Generel job snik-snak og spørgsmål

[Akehurst2]

Vi har en HR afdeling og jeg har snakket med dem før. De sagde at jeg enten kunne åbne en “grievance” eller starte en process om professional mediation.
Jeg sagde til dem at jeg ikke rigtig turde nogle af delene fordi 100% det vil ende med at han ville eskalere bagefter eller indirekte i hans (meget store) netværk i fodbold. HR damen sagde jamen det må han ikke - ok, han må heller behandle os som han gør nu, men det stopper ham ikke. Han føler sig sikker nok til at prale over det, så at han “ikke må” kommer jo ikke til beskytte mig fra en eskalering.

Eneste håb er at der er så mange som nævner noget at det bliver til noget samlet i stedet for. Jeg ved godt at jeg skal finde en rygrad og gøre noget officielt, men det er svært aktivt at tage et valg om at putte en skydeskive på ens ryg.

Gud hvor jeg forstår dig. Du har allerede fundet dig i så meget, at det sikkert vil føles spildt, hvis du får gjort dig selv helt upopulær nu. Du er ambitiøs, og dit nuværende job er vejen frem til målet, og du er nødt til at bare bide tænderne sammen, til du finder et nyt job, der kan få dig resten af vejen.

Jeg er virkelig imponeret over dit drive og din beslutsomhed. Virkelig.

Jeg håber, håber, håber virkelig ikke, at det knækker dig. Med din indstilling er jeg sikker på, at du kan nå virkelig langt inden for hvad end, du beslutter dig for, og jeg håber virkelig, at der er brændstof nok i tanken til at du kan komme igennem det pres du er under lige nu uden at udvikle PTSD eller få andre mén. Det er ikke ligegyldige ting du beskriver. Så selvom du ikke vil gøre noget formelt (og det forstår jeg virkelig godt) så håber jeg du finder en anden coping strategi, så du ikke brænder helt sammen. Kan HR evt. Hjælpe med en erhvervspsykolog el.lign.?

Ja, der er rigtig meget sunk cost i saadan et forloeb, for hvorfor smide det vaek saa taet paa maalet?

Men for at have den tilgang, saa synes jeg det er ret vigtiget for TACOM, at maalet (et tilsvarende eller bedre job et andet sted) realistisk set er ret taet paa. For det lyder simpelthen saa nedbrydende at vaere i, at jeg ikke tror, TACOM holder specielt meget laengere foer hun knaekker helt, og saa var det hele spildt alligevel.

Alternativt ville jeg gaa benhaardt efter at faa et andet job hurtigst muligt, naesten ligegyldigt hvilket, der var bare nogenlunde fagligt relevant, ogsaa selvom det ikke var fobold/professionel sport, men fx NHS, og saa soege tilbage til fodbolden derfra, for det arbejdsmiljoe, der er hos TACOM er saa giftigt, at det er skadeligt paa maaske endda ret kort sigt.

[Smiling_Goat]

Vi har en HR afdeling og jeg har snakket med dem før. De sagde at jeg enten kunne åbne en “grievance” eller starte en process om professional mediation.
Jeg sagde til dem at jeg ikke rigtig turde nogle af delene fordi 100% det vil ende med at han ville eskalere bagefter eller indirekte i hans (meget store) netværk i fodbold. HR damen sagde jamen det må han ikke - ok, han må heller behandle os som han gør nu, men det stopper ham ikke. Han føler sig sikker nok til at prale over det, så at han “ikke må” kommer jo ikke til beskytte mig fra en eskalering.

Eneste håb er at der er så mange som nævner noget at det bliver til noget samlet i stedet for. Jeg ved godt at jeg skal finde en rygrad og gøre noget officielt, men det er svært aktivt at tage et valg om at putte en skydeskive på ens ryg.

Gud hvor jeg forstår dig. Du har allerede fundet dig i så meget, at det sikkert vil føles spildt, hvis du får gjort dig selv helt upopulær nu. Du er ambitiøs, og dit nuværende job er vejen frem til målet, og du er nødt til at bare bide tænderne sammen, til du finder et nyt job, der kan få dig resten af vejen.

