Jobjagter-tråden

[Julledyret]

Hvordan gør I andre i arbejde det her?

Jeg har lige skrevet en ansøgning. Det tog mig 2,5-3 timer.. Og det er den tid det plejer at tage mig at skrive sådan en.

Hvordan når man det i hverdagen? Jeg har jo nærmest bare skrevet ansøgning fra jeg kom hjem, og om lidt skal jeg i seng

Jeg havde egentligt planer om at skrive en ansøgning om dagen, men det synes jeg da ærligt talt ikke virker så tiltalende lige nu. Så kan jeg jo ikke lave andet.

Jeg tager lige det her frem igen.

Min metode er, at tjekke jobopslag en-to gange om ugen, så jeg ved hvilke der skal søges, når jeg kommer til weekenden. Jeg sorterer dem efter ansøgningsfrist og interesse, da jeg har erfaret, at jeg langt fra kunne nå at sende til alle de opslag, der har været her i foråret/forsommeren.

Jeg genbruger en del i mine ansøgninger, men skal jo alligevel bruge tid på at finpudse i forhold til den enkelte stilling og virksomhed. Så jeg bruger som minimum 1 time på hver ansøgning og som oftest mere.

Det er benhårdt, at søge nyt job mens man er i enstilling allerede. For mig har det hjulpet, at systematisere processen og acceptere, at jeg ikke når at skrive ansøgninger i hverdagen fordi der sker så meget andet, når jeg har fri.

Held og lykke med at finde din vej i jobsøgningen!

[Julledyret]

Hvor ved i fra hvor mange ansøgere der er til de jobs i søger? Det ved jeg ingenting om

Der er som du kan høre en del virksomheder, der oplyser ansøgerantallet i afslaget eller til selve samtalen.

Det gør en lille forskel for mig om der har været 17 (jeg blev næsten målløs!) eller over 180 om at søge stillingen, jeg er blevet kaldt til samtale om. De fleste steder er der omkring 130-200 ansøgere, så det gør det jo også lettere at forstå, det kan være svært at komme gennem nåleøjet.

Har jeg været til samtale, så spørger jeg også altid hvor mange de har til samtale, hvis ikke de nævner det selv. Jeg kan godt lide, at vide hvor "særlig udvalgt" jeg er og hvor stor konkurrencen er i den type jobs jeg søger.

[solstråle]

Hejsa.
Jeg melder mig lige ind i tråden. Jeg er nyuddannet og har derfor (kun) været jobsøgende i 1 måned nu, men søgte også jobs 2-3 måneder før jeg var færdiguddannet - tænk nu, hvis man havde et job den dag, man var færdig!
Derfor føler jeg, at jeg har været ledig i en evighed. Hold op hvor er det bare frustrerende at være ledig! Troede ikke det ville være så hårdt og påvirke en så meget psykisk.

[kattekonen]

Hvor ved i fra hvor mange ansøgere der er til de jobs i søger? Det ved jeg ingenting om

Der er som du kan høre en del virksomheder, der oplyser ansøgerantallet i afslaget eller til selve samtalen.

Det gør en lille forskel for mig om der har været 17 (jeg blev næsten målløs!) eller over 180 om at søge stillingen, jeg er blevet kaldt til samtale om. De fleste steder er der omkring 130-200 ansøgere, så det gør det jo også lettere at forstå, det kan være svært at komme gennem nåleøjet.

Har jeg været til samtale, så spørger jeg også altid hvor mange de har til samtale, hvis ikke de nævner det selv. Jeg kan godt lide, at vide hvor "særlig udvalgt" jeg er og hvor stor konkurrencen er i den type jobs jeg søger.

Det skal så lige siges at de stillinger jeg søger - hvor der kun er 17 ansøgere - vil ikke kunne bestrides af en nyuddannet. Det vil kræve mange års erfaring, og folk i min branche kan bare godt lide at sidde længe i deres stilling, så de flytter ikke en hel masse rundt. Jeg tror der er væsentligt flere ansøgere til stillinger hvor de nyuddannede har mulighed for at få foden indenfor.

Men når der nu kun er 17 ansøgere, er det så meget desto hårdere ikke at få nogen af de jobs man har været til samtale hos.

[kattekonen]

Hvor ved i fra hvor mange ansøgere der er til de jobs i søger? Det ved jeg ingenting om

Der er som du kan høre en del virksomheder, der oplyser ansøgerantallet i afslaget eller til selve samtalen.

