abcd skrev:Primerose skrev:I princippet er det vel ikke anderledes end en voksen der ved et uheld (fx i fuldskab eller pjatteri) kommer til at daske telefonen ud af en anden voksens hånd. I det tilfælde synes jeg også, at det er ret og rimeligt at tilbyde at betale omkostningerne for reparation/selvrisiko.
Det undrer mig egentlig lidt, at så mange af jer kommenterer at børn alligevel slet ikke burde eje så værdifulde ting. Men vi kender jo ikke baggrunden for hvorfor pigen har en iphone. Måske har forældrene købt den brugt? Måske er det en af forældrenes aflagte telefon?
Eller ja, måske vælger forældrene bare at købe en dyr telefon til deres datter. Det gør det hverken mere eller mindre okay, at andre (kommer til at) laver skade på den.
Bare fordi jeg måske ikke forstår andres lyst til at bruge over 1 million kr på en bil, gør det jo heller ikke mere okay at smutte uden at efterlade forsikringsoplysninger, efter at have bulet en andens maserati.
Jo, det er anderledes ved børn.
Du går den ene vej til voksne og Maseratier for at finde en sammenligning, men man kan jo også gå den anden vej. Jeg prøver med spædbørn og Rembrandter: En forælder afleverer en 2-årig til pasning hos en bekendt, og ved afhentning bliver h*n konfronteret med et erstatningskrav på 10 millioner for den Rembrandt som den 2-årige kastede op ud over. Er det et rimeligt krav? Eller burde børnepasseren have taget ansvar for lige at holde barn og Rembrandt lidt adskilt?
Det synes jeg ikke kan sammenlignes. Et spædbarn har ikke en bevidsthed eller en jordisk chance for selv at styre hvor de kaster op. Det er de voksne der må tage ansvaret for dels at sige ja til børnepasning, på trods af at man bor i et hjem der ikke er børnevenligt, eller nej hvis man ikke mener at man vil have beskidte børn, katte, fugle eller andet ind i sit hjem fyldt med designermøbler og rembrandtmalerier. Og skulle uheldet alligevel ske må forsikringen tage den derfra.
Og det er netop derfor jeg argumenterer for at de voksne skal tage ansvaret for det det sker. Jeg siger jo heller ikke at barnet, der daskede til telefonen skal betale. Det skal barnets forældre. Fordi barnet er gammelt nok til at være bevidst om, at man skal passe på med telefoner. Og forældrene er ansvarlige for at opdrage barnet til at passe på andres ejendele (når barnet er gammelt nok til at kunne varetage det ansvar).
Hvis barnet var cyklet ind i en parkeret bil og havde lavet en bule, så skulle forældrene også betale forsikringssummen, selvom skaden var lavet af deres barn.
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.