Mit barn har ødelagt venindens telefon ... Dilemma

[Neverkont]

Min datter havde nogle trådløse earbuds (ala Apple, men et andet mærke). De stod på rulleskøjter og havde én hver så de kunne høre fælles musik. Veninden falder og skal på skadestuen og sys. (Min datters mor kører hende iø fordi venindens egen mor ikke kunne).
Under styrtet bliver den earbud som veninden havde væk.
Jeg er faktisk ret skuffet over at venindens mor ikke har tilbudt at betale og samtidig er det et alt for lille beløb til at jeg selv ville åbne "sagen". Og jeg havde formentlig foreslået at slå halv skade hvis hun selv havde henvendt sig.

Min datter på 12 stod tilbage med erfaringen at hun ikke havde earbuds mere og at verden ikke er et retfærdigt sted og formentlig ikke udlåner sine nye for egne midler indkøbte Airpods fremover.

Jeg synes det er godt du har tilbudt at betale, TS.

Jeg tror ikke lige, at en tabt earbud er det første man tænker på når ens barn har været på skadestue, og måske har venindens mor aldrig fået noget at vide om den.

[lillebjoern]

Min datter havde nogle trådløse earbuds (ala Apple, men et andet mærke). De stod på rulleskøjter og havde én hver så de kunne høre fælles musik. Veninden falder og skal på skadestuen og sys. (Min datters mor kører hende iø fordi venindens egen mor ikke kunne).
Under styrtet bliver den earbud som veninden havde væk.
Jeg er faktisk ret skuffet over at venindens mor ikke har tilbudt at betale og samtidig er det et alt for lille beløb til at jeg selv ville åbne "sagen". Og jeg havde formentlig foreslået at slå halv skade hvis hun selv havde henvendt sig.

Min datter på 12 stod tilbage med erfaringen at hun ikke havde earbuds mere og at verden ikke er et retfærdigt sted og formentlig ikke udlåner sine nye for egne midler indkøbte Airpods fremover.

Jeg synes det er godt du har tilbudt at betale, TS.

Kan godt forstå hun ikke vil udlåne dem til den pris

[Akehurst2]

Tak for svarene Jeg har tilbudt at betale reparationen - ikke fordi jeg synes, det er fair, men fordi det er det, jeg har det bedst med i maven. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg forventer, at forældrene afslår mit tilbud;)

Jeg synes, det er en fin beslutning, også fordi det forhåbentligt er et overskueligt beløb. Men af ren nysgerrighed: Hvad nu hvis telefonen var blevet totalskadet - ville du stadig tilbyde at betale der?

[Jadajada]

Min datter havde nogle trådløse earbuds (ala Apple, men et andet mærke). De stod på rulleskøjter og havde én hver så de kunne høre fælles musik. Veninden falder og skal på skadestuen og sys. (Min datters mor kører hende iø fordi venindens egen mor ikke kunne).
Under styrtet bliver den earbud som veninden havde væk.
Jeg er faktisk ret skuffet over at venindens mor ikke har tilbudt at betale og samtidig er det et alt for lille beløb til at jeg selv ville åbne "sagen". Og jeg havde formentlig foreslået at slå halv skade hvis hun selv havde henvendt sig.

Min datter på 12 stod tilbage med erfaringen at hun ikke havde earbuds mere og at verden ikke er et retfærdigt sted og formentlig ikke udlåner sine nye for egne midler indkøbte Airpods fremover.

Jeg synes det er godt du har tilbudt at betale, TS.

Jeg tror ikke lige, at en tabt earbud er det første man tænker på når ens barn har været på skadestue, og måske har venindens mor aldrig fået noget at vide om den.

Næ, det har du ret i. Venindens mor havde gæster og kunne ikke tage med sin datter på skadestuen, så det gjorde mit datters mor.
Og hun ved godt at dimsen blev væk i hendes datters varetægt.

Øj, jeg er overrasket over hvor mange af jer der ikke mener at man er moralsk forpligtet til at udbedre en skade for noget man låner. Jeg kunne ikke finde på ikke at tilbyde at betale.

Edit: ville det være anderledes hvis du lånte min ene airpod og den blev væk i din varetægt? Og i givet fald med hvilken begrundelse?

