Generel job snik-snak og spørgsmål

[Lys]

Det kan jeg godt forstå du er skuffet over. Det er virkelig dårlig ledelse at man ikke kan gennemskue, at man risikerer at miste en medarbejder helt, hvis man ikke imødekommer et sådant ønske. Det er også vildt nok at reagere sådan når en medarbejder efterspørger anerkendelse. Det havde da været mere naturligt at være ked af at man ikke havde givet den type feedback til medarbejderne selv, men kun til andre.

[LadyFox]

[url][/url]

Det kan jeg godt forstå du er skuffet over. Det er virkelig dårlig ledelse at man ikke kan gennemskue, at man risikerer at miste en medarbejder helt, hvis man ikke imødekommer et sådant ønske. Det er også vildt nok at reagere sådan når en medarbejder efterspørger anerkendelse. Det havde da været mere naturligt at være ked af at man ikke havde givet den type feedback til medarbejderne selv, men kun til andre.

Jeg kan slet ikke forstå hvis de ikke tænker at konsekvensen er at jeg begynder at kigge i andre retninger.
Jeg synes jeg flere gange at jeg frygter at ende med at blive syg hvis jeg ikke får brudt det mønster jeg er endt i - og at det bliver jeg nødt til at tage alvorligt.
Og altså igen, jeg synes det er så tonedøvt at tilbyde mig at rykke over på en afdeling med en medarbejder der har været der få måneder og så en der endnu ikke er startet - når jeg flere gange har forklaret at jeg allerede er fyldt op og jeg har brug for nogle andre GODE rammer til at finde mit faglige selvværd igen.
Og på samme tid får jeg af vide at de er glade for at jeg ikke siger op.

Derudover så synes jeg også det har en betydning at det langt fra er første gang jeg nævner at jeg synes samarbejdet med min leder er svært og at det gør mig ked af det. Altså, det er ikke bare en spontan indskydelse. Men, at jeg har givet det chancer for at blive bedre.

[didaa]

[url][/url]

Det kan jeg godt forstå du er skuffet over. Det er virkelig dårlig ledelse at man ikke kan gennemskue, at man risikerer at miste en medarbejder helt, hvis man ikke imødekommer et sådant ønske. Det er også vildt nok at reagere sådan når en medarbejder efterspørger anerkendelse. Det havde da været mere naturligt at være ked af at man ikke havde givet den type feedback til medarbejderne selv, men kun til andre.

Jeg kan slet ikke forstå hvis de ikke tænker at konsekvensen er at jeg begynder at kigge i andre retninger.
Jeg synes jeg flere gange at jeg frygter at ende med at blive syg hvis jeg ikke får brudt det mønster jeg er endt i - og at det bliver jeg nødt til at tage alvorligt.
Og altså igen, jeg synes det er så tonedøvt at tilbyde mig at rykke over på en afdeling med en medarbejder der har været der få måneder og så en der endnu ikke er startet - når jeg flere gange har forklaret at jeg allerede er fyldt op og jeg har brug for nogle andre GODE rammer til at finde mit faglige selvværd igen.
Og på samme tid får jeg af vide at de er glade for at jeg ikke siger op.

Derudover så synes jeg også det har en betydning at det langt fra er første gang jeg nævner at jeg synes samarbejdet med min leder er svært og at det gør mig ked af det. Altså, det er ikke bare en spontan indskydelse. Men, at jeg har givet det chancer for at blive bedre.

Du har tydeligvis en leder som ikke kan tage sin egen medicin.
Det er virkelig uprofessionelt og uklogt håndteret af hende - men det ses så tit desværre.

Hvor efterlader det dig nu?

[LadyFox]

[url][/url]

Det kan jeg godt forstå du er skuffet over. Det er virkelig dårlig ledelse at man ikke kan gennemskue, at man risikerer at miste en medarbejder helt, hvis man ikke imødekommer et sådant ønske. Det er også vildt nok at reagere sådan når en medarbejder efterspørger anerkendelse. Det havde da været mere naturligt at være ked af at man ikke havde givet den type feedback til medarbejderne selv, men kun til andre.