Det gør en lille forskel for mig om der har været 17 (jeg blev næsten målløs!) eller over 180 om at søge stillingen, jeg er blevet kaldt til samtale om. De fleste steder er der omkring 130-200 ansøgere, så det gør det jo også lettere at forstå, det kan være svært at komme gennem nåleøjet.

Har jeg været til samtale, så spørger jeg også altid hvor mange de har til samtale, hvis ikke de nævner det selv. Jeg kan godt lide, at vide hvor "særlig udvalgt" jeg er og hvor stor konkurrencen er i den type jobs jeg søger.

Det skal så lige siges at de stillinger jeg søger - hvor der kun er 17 ansøgere - ikke vil kunne bestrides af en nyuddannet. Det vil kræve mange års erfaring, og folk i min branche kan bare godt lide at sidde længe i deres stilling, så de flytter ikke en hel masse rundt. Jeg tror der er væsentligt flere ansøgere til stillinger hvor de nyuddannede har mulighed for at få foden indenfor.

Men når der nu kun er 17 ansøgere, er det så meget desto hårdere ikke at få nogen af de jobs man har været til samtale hos.

[Julledyret]

Hvor ved i fra hvor mange ansøgere der er til de jobs i søger? Det ved jeg ingenting om

Der er som du kan høre en del virksomheder, der oplyser ansøgerantallet i afslaget eller til selve samtalen.

Det gør en lille forskel for mig om der har været 17 (jeg blev næsten målløs!) eller over 180 om at søge stillingen, jeg er blevet kaldt til samtale om. De fleste steder er der omkring 130-200 ansøgere, så det gør det jo også lettere at forstå, det kan være svært at komme gennem nåleøjet.

Har jeg været til samtale, så spørger jeg også altid hvor mange de har til samtale, hvis ikke de nævner det selv. Jeg kan godt lide, at vide hvor "særlig udvalgt" jeg er og hvor stor konkurrencen er i den type jobs jeg søger.

Det skal så lige siges at de stillinger jeg søger - hvor der kun er 17 ansøgere - vil ikke kunne bestrides af en nyuddannet. Det vil kræve mange års erfaring, og folk i min branche kan bare godt lide at sidde længe i deres stilling, så de flytter ikke en hel masse rundt. Jeg tror der er væsentligt flere ansøgere til stillinger hvor de nyuddannede har mulighed for at få foden indenfor.

Men når der nu kun er 17 ansøgere, er det så meget desto hårdere ikke at få nogen af de jobs man har været til samtale hos.

Ja, jeg er godt klar over der er stor forskel på, hvilken type stilling der er tale om. Jeg søger administrative kontorjobs, og derfor blev jeg overrasket over jeg til en samtale var én ud af 17, når det jeg ellers har hørt er, at der nærmere er 200 ansøgere.

Jeg synes egentlig det er mest hårdt at få afslag, når jeg har været til samtaler, hvor der har været test involveret. Fordi jeg i den sammenhæng giver ret meget af mig selv og det til tider bliver meget personligt, og det så er ekstra skuffende ikke at blive valgt.

Uanset hvad så er det bare aldrig fedt, at få et afslag efter en samtale, hvor man gerne ville have haft jobbet.

[kattekonen]

Hvor ved i fra hvor mange ansøgere der er til de jobs i søger? Det ved jeg ingenting om

Der er som du kan høre en del virksomheder, der oplyser ansøgerantallet i afslaget eller til selve samtalen.

Det gør en lille forskel for mig om der har været 17 (jeg blev næsten målløs!) eller over 180 om at søge stillingen, jeg er blevet kaldt til samtale om. De fleste steder er der omkring 130-200 ansøgere, så det gør det jo også lettere at forstå, det kan være svært at komme gennem nåleøjet.

Har jeg været til samtale, så spørger jeg også altid hvor mange de har til samtale, hvis ikke de nævner det selv. Jeg kan godt lide, at vide hvor "særlig udvalgt" jeg er og hvor stor konkurrencen er i den type jobs jeg søger.

Det skal så lige siges at de stillinger jeg søger - hvor der kun er 17 ansøgere - vil ikke kunne bestrides af en nyuddannet. Det vil kræve mange års erfaring, og folk i min branche kan bare godt lide at sidde længe i deres stilling, så de flytter ikke en hel masse rundt. Jeg tror der er væsentligt flere ansøgere til stillinger hvor de nyuddannede har mulighed for at få foden indenfor.

