Singletråden

[Stitch]

En nat som i nat skyldes i mit tilfælde mange ting. Jeg lider i forvejen af søvnløshed og har gjort det siden, jeg var teen, så det er intet nyt desværre.
Og så er der bare nætter som i nat. Hvor 4 sovepiller, morfin og ibuprofen bare ikke virker. Og både de fysiske og psykiske smerter bliver for meget.
Hvor jeg ikke kan være i mig selv, fordi det gør så ondt.

I nat skyldes det mange ting.
Bl.a. en samtale med en veninde om hvor meget jeg savner min eks' børn. For det var for fanden også mine børn, selvom de ikke er det biologisk. Man har bare nul rettigheder som bonusmor.
Og så denne boligjagt. Hvor jeg skal beslutte, hvor meget jeg egentlig vil noget. Om andre steder end Nørrebro er okey. Eller som igår, hvor jeg fandt ud af, jeg absolut ikke gider mindre end en 2v. At jeg er ligeglad med loft/kælderrum. At lysindfald er vigtigt. Vaskemaskine er vigtigt.
Knæoperationen. Som jeg bare ikke har spurgt særlig meget ind til, fordi jeg regner med, de har styr på det. Og fordi jeg dybest set er ligeglad. Bare det bliver bedre. Men alle spørger ind til restitution, narkose, hjælp efterfølgende osv. Og jeg er dybest set ligeglad. For det skal jo nok gå. For det gør det jo.
Arbejde. Som kører skidegodt og jeg er så glad for det.
Og så savner jeg ham jo. Han var ikke kun min kæreste, men også min bedsteven. Min soulmate. Ham som var plusset.


Jeg skal nok klare at være alene og jeg skal nok overleve at hjerte rimer på smerte. Livet går videre og jeg tror på kærligheden i sin reneste form. Men lige nu. Så gør det bare ondt.

[Krølle]

Jeg er ikke bange for at tage beslutninger. Jeg er dybest set bare ret ligeglad og mere "go with the flow" typen af natur.

Jeg havde jo netop fundet ham, der var "extra". Ham der føltes som et plus. Som var der til at høre mit ranting og som jeg kunne gøre ting sammen med. Ham som jeg troede var for evigt.

Jeg kørte lidt ud af en tangent, I know - det sker åbenbart ret ofte for mig

Mit indlæg kunne egentlig være cuttet ned til "I get it. Lortenætterne er forfærdelige. Men en dag er de om ikke væk så begrænset til så få, at de faktisk er ok, fordi de minder en om de gode ting, man har". Det blev en smuuuule længere end det.

[Krølle]

En nat som i nat skyldes i mit tilfælde mange ting. Jeg lider i forvejen af søvnløshed og har gjort det siden, jeg var teen, så det er intet nyt desværre.
Og så er der bare nætter som i nat. Hvor 4 sovepiller, morfin og ibuprofen bare ikke virker. Og både de fysiske og psykiske smerter bliver for meget.
Hvor jeg ikke kan være i mig selv, fordi det gør så ondt.

I nat skyldes det mange ting.
Bl.a. en samtale med en veninde om hvor meget jeg savner min eks' børn. For det var for fanden også mine børn, selvom de ikke er det biologisk. Man har bare nul rettigheder som bonusmor.
Og så denne boligjagt. Hvor jeg skal beslutte, hvor meget jeg egentlig vil noget. Om andre steder end Nørrebro er okey. Eller som igår, hvor jeg fandt ud af, jeg absolut ikke gider mindre end en 2v. At jeg er ligeglad med loft/kælderrum. At lysindfald er vigtigt. Vaskemaskine er vigtigt.
Knæoperationen. Som jeg bare ikke har spurgt særlig meget ind til, fordi jeg regner med, de har styr på det. Og fordi jeg dybest set er ligeglad. Bare det bliver bedre. Men alle spørger ind til restitution, narkose, hjælp efterfølgende osv. Og jeg er dybest set ligeglad. For det skal jo nok gå. For det gør det jo.
Arbejde. Som kører skidegodt og jeg er så glad for det.
Og så savner jeg ham jo. Han var ikke kun min kæreste, men også min bedsteven. Min soulmate. Ham som var plusset.


Jeg skal nok klare at være alene og jeg skal nok overleve at hjerte rimer på smerte. Livet går videre og jeg tror på kærligheden i sin reneste form. Men lige nu. Så gør det bare ondt.

