Skilsmissebørn

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 693
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1063

Skilsmissebørn

Indlægaf Mavis » 17. apr 2018, 09:01

Lidt inspireret af den meta-debat, der opstod i partråden om skilsmisser og børnenes tarv, tænkte jeg det ville være interessant at høre om nogle erfaringer fra skilsmisse"børnene" selv. Nogle meninger, holdninger og oplevelser.

Her er plads til alle. Dem, som synes skilsmissen er noget af det mest forfærdelige, børn kan gennemgå, og som synes det for enhver pris på undgås. Dem, som synes det var godt, at deres forældre blev skilt, fordi alternativet havde været så meget værre. Dem, som synes det var svært og et egoistisk valg af deres forældre at de skulle skifte adresse hver anden uge. Og alt er i mellem.
1
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9382
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2342
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 22432

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf kidkomb » 17. apr 2018, 09:05

Min søster og jeg var under 6 og 8 år gamle da vi første gang snakkede om at vi ville ønske at vores forældre blev skilt.
Der var aldrig rart derhjemme. Undtagen når vi havde gæster. Så var der spil for galleriet.
Da de havde kobberbryllup (der var vi 11 og 13) synes vi begge to at det var super ubehageligt at se dem kysse til festen (igen for galleriet) for det havde vi ikke set før.
5
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2786
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 672
Likede indlæg: 8984

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Zombie » 17. apr 2018, 09:07

Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var 18. Det burde være sket 5-10 år forinden.

De samarbejder godt; vi "børn" er jo også voksne. De ses til arrangementer i familien m.m.

Jeg er vokset op uden at lære om kærlighed i parforhold. Det har i voksenlivet gjort det rigtig svært for både min søster og jeg.
Så jeg er meget modstander af, at forældre bliver sammen for børnenes skyld eller helt fravælger kærligheden. Det skal selvfølgelig ikke ligge børnene til last.
1
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4757
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 339
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 11146

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Hunkat » 17. apr 2018, 09:18

Mine forældre blev skilt da jeg var... 10-11 år gammel. Vi var selvfølgelig kede af det i starten men jeg synes egentlig det fandt en naturlig rytme ret hurtigt. De var så også helt enige om at uenigheder, den måtte de tage privat uden at blande os ind i det.
Min mor flyttede og bosatte sig ca. 1 km fra min far så vi havde reelt to hjem og kunne frit vælge, der var ikke nogen tvang i forhold til 7-7 eller 9-5 eller andet. Vi havde adresse, en hos hver men kunne altså gøre som det passede os.

Det betyder selvfølgelig at vi også har forskellige forhold til vores forældre og vores søskendeforhold er ikke ret stærkt men det var jeg ikke om det havde været alligevel, vi er meget forskellige personer. Det kan man jo spekulere meget i men alt i alt vil jeg mene det var det bedste valg. Vi var da godt klar over at den var gal, vi blev hverken blinde eller døve af at være blevet lagt i seng når skænderierne begyndte.
0
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 459
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1255

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf sansera » 17. apr 2018, 10:53

Mine forældre blev skilt, da jeg var to år. De kunne slet ikke finde ud af samarbejdet om min søster og jeg, så fra 3 års alderen havde jeg ingen kontakt til min biologiske far. Det var - bare udfra deres måde at håndtere det samarbejde - uden tvivl det eneste rigtig for de to mennesker ikke at være sammen. De burde slet ikke have haft børn.
Men altså, min barndom var i store træk okay, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de gjorde det så godt de kunne. Det var ikke godt nok, men det kan jeg godt tilgive dem.
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3765
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 758
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 9127

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Madam Pomfrey » 17. apr 2018, 10:55

Mine forældre er stadig sammen, så jeg har jo aldrig prøvet det før - men har ligesom samlet erfaringer ind fra div, artikler, programmer, læst om folks personlige erfaringer bl.a. her på debatten. Og det danner grundlag for hvordan jeg agerer i min egen skilsmisse.