Men når der nu kun er 17 ansøgere, er det så meget desto hårdere ikke at få nogen af de jobs man har været til samtale hos.

Ja, jeg er godt klar over der er stor forskel på, hvilken type stilling der er tale om. Jeg søger administrative kontorjobs, og derfor blev jeg overrasket over jeg til en samtale var én ud af 17, når det jeg ellers har hørt er, at der nærmere er 200 ansøgere.

Jeg synes egentlig det er mest hårdt at få afslag, når jeg har været til samtaler, hvor der har været test involveret. Fordi jeg i den sammenhæng giver ret meget af mig selv og det til tider bliver meget personligt, og det så er ekstra skuffende ikke at blive valgt.

Uanset hvad så er det bare aldrig fedt, at få et afslag efter en samtale, hvor man gerne ville have haft jobbet.

Det er sjovt at du lige nævner det med tests - for alle de gange jeg har fået afslag, har det været fordi jeg har klaret testene for dårligt i forhold til de andre ansøgere. Personlighedstestene lægger de ikke så meget vægt på, men hvor hurtigt man på 4 min. kan besvare problemstillinger indenfor regneteknik, sprogforståelse og rummelig intelligens, det har jeg kun oplevet har rigtig, rigtig stort udfald for om du får tilbudt jobbet.

Faktisk skal du helst score højt i alle kategorier. Det er virkelig et hårdt slag i ansigtet, fordi jeg nærmer mig de 40 år, og selv om jeg da har taget videreuddannelse, så kan jeg mærke at jeg ikke er så hurtig i hovedet, som da jeg var 23 år til at løse nye problemstillinger under så stort et tidspres. Til gengæld har jeg en masse menneskelige kompetencer og erfaring med alderen, men det er som om det slet ikke giver værdi for en arbejdsgiver i min sektor. To gange har jeg oplevet direkte at dumpe testen, hvor den simpelthen var for dårlig. Og en enkelt gang er jeg blevet fravalgt fordi de bare havde valgt den ansøger som havde den højeste samlede score. Oprindeligt var tests vel bare et supplement, men efterhånden som kravene stiger på arbejdsmarkedet, kan de fleste kandidater gennemføre en god jobsamtale, så de er faktisk mit indtryk at testene vægter meget højt.

Til en enkelt samtale oplevede jeg at der var 6 tests. Hvor jeg også skulle testes i engelsk, d.v.s. skulle høre lydfiler på 5 min på engelsk om et eller andet politisk eller samfundsmæssigt, hvorefter jeg så skulle besvare en multiple choice test om det de talte om.

Jeg har faktisk flere kolleger som helt lader være med at søge jobs, men lever med det de har, eller forsøger at finde jobs via netværk, simpelthen fordi de ikke kan overskue at skulle testes, og fordi de føler sig nedværdiget ved en lav score. Så på den måde må jeg være meget optimistisk eller måske bare meget dum, når jeg igen og igen lader mig slå oven i hovedet på grund af et afslag efter et middelmådigt testresultat.

[Wunder8]

Jeg har lige talt med min a-kasse og er faktisk lidt forarget. Kort fortalt så ringer jeg for at spørge om noget vedr. feriemelding, da jeg har fået en del forskelligt at vide ift. min karensperiode (eller "venteperiode" som det også hedder). Jeg ved jo godt, man skal melde ferie, hvis man er bortrejst - men idet ferieperioden delvist dækker over min venteperiode (hvor jeg ikke er berettiget til dagpenge), og min sag stadig er under behandling, var jeg simpelthen i tvivl og ringede. En god ting, skulle man mene.

Jeg synes, jeg er et venligt menneske - også i telefonen - og jeg ringede vitterligt i et forsøg på at FORSTÅ proceduren - men hende jeg taler med begynder nærmest at anklage mig for at ville lave socialt bedrageri Jeg var virkeligt sådan "WTF". Altså hvis jeg ville snyde systemet, ville jeg nok ikke RINGE og gøre opmærksom på min forestående ferie Men hun siger ordret, at: "... nu tager jeg ikke noter og vi optager ikke den her samtale, men jeg ville være MEGET forsigtig med at tale om ikke at melde ferie, hvis jeg var dig. Vi holder altså øje og tager stikprøver". Når jeg prøver at forklare mig, så er hun bare sådan "Ja, jeg siger det jo bare. Du bliver trukket i ALLE dine penge, hvis du snyder."