[Bergen]

Min datter havde nogle trådløse earbuds (ala Apple, men et andet mærke). De stod på rulleskøjter og havde én hver så de kunne høre fælles musik. Veninden falder og skal på skadestuen og sys. (Min datters mor kører hende iø fordi venindens egen mor ikke kunne).
Under styrtet bliver den earbud som veninden havde væk.
Jeg er faktisk ret skuffet over at venindens mor ikke har tilbudt at betale og samtidig er det et alt for lille beløb til at jeg selv ville åbne "sagen". Og jeg havde formentlig foreslået at slå halv skade hvis hun selv havde henvendt sig.

Min datter på 12 stod tilbage med erfaringen at hun ikke havde earbuds mere og at verden ikke er et retfærdigt sted og formentlig ikke udlåner sine nye for egne midler indkøbte Airpods fremover.

Jeg synes det er godt du har tilbudt at betale, TS.

Jeg tror ikke lige, at en tabt earbud er det første man tænker på når ens barn har været på skadestue, og måske har venindens mor aldrig fået noget at vide om den.

Næ, det har du ret i. Venindens mor havde gæster og kunne ikke tage med sin datter på skadestuen, så det gjorde mit datters mor.
Og hun ved godt at dimsen blev væk i hendes datters varetægt.

Øj, jeg er overrasket over hvor mange af jer der ikke mener at man er moralsk forpligtet til at udbedre en skade for noget man låner. Jeg kunne ikke finde på ikke at tilbyde at betale.

Edit: ville det være anderledes hvis du lånte min ene airpod og den blev væk i din varetægt? Og i givet fald med hvilken begrundelse?

Børn og voksne kan ikke sammenlignes her.
Det er da indlysende, at børn ikke skal lege med ting til flere tusind kroner. Det vil gå galt på et andet plan end voksne bruger deres ting.

[Velvet-Goldmine]

Som en generel observation er hændelige uheld jo netop det som en forsikring dækker, så jeg forstår simpelthen ikke alle de indlæg der handler om at hvis det er et uheld skal man ikke betale... jo, det er jo netop der man (forsikringen) skal betale.
Indboforsikringer indeholder også personlige ansvarsforsikringer for husstanden, så hvis ens børn ødelægger dyre ting hos venner og veninder dækker indboforsikringen jo så heldigvis.
Hvad ens selvrisiko så er og om man vil inddrage forsikringen, er den anden diskussion.

Ovenstående er ikke møntet på dig TS og jeg kan se at I har fundet ud af en løsning, en mere en kommentar til de mange indlæg om at man ikke skal dække de uheld ens børn kan forårsage.

[Primerose]

I princippet er det vel ikke anderledes end en voksen der ved et uheld (fx i fuldskab eller pjatteri) kommer til at daske telefonen ud af en anden voksens hånd. I det tilfælde synes jeg også, at det er ret og rimeligt at tilbyde at betale omkostningerne for reparation/selvrisiko.

Det undrer mig egentlig lidt, at så mange af jer kommenterer at børn alligevel slet ikke burde eje så værdifulde ting. Men vi kender jo ikke baggrunden for hvorfor pigen har en iphone. Måske har forældrene købt den brugt? Måske er det en af forældrenes aflagte telefon?
Eller ja, måske vælger forældrene bare at købe en dyr telefon til deres datter. Det gør det hverken mere eller mindre okay, at andre (kommer til at) laver skade på den.
Bare fordi jeg måske ikke forstår andres lyst til at bruge over 1 million kr på en bil, gør det jo heller ikke mere okay at smutte uden at efterlade forsikringsoplysninger, efter at have bulet en andens maserati.

[Jadajada]

Min datter havde nogle trådløse earbuds (ala Apple, men et andet mærke). De stod på rulleskøjter og havde én hver så de kunne høre fælles musik. Veninden falder og skal på skadestuen og sys. (Min datters mor kører hende iø fordi venindens egen mor ikke kunne).
Under styrtet bliver den earbud som veninden havde væk.
Jeg er faktisk ret skuffet over at venindens mor ikke har tilbudt at betale og samtidig er det et alt for lille beløb til at jeg selv ville åbne "sagen". Og jeg havde formentlig foreslået at slå halv skade hvis hun selv havde henvendt sig.

