Lulu skrev:Hvad er jeres erfaring med at sige op uden at have et nyt job på hånden? Hvordan fungerer det ift a-kasse etc? (Jeg kender reglerne, mere hvordan I har opkevet at vlive behandlet).
Og hvordan føler I det har påvirket jeres videre arbejdsliv? Har det været nemmere/sværere at finde et nyt job?
Jeg gjorde det. A-kassen sagde ikke noget - konstaterede bare at jeg jo nok skulle finde noget andet. Det samme faktisk med jobcenteret. Man kommer selvfølgelig i karantæne.
Til de samtaler jeg var til var folk overraskede (jeg skrev ikke i min ansøgning at jeg var stoppet). Men jeg synes faktisk at det var ret nemt at dreje det til noget positivt - "jeg er handlekraftig og tør gøre noget aktivt for at ændre min situation, hvis jeg ikke er glad". De fleste kunne forstå at det var svært at finde tid og energi til at søge videre når man havde små børn, og synes at det var modigt bare at sige op.
Det tog mig 1.5 måned at finde noget nyt, så for mig var det en super prioritering, og tror ikke det betød noget om jeg havde et job eller ej - men jeg havde mere tid til at skrive ansøgninger, og skulle ikke stresse over tiden til at gå til samtaler.
Jeg havde så også et fint forhold til min gamle chef, og havde derved en god reference, som jeg ikke ville have haft hvis jeg stadig var ansat.