Hvorfor rejse med børn?

kartoffelpizza
Indlæg: 702
Tilmeldt: 20. apr 2017, 14:55
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1086

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf kartoffelpizza » 3. jun 2018, 23:07

Altså. Selvfølgelig er det forældrenes behov at komme til USA/Kreta/Thailand når barnet er 6 måneder eller 3 år.
Og hvad så?
Det er da også forældrenes behov at der serveres andet end agurkestave til aftensmaden eller at holde 1-års fødselsdag. Det er vel fair nok.

At jeg så personligt har nogle rimeliiiig dårlige oplevelser med børn i fly er sagen uvedkommende. Man kan jo ikke forhindre syge/kede/uopdragne mennesker på fly. Heller ikke børn.

Vi var på noget max luksus all inclusive i september, og der var mange børn, men det gik sgu smooth på resortet. Jeg ville hellere derhen igen end rent voksenhotel. Det gav lidt dejligt leben, og hotellet havde placeret alle med børn i en ende af resortet.
4
FormerlyKnownAs
Indlæg: 1066
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 182
Likede indlæg: 1275

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 4. jun 2018, 02:15

TomKah skrev:
Tanten skrev:Som jeg ser det, er det en opvejning af belastning vs. fornøjelse.

Helt små børn nyder ikke en flyrejse, fordi de ikke kan trykudligne. De nyder heller ikke ventetid i lufthavnen eller at afrejse eller ankomst ligger på et tidspunkt, hvor de normalt sover deres skønhedssøvn.

Hensynet til den samlede familie, incl. større børn, kan betyde, at man vælger at gøre det, der er bedst for flest alligevel - og det overlever de små nok.

Men at rejse meget langt med børn under 4, ville jeg personligt ikke udsætte hverken børnene, mig selv eller de andre passagerer for.

Der er så mange, sjove oplevelser, man kan have med små børn, bare tættere på - camping, bondegårdsferie, sommerhus ved stranden etc., hvor det er mere på de smås præmisser med oplevelser i børnehøjde.


Som udgangspunkt vil børnene jo gerne det som forældrene vil. Faktisk er de jo sådan nogle små kopister at de fortæller andre forældrenes synspunkter som deres egne. Så jeg kan slet ikke forstå hvorfor man ikke bare skal vælge den ferieform man selv kan lide. Eneste undtagelse jeg lige kan komme på er gambleferie i Vegas. Det synes selv jeg er upassende.

Alle fly er fyldt med små børn, så flypersonale og medpaSsagerer er vant til små børn. Mange rejser jo langt for at skabe kontakt til familie. Globaliseringen har altså gjort sit indtog og der indgås ægteskaber på tværs af kontinenter i stor stil. Så man skal i hvert fald ikke blive hjemme for medpassagerernes skyld.

Derudover er fly i dag virkelig gode til at trykudligne i kabinen så man så godt som ikke får propper i ørerne - der er langt til 80’ernes landingshelvede. Jeg har aldrig oplevet at mine børn fik propper i ørerne - vi flyver nok 10-12 gange om året.


Vi tog vores 14 dage gamle søn med til Asien, en 12 + 2 timers flyvetur. Han har fløjet 117 gange, eller mere, siden da og har aldrig haft noget som helst med ørerne. Tror end ikke at han er klar over at man kan få propper i ørerne.

Ligesom han var 16 mdr da vi tog 4 uger til USA og kørte rundt. Det var da mega nemt med sådan en lille en. Og absolut på
hans præmisser. Holder de fleste mennesker med børn ikke ferie på børnenes præmisser? Om det er på camping i Jylland eller eller resort på Bali er vel et fedt, så længe der tages de hensyn der skal tages?! Og som forældre ved man jo hvad en ens barn/børn kan/magter/orker.