1. Jeg VIL samarbejde og have det godt med min eks, det tager tid at bearbejde et brud, og det skal der være plads til, men man skal ville sluge sine kameler, og deale med egne følelser, uden at det går ud over børnene. og det kan vi, vi er absolut ikke uvenner, jeg er skide god til at tælle til 10 ;), vi kan sagtens hygge os sammen, og være sammen om noget med børnene. Ingen tvivl om, at det er rart for dem.

2. jeg har børnene mest, men de vil ALDRIG får nej til samvær med far hvis de ønsker det, og far vil aldrig få nej til at have dem hvis der er noget. Børnene skal ikke snydes for div. arrangementer i min eller hans familie. Vi glæder os hver især over det den anden har mulighed for at give, og bidrage med, i børnenes liv.
Ligeledes hjælper vi hinanden ved behov, for at gøre tingene nemmere og gode for børnene. F.x. har far lige haft dem med på skiferie, vi havde "god ferie" hygge hjemme ved ham aftenen inden de skulle rejse. Jeg valgte at pakke deres tøj, hjælpe ham med den praktiske opgave, for at han ikke skulle stresse over det.

3. vores børn skal ikke bo i tasker, det har været prioriteten fra dag 1, at vi ikke skulle pakke taske når de skulle fra mig til far.
Det skal være lige meget hjem begge steder, og de skal ikke have oplevelsen af at være på besøg, at skulle pakke sammen igen for at komme hjem til mor.

4. Anerkende børnenes føleser og frustrationer i skilsmissen. Jeg lytter til mine børn, når de udtrykker deres følelser om det at være skilsmissebarn, jeg anerender de følelser, udtrykker at jeg godt forstår dem, og at det er HELT HELT OKAY at have det sådan, jeg trøster dem. De skal aldrig nogensinde føle at de bliver splittet imellem far og mig, at deres følelser omkring det hele får en form for konsekvens eller bliver negligeret.
4
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Mette
Indlæg: 260
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 8
Likede indlæg: 232

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Mette » 17. apr 2018, 11:39

Mine forældre blev skilt da jeg var 8 år. De fandt begge en lejlighed i nærheden af skolen, og min søster og jeg boede hos dem 2-2-3. Jeg oplevede det aldrig dårligt. Jeg var eneste skilsmissebarn i klassen, og syntes det var megasejt at jeg boede 2 steder, 2 jul og 2 fødselsdage osv. Mine forældre holdt god tone, og vi var alle samlet til fødselsdage osv. Enkelte gange kunne jeg høre/mærke at de var sure på hinanden.

Jeg kan ikke huske livet inden skilsmissen. Hverken godt eller skidt.
Det har været en gave for mig at de blev skilt. Jeg har fået 1 stedfar, 1 stedmor og 2 brødre. Og vi ses alle sammen flere gange om året. Vi holder jul sammen, vi tager på ferie sammen og holder fødselsdage sammen.

Det vigtigste for min far og mor er os børn. Både før og efter skilsmissen. De har helt sikkert slugt kæmpe kameler, og stedforældrene, men nu er alle glade :)
5
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 9372
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 794
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 17341

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf icelady » 17. apr 2018, 11:52

Mine forældre blev skilt da jeg var omkring de 11.. og de skulle sådan set aldrig have haft mødt hinanden.

Barndomshjemmet var dysfunktionel, og eftersom mine 3 ældre søskende var flyttet hjemmefra, var jeg det eneste "barn" tilbage da de gik fra hinanden. Jeg blev en kastebold mellem dem, indtil far endelig satte hælene i, og droppede al kontakt med mor (og efterfølgende også mig.)



Jeg har så videreført "traditionen" og blev selv skilt, med 3 skilsmissebørn til følge. Forskellen til mine forældres skilsmisse var dog, at min eks og jeg formåede at bibeholde et venskab, og et samarbejde ang børnene. :)
0
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 693
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1063

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Mavis » 18. apr 2018, 05:32

Mine forældre blev skilt, da jeg var 4 tror jeg. Og jeg har aldrig syntes det var specielt hårdt, eller haft et synderligt ønske om at de flyttede sammen igen. Det er jeg ret sikker på hænger sammen med, at de er rigtig gode skilsmisseforældre, jeg aldrig har hørt dem skændes, vi holder jul, fødselsdage og nogle gange spontane middage sammen.