Jeg kan slet ikke forstå hvis de ikke tænker at konsekvensen er at jeg begynder at kigge i andre retninger.
Jeg synes jeg flere gange at jeg frygter at ende med at blive syg hvis jeg ikke får brudt det mønster jeg er endt i - og at det bliver jeg nødt til at tage alvorligt.
Og altså igen, jeg synes det er så tonedøvt at tilbyde mig at rykke over på en afdeling med en medarbejder der har været der få måneder og så en der endnu ikke er startet - når jeg flere gange har forklaret at jeg allerede er fyldt op og jeg har brug for nogle andre GODE rammer til at finde mit faglige selvværd igen.
Og på samme tid får jeg af vide at de er glade for at jeg ikke siger op.

Derudover så synes jeg også det har en betydning at det langt fra er første gang jeg nævner at jeg synes samarbejdet med min leder er svært og at det gør mig ked af det. Altså, det er ikke bare en spontan indskydelse. Men, at jeg har givet det chancer for at blive bedre.

Du har tydeligvis en leder som ikke kan tage sin egen medicin.
Det er virkelig uprofessionelt og uklogt håndteret af hende - men det ses så tit desværre.

Hvor efterlader det dig nu?

At jeg tænker jeg desværre nok begynder at kigge efter noget andet. Hvilket er ærgerligt fordi jeg ellers er rigtig glad for mit job, både i forhold til kollegaer, borgergruppe, arbejdsforhold og arbejdsopgaver. Men ledelse er jo bare ikke en lille del af ens arbejde jo.

Jeg er så lidt begrænset af mit privatliv der ikke er foregentligt med en del af de jobs der er oplagte for mig - og at jeg derudover ikke kan se mig selv arbejde under de normeringer der er i den "almindelige" ældrepleje.

[didaa]

[url][/url]

Det kan jeg godt forstå du er skuffet over. Det er virkelig dårlig ledelse at man ikke kan gennemskue, at man risikerer at miste en medarbejder helt, hvis man ikke imødekommer et sådant ønske. Det er også vildt nok at reagere sådan når en medarbejder efterspørger anerkendelse. Det havde da været mere naturligt at være ked af at man ikke havde givet den type feedback til medarbejderne selv, men kun til andre.

Jeg kan slet ikke forstå hvis de ikke tænker at konsekvensen er at jeg begynder at kigge i andre retninger.
Jeg synes jeg flere gange at jeg frygter at ende med at blive syg hvis jeg ikke får brudt det mønster jeg er endt i - og at det bliver jeg nødt til at tage alvorligt.
Og altså igen, jeg synes det er så tonedøvt at tilbyde mig at rykke over på en afdeling med en medarbejder der har været der få måneder og så en der endnu ikke er startet - når jeg flere gange har forklaret at jeg allerede er fyldt op og jeg har brug for nogle andre GODE rammer til at finde mit faglige selvværd igen.
Og på samme tid får jeg af vide at de er glade for at jeg ikke siger op.

Derudover så synes jeg også det har en betydning at det langt fra er første gang jeg nævner at jeg synes samarbejdet med min leder er svært og at det gør mig ked af det. Altså, det er ikke bare en spontan indskydelse. Men, at jeg har givet det chancer for at blive bedre.

Du har tydeligvis en leder som ikke kan tage sin egen medicin.
Det er virkelig uprofessionelt og uklogt håndteret af hende - men det ses så tit desværre.

Hvor efterlader det dig nu?

At jeg tænker jeg desværre nok begynder at kigge efter noget andet. Hvilket er ærgerligt fordi jeg ellers er rigtig glad for mit job, både i forhold til kollegaer, borgergruppe, arbejdsforhold og arbejdsopgaver. Men ledelse er jo bare ikke en lille del af ens arbejde jo.

Jeg er så lidt begrænset af mit privatliv der ikke er foregentligt med en del af de jobs der er oplagte for mig - og at jeg derudover ikke kan se mig selv arbejde under de normeringer der er i den "almindelige" ældrepleje.

