Faren med til første scanning (tryghedsscanning)?

[pinkmoon]

Min mand var med til scanningerne. Men han havde svært ved at navigerer i hvornår man deltager som mand, så det var noget vi snakkede om ved hver scanning, undersøgelse og konsultation.

Sålænge han tager med når du siger det er vigtigt for dig er der ingen alarmklokker der bimler hos mig.

[LaMariposa]

Personligt synes jeg klart, at han skal med. Det bliver måske lidt mere håndgribeligt, når han kan se det lillebitte hjerte slå på skærmen.

Derudover... Uden at ville male fanden på væggen, så er det bare rigtig rart at være to, hvis der på et tidspunkt viser sig at være noget, der ikke er som det skal være. Dels fordi I kan støtte hinanden, men også fordi det måske bliver underligt for ham bagefter, hvis han ikke har været med.

[FrkCherry]

Er det en scanning, du/I har købt jer til? Jeg spørger, fordi du skriver "tryghedsscanning" og "læge", samtidig med at du skriver "første scanning".

Så vidt jeg har forstået det, tilbyder det offentlige 2 scanninger, og det er ikke en læge, der foretager scanningen, med mindre der er bekymring for, om graviditeten forløber normalt.

Hvis det er en ekstra scanning, du/I selv har betalt, har I så ikke på forhånd snakket om, hvorfor I ønskede denne scanning?

Jeg forstår godt forvirringen. Jeg har selv været meget uforberedt og usikker på hvad der foregår hvornår og hvordan. Jeg troede tryghedsscanningen var noget man normalt gør i forhold til hvordan min læge forklarede det og at det var noget som blev gjort af lægen selv. Mine veninder tog også denne scanning med første barn. Men jeg blev selvfølgelig klogere.

[Kasper]

Ja, vi bor sammen men vi mødte først hinanden i starten af sommeren og han flyttede derefter ind allerede i slut august (efter hans ønske/initiativ).

Han er meget glad for struktur og systemer hverdagsting kører i. Så derfor vil han gerne have jeg sender ham mails med ting der ikke er urgent men som han skal tage stilling til. Så derfor sendte jeg spørgsmålet på en mail til ham da jeg fik tidspunktet for første scanning efter det første lægebesøg.

Wow.

Du skal tage en seriøs snak med ham, om hvad han tror, der kommer til at ske, når hans behov for struktur og systemer med stor sandsynlighed bliver sprængt i luften af kaos og uforudsigelighed, hvis I bliver forældre sammen.

Bagefter bør du sende ham en mail og foreslå, at han bliver udredt for neurodivergens.

[ajnaM]

Min mand anede ikke, hvad man tog med til og ikke tog med til. Vi var så heller ikke så gamle, men jeg tror også bare, det ligger lidt til ham (og måske også til mænd generelt) ikke at have den store interesse i graviditetens teknikaliteter.

Han gjorde alt, hvad jeg gerne ville have ham til - og vores barn var planlagt (omend den positive test kom i første omgang, og derfor tog min kæreste lidt på sengen alligevel ), så han ville gerne og alt det der. Men det til trods tror jeg oprigtigt ikke, han havde de store følelser om noget af det, der skete under graviditeten. Indkøb af alt muligt, fødselsforberedelse, navnediskussion, scanninger… Det virkede som om, han ikke helt kunne forholde sig til det. Sådan har han også senere italesat det.

Efterfølgende, da barnet kom, engagerede han sig 100%. Da vi fik barn nummer 2, var han også mere engageret undervejs i graviditeten- sandsynligvis fordi han nu vidste, hvad der kom ud i den anden ende så at sige.

Måske din kæreste bare har det lidt på samme måde. Tilsat lidt chok over tingenes tilstand? Det virker dog til, at jeres kommunikation er ekstra afgørende her - og jeg må indrømme, at jeg rynker lidt på panden over det med, at du skal sende ham mails. En ting er, at han har svært ved at forholde sig til det - men han skal helst ikke distancere sig fra dig/baby. I er nødt til at kunne tale sammen - ellers står I et svært sted, når baby kommer.

[Rapfisk]

Nu har du nok været til første scanning, men mit råd, som også gælder i andre situationer, hvis I bliver forældre sammen: Prøv at adskille, hvad du vil have ham til at gøre som far, og hvad du gerne vil have ham til at gøre for din skyld.

Han kan sagtens være interesseret uden at være til den scanning, og han kan sagtens blive en god far uden. Hvis du gerne ville have ham med til den (eller noget andet) for at han kunne vise, at han er engageret, så prøv at lægge det fra dig.

Hvis du omvendt gerne vil have ham med, fordi du har brug for støtten, så er det dét, du skal sige. Det er OGSÅ helt okay, det er bare noget andet.