Jeg er virkelig imponeret over dit drive og din beslutsomhed. Virkelig.

Jeg håber, håber, håber virkelig ikke, at det knækker dig. Med din indstilling er jeg sikker på, at du kan nå virkelig langt inden for hvad end, du beslutter dig for, og jeg håber virkelig, at der er brændstof nok i tanken til at du kan komme igennem det pres du er under lige nu uden at udvikle PTSD eller få andre mén. Det er ikke ligegyldige ting du beskriver. Så selvom du ikke vil gøre noget formelt (og det forstår jeg virkelig godt) så håber jeg du finder en anden coping strategi, så du ikke brænder helt sammen. Kan HR evt. Hjælpe med en erhvervspsykolog el.lign.?

Ja, der er rigtig meget sunk cost i saadan et forloeb, for hvorfor smide det vaek saa taet paa maalet?

Men for at have den tilgang, saa synes jeg det er ret vigtiget for TACOM, at maalet (et tilsvarende eller bedre job et andet sted) realistisk set er ret taet paa. For det lyder simpelthen saa nedbrydende at vaere i, at jeg ikke tror, TACOM holder specielt meget laengere foer hun knaekker helt, og saa var det hele spildt alligevel.

Alternativt ville jeg gaa benhaardt efter at faa et andet job hurtigst muligt, naesten ligegyldigt hvilket, der var bare nogenlunde fagligt relevant, ogsaa selvom det ikke var fobold/professionel sport, men fx NHS, og saa soege tilbage til fodbolden derfra, for det arbejdsmiljoe, der er hos TACOM er saa giftigt, at det er skadeligt paa maaske endda ret kort sigt.

Enig, men jeg forstår også godt, at man kan være så målrettet, at man ikke kan ændre retning.

Men, uden at være hverken læge eller psykolog, så må jeg da indrømme, at jeg tænker det samme som dig. Det kan blive meget dyrt at forfølge målet, og jeg tror der er reel risiko for PTSD eller psykiske mén. Du er under et enormt og konstant pres i et uforudsigeligt miljø, TACOM. Det er virkelig giftigt, og det er sådan noget folk bliver alvorligt syge af.

Det imponerende drive og beslutsomhed kan gå tabt, hvis man bliver syg nok. Jeg håber bare ikke det når derud.

Jeg tror aldrig jeg har heppet mere på en debatørs jobsøgning

[LaMariposa]

En kollega har sagt op (og smækket med døren), og det har efterfølgende vist sig, at h*n er sur over, at jeg er blevet ansat. Jeg er blevet ansat til at varetage nogle opgaver, som h*n egentlig skulle varetage, men ikke har kunnet udføre grundet travlhed. Det har jeg alligevel ikke prøvet før, men jeg prøver at holde fast i, at det jo var ledelsens beslutning at ansætte mig, og at det ikke direkte har noget med mig at gøre.

[Smiling_Goat]

Har I nogensinde prøvet at arbejde sammen med én der var inkompetent? Hvad gjorde I?

Det er jo ikke en medarbejderopgave at løse det, men chefen opdager det formentligt ikke af sig selv, og dermed bliver problemet jo ikke løst. Men så igen snitches gets stitches.

Så hvad gjorde I?

[Aesel82]

Har I nogensinde prøvet at arbejde sammen med én der var inkompetent? Hvad gjorde I?

Det er jo ikke en medarbejderopgave at løse det, men chefen opdager det formentligt ikke af sig selv, og dermed bliver problemet jo ikke løst. Men så igen snitches gets stitches.

Så hvad gjorde I?

Ja, det har jeg.

Vi andre i teamet talte med vores leder til vores 1:1 samtaler over en periode, og da vi alle kunne fortælle samme historie om den pågældende og det ikke blev bedre, endte det med, at h*n blev fyret.

[TakeAChanceOnMe]

Havde mit review i dag - før min chef nåede at sige noget udover at vi skulle gå igennem mine action points, sagde jeg til ham at jeg havde noget jeg gerne ville sige.

Så så han lidt forvirret ud og så fortalte jeg ham at jeg har fået tilbudt et andet job, som jeg har sagt ja til og jeg venter bare på kontrakten, men som det står lige nu så er jeg ude af bygningen indenfor de næste 5-6 uger.

