Del noget om dig selv, som ingen andre ved
- Stitch
- Indlæg: 7999
- Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
- Kort karma: 1193
- Geografisk sted: København
- Likede indlæg: 17845
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.
2
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."
Free Palestine
Free Palestine
- kidkomb
- Indlæg: 16302
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
- Kort karma: 4454
- Geografisk sted: Ude med riven
- Likede indlæg: 47639
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det ).
Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).
Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen
Jeg, og min BMI 29 krop, ville godt nok ønske at jeg havde den oplevelse i bagagen. I min barndom var det en achievement at spise meget. Jo mere, jo bedre.
Det sidder dybt og er meget svært at arbejde med.
Jeg er ikke tyk fordi jeg spiser kage og fast food. Jeg spiser ret fornuftigt. Og alt for meget.
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Stitch skrev:Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.
Jeg har det på samme måde. Jeg er bange for et langt, ubehageligt og smertefuldt forløb indtil døden, men selve det at være død er jeg ikke bange for. Så kan jeg jo ikke mærke noget.
Men der er stadig mange ting, jeg gerne vil nå at opleve, så jeg har heller ikke noget ønske om, at det sker her og nu. Men jeg frygter det ikke.
2
You can't spell awesome without me.
- LaMariposa
- Indlæg: 17185
- Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
- Kort karma: 3573
- Likede indlæg: 41765
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
kidkomb skrev:LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det ).
Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).
Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen
Jeg, og min BMI 29 krop, ville godt nok ønske at jeg havde den oplevelse i bagagen. I min barndom var det en achievement at spise meget. Jo mere, jo bedre.
Det sidder dybt og er meget svært at arbejde med.
Jeg er ikke tyk fordi jeg spiser kage og fast food. Jeg spiser ret fornuftigt. Og alt for meget.
Jeps, indgroede mønstre er svære at bryde. Min familie er også frygtelige med det der med at spise meget, men lige omkring slik/chips/is osv. vægter den anden oplevelse mere.
0
Be brave
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det ).
Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).
Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen
Min 5-årige søn spiste juleaften stort set kun søde sager og drak en masse saftevand (afbrudt af 2 frikadeller, bevares), med det resultat, at han kastede op. Nu har han fået en meget kærkommen "angst" for at spise for meget slik, og hans juleslik er der stadig rester af! Utopi før jul.
Konsekvenspædagogik FTW!
NB/disclaimer: Selvfølgelig skal jeg gøre en stor indsats for, at knægten får et sundt forhold til mad, slik og vægt, men det er nu ikke så dumt at han har fået en vis respekt for at man ikke kan kværne så meget slik, uden at blive dårlig.
4
- LaMariposa
- Indlæg: 17185
- Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
- Kort karma: 3573
- Likede indlæg: 41765
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
HappyPaww skrev:LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det ).
Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).
Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen
Min 5-årige søn spiste juleaften stort set kun søde sager og drak en masse saftevand (afbrudt af 2 frikadeller, bevares), med det resultat, at han kastede op. Nu har han fået en meget kærkommen "angst" for at spise for meget slik, og hans juleslik er der stadig rester af! Utopi før jul.
Konsekvenspædagogik FTW!
NB/disclaimer: Selvfølgelig skal jeg gøre en stor indsats for, at knægten får et sundt forhold til mad, slik og vægt, men det er nu ikke så dumt at han har fået en vis respekt for at man ikke kan kværne så meget slik, uden at blive dårlig.
Hmmmm, det kan være, at det kommer ham tilgode i det lange løb, så
1
Be brave
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Maanii skrev:Stitch skrev:Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.
Jeg er heller ikke bange for at dø, jeg er til gengæld helt vildt angst for at opleve min mand dø.
Jeg håber, meget egoistisk, på at dø først.
Jeg håber min mand dør før mig.
Jeg tror det vil ødelægge ham hvis jeg dør først. På overfladen er han en stærk og sej nordjyde, der kan klare hvad som helst, men indvendig er han blød som smør og tanken om at miste mig/hans børn/hans forældre/søster får ham til at krølle helt sammen. Det er der bare ingen, der kan se og jeg ved det kun fordi han har fortalt mig det.
Så jeg håber han dør først så han ikke skal se mig eller sine børn dø.
8
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Jeg er temmelig sikker på, at jeg lider af tvangsoverspisning/binge eating disorder Jeg synes, at det er helt ekstremt pinligt og skamfuldt at skulle fortælle nogen om det og har et kæmpe selvhad over, hvorfor jeg ikke kan have et naturligt forhold til mad og kontrollere det. Men nu passer det heldigvis ikke længere, at INGEN andre ved det - for jeg har i det nye år fået taget mig sammen til at sige det til min læge og mine behandlere i psykiatrien. Det nedslående er så, at det endnu ikke er en anerkendt diagnose i Danmark, så der tilbydes ikke et behandlingsforløb for det - og det bidrager helt vild til min hypokonder-følelse af, at jeg bare leder efter en dårlig undskyldning.
2
- Stitch
- Indlæg: 7999
- Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
- Kort karma: 1193
- Geografisk sted: København
- Likede indlæg: 17845
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Apostrof skrev:Jeg er temmelig sikker på, at jeg lider af tvangsoverspisning/binge eating disorder Jeg synes, at det er helt ekstremt pinligt og skamfuldt at skulle fortælle nogen om det og har et kæmpe selvhad over, hvorfor jeg ikke kan have et naturligt forhold til mad og kontrollere det. Men nu passer det heldigvis ikke længere, at INGEN andre ved det - for jeg har i det nye år fået taget mig sammen til at sige det til min læge og mine behandlere i psykiatrien. Det nedslående er så, at det endnu ikke er en anerkendt diagnose i Danmark, så der tilbydes ikke et behandlingsforløb for det - og det bidrager helt vild til min hypokonder-følelse af, at jeg bare leder efter en dårlig undskyldning.