- Det bliver aldrig med mig som deltager at vi tog på camping eller bondegårdsferie i Dk. Not a chance. Det ville være ulideligt for alle fordi jeg slet ikke er til det.
0
/Dullen
abcd
Indlæg: 3418
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 120
Likede indlæg: 3800

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf abcd » 4. jun 2018, 04:14

Madam Pomfrey skrev:Vi tog på 7 ugers rejse i Florida og Mexico, dengang var der kun 2 børn, i alderen 3 og 5 år.
vi gjorde det fordi vi som voksne gerne selv ville ud og opleve lidt af verden, og have god tid til det, men vi gjorde det allermest fordi vi gerne ville slippe hverdagens trummerum, og bare have muligheden for at være sammen, uden afbrydelser af alt det andet i hverdagslivet.
Og det var fantastisk, intet mindre... Og drengene skal stadig huske ret meget af det, både det overordnede, og de små detaljer. Så de har helt sikkert også fået et godt udbytte ud af det. Vi fik alle en masse ud af det - og det var overhovedet ikke at skyde ved siden af.


Jeg tror ikke på at den 3-årige kan huske både det overordnede og alle små detaljer. Han kan måske huske situationer fra turen, men han har ikke i situationen haft en reel forståelse for hvor langt I var væk hjemmefra, hvor længe I var væk, hvor I præcis har været henne, og hvordan det var noget særligt at se de ting I så. De ting har han måske kunnet fylde på efterfølgende hvis I har talt meget om den tur, så han har sammenstykket historien af sine egne fragmentariske minder og jeres historier til at udfylde hullerne og etablere grundpræmisserne for turen.

Men altså det er fint nok, det er ikke sådan jeg tror at nogen tager skade, jeg tænker bare at en 10-årig havde haft langt mere glæde af sådan en tur.
0
FormerlyKnownAs
Indlæg: 1066
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 182
Likede indlæg: 1275

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 4. jun 2018, 04:20

Det er bare sværere at tage 7 uger ud af kalenderen med skolebørn end med før-skolebørn.

Og uanset hvad om de husker det eller ej, så har de små jo også en fed oplevelse i momentet. Vi havde alle 3 en fest da vi var afsted i 4 uger selvom vores søn kun var 16 måneder.
1
/Dullen
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 10426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1191
Likede indlæg: 22592

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf DetSorteCirkus » 4. jun 2018, 04:57

Det med rejseminder kan vel også handle om hyppighed.
Jeg kommer næppe nogensinde til ofte at tage på lange ferier fjernt fra Danmark, det vil virkelig høre til sjældenhederne, så i forhold til mit fremtidige barn vil jeg helt sikkert gemme den slags ture, til han/hun vil kunne huske dem resten af livet.
Fx. har jeg en ide om, at vi måske engang skal ned og besøge mit fødeland, og det bliver ikke, mens barnet er lille. For begge parters skyld.
3
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 350
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 70
Likede indlæg: 899

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf Minionine » 4. jun 2018, 07:01

Jeg synes ikke man skal tage afsted, hvis man ved at barnet ikke kan lide at flyve og de voksne er mere stressede end afslappede på en rejse.
Vi har rejst flere gange med vores knapt 2 årige datter uden nogen problemer. Flyturene er gået gnidningsfrit og der har aldrig været problemer med ørerne. Vi har da bestemt gjort det for vores egen skyld, da vi gerne ville på ferie. Jeg er dog sikker på at vores datter nyder godt af, at mor og far har tid til bare at slappe af og sidde og pjaske med vand sammen med hende. Mine forældre var med sidste gang og skal det igen, når vi tager til Spanien om en måned. Det nyder min datter også godt af.
Det kan godt være hun ikke kan huske det, men den gode stemning sætter sig stadig i hende.
1
Tamara
Indlæg: 1178
Tilmeldt: 22. maj 2017, 16:53
Kort karma: 48
Likede indlæg: 1237

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf Tamara » 4. jun 2018, 07:54

abcd skrev:
Madam Pomfrey skrev:Vi tog på 7 ugers rejse i Florida og Mexico, dengang var der kun 2 børn, i alderen 3 og 5 år.
vi gjorde det fordi vi som voksne gerne selv ville ud og opleve lidt af verden, og have god tid til det, men vi gjorde det allermest fordi vi gerne ville slippe hverdagens trummerum, og bare have muligheden for at være sammen, uden afbrydelser af alt det andet i hverdagslivet.
Og det var fantastisk, intet mindre... Og drengene skal stadig huske ret meget af det, både det overordnede, og de små detaljer. Så de har helt sikkert også fået et godt udbytte ud af det. Vi fik alle en masse ud af det - og det var overhovedet ikke at skyde ved siden af.