Mm, ja, jeg nævnte det, fordi jeg stillede et SPØRGSMÅL. Ej, bare at skrive om det her, gør mig arrig. Jeg har arbejdet hele mit voksne liv og er regelret som var der ingen morgendag. Det er bare sindssygt ubehageligt at blive mødt med sådan en mistillid. Øv.

[avdotja]

...
Det er sjovt at du lige nævner det med tests - for alle de gange jeg har fået afslag, har det været fordi jeg har klaret testene for dårligt i forhold til de andre ansøgere. Personlighedstestene lægger de ikke så meget vægt på, men hvor hurtigt man på 4 min. kan besvare problemstillinger indenfor regneteknik, sprogforståelse og rummelig intelligens, det har jeg kun oplevet har rigtig, rigtig stort udfald for om du får tilbudt jobbet.

Faktisk skal du helst score højt i alle kategorier. Det er virkelig et hårdt slag i ansigtet, fordi jeg nærmer mig de 40 år, og selv om jeg da har taget videreuddannelse, så kan jeg mærke at jeg ikke er så hurtig i hovedet, som da jeg var 23 år til at løse nye problemstillinger under så stort et tidspres. Til gengæld har jeg en masse menneskelige kompetencer og erfaring med alderen, men det er som om det slet ikke giver værdi for en arbejdsgiver i min sektor. To gange har jeg oplevet direkte at dumpe testen, hvor den simpelthen var for dårlig. Og en enkelt gang er jeg blevet fravalgt fordi de bare havde valgt den ansøger som havde den højeste samlede score. Oprindeligt var tests vel bare et supplement, men efterhånden som kravene stiger på arbejdsmarkedet, kan de fleste kandidater gennemføre en god jobsamtale, så de er faktisk mit indtryk at testene vægter meget højt.

Til en enkelt samtale oplevede jeg at der var 6 tests. Hvor jeg også skulle testes i engelsk, d.v.s. skulle høre lydfiler på 5 min på engelsk om et eller andet politisk eller samfundsmæssigt, hvorefter jeg så skulle besvare en multiple choice test om det de talte om.

Jeg har faktisk flere kolleger som helt lader være med at søge jobs, men lever med det de har, eller forsøger at finde jobs via netværk, simpelthen fordi de ikke kan overskue at skulle testes, og fordi de føler sig nedværdiget ved en lav score. Så på den måde må jeg være meget optimistisk eller måske bare meget dum, når jeg igen og igen lader mig slå oven i hovedet på grund af et afslag efter et middelmådigt testresultat.

Det lyder da helt vildt Det er godt nok et par år siden, jeg sidst søgte job, men det tætteste jeg har været på en test, var en enkelt (forholdvis simpel, de ville vist bare tjekke man kunne lidt simpelt vba og havde en basal programmeringsforståelse) case/opgave der skulle løses derhjemme - og det er ikke fordi jeg ikke har haft min del af samtaler

Jeg har typisk søgt job i data/programmering/statistik/modelleringsfeltet, hvor der ellers burde være rig mulighed for at teste tekniske færdigheder. Vil du afsløre hvilket felt du søger indenfor?

[kattekonen]

...
Det er sjovt at du lige nævner det med tests - for alle de gange jeg har fået afslag, har det været fordi jeg har klaret testene for dårligt i forhold til de andre ansøgere. Personlighedstestene lægger de ikke så meget vægt på, men hvor hurtigt man på 4 min. kan besvare problemstillinger indenfor regneteknik, sprogforståelse og rummelig intelligens, det har jeg kun oplevet har rigtig, rigtig stort udfald for om du får tilbudt jobbet.

Faktisk skal du helst score højt i alle kategorier. Det er virkelig et hårdt slag i ansigtet, fordi jeg nærmer mig de 40 år, og selv om jeg da har taget videreuddannelse, så kan jeg mærke at jeg ikke er så hurtig i hovedet, som da jeg var 23 år til at løse nye problemstillinger under så stort et tidspres. Til gengæld har jeg en masse menneskelige kompetencer og erfaring med alderen, men det er som om det slet ikke giver værdi for en arbejdsgiver i min sektor. To gange har jeg oplevet direkte at dumpe testen, hvor den simpelthen var for dårlig. Og en enkelt gang er jeg blevet fravalgt fordi de bare havde valgt den ansøger som havde den højeste samlede score. Oprindeligt var tests vel bare et supplement, men efterhånden som kravene stiger på arbejdsmarkedet, kan de fleste kandidater gennemføre en god jobsamtale, så de er faktisk mit indtryk at testene vægter meget højt.