Som barn følte jeg mig ikke berettiget til titlen "skilsmissebarn". For jeg fik at vide over det hele, at skilsmissebørn havde det SÅ hårdt, og det havde jeg overhovedet ikke.

Og så har jeg en vild fordom baseret på alle de skilsmissebørn jeg har kendt. Dem, hvis forældre har mest drama (skændes med hinanden over samvær, nye kærester der ikke kan med børnene osv) har klart haft det hårdest med at mor og far var skilt.
0
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.
Brugeravatar
Lathyrus
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 3. jan 2016, 20:00
Kort karma: 67
Likede indlæg: 1577

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Lathyrus » 18. apr 2018, 06:27

Mine forældre blev skilt da jeg var lige knapt 17 år. Jeg stod for at skulle afslutte 2 års efterskoleophold og det var vandvittig hårdt at sige farvel til efterskolen og samtidig skulle forholde sig til en skilsmisse.

Min mor flyttede 40 km væk fra min far og jeg valgte at flytte med hende til den nye by. Det handlede både om at jeg var tættere med min mor end med min far og om at jeg i den nye by slap for at gå på gym. med dem fra min folkeskole som jeg var “flygtet” fra da jeg valgte at tage på efterskole.
Min 4 år yngre bror valgte at blive hos far og forsætte sin folkeskole.

Mine forældre var vandvittig dårlige til at snakke sammen, luften var kold mellem dem og de bagtalte hinanden til os børn.
De kunne ikke være i stue sammen de første mange år, så jeg fik feks ingen studenter-fest fordi de ikke kunne være sammen om det.

Jeg havde en fantastisk lærer på efterskolen som stak sit privat-nr i hånden på mig da vi krammede farvel på efterskolen. Hun var en stor støtte for mig de næste par år hvor jeg både skrev og ringede til hende jævnligt når mit hoved kogte over med frustrationer over mine forældre. Og hun sendte mig små breve og postkort med kloge ord, trøst, sjove citater, tørrede blomster, en lykkeamulet da jeg skulle til eksamen osv.

I dag kan mine forældre godt mande sig op til at være sammen til mine børns fødselsdage og det er en stor lettelse!
Senest rettet af Lathyrus 18. apr 2018, 18:46, rettet i alt 1 gang.
0
Neverkont
Indlæg: 493
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 17
Likede indlæg: 491

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Neverkont » 18. apr 2018, 06:54

Lathyrus skrev:Jeg havde en fanatisk lærer på efterskolen som stak sit privat-nr i hånden på mig da vi krammede farvel på efterskolen. Hun var en stor støtte for mig de næste par år hvor jeg både skrev og ringede til hende jævnligt når mit hoved kogte over med frustrationer over mine forældre. Og hun sendte mig små breve og postkort med kloge ord, trøst, sjove citater, tørrede blomster, en lykkeamulet da jeg skulle til eksamen osv.

I dag kan mine forældre godt mande sig op til at være sammen til mine børns fødselsdage og det er en stor lettelse!


Mon ikke du mener "fantastisk"? ;)
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 1572
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 212
Likede indlæg: 1974

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Zonta » 18. apr 2018, 08:15

Jeg kan ikke huske mine forældre sammen. De flyttede fra hinanden, da jeg var 2-3 år gammel. De har dog altid arbejdet sindssygt godt sammen om mig og har aldrig snakket dårligt om hinanden til mig. Jeg er ikke i tvivl om, at min mor har måtte sluge en del kameler (min far smuttede fordi han havde fundet en anden...), men hun er så sej. De er mine helt store forbilleder i forhold til skilsmisse og skulle det nogensinde komme dertil med min mand og jeg, så vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at vores barn/børn ikke lider mere end højest nødvendigt.
Jeg har altid holdt fødselsdage, jul, konfirmation og alt sådan noget med dem begge to og de har altid kunne være i rum sammen. Jeg er dem virkelig evigt taknemmelig for, at de ikke gjorde en i forvejen svær situation endnu sværere.
3
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2837
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 525
Likede indlæg: 3939