Jeg tror ikke på at den 3-årige kan huske både det overordnede og alle små detaljer. Han kan måske huske situationer fra turen, men han har ikke i situationen haft en reel forståelse for hvor langt I var væk hjemmefra, hvor længe I var væk, hvor I præcis har været henne, og hvordan det var noget særligt at se de ting I så. De ting har han måske kunnet fylde på efterfølgende hvis I har talt meget om den tur, så han har sammenstykket historien af sine egne fragmentariske minder og jeres historier til at udfylde hullerne og etablere grundpræmisserne for turen.

Men altså det er fint nok, det er ikke sådan jeg tror at nogen tager skade, jeg tænker bare at en 10-årig havde haft langt mere glæde af sådan en tur.


Mit indtryk er at forældre med overskud til at rejse på den måde med små børn også gør det med store børn.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3013
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 601
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 7081

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf Madam Pomfrey » 4. jun 2018, 16:10

abcd skrev:
Madam Pomfrey skrev:Vi tog på 7 ugers rejse i Florida og Mexico, dengang var der kun 2 børn, i alderen 3 og 5 år.
vi gjorde det fordi vi som voksne gerne selv ville ud og opleve lidt af verden, og have god tid til det, men vi gjorde det allermest fordi vi gerne ville slippe hverdagens trummerum, og bare have muligheden for at være sammen, uden afbrydelser af alt det andet i hverdagslivet.
Og det var fantastisk, intet mindre... Og drengene skal stadig huske ret meget af det, både det overordnede, og de små detaljer. Så de har helt sikkert også fået et godt udbytte ud af det. Vi fik alle en masse ud af det - og det var overhovedet ikke at skyde ved siden af.


Jeg tror ikke på at den 3-årige kan huske både det overordnede og alle små detaljer. Han kan måske huske situationer fra turen, men han har ikke i situationen haft en reel forståelse for hvor langt I var væk hjemmefra, hvor længe I var væk, hvor I præcis har været henne, og hvordan det var noget særligt at se de ting I så. De ting har han måske kunnet fylde på efterfølgende hvis I har talt meget om den tur, så han har sammenstykket historien af sine egne fragmentariske minder og jeres historier til at udfylde hullerne og etablere grundpræmisserne for turen.

Men altså det er fint nok, det er ikke sådan jeg tror at nogen tager skade, jeg tænker bare at en 10-årig havde haft langt mere glæde af sådan en tur.


Men ingen mennesker husker alt i detaljer, jeg husker da heller ikke hele rejsen dag for dag, og ja vi understøtter naturligvis hinandens minder, men de fragmenter vi selv husker, sådan er det da i alle kontekster, og også fra ting de har oplevet ved 10 år +
Men generelt husker mine drenge godt, og detaljeret, og fra en ret tidlig alder, de har begge relle og sammenhængende minder fra de var 2 år gamle.

Men jo, de var udemærket klar over at vi så noget der var spændende og anderledes, og at vi var langt væk hjemmefra, at der var stor tidsforskel fra os og til Danmark. Hvad vi har set og oplevet har jo været ting der overordnet også faldt i deres interesse, noget de fik noget ud af, og ting er formidlet på deres niveau. Noget af det der gjorde et kæmpe indtryk på dem var f.x. at besøge Maya ruinerne, og pyramiden Chitzen Itza.
Og det husker de stadig.

For ikke så længe siden fortalte ham der dengang var 3 år, småbrødrene om hvordan vaskebjørne havde stjålet mad fra terassen i vores campinghytte, da småbrødrene klukkede over en youtube video om netop vaskebjørne. Og det var helt ud fra hans egen hukommelse.
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 700
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 39
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 645

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf Anlewi » 4. jun 2018, 16:32

Jeg rejser primært for min egen skyld
Jeg får ikke ladet op i Danmark når sommeren er våd, grå og kold.
Det er unægtelig meget bedre for mig at ligge i en solstol, spille familiespil i skyggen, hygge med drengene i poolen, nyder ro, hyggen, solen og varmen.

