Fledermäuslein skrev:Kanga skrev:Fledermäuslein skrev:Kanga skrev:Jeg er helt mast af en kollega. Vi havde en konfrontation… eller det føler jeg ihvertfald.
Vi er lokaliseret på forskellige adresser, og trods ledelsens opfordring til at kontakte hinanden på telefon, i stedet for mails, som nemt kan misforstås, så sker der ikke fra de andre adresser. Jeg synes virkelig jeg har forsøgt og opfordret til det, men der er ikke rigtigt sket noget. Så mail er den måde vi kommunikerer på.
Således skrev jeg til en kollega med en opgave. Vi har ikke er godt forhold, og jeg føler tit, at vedkommende hoverer og sætter sig selv højere. Og det fik jeg at mærke, for det, jeg sendte, som oplagt hører under kollegaens område, blev bare afvist. Nu havde kollega gjort sådan og sådan, nu kunne jeg få fornøjelsen.
Jeg er SÅ træt af det. Jeg har taget den med vores ledere flere gange. Det gør jeg igen, men har ingen forventning om, at det tages op. Det bliver affejet og jeg sidder med en grim følelse af, at vores ledere ikke tør gå ind i det og at de holder hånden over de kolleger. Hvorfor forstår jeg ikke og det er vildt demotiverende.
“Nej, jeg kan ikke få fornøjelsen, da opgaven hører under dit ansvarsområde. Jeg forventer derfor, at du tager dig af det.”
Cc til din leder.
Er forsøgt, det var derefter, bemærkningen om, at det nu var min fornøjelse, kom.
Send samme svar igen. Og igen. Den type der stopper ikke af sig selv.
Næ, og slet ikke, når lederen bakker opførslen op.
Jeg er ved at kvæles i mit arbejde. Dels af kolleger som ovenstående. Dels af ledere, som forskelsbehandler. Det skulle fandme lige være mig, der kastede en opgave fra mig på den måde. Det fik jeg simpelthen ikke lov til.
Der er en tendens til, at mine kolleger på en af de andre adresser har en meget sparsomt opgaveområde. Og man skal sørme ikke give dem flere opgaver. Men i mit team skal vi bare tage fra igen og igen. Det gør vi gerne, hvis andre også gør. Men det er som om, der er nogen der slipper ret nemt om ved tingene. I dag fik jeg fx en mail fra en kollega, med en lille, basal opgave, som alle med vores uddannelse skal kunne. Alligevel skød hun den opgave over på mig. Den tid, hun brugte på mailen, der kunne hun have løst opgaven. Så skulle jeg i stedet slippe hvad jeg sad med, løs den lille basale opgave. Det giver bare sådan en skørt misforhold, at vi på kolleganiveau skal have et hierarki på den måde. Jeg spurgte min chef, om det virkelig kunne passe, og fik et virkelig hvast, spydigt svar tilbage. Virkelig modent.
Kanga
Starter ud med at fortælle om den ikke-dømmende og fortrolige tilgang, hvor efter h*n virker super dømmende og udleverer upassende observationer fra samtaler med andre kollegaer, og derefter forsætter det let absurd. Det var virkeligt svært for mig at holde en professionel mine, for ikke at der skulle blive givet negative bedømmelser videre fra en session, jeg ikke havde nogen fidus til ville holde fortroligheden.
Jeg kan kun gisne om, hvorfor titlen lande hos mig, for præstationsmæssigt kunne den lige så vel have landet hos de andre kollegaer.