Min datter på 12 stod tilbage med erfaringen at hun ikke havde earbuds mere og at verden ikke er et retfærdigt sted og formentlig ikke udlåner sine nye for egne midler indkøbte Airpods fremover.

Jeg synes det er godt du har tilbudt at betale, TS.

Jeg tror ikke lige, at en tabt earbud er det første man tænker på når ens barn har været på skadestue, og måske har venindens mor aldrig fået noget at vide om den.

Næ, det har du ret i. Venindens mor havde gæster og kunne ikke tage med sin datter på skadestuen, så det gjorde mit datters mor.
Og hun ved godt at dimsen blev væk i hendes datters varetægt.

Øj, jeg er overrasket over hvor mange af jer der ikke mener at man er moralsk forpligtet til at udbedre en skade for noget man låner. Jeg kunne ikke finde på ikke at tilbyde at betale.

Edit: ville det være anderledes hvis du lånte min ene airpod og den blev væk i din varetægt? Og i givet fald med hvilken begrundelse?

Børn og voksne kan ikke sammenlignes her.
Det er da indlysende, at børn ikke skal lege med ting til flere tusind kroner. Det vil gå galt på et andet plan end voksne bruger deres ting.

Hvorfor ikke? Og hvornår bliver man gammel nok til at stå til ansvar?
De koster nu "kun" 500kr. Er beløbet vigtigt? Hvor meget må det i givet fald koste før du ville tilbyde at betale?

[Slettet bruger]

I princippet er det vel ikke anderledes end en voksen der ved et uheld (fx i fuldskab eller pjatteri) kommer til at daske telefonen ud af en anden voksens hånd. I det tilfælde synes jeg også, at det er ret og rimeligt at tilbyde at betale omkostningerne for reparation/selvrisiko.

Det undrer mig egentlig lidt, at så mange af jer kommenterer at børn alligevel slet ikke burde eje så værdifulde ting. Men vi kender jo ikke baggrunden for hvorfor pigen har en iphone. Måske har forældrene købt den brugt? Måske er det en af forældrenes aflagte telefon?
Eller ja, måske vælger forældrene bare at købe en dyr telefon til deres datter. Det gør det hverken mere eller mindre okay, at andre (kommer til at) laver skade på den.
Bare fordi jeg måske ikke forstår andres lyst til at bruge over 1 million kr på en bil, gør det jo heller ikke mere okay at smutte uden at efterlade forsikringsoplysninger, efter at have bulet en andens maserati.

Jo, det er anderledes ved børn.
Du går den ene vej til voksne og Maseratier for at finde en sammenligning, men man kan jo også gå den anden vej. Jeg prøver med spædbørn og Rembrandter: En forælder afleverer en 2-årig til pasning hos en bekendt, og ved afhentning bliver h*n konfronteret med et erstatningskrav på 10 millioner for den Rembrandt som den 2-årige kastede op ud over. Er det et rimeligt krav? Eller burde børnepasseren have taget ansvar for lige at holde barn og Rembrandt lidt adskilt?

[Primerose]

I princippet er det vel ikke anderledes end en voksen der ved et uheld (fx i fuldskab eller pjatteri) kommer til at daske telefonen ud af en anden voksens hånd. I det tilfælde synes jeg også, at det er ret og rimeligt at tilbyde at betale omkostningerne for reparation/selvrisiko.

Det undrer mig egentlig lidt, at så mange af jer kommenterer at børn alligevel slet ikke burde eje så værdifulde ting. Men vi kender jo ikke baggrunden for hvorfor pigen har en iphone. Måske har forældrene købt den brugt? Måske er det en af forældrenes aflagte telefon?
Eller ja, måske vælger forældrene bare at købe en dyr telefon til deres datter. Det gør det hverken mere eller mindre okay, at andre (kommer til at) laver skade på den.
Bare fordi jeg måske ikke forstår andres lyst til at bruge over 1 million kr på en bil, gør det jo heller ikke mere okay at smutte uden at efterlade forsikringsoplysninger, efter at have bulet en andens maserati.

Jo, det er anderledes ved børn.
Du går den ene vej til voksne og Maseratier for at finde en sammenligning, men man kan jo også gå den anden vej. Jeg prøver med spædbørn og Rembrandter: En forælder afleverer en 2-årig til pasning hos en bekendt, og ved afhentning bliver h*n konfronteret med et erstatningskrav på 10 millioner for den Rembrandt som den 2-årige kastede op ud over. Er det et rimeligt krav? Eller burde børnepasseren have taget ansvar for lige at holde barn og Rembrandt lidt adskilt?