Han var chokeret. Sagde at han ikke havde vidst at jeg havde ledt efter noget andet.
Altså … på trods af at jeg har påtalt arbejdsbyrden, stress niveauet og han har verbalt angrebet mig til et punkt hvor jeg har grædt jævnligt på arbejdspladsen. Så har han ikke tænkt sig at jeg ville lede efter noget andet …

Han sagde at han altid har set det som noget positivt når folk har sagt op, fordi det viser at der er udvikling på tværs af afdelingen. Jeg måtte prøve meget hårdt at lade være med at rulle øjne fordi jeg vitterligt smutter på grund af ham. Men okay, når man har så stor udskiftning i personalet så må man vel være nødt til at bilde sig selv sådan noget ind i stedet for at reflektere

Han tilbød også at give mig de punkter han ville have snakket med mig om i forhold til min udvikling - men jeg tænkte faktisk at det har jeg ikke brug for at HAN fortæller mig. En hvilken som helst anden person, absolut. Ham? Nah. Fuck off. Så det lod jeg ligge.

Jeg har været i så godt humør hele dagen at dem der ikke ved det må have tænkt at jeg er halv psykotisk meen, who gives a shit.

[Kanga]

Har I nogensinde prøvet at arbejde sammen med én der var inkompetent? Hvad gjorde I?

Det er jo ikke en medarbejderopgave at løse det, men chefen opdager det formentligt ikke af sig selv, og dermed bliver problemet jo ikke løst. Men så igen snitches gets stitches.

Så hvad gjorde I?

Oh yes! Står midt i det.

Har en ny kollega, som ikke lever op til det, jobbet kræver.
Vi er primært et team på kollegaen, da vedkommende skal dække os ind, mens vi har nogle ekstraopgaver og noget længere fravær. Dertil skal kollegaen løse almene opgaver, som alle har som arbejdsområde.

Til en start er man jo imødekommende, hjælpsom og svarer på spørgsmål. Men som tiden er gået, er det gået op for os, at vedkommende bare ikke er et match.
Vores ledere plejer ikke at blande sig så meget og har egentlig tillid til, at oplæringsopgaven, kan vi sagtens klare. Det er måske en dårlig strategi, fordi det har taget lang tid, før det gik op for dem, hvor grelt det reelt er.
Vi gik til vores leder for en måneds tid siden med vores bekymringer, hun tog det meget seriøst. Havde en samtale med kollegaen med det, der skulle strammes op på. Siden igen en samtale med os, hvor status var den samme. Så havde hun en samtale mere med kollega, som så nu har fået rullet tilbage i sit opgavesæt og et taget ud af vores team, for at lave noget andet.

Det er en midlertidig ansættelse. Det er min eneste trøst.

[Elverpigen]

Spørgsmål til DebatHjernen:

Jeg skal til samtale på et ½ års barselsvikariat, hvor jeg har den videnskabelige grundfaglige baggrund + et par års praktisk erfaring fra et naborområde og mangler praktisk indsigt i regler og love på specialområdet for jobbet.

Der er intet fejet ind under gulvtæppet, og lederen nævnte det også i telefonen, da jeg blev inviteret.

Dvs. at det ikke er DRØMMEJOBBET og jeg er heller ikke DRØMMEKANDIDATEN. Jeg tænker, at der må være en smule desperation ift. kandidater, når de har inviteret mig til samtale.

Jeg prioriterer en god arbejdsplads meget højt. Den faglige udvikling på et nyt område er et plus og kan måske åbne andre døre, men det er absolut ikke min topprioritet. Dvs. at jeg er interesseret, hvis det virker som en ordentlig arbejdsplads (forespørgsler i mit netværk har ikke resulteret i info).

Hvad har I af input og vinkler på at gå mest konstruktivt ind i den samtale?

[ajnaM]

Spørgsmål til DebatHjernen:

Jeg skal til samtale på et ½ års barselsvikariat, hvor jeg har den videnskabelige grundfaglige baggrund + et par års praktisk erfaring fra et naborområde og mangler praktisk indsigt i regler og love på specialområdet for jobbet.

