Omg, jeg faldt lige over en ordentlig bunke billeder af mig selv fra for cirka halvandet-to år siden.
Det er relativt sjældent, andre tager billeder af mig - som regel er det mig, der står bag kameraet, og kommer jeg endelig med på et billede, sletter jeg det hurtigt, hvis det ikke er godt. Her er der taget en masse billeder, hvor jeg bare står i et rum - det er til dokumentation af byggeprocessen på vores sommerhus, så det er ligesom ikke noget, der er taget for min skønheds skyld.
Og jeg ligner seriøst noget, der er løgn! Det var min kæreste, der så dem først, og han var flad af grin (den idiot
). Jeg kunne først ikke kende mig selv, da jeg så dem - jeg så simpelthen så tyk ud.
Jeg har pt tabt 18 kilo, og det er også en del, det ved jeg godt. Jeg var også oppe i en størrelse, hvor str. 42 var lille til mig, og mine bukser fra dengang hænger helt vildt, så jeg VED jo godt, jeg var større. Men jeg husker det ikke rigtig sådan. I mine øjne har jeg altid set nogenlunde slank ud.
Det er altså... underligt. Jeg har nærmest det omvendte selvbillede af den stereotypiske anorektiker. Jeg synes åbenbart altid, jeg ligner en almindeligt slank str. 38-40.
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Så så meget for at ville se sandheden i øjnene. 