Til en enkelt samtale oplevede jeg at der var 6 tests. Hvor jeg også skulle testes i engelsk, d.v.s. skulle høre lydfiler på 5 min på engelsk om et eller andet politisk eller samfundsmæssigt, hvorefter jeg så skulle besvare en multiple choice test om det de talte om.

Jeg har faktisk flere kolleger som helt lader være med at søge jobs, men lever med det de har, eller forsøger at finde jobs via netværk, simpelthen fordi de ikke kan overskue at skulle testes, og fordi de føler sig nedværdiget ved en lav score. Så på den måde må jeg være meget optimistisk eller måske bare meget dum, når jeg igen og igen lader mig slå oven i hovedet på grund af et afslag efter et middelmådigt testresultat.

Det lyder da helt vildt Det er godt nok et par år siden, jeg sidst søgte job, men det tætteste jeg har været på en test, var en enkelt (forholdvis simpel, de ville vist bare tjekke man kunne lidt simpelt vba og havde en basal programmeringsforståelse) case/opgave der skulle løses derhjemme - og det er ikke fordi jeg ikke har haft min del af samtaler

Jeg har typisk søgt job i data/programmering/statistik/modelleringsfeltet, hvor der ellers burde være rig mulighed for at teste tekniske færdigheder. Vil du afsløre hvilket felt du søger indenfor?

Jeg søger i finanssektoren - der er de fleste banker gået fuldstændig amok i tests. Og det mærkelig er at min mand arbejder indenfor IT/Programmering/Softwareudvikling og tjener 10.000 kr. mere end mig om måneden, og han har aldrig oplevet at blive testet til en jobsamtale. Og der har kun været én enkelt samtale inden han fik tilbudt jobbet.

[kattekonen]

...
Det er sjovt at du lige nævner det med tests - for alle de gange jeg har fået afslag, har det været fordi jeg har klaret testene for dårligt i forhold til de andre ansøgere. Personlighedstestene lægger de ikke så meget vægt på, men hvor hurtigt man på 4 min. kan besvare problemstillinger indenfor regneteknik, sprogforståelse og rummelig intelligens, det har jeg kun oplevet har rigtig, rigtig stort udfald for om du får tilbudt jobbet.

Faktisk skal du helst score højt i alle kategorier. Det er virkelig et hårdt slag i ansigtet, fordi jeg nærmer mig de 40 år, og selv om jeg da har taget videreuddannelse, så kan jeg mærke at jeg ikke er så hurtig i hovedet, som da jeg var 23 år til at løse nye problemstillinger under så stort et tidspres. Til gengæld har jeg en masse menneskelige kompetencer og erfaring med alderen, men det er som om det slet ikke giver værdi for en arbejdsgiver i min sektor. To gange har jeg oplevet direkte at dumpe testen, hvor den simpelthen var for dårlig. Og en enkelt gang er jeg blevet fravalgt fordi de bare havde valgt den ansøger som havde den højeste samlede score. Oprindeligt var tests vel bare et supplement, men efterhånden som kravene stiger på arbejdsmarkedet, kan de fleste kandidater gennemføre en god jobsamtale, så de er faktisk mit indtryk at testene vægter meget højt.

Til en enkelt samtale oplevede jeg at der var 6 tests. Hvor jeg også skulle testes i engelsk, d.v.s. skulle høre lydfiler på 5 min på engelsk om et eller andet politisk eller samfundsmæssigt, hvorefter jeg så skulle besvare en multiple choice test om det de talte om.

Jeg har faktisk flere kolleger som helt lader være med at søge jobs, men lever med det de har, eller forsøger at finde jobs via netværk, simpelthen fordi de ikke kan overskue at skulle testes, og fordi de føler sig nedværdiget ved en lav score. Så på den måde må jeg være meget optimistisk eller måske bare meget dum, når jeg igen og igen lader mig slå oven i hovedet på grund af et afslag efter et middelmådigt testresultat.