Jeg er med på at andre nyder bondegårdsferie, campingferie i Danmark, et sommerhus også i regnvejr m.m men fælles for alle er vel at samværet med hinanden som familie er i højsæde
0
:love: lige børn leger godt - skæve børn har det sjovere :love:
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 5701
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 595
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 8426

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf Delfin » 4. jun 2018, 16:51

Jeg tænker, at det ikke betyder alverden, hvad børnene kan huske fra de første år. De har det rart, mens de er der. De oplever, stemninger, følelser og sanser nye indtryk, nyder sand, sol, luft og vand. De oplever nærværende og afslappede ferievoksne og total pause fra hverdagens trummerum. Måske kan de ikke huske og sætte ord på, men alt hvad der er godt og rart, lagrer sig i sindet som små lyspunkter som er med til at danne det der menneske, ligesom alt muligt andet i livet er. Vesterhavet og bondegårdsferien giver også positive oplevelser, men der er lidt større chance for bare arme og sol på maven i Spanien. Bevares nogle små børn kan hyle sig gennem noget af en flyvetur, men det kan de gøre også i toget til Lalandia. Det er skideirriterende for andre passagerer, når det sker, men ofte er det ikke babyerne, der er det største problem, det er nærmere de lidt større som sidder og sparker i sæderne.
6
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 421
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 25
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 1096

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf Raenil » 4. jun 2018, 16:54

Jeg undrer mig over at markedet for forargelsesmeninger er nærmest uudtømmeligt...
Svaret på spørgsmålet: Fordi vi har lyst.
8
abcd
Indlæg: 3418
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 120
Likede indlæg: 3800

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf abcd » 4. jun 2018, 17:21

Madam Pomfrey skrev:Men ingen mennesker husker alt i detaljer, jeg husker da heller ikke hele rejsen dag for dag, og ja vi understøtter naturligvis hinandens minder, men de fragmenter vi selv husker, sådan er det da i alle kontekster, og også fra ting de har oplevet ved 10 år +
Men generelt husker mine drenge godt, og detaljeret, og fra en ret tidlig alder, de har begge relle og sammenhængende minder fra de var 2 år gamle.

Men jo, de var udemærket klar over at vi så noget der var spændende og anderledes, og at vi var langt væk hjemmefra, at der var stor tidsforskel fra os og til Danmark. Hvad vi har set og oplevet har jo været ting der overordnet også faldt i deres interesse, noget de fik noget ud af, og ting er formidlet på deres niveau. Noget af det der gjorde et kæmpe indtryk på dem var f.x. at besøge Maya ruinerne, og pyramiden Chitzen Itza.
Og det husker de stadig.

For ikke så længe siden fortalte ham der dengang var 3 år, småbrødrene om hvordan vaskebjørne havde stjålet mad fra terassen i vores campinghytte, da småbrødrene klukkede over en youtube video om netop vaskebjørne. Og det var helt ud fra hans egen hukommelse.


Det sidste synes jeg meget godt illustrerer 3-åriges fokus, den slags anekdoter er jo ikke så afhængige af at man er rejst om på den anden side af Jorden. Når man er 3, er det ligegyldigt om man tager til Fanø eller Florida, der er så meget anderledes at se i det mere nære at det er helt unødvendigt at rejse så langt væk hvis man forsøger at gøre noget for børnenes skyld. Men når man er 10, kan man sætte tingene i kontekst, man forstår hvad USA er, man har måske hørt om Florida, og man har mulighed for at opfatte og forstå nogle af de kulturelle forskelle, og man kan lære noget af turen. Man kan forestille sig ruten på forhånd, og man kan måske bidrage til planlægningen.

