Terminstråd - alle er velkomne :)

[Grissebassen]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Nej, for jeg kan ikke rigtigt bruge dine holdninger til, hvad jeg bør bekymre mig om og bruge min energi på til noget. Så det er dig, der spilder din tid ved at svare.

Det, jeg gerne vil høre, er fra folk, der har selv har erfaringer med forløb hos jordemoder og sundhedsplejerske, som kan fortælle mig lidt om, hvad jeg kan forvente af samarbejdet, så jeg bedre kan vurdere, hvordan jeg bedst selv indgår i det samarbejde på konstruktiv vis. Herunder hvilke detaljer, der er vigtige for dem at få med, samt hvad de skal bruge dem til. Det har jeg allerede fået et par gode bud på, samt hørt om andres erfaringer. Og som førstegangsgravid synes jeg giver mig brugbar indsigt i en helt ny verden og de nye samarbejder, jeg kun har begrænset tid til at finde mig til rette i.

Jeg kan ikke stoppe dig i at poste videre med dine holdninger til ovenstående. Men det er altså virkelig hverken brugbart eller særlig konstruktivt. Jeg er ret ligeglad med dine holdninger til, hvad du forestiller dig jeg bruger min energi på at bekymre mig om. Og jeg kan selv fint google mig til, hvor ofte der laves indberetninger i min kommune, hvis jeg vurderer, jeg kan bruge den information til noget. Eller ringe til en psykolog for den sags skyld, hvis bekymringerne mod forventning skulle begynde at fylde på en ukonstruktiv måde.

[Zonta]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Det ved du jo reelt set ikke noget om (altså i forhold til underretninger. Tror godt Grisebassen ved, at man ikke bare fjerner børn).
Vores forløb hos kommunen var på baggrund af en underretning fra sundhedsplejersken pga. dårlig øjenkontakt, da ungen var 2 måneder. Der blev blandt andet iværksat en forældrekompetenceundersøgelse og i sådan et tilfælde ville jeg være ked af, at der stod usande ting, som kunne tolkes negativt.

[Grissebassen]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Vores forløb hos kommunen var på baggrund af en underretning fra sundhedsplejersken pga. dårlig øjenkontakt, da ungen var 2 måneder. Der blev blandt andet iværksat en forældrekompetenceundersøgelse og i sådan et tilfælde ville jeg være ked af, at der stod usande ting, som kunne tolkes negativt.

Hvor er det vildt, de laver en underretning på baggrund af dårlig øjenkontakt med barnet! Jeg troede, der skulle en del mere til, fx mistanke om vold eller misbrug, eller regulær omsorgssvigt. Dårlig øjenkontakt kan jo skyldes en hel masse ting. Fx er man er nervøs ved at have en sundhedsplejerske til at overvåge ens forældreevner.

[Grau]

Jeg håber, det er okay, at jeg joiner tråden. Jeg har termin den 28. juli, bor i Tyskland, er 36 år og det er første graviditet.

Jeg fik lavet sukkertest i dag hos lægen. Jeg var så tæt på at besvime lige til allersidst, da sygeplejersken havde taget mit blod, og resultatet lå også for højt.
Så nu skal jeg til en udvidet test om ca. 2 uger (som er fastende og med 2 timers ventetid, så måske den bare svarer til den normale danske? Den første her måtte jeg godt have spist morgenmad, men det nåede jeg ikke, og det var kun en times ventetid).

Det gør mig selvfølgelig lidt bekymret, men jeg må i gang med at google og finde ud af, hvad jeg så egentligt gør eller skal.

Er der nogen, der har haft graviditetssukkersyge eller måske ved, hvor jeg kan læse nærmere om det?

[Lulu]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Vores forløb hos kommunen var på baggrund af en underretning fra sundhedsplejersken pga. dårlig øjenkontakt, da ungen var 2 måneder. Der blev blandt andet iværksat en forældrekompetenceundersøgelse og i sådan et tilfælde ville jeg være ked af, at der stod usande ting, som kunne tolkes negativt.

Hvor er det vildt, de laver en underretning på baggrund af dårlig øjenkontakt med barnet! Jeg troede, der skulle en del mere til, fx mistanke om vold eller misbrug, eller regulær omsorgssvigt. Dårlig øjenkontakt kan jo skyldes en hel masse ting. Fx er man er nervøs ved at have en sundhedsplejerske til at overvåge ens forældreevner.

