Er I glade for jeres arbejde?

Wunder8
Indlæg: 391
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1026

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Wunder8 » 12. aug 2018, 13:56

Chachacha skrev:I starten troede jeg, at jeg ligesom alle andre cbs'ere skulle arbejde et eller andet corporate sted som "consultant", i et felt totalt uden for mit interessefelt (tænk revision, bank, transport osv.) Så jeg startede faktisk sådan bare i det offentlige. Og jeg hadede det. Så tænkte jeg, at det var fordi det ikke var det private. Og jeg talte og talte med mine venner om, hvad jeg dog slulle søge i stedet men kiggede hele tiden den vej.

En dag faldt jeg over en jobannonce inden for mit fagområde men også inden for mit interessefelt. Altså et kreativt, æstetisk univers som jeg faktisk bruger en stor del af min fritid på i forvejen. På en måde gik et lys op for mig, da jeg fik jobbet og var sådan "hvorfor har jeg aldrig tænkt på at søge et sted hen, der rent faktisk ikke bare rummer min faglighed men også min interesse"?!

Anyway. Jeg tænker faktisk lidt, om du kunne have det på samme måde. Måske dit fag kunne komme i spil i et univers du følte dig hjemme i? Det har i hvert fald for mig været afgørende for, at jeg nu kan sige at jeg er glad for mit arbejde.


Jeg har faktisk tænkt lidt på dig, fordi du netop slår mig som én, der har formået at kombinere din interesse med din karriere - og det virker som om, du trives :)

Bortset fra, at jeg ikke er CBS'er, kan jeg virkeligt genkende dine tanker. Jeg havde i lang tid en idé om, at jeg skulle ind i den ultra corporate verden og rigtigt knokle igennem og gøre karriere. Så da jeg sagde mit tidligere job op, fordi jeg fik et "godt tilbud" i en stor virksomhed, var det i høj grad fordi jeg følte, jeg burde udforske den her mulighed (kombineret med, at jeg virkeligt var træt af nogle ting på mit gamle job). Nå, men jeg trivedes så bare slet ikke i den nye stilling, og jeg fandt dybest set mange af mine opgaver meningsløse og kedelige. Nu ved jeg, at det ikke er en høj løn og et prestigejob, der gør mig glad, så lidt klogere er jeg jo blevet ;) Men jeg kunne netop godt tænke mig, at mit næste arbejde var lidt tættere på noget, jeg rent faktisk interesserer mig for. Du er glad for dit nuværende, ikke?
0
Brugeravatar
Chachacha
Indlæg: 523
Tilmeldt: 3. sep 2015, 00:51
Kort karma: 81
Likede indlæg: 1372

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Chachacha » 12. aug 2018, 15:08

Wunder8 skrev:Jeg har faktisk tænkt lidt på dig, fordi du netop slår mig som én, der har formået at kombinere din interesse med din karriere - og det virker som om, du trives :)

Bortset fra, at jeg ikke er CBS'er, kan jeg virkeligt genkende dine tanker. Jeg havde i lang tid en idé om, at jeg skulle ind i den ultra corporate verden og rigtigt knokle igennem og gøre karriere. Så da jeg sagde mit tidligere job op, fordi jeg fik et "godt tilbud" i en stor virksomhed, var det i høj grad fordi jeg følte, jeg burde udforske den her mulighed (kombineret med, at jeg virkeligt var træt af nogle ting på mit gamle job). Nå, men jeg trivedes så bare slet ikke i den nye stilling, og jeg fandt dybest set mange af mine opgaver meningsløse og kedelige. Nu ved jeg, at det ikke er en høj løn og et prestigejob, der gør mig glad, så lidt klogere er jeg jo blevet ;) Men jeg kunne netop godt tænke mig, at mit næste arbejde var lidt tættere på noget, jeg rent faktisk interesserer mig for. Du er glad for dit nuværende, ikke?