Det synes jeg ikke kan sammenlignes. Et spædbarn har ikke en bevidsthed eller en jordisk chance for selv at styre hvor de kaster op. Det er de voksne der må tage ansvaret for dels at sige ja til børnepasning, på trods af at man bor i et hjem der ikke er børnevenligt, eller nej hvis man ikke mener at man vil have beskidte børn, katte, fugle eller andet ind i sit hjem fyldt med designermøbler og rembrandtmalerier. Og skulle uheldet alligevel ske må forsikringen tage den derfra.
Og det er netop derfor jeg argumenterer for at de voksne skal tage ansvaret for det det sker. Jeg siger jo heller ikke at barnet, der daskede til telefonen skal betale. Det skal barnets forældre. Fordi barnet er gammelt nok til at være bevidst om, at man skal passe på med telefoner. Og forældrene er ansvarlige for at opdrage barnet til at passe på andres ejendele (når barnet er gammelt nok til at kunne varetage det ansvar).

Hvis barnet var cyklet ind i en parkeret bil og havde lavet en bule, så skulle forældrene også betale forsikringssummen, selvom skaden var lavet af deres barn.

[Lys]

Som en generel observation er hændelige uheld jo netop det som en forsikring dækker, så jeg forstår simpelthen ikke alle de indlæg der handler om at hvis det er et uheld skal man ikke betale... jo, det er jo netop der man (forsikringen) skal betale.
Indboforsikringer indeholder også personlige ansvarsforsikringer for husstanden, så hvis ens børn ødelægger dyre ting hos venner og veninder dækker indboforsikringen jo så heldigvis.
Hvad ens selvrisiko så er og om man vil inddrage forsikringen, er den anden diskussion.

Ovenstående er ikke møntet på dig TS og jeg kan se at I har fundet ud af en løsning, en mere en kommentar til de mange indlæg om at man ikke skal dække de uheld ens børn kan forårsage.

Nej, som udgangspunkt dækker en ansvarsforsikring da kun skader, som man er ansvarlig for. Og der er ikke nogen, der er ansvarlige for hændelige uheld. Man er først ansvarlig, hvis man har handlet med en vis grad af uagtsomhed. Men så er der ikke længere tale om et hændeligt uheld. Jeg kan ikke vurdere, om skaden der ligger til grund for tråden er sket ved et uheld eller en grad af uagtsomhed.

[Slettet bruger]

I princippet er det vel ikke anderledes end en voksen der ved et uheld (fx i fuldskab eller pjatteri) kommer til at daske telefonen ud af en anden voksens hånd. I det tilfælde synes jeg også, at det er ret og rimeligt at tilbyde at betale omkostningerne for reparation/selvrisiko.

Det undrer mig egentlig lidt, at så mange af jer kommenterer at børn alligevel slet ikke burde eje så værdifulde ting. Men vi kender jo ikke baggrunden for hvorfor pigen har en iphone. Måske har forældrene købt den brugt? Måske er det en af forældrenes aflagte telefon?
Eller ja, måske vælger forældrene bare at købe en dyr telefon til deres datter. Det gør det hverken mere eller mindre okay, at andre (kommer til at) laver skade på den.
Bare fordi jeg måske ikke forstår andres lyst til at bruge over 1 million kr på en bil, gør det jo heller ikke mere okay at smutte uden at efterlade forsikringsoplysninger, efter at have bulet en andens maserati.

Jo, det er anderledes ved børn.
Du går den ene vej til voksne og Maseratier for at finde en sammenligning, men man kan jo også gå den anden vej. Jeg prøver med spædbørn og Rembrandter: En forælder afleverer en 2-årig til pasning hos en bekendt, og ved afhentning bliver h*n konfronteret med et erstatningskrav på 10 millioner for den Rembrandt som den 2-årige kastede op ud over. Er det et rimeligt krav? Eller burde børnepasseren have taget ansvar for lige at holde barn og Rembrandt lidt adskilt?