Er du i fagforening? Så kunne du overveje at tale med dem først, de har også tit noget karrierådgivning hvor man kan tale lidt mere generelt om hvad ens prioriteter kan være, og hvilke ting som man måske mere skal finde ud af at leve med.

Jeg skriver det ikke for at negligere din oplevelse - for jeg synes din leder er på månen - men måske noget er vigtigere end hende, og så skal hun ikke prioriteres som man hurtigt kan komme til når man bliver skuffet.

[sigge]

Jeg har nu været ansat i mit "nye" job i 3 måneder, og det er lidt op og ned. Jeg er glad for kollegerne og min nærmeste leder. Men jeg savner lidt nogle typer, jeg klikker lidt bedre med. På mit gamle job var der en flok "damer", som jeg hyggede mig med at tale med både i frokostpausen og nogle gange over kaffemaskinen, og jeg vidste, at jeg kunne "ventilere" til dem, hvis et eller andet irriterede mig. Den gruppe har jeg ikke helt fundet her - og fordi vi er færre mennesker generelt, finder jeg den nok heller ikke. Folk er flinke, og vi får altid talt sammen om andet en arbejde også i frokostpausen, men lige der er det lidt svært ift. min generthed/indadvendthed. Det skal jo nok bare have lidt mere tid end 3 måneder, og er svært at sammenligne med et sted, hvor jeg har været i 13 år.

Ift. opgaver har det været lidt surt, fordi "mine" projekter i særligt grad har været ramt af de almindelig konjunkturer og ubeslutsomhed i branchen. Så jeg har følt mig lidt som en "skraldemand" her i de første 3 måneder og har gået og overtaget småprojekter og -opgaver fra andre kolleger, som ikke selv har tid. Og jeg vil selvfølgelig altid gerne hjælpe og har også gjort det i mere stille perioder i mit gamle job, men jeg har ikke lyst til udelukkende at lave den slags. Jeg har også andetsteds på debatten brokket lidt over, at jeg nogle dage decideret har holdt uplanlagt ferie, fordi jeg trods alt hellere ville holde helt fri og lave noget andet, end at sidde ved mit skrivebord og glo ud i luften. Det har i særlig grad frustreret mig at brænde ferie af nu, fordi jeg forsøger at gemme flest muligt feriedage til juleferie og rejse i marts. Og så blev jeg lidt ramt af, at vores adm. direktør til et kvartalsmøde stod og sagde, at vi har ih og åh så travlt, så hvis man mangler noget at lave, skal man sige til og ikke bare sidde og fise den af. Og jeg (og min leder) har nærmest ikke gjort andet end af efterlyse opgaver til mig.
Der er et større projekt, som flere gange har været liiige ved at komme i gang, og der er vi også nu, så man har heller ikke villet læsse en alt for omfattende opgave over på mig. Men jeg bliver virkelig frustreret over det - uden at have nogen konkret at rette frustrationen imod, fordi jeg ved, at min leder gør, hvad han kan.

Og jeg har da et par gange overvejet at ringe til min gamle arbejdsplads. Fordi jeg ved, at de har travlt og sagtens kan bruge mine kompetencer. Det føles også bare lidt som et nederlag at vende tilbage så hurtigt. Og der er jo også nogle gode ting i det nye firma, som var det, der fik mig til at ønske at prøve det af.

Nu har jeg lavet en aftale med mig selv om, at hvis der ikke lander en ordentlig opgave på mit bord inden udgangen af november, så vil jeg stikke en føler ud ved min tidligere leder. Men jeg skal have gode vilkår ift. at vende tilbage både med løn og anciennitet, hvis det skal blive til noget. Og der kan jeg godt være i tvivl om, om den store koncern er interesseret i det, selvom ledelsen lokalt skulle være det.

Det er også bare super ærgerligt, for jeg kan som sagt rigtigt godt lide min nuværende leder. Men opgaver er også bare en stor del af arbejdsglæden for mig, og det mangler lidt lige nu.