Der er intet fejet ind under gulvtæppet, og lederen nævnte det også i telefonen, da jeg blev inviteret.

Dvs. at det ikke er DRØMMEJOBBET og jeg er heller ikke DRØMMEKANDIDATEN. Jeg tænker, at der må være en smule desperation ift. kandidater, når de har inviteret mig til samtale.

Jeg prioriterer en god arbejdsplads meget højt. Den faglige udvikling på et nyt område er et plus og kan måske åbne andre døre, men det er absolut ikke min topprioritet. Dvs. at jeg er interesseret, hvis det virker som en ordentlig arbejdsplads (forespørgsler i mit netværk har ikke resulteret i info).

Hvad har I af input og vinkler på at gå mest konstruktivt ind i den samtale?

Jeg ville nok bare blive ved at være ærlig og sige de ting, du siger her. At du først og fremmest er interesseret i at være på en god arbejdsplads - og at den faglige udvikling selvfølgelig er et plus, men at det primære for dig er at du lander et godt sted.

Og så ville jeg derfra tale om, hvad der ligger i en god arbejdsplads for dig. Et sted, du kan engagere dig sammen med dygtige kollegaer, og hvor man XYZÆØÅ... her ville jeg så holde det positivt - især hvis du reelt gerne vil have jobbet. Ikke så mange krav, mere i retning af hvordan du bidrager.

På den måde kan du både få italesat dig selv positivt uden at være uærlig - og du kan få en bedre fornemmelse af, om det så egentlig er en god arbejdsplads eller ej.

[Elverpigen]

VEK?

Nope, dem har jeg en ansøgning ude hos til en anden type stilling.

[Elverpigen]

Hvad sker der for LinkedIn og deres spillebule? Prøver de at lave det til en platform for pyramidespil?

En connection fra mere en 5 år tilbage sender mig en besked her søndag eftermiddag, om jeg har prøvet at spille "Queens" og at h*n har opnået xx point. Hvorfor i alverden sender folk sådan noget ud af den blå luft?

Det er en connection fra en ret almindelig branche.

Det er så mærkeligt, at jeg skrev tilbage, hvorfor h*n sendte mig reklamer for spil.

[Elverpigen]

Hvad sker der for LinkedIn og deres spillebule? Prøver de at lave det til en platform for pyramidespil?

En connection fra mere en 5 år tilbage sender mig en besked her søndag eftermiddag, om jeg har prøvet at spille "Queens" og at h*n har opnået xx point. Hvorfor i alverden sender folk sådan noget ud af den blå luft?

Det er en connection fra en ret almindelig branche.

Det er så mærkeligt, at jeg skrev tilbage, hvorfor h*n sendte mig reklamer for spil.

Det er sq pyramidespil-ish:

At sende reklame via personlig besked er noget spilleren forsøger for at få adgang til et next level. Flot LinkedIn Det bygger såååå fint videre på de gentagende forslag til at søge på jobopslag, der er udløbet

[1234]

Organisationsændringer. Hvor tit har I det hos jer? Jeg har ikke helt tal på det, men hos os har vi cirka 1 stor hvert andet år og så har vi en mindre en gang i mellem. Er det normalen? Er lidt nysgerrig for synes vi har det lidt rigeligt.

[Lys]

Organisationsændringer. Hvor tit har I det hos jer? Jeg har ikke helt tal på det, men hos os har vi cirka 1 stor hvert andet år og så har vi en mindre en gang i mellem. Er det normalen? Er lidt nysgerrig for synes vi har det lidt rigeligt.

Jeg arbejder i en ret stor organisation og der går mindst et par år mellem de større organisationsændringer. Men der er helt sikkert flere små ændringer rundt omkring hvert år. Men der er det jo så ikke de samme, der berøres hver gang.

[TakeAChanceOnMe]

Surprise surprise, min chef gør alt for at være på tværs i min sidste tid i klubben.

De to uger det var meningen jeg skulle have fri, er der nu to dage han insisterer på at jeg skal komme på arbejde. Så han kan “check your work”. Det kan ikke klares før fordi han har ferie. Så jeg sagde til ham at det føltes som om han prøver at røvrende mig nu og det kunne han slet ikke forstå.

