TinaW skrev:TACOM, dit arbejde lyder sjældent som noget der giver dig ret meget positivt?
Jeg er med på, at du brænder for det og at du ganske sikkert er rigtigt dygtig til dit arbejde, men det må være virkelig udmattende aldrig bare at have en længerevarende rolig periode, hvor tingene bare glider?
Er det overhovedet nogle af de jobs du har haft inden for de sidste 3-4 år, der ikke har været problematiske på den ene eller anden måde?
Jeg elsker mit arbejde. De dage hvor jeg ikke behøver at have kontakt med min kollega eller bare har minimum kontakt med hende, der elsker jeg min arbejdsdag. Mit problem er nok lidt at jeg er perfektionist og samtidig ikke har særlig meget tålmodighed. Jeg ved at X er problemet, så jeg vil fikse X
NU i stedet for at gå igennem a, b og c. Når det så er en længerevarende process, så bliver jeg virkelig frustreret.
Mit tidligere job var jeg egentlig også glad for. Min chef var ret uorganiseret og han har muligvis taget credit for nogle af de ting jeg gjorde, men selve arbejdet nød jeg rigtig meget. Der var nogle svære ting socialt fordi en del af personalet var i kliker, men generelt, dag-til-dag, kunne jeg godt lide det.
Jeg kender en der arbejder sammen med min nu tidligere chef og han er ved at gå ud af sit gode skind fordi min tidl chef er så uorganiseret og bare smider ansvar videre til den næste i rækken, som så er ved at knække nakken på det. Så det er ikke et isoleret-mig problem.
Smiling_Goat skrev:Har du overvejet at tale med din leder om alt det der? Han har sagt, at nogen vil se dig fejle. Mærkelig ting at sige. Hvorfor siger han det? Hvem? Hvad skal du bruge oplysningen til?
Du skal sørge for at få bemanding, men alle er på 0-kontrakt, så hvordan forestiller han sig, at du skal gøre det? Har han et godt råd? Du modarbejdes af din medarbejder, og det gør det svært for dig at udføre dit arbejde. Har han et godt råd til, hvordan du håndterer hende? Kan du fratage hende de opgaver, hun ikke kan løfte? Du er ny leder, så selvfølgelig har du brug for sparring for at blive dygtig.
Jeg snakkede med min leder om at jeg føler hun aktivt modarbejder mig, hvilket afledte kommentaren om at nogle vil se mig fejle og bare venter på at jeg gør noget forkert. Jeg tror at det han prøvede at sige, var at min kollega pga. hendes glade personlighed og tendens til at medbringe baked goods på arbejdet, er ret vellidt. Hun ville gerne have haft mit job og fik nej. Hvis jeg så fejler, er det et indirekte "point" til hende. Det er sådan jeg tolkede det ud fra konteksten.
Han snakkede også om at "succession plan'e", fordi han ikke ser min kollega som en del af det. Så jeg er forholdsvis tryg i at hun ikke er på arbejdspladsen efter sommeren. Det er der bare lang tid til, når hun aktivt gør hvad hun kan for at smide mig under bussen indtil da.
Dog har jeg tænkt mig at snakke med min leder igen i morgen/Tirsdag, da det simpelthen ikke er holdbart at jeg skal være stresset over at min job kompetence åbenbart hænger sammen med hvor vidt 11 andre mennesker kan tage sig sammen til at arbejde (halvdelen er btw virkelig gode venner med min kollega, som modarbejder mig......). Jeg har efterspurgt folk til at dække den samme vagt 3 gange på skrift og 2 gange face to face som gruppe, mere 1:1 også. Jeg har spurgt fra det øjeblik jeg er blevet gjort opmærksom på, at behovet er der. Jeg kan vitterligt ikke gøre mere.
Min leder har tænkt sig at tage de her ting op med min kollega i hendes 1:1 review her i Februar. Han har selv overværet ting, som han ikke er tilfreds med og jeg kan komme med flere eksempler over hvor uduelig hun er. Jeg kan bare ikke gøre dele af hendes job for hende, når jeg har mit eget også. Hans råd var at holde alt formelt og "kill it with kindness" - jeg føler bare at jeg HAR prøvet at være venlig, men det hjælper altså ikke at være venlig når hun står klar til at stikke kniven i ryggen på mig. Eller hun vitterligt bare fordufter, når jeg prøver at snakke med hende eller give hende en opgave/samarbejde om tingene.
Så igen, jeg håber at tage en samtale mere med ham. Jeg føler bare at det er nr. 120 og at det bare udstiller mig som uduelig, når hun vedbliver at være et problem.