Men en underretning har ikke nødvendigvis noget at gøre med de sager man hører om i medierne.

Når der bliver foretaget en underretning er det fordi det åbner dørene for kommunen om tilbud som man ikke kan få uden.
Hvis der er mistanke om at dit barn er neurodivergent og skal udredes for dette (typisk autisme eller adhd) vil der også (ofte) blive lavet en underretning så du kan komme ind i systemet og kommunen kan hjælpe med nogle ting.
Underretninger kan også laves med og uden forældres samtykke.

Så en underretning i sig selv ville jeg ikke tage så tungt. Men jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil have ændret din journal. Jeg ville gøre det, hvis jeg kunne mærke det gav mig ondt i maven at have det stående. Ellers ville jeg bare lade det stå.

[Grissebassen]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Vores forløb hos kommunen var på baggrund af en underretning fra sundhedsplejersken pga. dårlig øjenkontakt, da ungen var 2 måneder. Der blev blandt andet iværksat en forældrekompetenceundersøgelse og i sådan et tilfælde ville jeg være ked af, at der stod usande ting, som kunne tolkes negativt.

Hvor er det vildt, de laver en underretning på baggrund af dårlig øjenkontakt med barnet! Jeg troede, der skulle en del mere til, fx mistanke om vold eller misbrug, eller regulær omsorgssvigt. Dårlig øjenkontakt kan jo skyldes en hel masse ting. Fx er man er nervøs ved at have en sundhedsplejerske til at overvåge ens forældreevner.

Men en underretning har ikke nødvendigvis noget at gøre med de sager man hører om i medierne.

Når der bliver foretaget en underretning er det fordi det åbner dørene for kommunen om tilbud som man ikke kan få uden.
Hvis der er mistanke om at dit barn er neurodivergent og skal udredes for dette (typisk autisme eller adhd) vil der også (ofte) blive lavet en underretning så du kan komme ind i systemet og kommunen kan hjælpe med nogle ting.
Underretninger kan også laves med og uden forældres samtykke.

Så en underretning i sig selv ville jeg ikke tage så tungt. Men jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil have ændret din journal. Jeg ville gøre det, hvis jeg kunne mærke det gav mig ondt i maven at have det stående. Ellers ville jeg bare lade det stå.

Jeg kan godt forstå din pointe. Men det ændrer desværre ikke på, at jeg stadig ville finde det enormt ubehageligt at være underlagt sådan en underretning. Skulle der være mistanker om diagnoser hos mit barn ville jeg da til en hver tid selv opsøge hjælp og håbe på, at de implicerede ville snakke med mig om det, inden de rendte til kommunen. Det synes jeg er et bedre udgangspunkt for både mig, barnet og relevante samarbejdspartnere end hvis nogen lavede en underretning uden min viden. Gør de det uden at snakke med forældrene først, ville jeg tolke det som et klart signal om manglende tillid til forældrenes evner.

[MOGA]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Vores forløb hos kommunen var på baggrund af en underretning fra sundhedsplejersken pga. dårlig øjenkontakt, da ungen var 2 måneder. Der blev blandt andet iværksat en forældrekompetenceundersøgelse og i sådan et tilfælde ville jeg være ked af, at der stod usande ting, som kunne tolkes negativt.

Hvor er det vildt, de laver en underretning på baggrund af dårlig øjenkontakt med barnet! Jeg troede, der skulle en del mere til, fx mistanke om vold eller misbrug, eller regulær omsorgssvigt. Dårlig øjenkontakt kan jo skyldes en hel masse ting. Fx er man er nervøs ved at have en sundhedsplejerske til at overvåge ens forældreevner.

Men en underretning har ikke nødvendigvis noget at gøre med de sager man hører om i medierne.

Når der bliver foretaget en underretning er det fordi det åbner dørene for kommunen om tilbud som man ikke kan få uden.
Hvis der er mistanke om at dit barn er neurodivergent og skal udredes for dette (typisk autisme eller adhd) vil der også (ofte) blive lavet en underretning så du kan komme ind i systemet og kommunen kan hjælpe med nogle ting.
Underretninger kan også laves med og uden forældres samtykke.