Det er også virkelig mange ting, der sker oveni hinanden. Jeg tror alle os herinde, der for nylig er gået igennem samme proces kan skrive under på, at det første år efter bruddet har været et god damn crazy ride både praktisk og emotionelt. I disse dage er det godt et år siden for mig, og selvom jeg har været godt på vej nærmest fra dag et, er det først nu, jeg for alvor begynder at kunne se konturerne af ro og mit nye liv. Det siger jeg ikke for at få det til at lyde som om, det vil tage et år, før der ikke er kaos - absolut ikke. Det var faktisk kun de første måneder, der for alvor var hårde, men de var eddermaneme også seje en gang i mellem. Omkring april lysnede det meste og i takt med at der faldt ro på de store ting såsom bolig og hussalg, gik det kun fremad.

Selvom det virker uoverskueligt med boligjagt, tror jeg absolut, det vil være den største stabiliserende faktor for dig, når det kommer på plads. Ens base er umanerligt vigtig, når det føles som om, alt andet sejler, og man har mistet det, der har været et fast anker i livet og hverdagen.

Det har vist allerede været nævnt, men har du kigger på lejligehder i Anniones/Viskelæders bygning? Om ejendommen ligefrem er smuk, kan vi diskutere, men lejlighederne er godt indrette, har altan og de er - måske pga æstetikken udefra - nok noget nær bedste value for money i brokvartererne pt.

[Krølle]

Jeg har faktisk ofte tænkt på, hvordan mit liv ville have set ud i dag, hvis jeg ikke havde fået min skønne lejlighed ved noget nær et lykketræf. Min konklusion er, at jeg ikke tør tænke tanken til ende

Jeg er flyttet tilbage til den gade, jeg boede i, da jeg mødte min eks, og jeg knuselsker mit hjem. Derudover har placeringen indirekte været med til at udvide min omgangskreds betragteligt, og jeg har alene pga placeringen haft så mange skønne og spontane sociale oplevelser, som jeg ikke ville have fået, hvis jeg havde valgt en kolonihave på Amager, som jeg faktisk overvejede.

Oveni hatten har dette sociale netværk givet mig et kæmpe boost ift erhvervsrelaterede kontakter, som jeg aldrig ville have kunnet skabe via "almindeligt" hårdt arbejde. Til tider har man åbenbart bare lov til at være svineheldig, men derudover synes jeg egentlig, det er et godt eksempel på, at en bolig og et område ikke "bare" er noget, man skal vælge ud fra objektivt fornuftige kriterier. Man skal (om muligt) bo et sted, der er "hjem" både rent fysisk men også mentalt. Ellers dør man langsomt inde bag sin egen hoveddør.

[Mangoness]

Nå men..jeg har set en mand i 6 måneder nu

Det var ikke lige det, jeg forventede, da jeg spurgte ham, om han ville med i Ikea

[Stitch]

Jeg kørte lidt ud af en tangent, I know - det sker åbenbart ret ofte for mig

Mit indlæg kunne egentlig være cuttet ned til "I get it. Lortenætterne er forfærdelige. Men en dag er de om ikke væk så begrænset til så få, at de faktisk er ok, fordi de minder en om de gode ting, man har". Det blev en smuuuule længere end det.

Jeg synes altså, det er helt okey. Du skriver bare. Måske andre end mig kan bruge det
Lige det passer bare overhovedet ikke på mig - men sådan er det jo. Man tager det man kan bruge.

Og du har ret - allerede nu, går det jo bedre end for bare 1 måned siden. Har bare nogle nætter og dage ind imellem som er rædselsfulde. Især når jeg har snakket højt med andre om bruddet.

[Stitch]

Det er også virkelig mange ting, der sker oveni hinanden. Jeg tror alle os herinde, der for nylig er gået igennem samme proces kan skrive under på, at det første år efter bruddet har været et god damn crazy ride både praktisk og emotionelt. I disse dage er det godt et år siden for mig, og selvom jeg har været godt på vej nærmest fra dag et, er det først nu, jeg for alvor begynder at kunne se konturerne af ro og mit nye liv. Det siger jeg ikke for at få det til at lyde som om, det vil tage et år, før der ikke er kaos - absolut ikke. Det var faktisk kun de første måneder, der for alvor var hårde, men de var eddermaneme også seje en gang i mellem. Omkring april lysnede det meste og i takt med at der faldt ro på de store ting såsom bolig og hussalg, gik det kun fremad.

Selvom det virker uoverskueligt med boligjagt, tror jeg absolut, det vil være den største stabiliserende faktor for dig, når det kommer på plads. Ens base er umanerligt vigtig, når det føles som om, alt andet sejler, og man har mistet det, der har været et fast anker i livet og hverdagen.