Edit:
I dag var jeg på vores hovedkontor til et møde og valgte at sidde der og arbejde. Så jeg fik talt med både min fagleder (som er niveauet over min nærmeste leder) og en af partnerne, som var med til at rekruttere mig i begyndelsen for 2 år siden. Jeg nævnte for begge, at det havde været frustrerende kun at have mindre ad hoc-opgaver, mens jeg venter på det store projekt. Så ved jeg ikke helt, hvad jeg mere kan gøre. Jeg gider ikke at gå og “true” med at sige op.

Og igen kan jeg konstatere, at det er et firma, hvor man er god til at tage imod og inkludere nye kolleger.

[TakeAChanceOnMe]

Min chef mener at jeg skal overtage al CPD for deltidspersonalet indtil jeg er tilbage. Min kollega som skulle stå for det mens jeg har været sygemeldt, har bare ikke fået det gjort og brugt undskyldnigen med at hun ikke vidste at det var meningen at der skulle være CPD. Selvom alle datoer blev sendt ud, hun har fået kalender invitation og hun har adgang til + har skulle udfylde CPD dokumentet inkl skemaet. Men det havde hun ingen chance for at vide…

Den CPD vi skal lave, var det meningen hun skulle lede fordi hun for nylig har givet en præsentation om emnet. Så hun ville ikke skulle lave noget fra bunden, men bare genbruge en præsentation hun allerede har lavet og givet før.

Vi skal flytte d. 29 - næste CPD er d. 1. Så jeg foreslog til min chef at hun tog CPD d. 1 og så jeg tager hendes CPD i Februar, fordi det er et emne som jeg lige pt. Laver kæmpe projekt om alligevel. Så slipper hun for at skulle læse en masse studier og sætte noget sammen.

Han har så skrevet tilbage til mig at der er to muligheder:
1. Min kollega beholder det jeg arbejder med pt og præsentere i Februar - jeg præsentere så hendes emne d. 1. Men skal lave alt fra bunden.
2. Jeg præsentere mit emme d. 1 og hun præsentere det hun allerede har lavet i Februar.

Hele grunden til at vi valgte det emme til December er fordi det er noget der potentielt kan redde liv og vi har spillere på tværs af aldersgrupper som er høj risiko. Så vi ville have det ind så tidligt som muligt, hvor Februars præsentation er om vokseskader. Brugbart, ja, men intet der er NØDVENDIGT for at holde nogen i live.

Jeg skal ikke engang deale med hende face to face, men jeg kan bare mærke at jeg bliver så frustreret og det føltes ekstremt uretfærdigt.
Det føltes som om at hun får lov til at ligge en minimumsindsats hver gang, mens det bliver forventet af mig at jeg skal lægge minimum 100% og gerne mere. Hvis hun “falls short” så er det bare skuldertræk, men hvis jeg gør, så får jeg foredrag om at der bliver forventet mere og hvis jeg vil have en karriere i fodbold er det ikke godt nok.

Det er meningen at vi er ansvarlige for CPD 50-50, men siden jeg startede har arbejdsfordelingen været 90-10 til mig. Når jeg påtaler det, så er min chef enig - men der er ingen opfordring til hende om at trække fingeren ud af røven og lave hendes del af arbejdet.
Tror egentlig bare mest jeg bliver ked af at det er forskelsbehandling og det har jeg virkelig, virkelig svært ved at være i.

Derudover har jeg fået ros af min chef for det arbejde jeg har lavet hjemmefra. Både omfanget og dybden, men også at jeg har forholdt mig til hvordan vi kan bruge forskning til at gøre vores service bedre. Så det er da altid noget!

[Lys]

Jeg har nu været ansat i mit "nye" job i 3 måneder, og det er lidt op og ned. Jeg er glad for kollegerne og min nærmeste leder. Men jeg savner lidt nogle typer, jeg klikker lidt bedre med. På mit gamle job var der en flok "damer", som jeg hyggede mig med at tale med både i frokostpausen og nogle gange over kaffemaskinen, og jeg vidste, at jeg kunne "ventilere" til dem, hvis et eller andet irriterede mig. Den gruppe har jeg ikke helt fundet her - og fordi vi er færre mennesker generelt, finder jeg den nok heller ikke. Folk er flinke, og vi får altid talt sammen om andet en arbejde også i frokostpausen, men lige der er det lidt svært ift. min generthed/indadvendthed. Det skal jo nok bare have lidt mere tid end 3 måneder, og er svært at sammenligne med et sted, hvor jeg har været i 13 år.