Det lyder da helt vildt Det er godt nok et par år siden, jeg sidst søgte job, men det tætteste jeg har været på en test, var en enkelt (forholdvis simpel, de ville vist bare tjekke man kunne lidt simpelt vba og havde en basal programmeringsforståelse) case/opgave der skulle løses derhjemme - og det er ikke fordi jeg ikke har haft min del af samtaler

Jeg har typisk søgt job i data/programmering/statistik/modelleringsfeltet, hvor der ellers burde være rig mulighed for at teste tekniske færdigheder. Vil du afsløre hvilket felt du søger indenfor?

Jeg søger i finanssektoren - der er de fleste banker gået fuldstændig amok i tests. Og det mærkelige er, at min mand arbejder indenfor IT/Programmering/Softwareudvikling og tjener 10.000 kr. mere end mig om måneden, og han har aldrig oplevet at blive testet til en jobsamtale. Og der har kun været én enkelt samtale inden han fik tilbudt jobbet.

[avdotja]

Mærkeligt. Jeg har ellers også tidligere søgt en del stillinger i finanssektoren, men stillingerne har nok været mere beslægtet med din mands område. Jeg ved fra mit eget firma at det kan være problematisk bare at få et par kvalificerede ansøgere, så det kan være at det simpelthen ikke er nødvendigt med den ekstra udskillelse, som test giver adgang til

[lillebjoern]

Jeg er vist blevet tilbudt en stilling som videnskabelig assistent på mit gamle arbejde, hvor jeg var studentermedhjælpe Jeg tør ikke rigtig tro på det. Min gamle kollega sagde at hun var næsten hundrede procent sikker - "at hun ikke kunne se, hvad problemet skulle være", men hun talte en del om økonomien og en projektleder, der sad lidt på pengene. Men at projektlederen havde læst mit CV og sagt at jeg så meget spændende ud og at jeg helt sikkert skulle ind til en samtale. Så det skal jeg i midt august- de går desværre begge på ferie fra i dag og frem til august, så jeg må desværre vente og dermed også søge x antal jobs pga. dagpenge. Jeg er simpelthen så spændt, men jeg tør ikke rigtig tro på det Der kan gå så mange ting galt, og lige pludselig kan de finde ud af, at de ikke har brug for en assistent alligevel. Nu må tiden bare gerne gå hurtigt... Men skal stadig sørge for at nyde måske den sidste lange ferie jeg får i mange, mange år. Gud, hvor jeg håber! Det er vitterligt drømmejobbet.

[lillebjoern]

Hejsa.
Jeg melder mig lige ind i tråden. Jeg er nyuddannet og har derfor (kun) været jobsøgende i 1 måned nu, men søgte også jobs 2-3 måneder før jeg var færdiguddannet - tænk nu, hvis man havde et job den dag, man var færdig!
Derfor føler jeg, at jeg har været ledig i en evighed. Hold op hvor er det bare frustrerende at være ledig! Troede ikke det ville være så hårdt og påvirke en så meget psykisk.

Jeg står i samme situation. Søgte også en milliard jobs imens jeg skrev speciale. Derfor føler man sig bare ekstra ledig, selvom jeg reelt set kun har været ledig i 30 dage. Det er vanvittigt hårdt, men "i det mindste" er det i sommerperioden, hvor mange i ens omgangskreds også har ferie, og så føles det ikke så slemt, synes jeg. Gruer for når hverdagen træder ind.

[englishchannel]

Hvor ved i fra hvor mange ansøgere der er til de jobs i søger? Det ved jeg ingenting om

Der er som du kan høre en del virksomheder, der oplyser ansøgerantallet i afslaget eller til selve samtalen.

Det gør en lille forskel for mig om der har været 17 (jeg blev næsten målløs!) eller over 180 om at søge stillingen, jeg er blevet kaldt til samtale om. De fleste steder er der omkring 130-200 ansøgere, så det gør det jo også lettere at forstå, det kan være svært at komme gennem nåleøjet.

Har jeg været til samtale, så spørger jeg også altid hvor mange de har til samtale, hvis ikke de nævner det selv. Jeg kan godt lide, at vide hvor "særlig udvalgt" jeg er og hvor stor konkurrencen er i den type jobs jeg søger.

Det skal så lige siges at de stillinger jeg søger - hvor der kun er 17 ansøgere - vil ikke kunne bestrides af en nyuddannet. Det vil kræve mange års erfaring, og folk i min branche kan bare godt lide at sidde længe i deres stilling, så de flytter ikke en hel masse rundt. Jeg tror der er væsentligt flere ansøgere til stillinger hvor de nyuddannede har mulighed for at få foden indenfor.