Men igen det er jo fint nok at tage langt væk med mindre børn, jeg mener bare at man narrer sig selv hvis man tror børnene får noget ud af det som de ikke lige så godt kunne have fået 50 kilometer hjemmefra.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 684
Likede indlæg: 8907

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf vibbsen » 4. jun 2018, 18:02

Vi har en datter på 6. Lige før hun blev 2 var vi i Florida. Da hun var 3 var vi på Cypern. Og på Tenerife. Da hun var 4 var vi på Kreta. Og i Tyrkiet Da hun var 5 var vi i Tyrkiet igen. Og på Tenerife igen. Nu er hun lige blevet 6 og vi må se hvor turen går hen denne gang....

På ingen af disse ferie har destinationen været afgjort af hvad hun gerne har villet. For det er hun faktisk slet ikke gammel nok til at have en mening om. Hun vil gerne være sammen med os. Og hun synes det fedeste er hvis der er en pool....Men om destinationen hedder Spanien eller Samsø...Det er hun sgu da ligeglad med....
Det er vi ikke. Vi vil til lidt fjernere himmelstrøg. Vi vil ud og have noget andet mad, nogen drinks med paraplyer og nye lyden af et fremmed sprog på gaden og nogen butikker som ikke fører præcis det samme som vi kan finde i det lokale storcenter....

Derfor pakker vi hvert år vores barn sammen og flyver et eller andet andet sted hen. Hun er ganske almindeligt opdraget og kan sagtens finde ud af at sidde stille i den tid det tager. Faktisk oplever jeg at hun og mange andre i segmentet 2-6 år - sidder mere stille og render mindre på toilet end LBD segmentet som faktisk ikke laver ret meget andet end at rende på toilet fasten-seat belt bliver slukket og det tænder igen.....
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 1747
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 212
Likede indlæg: 3536

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf hotlips » 15. jun 2018, 01:57

Jeg har ikke fløjet ret mange gange men alligevel har jeg oplevet en pæn del af de der små børn der bare skriger hele turen, jeg kan godt overleve larmen men det har været hårdt at se på, og det hørte under ting jeg havde besluttet ikke kom på tale når jeg selv fik barn og vi har ikke manglet det.
Vi har holdt vores ferier i familiens sommerhus, og det har været en kæmpe fornøjelse at få lov til at tage sit eget barn med og sørge for han har fået en tilknytning til livet dernede.

Nu er han 7 år, han skal til malaga med sin far til efteråret, det er fint nok og han glæder sig, men det at det foregår i malaga på sådan en charterrejse med børnepool og så videre, jeg bliver nok overrasket hvis de ikke tager Playstationen med, og det har i mine øjne ingen værdi fremfor hvis det var et sted i Danmark.

Jeg vil gerne rejse men for det første har jeg ingen interesse i at tage afsted uden min dreng, jeg ville være rigtig ked af at tage afsted uden ham og så er det der med charterrejser et lukket kapitel for mig, jeg gider ikke tage til et andet land for at se de lokale reklamere med at de har frikadeller med rødkål og skulle lede efter en der taler det lokale sprog.

Jeg regner med at vi tager af sted i løbet af et års tid, det bliver formentlig korte ture for jeg har ikke så mange kræfter, men han er så stor at vi kan tale om hvad vi godt kunne tænke os at se, så forhåbentlig skal vi til Island, til carpaterne, nærmere bestemt Transsylvanien og til det nordligste Norge og se midnatssol,og det kan vi så glæde os til sammen.
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2300
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 220
Likede indlæg: 2519

Re: Hvorfor rejse med børn?

Indlægaf girl_beat » 15. jun 2018, 06:55

Fordi man selv holder af at rejse og gerne vil dele oplevelsen med sine børn? :)

Selvfølgelig kan helt små børn ikke huske, at de har været med, men det ville aldrig forhindre os i at tage afsted alligevel. Vi rejser meget og kan slet ikke forestille os, at et barn skulle være en fremtid hindring for det. Måske enkelte udenlandsrejser bliver erstattet af noget sommerhus/hytte/camping herhjemme, men derfor vil vi alligevel altid prioritere at rejse både med og uden børn...
2
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D

Tilbage til "Forældre"