abcd skrev:Grissebassen skrev:abcd skrev:Grissebassen skrev:Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.
Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.
Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.
Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.
Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.
Nej, for jeg kan ikke rigtigt bruge dine holdninger til, hvad jeg bør bekymre mig om og bruge min energi på til noget. Så det er dig, der spilder din tid ved at svare.
Det, jeg gerne vil høre, er fra folk, der har selv har erfaringer med forløb hos jordemoder og sundhedsplejerske, som kan fortælle mig lidt om, hvad jeg kan forvente af samarbejdet, så jeg bedre kan vurdere, hvordan jeg bedst selv indgår i det samarbejde på konstruktiv vis. Herunder hvilke detaljer, der er vigtige for dem at få med, samt hvad de skal bruge dem til. Det har jeg allerede fået et par gode bud på, samt hørt om andres erfaringer. Og som førstegangsgravid synes jeg giver mig brugbar indsigt i en helt ny verden og de nye samarbejder, jeg kun har begrænset tid til at finde mig til rette i.
Jeg kan ikke stoppe dig i at poste videre med dine holdninger til ovenstående. Men det er altså virkelig hverken brugbart eller særlig konstruktivt. Jeg er ret ligeglad med dine holdninger til, hvad du forestiller dig jeg bruger min energi på at bekymre mig om. Og jeg kan selv fint google mig til, hvor ofte der laves indberetninger i min kommune, hvis jeg vurderer, jeg kan bruge den information til noget. Eller ringe til en psykolog for den sags skyld, hvis bekymringerne mod forventning skulle begynde at fylde på en ukonstruktiv måde.