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf FormerlyKnownAs » 18. apr 2018, 08:34

Mine forældre blev skilt da jeg var 16 og min bror 20. Min mor fandt en anden og ventede med at breake det til min far indtil at vi som familie havde købt nyt hus og var flyttet til en anden landsdel. Dagen efter flytning sagde hun det. Flot, virkelg flot.

Det gjorde ondt længe og jeg var meget vred på min mor over måden. Jeg kom mig over det. Min forældre kunne og kan slet ikke kommunikere. Men der er godt det samme. Jeg har ikke været i kontakt med min mor siden 2001 og min far røg på den sorte liste i 2016. Som forældre var de helt vanvittigt elendige, både før og efter skilsmisse.

Jeg vil kæmpe med næb og kløer for at vores søn aldrig bliver skilsmissebarn.
0
/Dullen
Aviva
Indlæg: 601
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:30
Kort karma: 26
Likede indlæg: 229

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf Aviva » 18. apr 2018, 08:46

Min "far" syntes han skulle smide min mor ud, da os børn var omkring 12 (mig), 9 (bror), 5 (søster) og 2 (søster)..

Han havde dog været så "venlig" lige at tage os søstre ud på en lille gåtur og spørge os om hvor vi helst ville bo inden (nogle uger/ måske et måned eller 2) ..jeg sagde til ham jeg ville blive boende i huset med min mor.. + at jeg altid ville vælge hende over ham..

Han "bad" hende så om at skride selv en dag.. hvor hun så tog os 4 børn med sig, men måtte aflevere os igen efter en weekend da vi jo skulle passe skolen..

Har afskyet ham siden, fordi han også efter gjorde hvad han kunne for at jorde hende så meget som muligt -han havde også sagsbehandlerne på hans side.

Min mor døde lige op til min mindste søsters 18 års fødselsdag (efter den, havde vi ellers været helt fri for kommunens indblanding og kunne selv bestemme vores samvær i vores familie -mor, søstre og bror)

De havde fejl og mangler begge 2..
0
Palestine never existed!

Gud velsigne ISRAEL

Næste år i Jerusalem :banan:
bluetof1
Indlæg: 1253
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 763
Likede indlæg: 4762

Re: Skilsmissebørn

Indlægaf bluetof1 » 18. apr 2018, 11:28

Jeg ødelagde mine børns liv den dag jeg besluttede mig for at blive skilt. Det var den dag min eksmands nye kæreste fik muligheden for at slå kløerne i ham og hun er bindegal, farlig og syg (det er ikke for sjov og drama. Hun har mindst to alvorlige, psykiatriske diagnoser og hendes egen familie advarede ham). Min eksmand er heller ikke ret god til det her og alting er er magtspil for ham.
Havde jeg vidst det dengang så var jeg ikke gået. Jeg var blevet og havde fået det bedste ud af det sådan at tilværelsen havde været god for os alle.
I stedet ser jeg nu en fremtid for mine børn hvor de bliver en del af statistikken på den dårlige måde og det er min skyld. Pyt med mig, men jeg er fanme ked af det på deres vegne. Selvom det klinger hult for det var jo mig, der ødelagde det for dem.

Jeg har aldrig fortrudt noget så meget og hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gøre det.
Det, selvom jeg efterfølgende har mødt ham jeg ikke tøver med at kalde mit livs kærlighed.
0
Har lige barberet ben for første gang i meget, meget lang tid. Min bodyoil kunne ikke længere fugte min hud. Til gengæld havde jeg virkelig blank pels.

Tilbage til "Livets forhold"