Så en underretning i sig selv ville jeg ikke tage så tungt. Men jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil have ændret din journal. Jeg ville gøre det, hvis jeg kunne mærke det gav mig ondt i maven at have det stående. Ellers ville jeg bare lade det stå.

Jeg kan godt forstå din pointe. Men det ændrer desværre ikke på, at jeg stadig ville finde det enormt ubehageligt at være underlagt sådan en underretning. Skulle der være mistanker om diagnoser hos mit barn ville jeg da til en hver tid selv opsøge hjælp og håbe på, at de implicerede ville snakke med mig om det, inden de rendte til kommunen. Det synes jeg er et bedre udgangspunkt for både mig, barnet og relevante samarbejdspartnere end hvis nogen lavede en underretning uden min viden. Gør de det uden at snakke med forældrene først, ville jeg tolke det som et klart signal om manglende tillid til forældrenes evner.

Man laver ikke underretninger uden forældrenes viden, med mindre det skyldes mistanke om vold eller overgreb. Så i sager om fx manglende øjenkontakt, så ville forældrene være inddraget i processen. Sundhedsplejersker har i øvrigt skærpet underretningspligt, så hvis de ser noget, der bekymrer, så har de pligt til at underrette.

I forhold til om der skal laves forældrekompetenceundersøgelse, så er det ikke noget man bør gå rundt og frygte. Sådan en koster snildt 150.000 kr, så typisk skal bekymringsniveauet være ret højt, reelt på kanten af anbringelse, før sådan en laves. En socialfaglig afdækning af familiens behov laves langt oftere, ligesom der også bliver lavet en del børnefaglige undersøgelser, både i sager om vold og overgreb, men også hvis man er meget bekymret for barnet.

[Grissebassen]

Jeg tænker at det er rigtig ubehageligt at blive indberettet og i sådan et tilfælde vil jeg gerne undgå “bare at forklare hvordan det hænger sammen”, da jeg i så fald vil bringes mig under nogle omstændigheder, hvor der allerede er sået tvivl om min troværdighed.

Men jeg har ikke lavet opslaget herinde for at diskutere, hvorfor jeg vil finde det ubehageligt at blive underlagt udredning af mine forældreevner, sat under øget opsyn eller indberettet til kommunen. Det tænker jeg giver sig selv for det fleste ikke er en rar situation at være i.

Det er virkelig sjældent at blive indberettet. Og selv hvis det sker, så kommer de jo ikke bare og fjerner barnet. Hvis jeg på en eller anden mystisk vis blev indberettet, så ville jeg stille og roligt tale med kommunen når de inviterede mig, og så kunne de ellers undersøge hvad de ville. Hvor mange børn er det lige der bliver fjernet fra middelklasse-forældre der opfører sig som fornuftige mennesker og har fint styr på deres liv? Det har jeg aldrig hørt om skulle være en ting.

Dejligt for dig, at du ville tage det stille og roligt. Det ville jeg ikke. Jeg ville finde det ekstremt ubehageligt.

Du bruger energi på at bekymre dig om noget der aldrig kommer til at ske. Det er spild af tid. Men jeg kan godt fornemme det ikke er det du vil høre.

Vores forløb hos kommunen var på baggrund af en underretning fra sundhedsplejersken pga. dårlig øjenkontakt, da ungen var 2 måneder. Der blev blandt andet iværksat en forældrekompetenceundersøgelse og i sådan et tilfælde ville jeg være ked af, at der stod usande ting, som kunne tolkes negativt.

Hvor er det vildt, de laver en underretning på baggrund af dårlig øjenkontakt med barnet! Jeg troede, der skulle en del mere til, fx mistanke om vold eller misbrug, eller regulær omsorgssvigt. Dårlig øjenkontakt kan jo skyldes en hel masse ting. Fx er man er nervøs ved at have en sundhedsplejerske til at overvåge ens forældreevner.

Men en underretning har ikke nødvendigvis noget at gøre med de sager man hører om i medierne.

Når der bliver foretaget en underretning er det fordi det åbner dørene for kommunen om tilbud som man ikke kan få uden.
Hvis der er mistanke om at dit barn er neurodivergent og skal udredes for dette (typisk autisme eller adhd) vil der også (ofte) blive lavet en underretning så du kan komme ind i systemet og kommunen kan hjælpe med nogle ting.
Underretninger kan også laves med og uden forældres samtykke.