Jeg tror mange, der som dig er dygtige og får mange karrieretilbud, kan genkende hvad du skriver her om at være ramt af "burde". Der ér bare områder indenfor mange brancher, der er mere prestige i, og man bør vel gribe sådan en mulighed, for når det nu er en det virker som om andre vil give deres højre arm for, så kan man da ikke lade den passere? Jeg synes det er rigtig sejt, at du lyttede efter og sagde jobbet op og blev den erfaring rigere.

Jeg er rigtig glad for mit job nu, jo. Jeg er nok lidt for genkendelig herinde til at skrive mere detaljeret om elementerne i hvad jeg kan lide og ikke kan lide, men overordnet set betyder det meget mere for mig end jeg troede, at jeg faktisk synes det er spændende indholdsmæssigt og ikke bare udviklende fagligt.

(Uden at kende dit totale interessefelt kunne jeg i øvrigt godt se dig arbejde for et cool boligbrand fx IKEA, Bolia og den slags :-D )
1
Namaste, bitches :kaffe:
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3154
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 679
Likede indlæg: 6130
Kontakt:

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Annione » 12. aug 2018, 15:20

Jeg elsker mit arbejde. Det er mit drømmearbejde.
Mine timer er vildt fleksible - har lige siddet og sendt skrivelser ud i 3 timer, og få så 3 timers flex-tid en anden dag.
Mine kollegaer er skønne.

De største minus er:
- latterligt dårlig løn
- ingen økonomisk kompensation for de mange jeans jeg har slidt op
- jeg risikerer skideballer på hvert tilsyn, men ved jo aldrig om man skal give en, i forvejen ophidset, mand en bøde, som snupper al indtjening i 14 dage
- man ser vildt mange klamme ting
- jeg arbejder virkelig meget alene. Kører vi 2 sammen en dag, så skal vi bare arbejde dobbelt så meget, fordi 1 tilsyn er 1 tilsyn, uanset om man er 1 eller 2 personer

Men det er stadig dét værd. Og jeg synes aldrig det er særligt nederen at tage på job.
4
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2510
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 629
Likede indlæg: 8143

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Zombie » 12. aug 2018, 19:45

Lønnen er dårlig og arbejdet hårdt, og børnene har for dårlige vilkår. Men jeg er en røv hamrende dygtig pædagog og jeg elsker fandeme de børn. Jeg arbejdede forrige uge fra kl 7 til 17 en dag hvor tingene brændte på, og det var okay, for jeg gjorde det for ungernes skyld; de var kommet fra ferie mange af dem, og så er det lidt svært med vuggestuen igen.

Jeg elsker de børn så højt og er samtidig okay med livets vilkår, hvor de skal videre eller flytter eller andet.
Jeg har dygtige kollegaer, der ikke bare sidder og skvadrer, men lige som mig er ved børnene og vi snakker kun sammen for at koordinere, når vi er sammen med børnene. Ikke alt det der kaffe og sladder pis. Det er så godt!

Og mine børn er så også de bedste, dygtigste, sødeste, frækkeste, klogeste, smukkeste og dejligste i hele Kbh, så det gør det jo så nemt. :D
5
computermus
Indlæg: 1215
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 74
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 1470

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf computermus » 13. aug 2018, 08:41

Ja, slet ingen tvivl om det. Jeg ELSKER at arbejde i børnehaven. Det bedste ved at gøre rent derude, er at jeg altid møder ind ca. 45 min. før de lukker, hvilket giver mig mulighed for at møde børnene og så får jeg de herligste, skønneste og sjoveste oplevelser med dem.
Det er mere reglen end undtagelsen, at der stort set hver dag er 3 - 4 børn der følger i hælene af mig. At jeg så også nogen gange oplever at et barn kommer hen og bare gerne vil holde i hånd eller give et stort kram, så smelter jeg som smør på en brandvarm sommerdag.
12
Wunder8
Indlæg: 391
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1026

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Wunder8 » 13. aug 2018, 09:01

Chachacha skrev:
Wunder8 skrev:Jeg har faktisk tænkt lidt på dig, fordi du netop slår mig som én, der har formået at kombinere din interesse med din karriere - og det virker som om, du trives :)