Det synes jeg ikke kan sammenlignes. Et spædbarn har ikke en bevidsthed eller en jordisk chance for selv at styre hvor de kaster op. Det er de voksne der må tage ansvaret for dels at sige ja til børnepasning, på trods af at man bor i et hjem der ikke er børnevenligt, eller nej hvis man ikke mener at man vil have beskidte børn, katte, fugle eller andet ind i sit hjem fyldt med designermøbler og rembrandtmalerier. Og skulle uheldet alligevel ske må forsikringen tage den derfra.
Og det er netop derfor jeg argumenterer for at de voksne skal tage ansvaret for det det sker. Jeg siger jo heller ikke at barnet, der daskede til telefonen skal betale. Det skal barnets forældre. Fordi barnet er gammelt nok til at være bevidst om, at man skal passe på med telefoner. Og forældrene er ansvarlige for at opdrage barnet til at passe på andres ejendele (når barnet er gammelt nok til at kunne varetage det ansvar).

Hvis barnet var cyklet ind i en parkeret bil og havde lavet en bule, så skulle forældrene også betale forsikringssummen, selvom skaden var lavet af deres barn.

Vi er enige om at de voksne må tage ansvaret, vi er uenige om hvilke voksne. Efter min mening ligger ansvaret hos de voksne som har skabt en situation hvor børnene håndterer ting som de ikke er store nok til at kunne håndtere med den fornødne forsigtighed. Som f.eks. en iPhone i hænderne på legende børn. Eller et dyrt maleri i nærheden af en 2-årig. Eller en cykel som barnet ikke kan styre og kører ind i en parkeret bil.

[Velvet-Goldmine]

Som en generel observation er hændelige uheld jo netop det som en forsikring dækker, så jeg forstår simpelthen ikke alle de indlæg der handler om at hvis det er et uheld skal man ikke betale... jo, det er jo netop der man (forsikringen) skal betale.
Indboforsikringer indeholder også personlige ansvarsforsikringer for husstanden, så hvis ens børn ødelægger dyre ting hos venner og veninder dækker indboforsikringen jo så heldigvis.
Hvad ens selvrisiko så er og om man vil inddrage forsikringen, er den anden diskussion.

Ovenstående er ikke møntet på dig TS og jeg kan se at I har fundet ud af en løsning, en mere en kommentar til de mange indlæg om at man ikke skal dække de uheld ens børn kan forårsage.

Nej, som udgangspunkt dækker en ansvarsforsikring da kun skader, som man er ansvarlig for. Og der er ikke nogen, der er ansvarlige for hændelige uheld. Man er først ansvarlig, hvis man har handlet med en vis grad af uagtsomhed. Men så er der ikke længere tale om et hændeligt uheld. Jeg kan ikke vurdere, om skaden der ligger til grund for tråden er sket ved et uheld eller en grad af uagtsomhed.

Der er altså noget du har misforstået - forsikringer dækker NETOP uheld og ikke forsæt feks.
Det er jo også et hændeligt uheld at du banker ind i naboens bil fordi du blev blændet af solen, eller snubler over dørtrinnet med farmors Mingvase i hænderne, men det er jo dit ansvar alligevel og derfor din ansvarsforsikring der gælder.
https://www.if.dk/privat/forsikringer/indboforsikring/personlig-ansvarsforsikring "Hvis du kommer til at gøre skade på andres person, ejendele eller dyr"

[Lys]

Som en generel observation er hændelige uheld jo netop det som en forsikring dækker, så jeg forstår simpelthen ikke alle de indlæg der handler om at hvis det er et uheld skal man ikke betale... jo, det er jo netop der man (forsikringen) skal betale.
Indboforsikringer indeholder også personlige ansvarsforsikringer for husstanden, så hvis ens børn ødelægger dyre ting hos venner og veninder dækker indboforsikringen jo så heldigvis.
Hvad ens selvrisiko så er og om man vil inddrage forsikringen, er den anden diskussion.

Ovenstående er ikke møntet på dig TS og jeg kan se at I har fundet ud af en løsning, en mere en kommentar til de mange indlæg om at man ikke skal dække de uheld ens børn kan forårsage.

Nej, som udgangspunkt dækker en ansvarsforsikring da kun skader, som man er ansvarlig for. Og der er ikke nogen, der er ansvarlige for hændelige uheld. Man er først ansvarlig, hvis man har handlet med en vis grad af uagtsomhed. Men så er der ikke længere tale om et hændeligt uheld. Jeg kan ikke vurdere, om skaden der ligger til grund for tråden er sket ved et uheld eller en grad af uagtsomhed.