Han sendte selv forslag til min ferie med d. 2 Juni - 15 Juni.
Han sagde selv at jeg ville have sidste dag inden shutdown og så tage to uger. Hvor jeg kun skal booke en uge og en dag fordi han skylder mig 4.

Nu må jeg ikke have de fulde to uger.

HR sagde at de foretrak at jeg tog min ferie i stedet for at skulle udbetale. Jeg fortalte at han udelukkende har sagt jeg skal på arbejde så han kan tjekke mit arbejde og det kan ikke gøres før fordi han har ferie.
De har sagt at jeg SKAL komme på arbejde de to dage fordi det er nødvendigt for service provisionen (selvom de to uger aldrig nogensinde har været min arbejdstid fordi U15/16 har fri der. Så jeg har aldrig været planlagt til at skulle arbejde der).

Jeg bad om et exit interview fordi at når jeg ikke skal arbejde med min chef, så tør jeg godt sige fra. Det har de nægtet mig. Hun sagde i samme omgang at det var min skyld fordi jeg kunne have gjort brug af de muligheder de gav mig - samme muligheder hvor jeg med det samme sagde at det turde jeg simpelthen ikke fordi det sætte en målskive på min ryg og at jeg allerede var ved at brække nakken på den behandling jeg har fået.

Jeg har brugt hele dagen på at græde. Jeg kan slet ikke overskue at næste lørdag ikke bliver min sidste dag. Jeg har holdt ved udelukkende for at kunne komme igennem den sidste uge og jeg kan slet ikke med tanken om at han får lov til at lange ud efter mig igen. Og at han er succesfuld med det.
Der har aldrig nogensinde været stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af mit arbejde og pludselig skal alt jeg laver tjekkes igennem. Det stinker langt væk af at han prøver at gøre hvad han kan for at ramme mig lige til det sidste. Og det er han lykkedes med. Jeg har ikke fået lavet noget som helst i dag fordi jeg bare hele tiden bryder i gråd.

Alle jeg har snakket med har inden jeg har været færdig direkte sagt at han har gjort det udelukkende for at “get back” og at det simpelthen er så langt ude. De er også alle sammen fuldkommen forfærdede over at HR nægter mig et exit interview. Det er så what the fuck det hele.

Jeg vil så gerne sige farvel til kollegaer og spillere på den rigtige måde. Aflevere alle mine projekter (de burde alle være færdige i løbet af næste uge) og få det hele overleveret pænt. Men jeg kæmper med at komme ud af sengen om morgenen og jeg har ingen appetit. Når jeg spiser har jeg kvalme og føler at jeg skal kæmpe for at holde maden nede. Jeg har tabt mig igen og jeg bliver ved med at have bøvl med mit øje, hvilket min mand tror skyldes stress. Jeg har holdt fast i at det bare er en uge mere og så har jeg to uger til at koble fra og bearbejde hele oplevelsen. Nu er de to uger så afbrudt fordi mit arbejde skal “checkes” og så er læsset væltet fuldkommen.

Jeg har fået en tid ved lægen i deres out of hours klinik i morgen og alt efter hvad de siger, så er der en sandsynlighed for en sygemelding med stress. Det har jeg det svært med fordi det føltes som en falliterklæring og det betyder at farvel bliver i morgen. Men alt stritter i mig over at skulle tilbage og arbejde de to dage, hvor han vil prøve at finde noget at kunne køre på mig over og true mig til at skulle arbejde hele ugen… bliver jeg sygemeldt, så kommer jeg udelukkende til at lave min overlevering og så står resten af projekterne ufærdige. Plus de kommer til at skulle betale al min ferie fordi jeg ikke kan tage det mens jeg er sygemeldt (som vil være med fuld løn). Det ville være 11.5 dages ferie, 2 helligdage og så ville de nok prøve at afskrive de 4 dage jeg er skyldt i afspadsering.

En del af mig tænker det er bare to dage, bare suck it up og arbejd - den anden del har været fuldkommen opløst siden HR trumfede det igennem.