Bortset fra, at jeg ikke er CBS'er, kan jeg virkeligt genkende dine tanker. Jeg havde i lang tid en idé om, at jeg skulle ind i den ultra corporate verden og rigtigt knokle igennem og gøre karriere. Så da jeg sagde mit tidligere job op, fordi jeg fik et "godt tilbud" i en stor virksomhed, var det i høj grad fordi jeg følte, jeg burde udforske den her mulighed (kombineret med, at jeg virkeligt var træt af nogle ting på mit gamle job). Nå, men jeg trivedes så bare slet ikke i den nye stilling, og jeg fandt dybest set mange af mine opgaver meningsløse og kedelige. Nu ved jeg, at det ikke er en høj løn og et prestigejob, der gør mig glad, så lidt klogere er jeg jo blevet ;) Men jeg kunne netop godt tænke mig, at mit næste arbejde var lidt tættere på noget, jeg rent faktisk interesserer mig for. Du er glad for dit nuværende, ikke?

Jeg tror mange, der som dig er dygtige og får mange karrieretilbud, kan genkende hvad du skriver her om at være ramt af "burde". Der ér bare områder indenfor mange brancher, der er mere prestige i, og man bør vel gribe sådan en mulighed, for når det nu er en det virker som om andre vil give deres højre arm for, så kan man da ikke lade den passere? Jeg synes det er rigtig sejt, at du lyttede efter og sagde jobbet op og blev den erfaring rigere.

Jeg er rigtig glad for mit job nu, jo. Jeg er nok lidt for genkendelig herinde til at skrive mere detaljeret om elementerne i hvad jeg kan lide og ikke kan lide, men overordnet set betyder det meget mere for mig end jeg troede, at jeg faktisk synes det er spændende indholdsmæssigt og ikke bare udviklende fagligt.

(Uden at kende dit totale interessefelt kunne jeg i øvrigt godt se dig arbejde for et cool boligbrand fx IKEA, Bolia og den slags :-D )


Tak :kys: Det betyder faktisk rigtigt meget, når folk bakker op om min beslutning, fordi jeg stadig godt kan blive sådan lidt "fuck, gjorde jeg lige det?" over det. Men du har ret. Jeg kender efterhånden flere, der har taget jobs, fordi de følte, det var for vild en mulighed til at sige nej - og efterfølgende er brændt helt sammen, fordi de slet ikke trivedes. Jeg kan godt blive ret træt af det karrierepres, der lidt dominerer i min branche og bekendtskabskreds, men det eneste man kan gøre er jo at ignorere det og lytte til sin egen lyst i stedet :)

Hvor er du sød ift. potentielle jobs :D Det er bestemt brands, jeg ville være interesserede i at arbejde med. Tror dog jeg kunne blive glad for det meste, så længe jeg nogenlunde kan identificere mig med dagsordenen.
1
avdotja
Indlæg: 1670
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 216
Likede indlæg: 3999

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf avdotja » 13. aug 2018, 19:20

DR har den her artikel, lige i trådens ånd! https://www.dr.dk/mitliv/anne-droppede- ... ksibilitet
1
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 8718
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2154
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 20744

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf kidkomb » 13. aug 2018, 19:32

Ja, det er jeg. Også næsten så det er kvalmt en gang i mellem :genert:
Jeg ELSKER at være et sted med så mange unge mennesker, men også med så mange forskellige mennesker.
Jeg elsker at være "den lille mand på gulvet" men have helt vildt meget indflydelse, hvis jeg har lyst.
Jeg elsker at jeg kan have dage, hvor jeg bare er på autopilot og dage, hvor jeg gør en kæmpe forskel.
Jeg elsker variationen i mit arbejde og jeg knuselsker mine kolleger.