Der er altså noget du har misforstået - forsikringer dækker NETOP uheld og ikke forsæt feks.
Det er jo også et hændeligt uheld at du banker ind i naboens bil fordi du blev blændet af solen, eller snubler over dørtrinnet med farmors Mingvase i hænderne, men det er jo dit ansvar alligevel og derfor din ansvarsforsikring der gælder.
https://www.if.dk/privat/forsikringer/indboforsikring/personlig-ansvarsforsikring "Hvis du kommer til at gøre skade på andres person, ejendele eller dyr"

Nej, det har jeg ikke misforstået. Jeg taler ikke om forsæt, men om forskellen på hændelige uheld og uagtsomhed. Forsikringen dækker din uagtsomhed, dvs der hvor du handler mere dumt end man kunne forvente, og hvor du derfor er erstatningsansvarlig. Du er selvfølgelig også erstatningsansvarlig for forsætlige handlinger, men ikke for hændelige uheld, som du jo ikke er skyld i (for så ville det ikke være et hændeligt uheld).

Edit: læs fx her, hvor det står helt explicit: https://www.gfforsikring.dk/vores-forsi ... forsikring

[Velvet-Goldmine]

Som en generel observation er hændelige uheld jo netop det som en forsikring dækker, så jeg forstår simpelthen ikke alle de indlæg der handler om at hvis det er et uheld skal man ikke betale... jo, det er jo netop der man (forsikringen) skal betale.
Indboforsikringer indeholder også personlige ansvarsforsikringer for husstanden, så hvis ens børn ødelægger dyre ting hos venner og veninder dækker indboforsikringen jo så heldigvis.
Hvad ens selvrisiko så er og om man vil inddrage forsikringen, er den anden diskussion.

Ovenstående er ikke møntet på dig TS og jeg kan se at I har fundet ud af en løsning, en mere en kommentar til de mange indlæg om at man ikke skal dække de uheld ens børn kan forårsage.

Nej, som udgangspunkt dækker en ansvarsforsikring da kun skader, som man er ansvarlig for. Og der er ikke nogen, der er ansvarlige for hændelige uheld. Man er først ansvarlig, hvis man har handlet med en vis grad af uagtsomhed. Men så er der ikke længere tale om et hændeligt uheld. Jeg kan ikke vurdere, om skaden der ligger til grund for tråden er sket ved et uheld eller en grad af uagtsomhed.

Der er altså noget du har misforstået - forsikringer dækker NETOP uheld og ikke forsæt feks.
Det er jo også et hændeligt uheld at du banker ind i naboens bil fordi du blev blændet af solen, eller snubler over dørtrinnet med farmors Mingvase i hænderne, men det er jo dit ansvar alligevel og derfor din ansvarsforsikring der gælder.
https://www.if.dk/privat/forsikringer/indboforsikring/personlig-ansvarsforsikring "Hvis du kommer til at gøre skade på andres person, ejendele eller dyr"

Nej, det har jeg ikke misforstået. Jeg taler ikke om forsæt, men om forskellen på hændelige uheld og uagtsomhed. Forsikringen dækker din uagtsomhed, dvs der hvor du handler mere dumt end man kunne forvente, og hvor du derfor er erstatningsansvarlig. Du er selvfølgelig også erstatningsansvarlig for forsætlige handlinger, men ikke for hændelige uheld, som du jo ikke er skyld i (for så ville det ikke være et hændeligt uheld).

Gad vide om vi taler forbi hinanden - et hændeligt uheld kan du ikke gøre for, og netop derfor dækker din forsikring da du har forvoldt ulykken/skaden og dermed ER ansvarlig for den, selv om det er et uheld. Hvis du agerer med nogen form for uagtsomhed/forsæt vil din forsikring bede dig dække det af egen lomme. Du kan jo ikke bare sige at det var et uheld og så skride fra en skade du har forvoldt - det kan være så mange flere penge end 500 til en telefonskærm og du ER ansvarlig selv om det var et uheld. Forsikringer er netop beregnet til dette, du skulle tage at undersøge det lidt nærmere.