Ift. opgaver har det været lidt surt, fordi "mine" projekter i særligt grad har været ramt af de almindelig konjunkturer og ubeslutsomhed i branchen. Så jeg har følt mig lidt som en "skraldemand" her i de første 3 måneder og har gået og overtaget småprojekter og -opgaver fra andre kolleger, som ikke selv har tid. Og jeg vil selvfølgelig altid gerne hjælpe og har også gjort det i mere stille perioder i mit gamle job, men jeg har ikke lyst til udelukkende at lave den slags. Jeg har også andetsteds på debatten brokket lidt over, at jeg nogle dage decideret har holdt uplanlagt ferie, fordi jeg trods alt hellere ville holde helt fri og lave noget andet, end at sidde ved mit skrivebord og glo ud i luften. Det har i særlig grad frustreret mig at brænde ferie af nu, fordi jeg forsøger at gemme flest muligt feriedage til juleferie og rejse i marts. Og så blev jeg lidt ramt af, at vores adm. direktør til et kvartalsmøde stod og sagde, at vi har ih og åh så travlt, så hvis man mangler noget at lave, skal man sige til og ikke bare sidde og fise den af. Og jeg (og min leder) har nærmest ikke gjort andet end af efterlyse opgaver til mig.
Der er et større projekt, som flere gange har været liiige ved at komme i gang, og der er vi også nu, så man har heller ikke villet læsse en alt for omfattende opgave over på mig. Men jeg bliver virkelig frustreret over det - uden at have nogen konkret at rette frustrationen imod, fordi jeg ved, at min leder gør, hvad han kan.

Og jeg har da et par gange overvejet at ringe til min gamle arbejdsplads. Fordi jeg ved, at de har travlt og sagtens kan bruge mine kompetencer. Det føles også bare lidt som et nederlag at vende tilbage så hurtigt. Og der er jo også nogle gode ting i det nye firma, som var det, der fik mig til at ønske at prøve det af.

Nu har jeg lavet en aftale med mig selv om, at hvis der ikke lander en ordentlig opgave på mit bord inden udgangen af november, så vil jeg stikke en føler ud ved min tidligere leder. Men jeg skal have gode vilkår ift. at vende tilbage både med løn og anciennitet, hvis det skal blive til noget. Og der kan jeg godt være i tvivl om, om den store koncern er interesseret i det, selvom ledelsen lokalt skulle være det.

Det er også bare super ærgerligt, for jeg kan som sagt rigtigt godt lide min nuværende leder. Men opgaver er også bare en stor del af arbejdsglæden for mig, og det mangler lidt lige nu.

Edit:
I dag var jeg på vores hovedkontor til et møde og valgte at sidde der og arbejde. Så jeg fik talt med både min fagleder (som er niveauet over min nærmeste leder) og en af partnerne, som var med til at rekruttere mig i begyndelsen for 2 år siden. Jeg nævnte for begge, at det havde været frustrerende kun at have mindre ad hoc-opgaver, mens jeg venter på det store projekt. Så ved jeg ikke helt, hvad jeg mere kan gøre. Jeg gider ikke at gå og “true” med at sige op.

Og igen kan jeg konstatere, at det er et firma, hvor man er god til at tage imod og inkludere nye kolleger.

Jeg forstår godt frustrationen, men jeg tror ofte det er sådan i starten. Det tager lidt tid at bygge en opgaveportefølje op. Jeg kan i hvert fald god genkende følelsen både fra mig selv og nye kolleger.

