heysamaysa skrev:Mila_H skrev:heysamaysa skrev:Primerose skrev:Mila_H skrev:heysamaysa skrev:Mila_H skrev:Vågnede for nu 14 dage siden med den ene side af ansigtet lammet.. Bells Parese hedder det åbenbart.. Absolut ingen forbedring indtil videre. Øv, øv.
Jeg magter det ikke
øv da! Det lyder ubehageligt. jeg var simpelt hen nødt til at google det da jeg aldrig har hørt om det det før. Ved man hvad det kommer af i dit tilfælde? får du behandling eller skal tiden "bare" gå?
Nej, man ved ikke, hvad det egentlig skyldes. Jeg har hverken været stresset, haft den mindste smule forkølelse eller noget.. Vågnede bare op og opdagede, at jeg hverken kunne blinke, smile eller noget med venstre side.
Det er frygteligt. Jeg går med en sørøverklap hele tiden og drypper øjet konstant, fordi det tørrer ud. Og ja, jeg taler ikke ordentligt, kan ikke smile eller kysse min søn, må bruge sugerør for at drikke osv.
Hvis bare de kunne love, at der var midlertidigt, men det ved man faktisk ikke.
Jeg har fået binyrebarkhormon, som i mange tilfælde kan hjælpe. Men indtil videre er der ingen forbedring.
Jeg har været sygemeldt, men nu skal jeg snart starte igen, og jeg glæder mig absolut ikke.
For en del år siden fik min far også Bells parese. Han fik det efter en biltur fra Jylland-Sjælland, hvor han havde kørt med åbent vindue. Den side af han ansigt, def havde fået træk, var den side der blev lam.
Min far måtte også bruge øjeklap, dryppe øjet osv. Han kunne heller få kontrol over den ramte side af ansigtet.
Med tiden gik det dog stille og roligt væk. Jeg er faktisk ikke klar over om han fik ergoterapeutisk hjælp til at træne ansigtsmuskularuren, eller om han bare klarede det selv, ved at leve så normalt som muligt.
I dag, mange år efter, har min far så godt som ingen men efter det. Hans smil er en anelse skævt, men slet ikke på et niveau, hvor fremmede ville lægge mærke til det
Det er alligevel vildt nok at sådan noget kan opstå!
jeg er oprindeligt ergoterapeut og kan ikke lige huske vi havde noget om det på studiet, men jeg kunne godt forestille mig at det kunne være noget en ergo kunne hjælpe med.
men det er da i det mindste noget at det kan gå over igen, men for pokker hvor må det være mega ubehageligt.
Til Mila: jeg håber det går bedre hos dig og der er kommet lidt fremgang.
Tak skal du have.
Der har desværre endnu ikke været den mindste bedring. Hvis bare det ikke kun KUNNE gå over igen, men jeg vidste, at det VILLE gå over.. Så var der noget helt andet. Jeg prøver dog at tro på det stadig.
Jeg har fundet nogle øvelser på nettet til at træne ansigtet, men så vidt jeg kan læse mig til, er virkningen tvivlsom, aå længe der ikke er nogen forbindelse i nerven.. Så kan man jo alligevel ikke bevæge musklerne.
Hvis det begynder, vil jeg prøve at kontakte en ergoterapeut. Måske findes der nogender har erfaring med det.
Har været til akupunktur en del gange. Men efter 8-9 gange uden virkning, hr jeg droppet det. Det er for dyrt, så
hejsa nu er der gået noget tid. Hvordan går det med kinden/ansigtet.
håber godt nok der er bedring nu
Lidt sent svar, men jeg har haft travlt med at flytte i sommeren og har ikke været på debatten.
Jeg har fået en lille smule bevægelse i kinden, nu. Men kan stadig hverken blinke eller lukke øjet, så den står på klap hele tiden. Håber, det med tiden bliver bedre.
Men tak, fordi du spurgte :-)
Edit: kan ikke rigtig finde ud af at trimme citater...