Så en underretning i sig selv ville jeg ikke tage så tungt. Men jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil have ændret din journal. Jeg ville gøre det, hvis jeg kunne mærke det gav mig ondt i maven at have det stående. Ellers ville jeg bare lade det stå.

Jeg kan godt forstå din pointe. Men det ændrer desværre ikke på, at jeg stadig ville finde det enormt ubehageligt at være underlagt sådan en underretning. Skulle der være mistanker om diagnoser hos mit barn ville jeg da til en hver tid selv opsøge hjælp og håbe på, at de implicerede ville snakke med mig om det, inden de rendte til kommunen. Det synes jeg er et bedre udgangspunkt for både mig, barnet og relevante samarbejdspartnere end hvis nogen lavede en underretning uden min viden. Gør de det uden at snakke med forældrene først, ville jeg tolke det som et klart signal om manglende tillid til forældrenes evner.

Man laver ikke underretninger uden forældrenes viden, med mindre det skyldes mistanke om vold eller overgreb. Så i sager om fx manglende øjenkontakt, så ville forældrene være inddraget i processen. Sundhedsplejersker har i øvrigt skærpet underretningspligt, så hvis de ser noget, der bekymrer, så har de pligt til at underrette.

I forhold til om der skal laves forældrekompetenceundersøgelse, så er det ikke noget man bør gå rundt og frygte. Sådan en koster snildt 150.000 kr, så typisk skal bekymringsniveauet være ret højt, reelt på kanten af anbringelse, før sådan en laves. En socialfaglig afdækning af familiens behov laves langt oftere, ligesom der også bliver lavet en del børnefaglige undersøgelser, både i sager om vold og overgreb, men også hvis man er meget bekymret for barnet.

Tak for at uddybe mere detaljeret om de forskellige procedurer.

Jeg synes dog stadig ikke, det lyder som en specielt behagelig proces at være del i. Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen, der har oplevet det som en rar og tryg proces. Nu er jeg nok også farvet af generel mistillid til systemet. Selv har jeg fået af vide af flere læger, at jeg nok ikke burde få børn, når jeg vejer 10 kg for meget og har to stresssygemeldinger på bagen. Jeg kender nu mange mødre der både er tykke og har psykiske lidelser, som er fantastiske mødre med sunde normaltfungerende børn.

Så jeg vil helt sikkert helst være fri for at have kommunen indblandet i mit familieliv. Jeg tror jeg vil opleve processen ekstremt ubehagelig, og det er alt for nemt at mistolke problemer ind i noget, der ikke er et problem, som fx normal tykhed, stress og et afslappet forhold til at folk ryger lidt hash ved festlige lejligheder. Udfaldet skal nok ende lykkeligt. Men processen ønsker jeg ikke for min værste fjende, med mindre denne reelt skader sine børn.

[Zonta]

*Pipper lige ind* Efter MOGAs indlæg kan jeg se, at det ikke var en forældrekompetenceundersøgelse der blev iværksat hos os, men en børnefaglig undersøgelse Det er nogle år siden, så begreberne er ikke allesammen helt friske i erindringen.
Der var altså på intet tidspunkt tale om mulig anbringelse i vores situation, har jeg lige brug for at påpege

Og vores sundhedsplejerske lavede heller ikke underretningen bag vores ryg. Det var mere nogle andre ting vi strittede på dengang.

[englishchannel]

Jeg håber, det er okay, at jeg joiner tråden. Jeg har termin den 28. juli, bor i Tyskland, er 36 år og det er første graviditet.

Jeg fik lavet sukkertest i dag hos lægen. Jeg var så tæt på at besvime lige til allersidst, da sygeplejersken havde taget mit blod, og resultatet lå også for højt.
Så nu skal jeg til en udvidet test om ca. 2 uger (som er fastende og med 2 timers ventetid, så måske den bare svarer til den normale danske? Den første her måtte jeg godt have spist morgenmad, men det nåede jeg ikke, og det var kun en times ventetid).

Det gør mig selvfølgelig lidt bekymret, men jeg må i gang med at google og finde ud af, hvad jeg så egentligt gør eller skal.

Er der nogen, der har haft graviditetssukkersyge eller måske ved, hvor jeg kan læse nærmere om det?

Jeg har haft graviditetssukkersyge i begge mine graviditeter, og jeg vil sige, at det er mere besværligt end farligt, når det bliver opdaget og behandlet i tide.