Det har vist allerede været nævnt, men har du kigger på lejligehder i Anniones/Viskelæders bygning? Om ejendommen ligefrem er smuk, kan vi diskutere, men lejlighederne er godt indrette, har altan og de er - måske pga æstetikken udefra - nok noget nær bedste value for money i brokvartererne pt.

Jeg synes bare kun at jeg så 1v til salg? Jeg gider bare ikke mindre end en 2v. Det er jeg ret overbevist om efter at have set 8-9 forskellige lejligheder.

Lige nu går jeg og overvejer 3 forskellige, som lidt forskelligt afhænger af mig og af andre. De ligger på Nørrebro og Frederiksberg. Men Anni's har jeg jo set og den er så. Jeg vil bare have 2v. Måske jeg skulle kigge der igen?

Men du har ret - synes at jeg mangler at få boligen på plads for ligesom mentalt kunne falde på plads.

[Stitch]

Nå men..jeg har set en mand i 6 måneder nu

Det var ikke lige det, jeg forventede, da jeg spurgte ham, om han ville med i Ikea

Nåååhhhh. Det lyder da interessant. Må vi høre mere?

[Stitch]

Nå men. Det er så især 2 boliger faktisk, jeg er interesseret i.

Den ene ligger på Nørrebro og er en 3v. Den afhænger af lodtrækning, som tager sted senest onsdag. Ved vi er under 10 der har meldt interesse.
Den anden ligger på Frederiksberg og er en 2v. Jeg har afsendt alle papirer til banken i dag og har meldt til ejendomsmægleren at jeg er interesseret.

[Krølle]

Har du tilmeldt dig køberkartotek hos de lokale mæglere? Det ville være virkelig nederen at misse en lejlighed, fordi den bliver solgt, før den når at komme på markedet officielt.

Jeg ville gå ind til samtlige mæglere i området og spørge, om de har noget i skuffen eller på vej ind, som passer på dune kriterier.

[Stitch]

Har du tilmeldt dig køberkartotek hos de lokale mæglere? Det ville være virkelig nederen at misse en lejlighed, fordi den bliver solgt, før den når at komme på markedet officielt.

Jeg ville gå ind til samtlige mæglere i området og spørge, om de har noget i skuffen eller på vej ind, som passer på dune kriterier.

Den på Frederiksberg fik jeg sådan Den er ikke slået op nogle steder endnu - kun lige tilbudt til få på køberkartoteket. Jeg var den 3, der så lejligheden.

[Krølle]

Det er også virkelig mange ting, der sker oveni hinanden. Jeg tror alle os herinde, der for nylig er gået igennem samme proces kan skrive under på, at det første år efter bruddet har været et god damn crazy ride både praktisk og emotionelt. I disse dage er det godt et år siden for mig, og selvom jeg har været godt på vej nærmest fra dag et, er det først nu, jeg for alvor begynder at kunne se konturerne af ro og mit nye liv. Det siger jeg ikke for at få det til at lyde som om, det vil tage et år, før der ikke er kaos - absolut ikke. Det var faktisk kun de første måneder, der for alvor var hårde, men de var eddermaneme også seje en gang i mellem. Omkring april lysnede det meste og i takt med at der faldt ro på de store ting såsom bolig og hussalg, gik det kun fremad.

Selvom det virker uoverskueligt med boligjagt, tror jeg absolut, det vil være den største stabiliserende faktor for dig, når det kommer på plads. Ens base er umanerligt vigtig, når det føles som om, alt andet sejler, og man har mistet det, der har været et fast anker i livet og hverdagen.

Det har vist allerede været nævnt, men har du kigger på lejligehder i Anniones/Viskelæders bygning? Om ejendommen ligefrem er smuk, kan vi diskutere, men lejlighederne er godt indrette, har altan og de er - måske pga æstetikken udefra - nok noget nær bedste value for money i brokvartererne pt.

Jeg synes bare kun at jeg så 1v til salg? Jeg gider bare ikke mindre end en 2v. Det er jeg ret overbevist om efter at have set 8-9 forskellige lejligheder.

Lige nu går jeg og overvejer 3 forskellige, som lidt forskelligt afhænger af mig og af andre. De ligger på Nørrebro og Frederiksberg. Men Anni's har jeg jo set og den er så. Jeg vil bare have 2v. Måske jeg skulle kigge der igen?

Men du har ret - synes at jeg mangler at få boligen på plads for ligesom mentalt kunne falde på plads.