Men når der nu kun er 17 ansøgere, er det så meget desto hårdere ikke at få nogen af de jobs man har været til samtale hos.

Ja, jeg er godt klar over der er stor forskel på, hvilken type stilling der er tale om. Jeg søger administrative kontorjobs, og derfor blev jeg overrasket over jeg til en samtale var én ud af 17, når det jeg ellers har hørt er, at der nærmere er 200 ansøgere.

Jeg synes egentlig det er mest hårdt at få afslag, når jeg har været til samtaler, hvor der har været test involveret. Fordi jeg i den sammenhæng giver ret meget af mig selv og det til tider bliver meget personligt, og det så er ekstra skuffende ikke at blive valgt.

Uanset hvad så er det bare aldrig fedt, at få et afslag efter en samtale, hvor man gerne ville have haft jobbet.

Det er sjovt at du lige nævner det med tests - for alle de gange jeg har fået afslag, har det været fordi jeg har klaret testene for dårligt i forhold til de andre ansøgere. Personlighedstestene lægger de ikke så meget vægt på, men hvor hurtigt man på 4 min. kan besvare problemstillinger indenfor regneteknik, sprogforståelse og rummelig intelligens, det har jeg kun oplevet har rigtig, rigtig stort udfald for om du får tilbudt jobbet.

Faktisk skal du helst score højt i alle kategorier. Det er virkelig et hårdt slag i ansigtet, fordi jeg nærmer mig de 40 år, og selv om jeg da har taget videreuddannelse, så kan jeg mærke at jeg ikke er så hurtig i hovedet, som da jeg var 23 år til at løse nye problemstillinger under så stort et tidspres. Til gengæld har jeg en masse menneskelige kompetencer og erfaring med alderen, men det er som om det slet ikke giver værdi for en arbejdsgiver i min sektor. To gange har jeg oplevet direkte at dumpe testen, hvor den simpelthen var for dårlig. Og en enkelt gang er jeg blevet fravalgt fordi de bare havde valgt den ansøger som havde den højeste samlede score. Oprindeligt var tests vel bare et supplement, men efterhånden som kravene stiger på arbejdsmarkedet, kan de fleste kandidater gennemføre en god jobsamtale, så de er faktisk mit indtryk at testene vægter meget højt.

Til en enkelt samtale oplevede jeg at der var 6 tests. Hvor jeg også skulle testes i engelsk, d.v.s. skulle høre lydfiler på 5 min på engelsk om et eller andet politisk eller samfundsmæssigt, hvorefter jeg så skulle besvare en multiple choice test om det de talte om.

Jeg har faktisk flere kolleger som helt lader være med at søge jobs, men lever med det de har, eller forsøger at finde jobs via netværk, simpelthen fordi de ikke kan overskue at skulle testes, og fordi de føler sig nedværdiget ved en lav score. Så på den måde må jeg være meget optimistisk eller måske bare meget dum, når jeg igen og igen lader mig slå oven i hovedet på grund af et afslag efter et middelmådigt testresultat.

Dette er overhovedet ikke min oplevelse og jeg arbejder også i finanssektoren.

Færdighedstests kan bruges til at sortere folk fra, men det handler altså ikke om at man skal score højest for at komme i betragtning. Til gengæld er det selvfølgelig et problem, hvis man direkte dumper den, men der er altså et meget stort middelfelt mellem at dumpe og være allerbedst. Jeg lå i middelfeltet da jeg fik mit nuværende job, og de var helt ligeglade med om jeg så lå i top eller middel, bare det ikke var i bunden.

Jeg undrer mig også over, at du mener at personlighedstests og menneskelige kompetencer intet betyder, for det gør de i høj grad. Der er langt flere der bliver sorteret fra på at være manglende teamplayers eller ikke at kende sig selv godt nok, end der er på at de er dårlige til at sætte figurer på række.

Jeg skriver dette, fordi det virker som om at du er overbevist om (også på baggrund af tidligere indlæg), at testsystemet er grunden til at du har svært ved at finde et nyt job. Medmindre du scorer eksorbitant dårligt (og ikke bare middelmådigt) på færdighedstestene, så vil jeg godt love dig, at det ikke er derfor du bliver fravalgt.