Smiling_Goat skrev:Hvordan gør I andre i arbejde det her?
Jeg har lige skrevet en ansøgning. Det tog mig 2,5-3 timer.. Og det er den tid det plejer at tage mig at skrive sådan en.
Hvordan når man det i hverdagen? Jeg har jo nærmest bare skrevet ansøgning fra jeg kom hjem, og om lidt skal jeg i seng
Jeg havde egentligt planer om at skrive en ansøgning om dagen, men det synes jeg da ærligt talt ikke virker så tiltalende lige nu. Så kan jeg jo ikke lave andet.
Jeg tager lige det her frem igen.

Min metode er, at tjekke jobopslag en-to gange om ugen, så jeg ved hvilke der skal søges, når jeg kommer til weekenden. Jeg sorterer dem efter ansøgningsfrist og interesse, da jeg har erfaret, at jeg langt fra kunne nå at sende til alle de opslag, der har været her i foråret/forsommeren.
Jeg genbruger en del i mine ansøgninger, men skal jo alligevel bruge tid på at finpudse i forhold til den enkelte stilling og virksomhed. Så jeg bruger som minimum 1 time på hver ansøgning og som oftest mere.
Det er benhårdt, at søge nyt job mens man er i enstilling allerede. For mig har det hjulpet, at systematisere processen og acceptere, at jeg ikke når at skrive ansøgninger i hverdagen fordi der sker så meget andet, når jeg har fri.
Held og lykke med at finde din vej i jobsøgningen!