[DetSorteCirkus]

For to måneder siden skrev jeg her i tråden om, hvordan min leder kontaktede mig i min orlov
Jeg er nu blevet bekendt med, at de opgaver, jeg blev tilbudt, fortsat ikke er blevet besat. Ikke fordi det burde være umuligt, men fordi der tilsyneladende bare ikke lige er blevet gjort mere ved det. Barselsorloven er lige efter jul, og min gravide kollega aner intet om, hvem der skal være vikar.
Jeg synes, det gør henvendelsen endnu mere bizar. Man kontakter slet ikke folk på orlov, hvis man åbenbart ikke mener, at det er vigtigere, end at det to måneder senere stadig ikke er blevet bragt i orden.

[Mi55y]

Vi skal have bygget om på kontoret samt have lagt ventilation ind = 2-3 ugers boring i beton. Så vi er flyttet ud af kontoret. Der er lavet nogle få midlertidige pladser i en barak (i øvrigt rigtig fin med alt man skal bruge). De seneste 2 uger har jeg været primus motor på oprydning og udflytning, samt indretning af barak, så jeg er helt mast nu og har fuldstændigt mistet overblikket over mine normale opgaver.

Men jeg selv kigger nu ind i min. 3 uger med hjemmearbejde, og det ser jeg virkelig frem til! Ro og fred samt mulighed for rent faktisk at være lidt med herhjemme på vasketøj, julegaver osv. Samt mulighed for at aflevere unger senere og julehygge om morgenen

[Kanga]

Jeg er helt mast af en kollega. Vi havde en konfrontation… eller det føler jeg ihvertfald.
Vi er lokaliseret på forskellige adresser, og trods ledelsens opfordring til at kontakte hinanden på telefon, i stedet for mails, som nemt kan misforstås, så sker der ikke fra de andre adresser. Jeg synes virkelig jeg har forsøgt og opfordret til det, men der er ikke rigtigt sket noget. Så mail er den måde vi kommunikerer på.

Således skrev jeg til en kollega med en opgave. Vi har ikke er godt forhold, og jeg føler tit, at vedkommende hoverer og sætter sig selv højere. Og det fik jeg at mærke, for det, jeg sendte, som oplagt hører under kollegaens område, blev bare afvist. Nu havde kollega gjort sådan og sådan, nu kunne jeg få fornøjelsen.
Jeg er SÅ træt af det. Jeg har taget den med vores ledere flere gange. Det gør jeg igen, men har ingen forventning om, at det tages op. Det bliver affejet og jeg sidder med en grim følelse af, at vores ledere ikke tør gå ind i det og at de holder hånden over de kolleger. Hvorfor forstår jeg ikke og det er vildt demotiverende.

[Fledermäuslein]

Jeg er helt mast af en kollega. Vi havde en konfrontation… eller det føler jeg ihvertfald.
Vi er lokaliseret på forskellige adresser, og trods ledelsens opfordring til at kontakte hinanden på telefon, i stedet for mails, som nemt kan misforstås, så sker der ikke fra de andre adresser. Jeg synes virkelig jeg har forsøgt og opfordret til det, men der er ikke rigtigt sket noget. Så mail er den måde vi kommunikerer på.

Således skrev jeg til en kollega med en opgave. Vi har ikke er godt forhold, og jeg føler tit, at vedkommende hoverer og sætter sig selv højere. Og det fik jeg at mærke, for det, jeg sendte, som oplagt hører under kollegaens område, blev bare afvist. Nu havde kollega gjort sådan og sådan, nu kunne jeg få fornøjelsen.
Jeg er SÅ træt af det. Jeg har taget den med vores ledere flere gange. Det gør jeg igen, men har ingen forventning om, at det tages op. Det bliver affejet og jeg sidder med en grim følelse af, at vores ledere ikke tør gå ind i det og at de holder hånden over de kolleger. Hvorfor forstår jeg ikke og det er vildt demotiverende.

“Nej, jeg kan ikke få fornøjelsen, da opgaven hører under dit ansvarsområde. Jeg forventer derfor, at du tager dig af det.”

Cc til din leder.