Hvis du har det, kommer du til at skulle ændre din kost indtil barnet er født. Du skal skære voldsomt ned på kulhydrater, og øge indtaget af protein og fedt for at holde dit blodsukker stabilt. Jeg ved ikke, hvordan man gør i Tyskland, men i Danmark får man et blodsukkerapparat og så skal man registrere sine målinger på en hjemmeside, hvor dine tal også monitoreres af sundhedspersonalet. Har du svært ved at holde blodsukkeret stabilt ved kosten alene, bliver du sat på noget medicin, der stabiliserer det.

I Danmark medfører diagnosen nogle begrænsninger ift. fødslen, hvor man ikke må føde hjemme eller i vand. Jeg ved ikke, om der er lignende restriktioner i Tyskland.

Hvis du har det, vil du formentlig få at vide, at diagnosen øger risikoen for en masse grimme ting, herunder både din egen og barnets død. Dette er KUN tilfældet, hvis man går meget længe med ubehandlet sukkersyge, hvilket man ikke gør i den vestlige verden, hvor vi løbende screener for det. Velmonitoreret og velbehandlet graviditetssukkersyge er IKKE farligt.

Held og lykke med det hele. Du er velkommen til at stille mig flere spørgsmål, hvis der er noget konkret, du vil vide

[Zonta]

Jeg håber, det er okay, at jeg joiner tråden. Jeg har termin den 28. juli, bor i Tyskland, er 36 år og det er første graviditet.

Jeg fik lavet sukkertest i dag hos lægen. Jeg var så tæt på at besvime lige til allersidst, da sygeplejersken havde taget mit blod, og resultatet lå også for højt.
Så nu skal jeg til en udvidet test om ca. 2 uger (som er fastende og med 2 timers ventetid, så måske den bare svarer til den normale danske? Den første her måtte jeg godt have spist morgenmad, men det nåede jeg ikke, og det var kun en times ventetid).

Det gør mig selvfølgelig lidt bekymret, men jeg må i gang med at google og finde ud af, hvad jeg så egentligt gør eller skal.

Er der nogen, der har haft graviditetssukkersyge eller måske ved, hvor jeg kan læse nærmere om det?

Jeg havde også graviditetssukkersyge, da jeg var gravid. Det blev konstateret omkring uge 28 (jeg havde termin 13/8 dengang). Endte med at få sat fødslen i gang fordi min dreng var stor, men udover at det er mest irriterende, var det ikke et stort problem. Jeg får testet mit langtidsblodsukker en gang om året for at holde øje med om jeg udvikler diabetes 2. I Danmark bliver man tilknyttet en decideret diabetesjordemoder og de er selvfølgelig obs på om man skal have insulin eller kan nøjes med at kostregulere. Og så er der risiko for store børn, så der bliver man også fulgt lidt ekstra.

Det var træls, men jeg bekymrede mig egentlig ikke så frygtelig meget dengang.

[Grau]

Tak begge!

[Grau]

Så sidder jeg på en diabetesklinik og venter på sidste blodprøve for at få be- eller afkræftet diabetes. Jeg håber i hvert fald, det er den endelige prøve.
Jeg har dog ingen anelse om, hvad der sker, hvis jeg har det - jeg håber de giver noget vejledning, for jeg har godt nok været stresset over mad de sidste par uger.

[Grau]

Jeg sneg mig under de tal, der ville have betydet diabetes!

Lægen rådede stadig til nul juice, sodavand, slik og hvidt brød, og anbefalede fuldkorn, så det retter jeg mig efter.
Men jeg er lidt lettet alligevel, selvom jeg lå lige på grænsen. Jeg tænker dog, jeg havde fået mere vejledning, hvis tallene lige var 5 højere.

[Zonta]

Jeg sneg mig under de tal, der ville have betydet diabetes!

Lægen rådede stadig til nul juice, sodavand, slik og hvidt brød, og anbefalede fuldkorn, så det retter jeg mig efter.
Men jeg er lidt lettet alligevel, selvom jeg lå lige på grænsen. Jeg tænker dog, jeg havde fået mere vejledning, hvis tallene lige var 5 højere.

I Danmark er jeg ret sikker på, at alt under 8 er super, mellem 8 og 9 får man en ekstra glukosebelastning og over 9 har man diabetes. Det er vist ret firkantet