

Så længe hun alligevel ikke hører om det, ville lade det glide, med mindre I har en relation, hvor man kan små-drille hinanden med den slags.

Jeg arbejder med kommunikation, og vi driller gerne hinanden med stavefejl. Har eksempelvis vundet en fadøl af min kollega, fordi han engang skrev 'et hamster' og insisterede på, at det var korrekt.

[avdotja]

Jeg sendte en engelsksproget rapport til gennemlæsning hos min chef - for indhold. Hun har så lavet en hel masse kongruens-rettelser - til det forkerte. Jeg sidder i øvrigt også som sprog-konsulent og bijobber som oversætter. Skal jeg påpege det eller lade det glide?

Jeg ville nok have svært ved, ikke at nævne, at de sproglige rettelser hun bad mig lave, simpelthen var forkerte. Min stolthed ville have det dårligt med, at en mindre kompetent person, gik rundt og troede at hun var bedre end mig

Som minimum ville jeg nævne det, når du en anden gang beder hende om noget lignende. Altså noget i stil med “Jeg er jo vores sprogkonsulent og arbejder professionelt med oversættelser, så du skal ikke bekymre dig om det sproglige men udelukkende fokusere på det faglige”.

EDIT: For mig betyder det noget, at det ikke er en eller to ting hun har “rettet”, men at det lyder som om hun nærmest hat overtegnet rapporten med rødt. Ser man bort fra stolthedsdelen, ville jeg også synes det var uheldigt, at chefen efterlades med den fejlopfattelse, at en medarbejder - der fungerer som sprogkonsulent (på arbejdspladsen antager jeg?) - ikke kan finde ud af, at formulere sig grammatisk korrekt.

[Nicolait]

Jeg mødtes med en tidligere kollega, fordi han er en ret habil fotograf, og jeg skulle have taget nogle billeder.

Han sagde, at min tidligere leder i den afdeling jeg var i, har indført en regel om at medarbejderne ikke må spare sammen, når de er på arbejde. De må ikke tale sammen om sagerne, men de skal løse sagerne selv uden hjælp fra andre kollegaer.

Jeg blev helt målløs. Det er da helt uhørt på en moderne arbejdsplads at forbyde medarbejderne at tale fagligt sammen.
Det er forventeligt af hende, for hun er en type med meget lidt faglighed, der dette til trods gerne vil være indflydelsesrig.

[Rapfisk]

Jeg mødtes med en tidligere kollega, fordi han er en ret habil fotograf, og jeg skulle have taget nogle billeder.

Han sagde, at min tidligere leder i den afdeling jeg var i, har indført en regel om at medarbejderne ikke må spare sammen, når de er på arbejde. De må ikke tale sammen om sagerne, men de skal løse sagerne selv uden hjælp fra andre kollegaer.

Jeg blev helt målløs. Det er da helt uhørt på en moderne arbejdsplads at forbyde medarbejderne at tale fagligt sammen.
Det er forventeligt af hende, for hun er en type med meget lidt faglighed, der dette til trods gerne vil være indflydelsesrig.

Det er godt nok vildt. Gad vide, hvad hendes chefer og virksomhedens ejere ville sige til det.

[Nicolait]

Jeg mødtes med en tidligere kollega, fordi han er en ret habil fotograf, og jeg skulle have taget nogle billeder.

Han sagde, at min tidligere leder i den afdeling jeg var i, har indført en regel om at medarbejderne ikke må spare sammen, når de er på arbejde. De må ikke tale sammen om sagerne, men de skal løse sagerne selv uden hjælp fra andre kollegaer.

Jeg blev helt målløs. Det er da helt uhørt på en moderne arbejdsplads at forbyde medarbejderne at tale fagligt sammen.
Det er forventeligt af hende, for hun er en type med meget lidt faglighed, der dette til trods gerne vil være indflydelsesrig.

Det er godt nok vildt. Gad vide, hvad hendes chefer og virksomhedens ejere ville sige til det.

Nærmeste leder dækker over hende, og højere oppe er mantraet, at de bare vil udbetale erstatning, så længe der ikke er brok fra kunderne eller støj på linjen.
Jeg er dog ikke sikker på, at de øverste ledere ved, hvad det koster dem i ekstra penge. Da jeg forlod dem kunne de ikke trække individuel statistik på udbetalinger på de specifikke sager - kun på den overordnede police. Det har man næppe kunne ændre på 1,5 år.

For at gøre ondt værre, så har de stadig fællessager. Det betyder, at der ikke er en sagsbehandler, som har ansvaret for den enkelte sag, men sagsbehandlerne er i fællesskab ansvar for afdelingens sager. Man må virkelig håbe, at de skriver gode noter på sagerne, så den næste sagsbehandler ved, hvad der sker i den pågældende sag.
Det gør det bare endnu vildere, at de ikke må snakke sammen om sagerne. For at gøre det vildere endnu er der vist stor udskiftning i afdelingen, mens hende der ved mest om fagområdet sidder på Bornholm på sin hjemmearbejdsplads.