[Nicolait]

Jeg havde en til en med min chef i denne uge. Nu har jeg været der i ni måneder. En af de kvaliteter, som jeg er blevet rigtig glad for hos hende, er hendes ærlighed.
Jeg er sådan en, der gerne vil kunne det hele på den halve tid. Det er en af mine svagheder, og jeg stiller store krav til min evne til at lære nyt. Det var hendes opfattelse, at jeg var inde i en god udvikling, at jeg lærte tingene i et godt tempo. Hun sagde, at hun ville sige, hvis hun følte, hvis jeg ikke levede op til forventningerne eller præsterede, som jeg skulle.
Når hun siger den slags ting, så tror jeg på hende, og jeg kan mærke, at jeg stoler på det, når hun siger, at jeg er inde i en god udvikling. Det giver rigtig meget tryghed.
Jeg ved også, at hun ikke er bange for at fyre medarbejdere, hvis hun ikke føler, de gør det godt nok. Det giver en ekstra grad af tryghed, at hun handler på, at tingene ikke bliver gjort godt nok i stedet for at gemme det i en skuffe og samle det til bunke og bruge det mod en på et senere tidspunkt.

[Kanga]

Jeg er helt mast af en kollega. Vi havde en konfrontation… eller det føler jeg ihvertfald.
Vi er lokaliseret på forskellige adresser, og trods ledelsens opfordring til at kontakte hinanden på telefon, i stedet for mails, som nemt kan misforstås, så sker der ikke fra de andre adresser. Jeg synes virkelig jeg har forsøgt og opfordret til det, men der er ikke rigtigt sket noget. Så mail er den måde vi kommunikerer på.

Således skrev jeg til en kollega med en opgave. Vi har ikke er godt forhold, og jeg føler tit, at vedkommende hoverer og sætter sig selv højere. Og det fik jeg at mærke, for det, jeg sendte, som oplagt hører under kollegaens område, blev bare afvist. Nu havde kollega gjort sådan og sådan, nu kunne jeg få fornøjelsen.
Jeg er SÅ træt af det. Jeg har taget den med vores ledere flere gange. Det gør jeg igen, men har ingen forventning om, at det tages op. Det bliver affejet og jeg sidder med en grim følelse af, at vores ledere ikke tør gå ind i det og at de holder hånden over de kolleger. Hvorfor forstår jeg ikke og det er vildt demotiverende.

“Nej, jeg kan ikke få fornøjelsen, da opgaven hører under dit ansvarsområde. Jeg forventer derfor, at du tager dig af det.”

Cc til din leder.

Er forsøgt, det var derefter, bemærkningen om, at det nu var min fornøjelse, kom.

[Fledermäuslein]

Jeg er helt mast af en kollega. Vi havde en konfrontation… eller det føler jeg ihvertfald.
Vi er lokaliseret på forskellige adresser, og trods ledelsens opfordring til at kontakte hinanden på telefon, i stedet for mails, som nemt kan misforstås, så sker der ikke fra de andre adresser. Jeg synes virkelig jeg har forsøgt og opfordret til det, men der er ikke rigtigt sket noget. Så mail er den måde vi kommunikerer på.

Således skrev jeg til en kollega med en opgave. Vi har ikke er godt forhold, og jeg føler tit, at vedkommende hoverer og sætter sig selv højere. Og det fik jeg at mærke, for det, jeg sendte, som oplagt hører under kollegaens område, blev bare afvist. Nu havde kollega gjort sådan og sådan, nu kunne jeg få fornøjelsen.
Jeg er SÅ træt af det. Jeg har taget den med vores ledere flere gange. Det gør jeg igen, men har ingen forventning om, at det tages op. Det bliver affejet og jeg sidder med en grim følelse af, at vores ledere ikke tør gå ind i det og at de holder hånden over de kolleger. Hvorfor forstår jeg ikke og det er vildt demotiverende.

“Nej, jeg kan ikke få fornøjelsen, da opgaven hører under dit ansvarsområde. Jeg forventer derfor, at du tager dig af det.”

Cc til din leder.

Er forsøgt, det var derefter, bemærkningen om, at det nu var min fornøjelse, kom.

Send samme svar igen. Og igen. Den type der stopper ikke af sig selv.