Dét er vist sjældent at man hører det fra en der på papiret er kassedame :-D

Jeg vil pensioneres derfra (hvis og såfremt tingene ikke ændrer sig voldsomt) og synes at tanken om at jeg faktisk ikke behøver at gå på pension, men bare kan drosle ned er super dejlig. Det virker ikke som en rar ting at gå på "fuld pension" med eet hug. Ude hos os får man endda en arbejdsdag fri om ugen, med løn, når man har rundet nogle-og-tres (jeg husker det ikke præcis). I det hele taget har vi mange senior-goder.
Allerede her hvor jeg fyldte 40, fik jeg forlænget mit opsigelsesvarsel med 6 måneder. Så jeg har 15 måneders opsigelse. Dét er da ikke at kimse ad :D
11
Walk tall and cry with dignity.
Lord Bendtner og Kong Christian :sol:
Nemon.
Indlæg: 101
Tilmeldt: 24. sep 2015, 18:27
Kort karma: 7
Likede indlæg: 71

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Nemon. » 13. aug 2018, 20:26

.
Senest rettet af Nemon. 16. aug 2018, 20:40, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 13747
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 1870
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 18552

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Daine » 14. aug 2018, 06:23

avdotja skrev:DR har den her artikel, lige i trådens ånd! https://www.dr.dk/mitliv/anne-droppede- ... ksibilitet

Grundessensen er god nok, stop op og mærk efter. Det er der nok for få mennesker der reelt gør - eller tør.
Men artiklen irriterer mig! Jeg fik den tilsendt i går aftes af en bekendt, der ved jeg gerne vil brancheskifte, med et “Seee! Det kan SAGTENS lade sig gøre!!” (Jeg har øffet over, at det er svært). Øhm nu har jeg så desværre ikke lige en kæreste, der arbejder som selvstændig og som kan give mig et job, sådan vupti-nemt. Jeg skal søge hos virksomheder, der sgu ikke gider en der skal oplæres fra bunden, men, meget naturligt, vil have en der kan ihf nogle af tingene.
Og de der “masser af mennesker der gerne vil hjælpe” er jeg ikke stødt på. Nogle få ja, men ikke “masser”.

Sorry for surt morgenopstød :genert: Det er bare som når man læser boligartikler, det er altid de specielle der bliver skrevet om. Og indimellem gør de absolut ingen gavn for andre, tværtimod. Så er de bare lidt en torn i øjet.
10
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland
Wunder8
Indlæg: 391
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1026

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Wunder8 » 14. aug 2018, 13:54

Daine skrev:
avdotja skrev:DR har den her artikel, lige i trådens ånd! https://www.dr.dk/mitliv/anne-droppede- ... ksibilitet

Grundessensen er god nok, stop op og mærk efter. Det er der nok for få mennesker der reelt gør - eller tør.
Men artiklen irriterer mig! Jeg fik den tilsendt i går aftes af en bekendt, der ved jeg gerne vil brancheskifte, med et “Seee! Det kan SAGTENS lade sig gøre!!” (Jeg har øffet over, at det er svært). Øhm nu har jeg så desværre ikke lige en kæreste, der arbejder som selvstændig og som kan give mig et job, sådan vupti-nemt. Jeg skal søge hos virksomheder, der sgu ikke gider en der skal oplæres fra bunden, men, meget naturligt, vil have en der kan ihf nogle af tingene.
Og de der “masser af mennesker der gerne vil hjælpe” er jeg ikke stødt på. Nogle få ja, men ikke “masser”.

Sorry for surt morgenopstød :genert: Det er bare som når man læser boligartikler, det er altid de specielle der bliver skrevet om. Og indimellem gør de absolut ingen gavn for andre, tværtimod. Så er de bare lidt en torn i øjet.


Jeg er enig - synes godt de kunne have krydret historien med nogle flere eksempler for at illustrere de forskellige måder at gøre det på. For det er godt nok ekstremt privilegeret at kunne få fast arbejde i sin partners egen virksomhed. Når det er sagt, så er pointen jo god - at man skal turde stoppe og og lytte efter, også selvom man så ender med at gå i en helt anden retning, end den man kom fra.
4
Wunder8
Indlæg: 391
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1026

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Wunder8 » 14. aug 2018, 13:57

slettet
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 10831
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1255
Likede indlæg: 23973

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf DetSorteCirkus » 14. aug 2018, 15:58

kidkomb skrev:Ja, det er jeg. Også næsten så det er kvalmt en gang i mellem :genert:
Jeg ELSKER at være et sted med så mange unge mennesker, men også med så mange forskellige mennesker.
Jeg elsker at være "den lille mand på gulvet" men have helt vildt meget indflydelse, hvis jeg har lyst.
Jeg elsker at jeg kan have dage, hvor jeg bare er på autopilot og dage, hvor jeg gør en kæmpe forskel.
Jeg elsker variationen i mit arbejde og jeg knuselsker mine kolleger.