Der er to 2v’er til salg i samme gård men på den anden side. Umiddelbart tænker jeg faktisk, det er en fordel at have altan mod gården i stedet for gaden?

For begge ejendomme gælder det, at ejerudgifterne er noget lavere end for tilsvarende ældre lejligheder. Det er en permanent månedlig besparelse udover “kontantrabatten” på ikke at få stuk, skæve vægge og gamle vinduer

https://www.lokalbolig.dk/bolig/ejerlej ... =exitlinks

https://home.dk/sag/126T00123?utm_campa ... =exitlinks

[TinaW]

Det er også virkelig mange ting, der sker oveni hinanden. Jeg tror alle os herinde, der for nylig er gået igennem samme proces kan skrive under på, at det første år efter bruddet har været et god damn crazy ride både praktisk og emotionelt. I disse dage er det godt et år siden for mig, og selvom jeg har været godt på vej nærmest fra dag et, er det først nu, jeg for alvor begynder at kunne se konturerne af ro og mit nye liv. Det siger jeg ikke for at få det til at lyde som om, det vil tage et år, før der ikke er kaos - absolut ikke. Det var faktisk kun de første måneder, der for alvor var hårde, men de var eddermaneme også seje en gang i mellem. Omkring april lysnede det meste og i takt med at der faldt ro på de store ting såsom bolig og hussalg, gik det kun fremad.

Selvom det virker uoverskueligt med boligjagt, tror jeg absolut, det vil være den største stabiliserende faktor for dig, når det kommer på plads. Ens base er umanerligt vigtig, når det føles som om, alt andet sejler, og man har mistet det, der har været et fast anker i livet og hverdagen.

Det har vist allerede været nævnt, men har du kigger på lejligehder i Anniones/Viskelæders bygning? Om ejendommen ligefrem er smuk, kan vi diskutere, men lejlighederne er godt indrette, har altan og de er - måske pga æstetikken udefra - nok noget nær bedste value for money i brokvartererne pt.

Jeg synes bare kun at jeg så 1v til salg? Jeg gider bare ikke mindre end en 2v. Det er jeg ret overbevist om efter at have set 8-9 forskellige lejligheder.

Lige nu går jeg og overvejer 3 forskellige, som lidt forskelligt afhænger af mig og af andre. De ligger på Nørrebro og Frederiksberg. Men Anni's har jeg jo set og den er så. Jeg vil bare have 2v. Måske jeg skulle kigge der igen?

Men du har ret - synes at jeg mangler at få boligen på plads for ligesom mentalt kunne falde på plads.

Der er to 2v’er til salg i samme gård men på den anden side. Umiddelbart tænker jeg faktisk, det er en fordel at have altan mod gården i stedet for gaden?

For begge ejendomme gælder det, at ejerudgifterne er noget lavere end for tilsvarende ældre lejligheder. Det er en permanent månedlig besparelse udover “kontantrabatten” på ikke at få stuk, skæve vægge og gamle vinduer

https://www.lokalbolig.dk/bolig/ejerlej ... =exitlinks

https://home.dk/sag/126T00123?utm_campa ... =exitlinks

Helt OT, hvor er det dog vildt, så mange penge man skal af med for knap 60 m2

[Krølle]

Jeg har ikke tidligere sådan for alvor tænkt over mit eget tilknytningsmønster, men eftersom jeg nærmest har set mig selv efter i alle sømme det seneste år, er det selvsagt også et emne, jeg har haft oppe og vende. Overvejende har jeg nok haft et usikkert tilknytningsmønster men iblandet en god sjat undvigende adfærd. Det lyder festligt, ikke? No wonder at jeg ikke sådan for alvor har gjort mig i seriøse/nære relationer.

Den gode ting ved at tage de mindre pæne sider af en selv op til revision er dog, at man får mulighed for at ændre på dem, hvis man formår for alvor at se dem i øjnene. Det er en proces, m en jeg synes faktisk, jeg rykker ift at give slip på uhensigtsmæssige mønstre og "geninstallere" en opdateret og forbedret programpakke. Det betyder ikke, at min hjerne ikke laver blå skærm-finten på mig fra tid til anden, men så må jeg jo reboote systemet og prøve igen. En eller anden dag satser jeg på, at jeg får installeret en nogenlunde levedygtig softwarepakke på øverste etage

[Krølle]

Jeg bør måske på forhånd give en uforbeholden undskyldning til de mænd, der har været eller evt kommer til at blive udsat for mine spæde forsøg udi programmering