Jeg kan skrive under på præcis det samme med mit arbejde, og jeg havde godt nok ikke set, at det skulle være jobbet som folkeskolelærer i socialt belastet område på Vestegnen, der skulle få mig til at generere al den begejstring.
Jeg ved ikke, om jeg synes, at man som lærer en "den lille mand på gulvet", for det kan sgu på godt og ondt være et yderst magtfuldt erhverv, men jeg kan nikke genkendende til det med både at have muligheden for "bare" at passe sit arbejde ordentligt og så at være med til at præge og ændre nogle ting indenfor sit fag og sin organisation.

Jeg har tidligere arbejdet med kunst som udøvende, og det kommer jeg til igen på et tidspunkt, men jeg forestiller mig, at det bliver sammen med en deltidsstilling i folkeskolen i den kommune, hvor jeg er nu. Man skal aldrig sige altid, og min branche har om nogen været ramt af nedskæringer og forringelser, så der er ingen garanti for de gode vilkår, jeg har, men jeg har virkelig, virkelig ikke lyst til at slippe det univers, som jeg er blevet en del af over de sidste par år, og får det næppe i en overskuelig fremtid.
1
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 666
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 48
Likede indlæg: 1092

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf RavenClaw » 15. aug 2018, 16:55

Nogle dage er jeg utrolig glad for mit arbejde, nogle dage har jeg lyst til at sige op med øjeblikkelig virkning.

Jeg synes selv, at jeg har en god chef, og jeg er glad for hende og hun for mig. Men vores supervisor team er den værste omgang møg, jeg længe har stået over for, og så er der selvfølgelig de medarbejdere, der tror de er chef for det hele. I dag var fx en rigtig møgdag, og jeg var fem minutter fra at aflevere mit skilt og aldrig vende tilbage. Ligeledes i går var jeg tæt på at råbe af en supervisor, der gav mig skylden for alt, simpelthen alt.

Jeg er allerede i gang med at søge nyt job. Jeg kan virkelig ikke have et job, hvor man går hjem mindst en gang om ugen og er ved at tude af vrede.
1
HerErJeg
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 37
Likede indlæg: 1011

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf HerErJeg » 16. aug 2018, 15:38

Arbejdsglæden svinger fra 3 til 9 alt efter dagen. Vi er en meget opdelt virksomhed, hvor en del af dybt afhængige af det arbejde som andre henter hjem. Det er bare som om kursusdage, erfagrupper og nichearbejde til enhver tid vægtes højere end at få noget sendt ud over bordkanten - De bliver gjort når DE har tid, ikke når andre kører i tomgang.
I forlængelse oplever jeg en opdeling i over- og undermennesker. Folk på gulvet som smider +100 timer i en sag, hvorfor må de ikke få lov til at følge det hele til dørs - som en helhed, fremfor kun lige levere i deres snævre felt og så ellers bare være skrevet ud. Det svarer til at tømreren og mureren ikke må være med til rejsegilde på det hus de selv har været med til at bygge, men lader sjakbajsen om at tage æren.

Med godt over 20 år i bagagen er jeg særdeles erfaren og kvalificeret, jeg kunne jo pakke mine sydhavsfrugter, men så bliver jeg stædig, hvorfor skal jeg tage konsekvensen og kvitte, når andre fejler og burde stå til ansvar for det? Jeg nævner det troligt til MUS og til andre særlige tilfælde hvor bægeret er lige ved at flyde over, og tror naivt på at retfærdigheden før eller siden sker fyldest.
0

Tilbage til "Job"