Det lyder nu ret alvorligt og ikke særlig rart. Har du tid og råd til selv at søge hjælp?
Jeg er en kæmpe fortaler for kropsterapi, som jeg tror ville kunne hjælpe.
2
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."
Free Palestine
Free Palestine
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Stitch skrev:Det lyder nu ret alvorligt og ikke særlig rart. Har du tid og råd til selv at søge hjælp?
Jeg er en kæmpe fortaler for kropsterapi, som jeg tror ville kunne hjælpe.
Tak for dit råd!
Det er det også (har et BMI på 50!!!). Det har stået på siden 10-års alderen, hvor jeg blev sendt på min første kur og allerede der var meget bevidst om min vægt Det hæmmer mig helt vildt i dagligdagen både fysisk pga. overvægten, men især psykisk, hvor jeg frygter og hader at købe tøj og ikke gør noget ud af mig selv, for jeg er jo alligevel for tyk til at være pæn; spiser aldrig usundt foran andre (kun i det skjulte) - for hvad tænker de ikke, hvis de ser hende den fede stå og spise en is eller tage kage på arbejdet?; stresser over at skulle flyve - ikke pga. flyskræk, men om jeg nu kan lukke selen; elsker at ride, men vil ikke byde en hests ryg min overvægt; stresser over team events, f.eks. sidste gang, hvor jeg sygemeldte mig ved kajakroning, selvom jeg virkelig gerne ville - så kunne jeg slet ikke overskue, om der var en våddragt i min størrelse eller angive vægt til redningsvest; stresser over smalle stole med armlæn og ja, bare i relationer med mennesker virkelig er bange for at blive dømt på vægten. Og så er jeg bare SÅ bange for at give et usundt forhold til mad videre til min 1-årige søn, da jeg allerede projicerer mine tvangstanker omkring sund mad over på ham...
Mine tanker kredser konstant om mad, hvor jeg ikke kan slippe tankerne om trangen (ligesom man kan have en sang på ”hjernen”, kredser tankerne bare konstant omkring mad, indtil jeg ”falder i”). Min hjerne fucker helt vildt med mig, hvor den bare kan gå helt i selvsving og konstant i loop tænker på et-eller-andet specifikt, indtil jeg giver efter, f.eks. ”Marabou, marabou, marabou” 1 dag, 2 dage, 3 uger, flere måneder har jeg oplevet at gå rundt med trangen (i de perioder hvor jeg har været skidesej og beslutsom), indtil jeg endelig har givet efter for torturen og forædt mig i lort. Jeg har altid følt stor skyld og skam over, hvorfor jeg ikke kan kontrollere vægten og ”bare” tage mig sammen. Jeg svinger mellem ”kontrol” (slankekure/sund kost og meget motion) i perioder og derefter ”ingen kontrol” med store madorgier. Jeg har ofte været på slankekure eller foretaget ”livsstilsomlægninger” og har nogle gange haft succes med vægttab (har tabt op til 30 kg af gangen), men er altid endt med at tage meget mere på igen.
Så tja.. Det er alvorligt og der skal gøres noget! Jeg har råd til at prioritere behandling, men problemet er stadig, at selvom jeg er villig til at betale for det, er der ikke særlig mange med ekspertise på området og da det har stået på i så mange år i så svær en grad og jeg desværre også har en bipolar diagnose oveni, så skal det være de rette folk, der har kompetencerne til at håndtere det. For er ikke sikker på, at jeg kan klare mange flere nederlag, hvor det ikke lykkedes Til gengæld kan jeg se, at der er sat midler af til nogle projekter i 2019 (https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psyk ... elser.aspx) og måske jeg kan få hjælp derigennem, hvis jeg er heldig? På den måde er det måske det rigtige tidspunkt jeg overhovedet har hørt om diagnosen og måske kan få noget hjælp...
0
- Stitch
- Indlæg: 7999
- Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
- Kort karma: 1193
- Geografisk sted: København
- Likede indlæg: 17845
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Apostrof skrev:Tak for dit råd!
Det er det også (har et BMI på 50!!!). Det har stået på siden 10-års alderen....
Mine tanker kredser konstant om mad, hvor jeg ikke kan slippe tankerne om trangen (ligesom man kan have en sang på ”hjernen”, kredser tankerne bare konstant omkring mad, indtil jeg ”falder i”). Min hjerne fucker helt vildt med mig, hvor den bare kan gå helt i selvsving og konstant i loop tænker på et-eller-andet specifikt, indtil jeg giver efter, f.eks. ”Marabou, marabou, marabou” 1 dag, 2 dage, 3 uger, flere måneder har jeg oplevet at gå rundt med trangen (i de perioder hvor jeg har været skidesej og beslutsom), indtil jeg endelig har givet efter for torturen og forædt mig i lort. Jeg har altid følt stor skyld og skam over, hvorfor jeg ikke kan kontrollere vægten og ”bare” tage mig sammen. Jeg svinger mellem ”kontrol” (slankekure/sund kost og meget motion) i perioder og derefter ”ingen kontrol” med store madorgier. Jeg har ofte været på slankekure eller foretaget ”livsstilsomlægninger” og har nogle gange haft succes med vægttab (har tabt op til 30 kg af gangen), men er altid endt med at tage meget mere på igen.
Så tja.. Det er alvorligt og der skal gøres noget! Jeg har råd til at prioritere behandling, men problemet er stadig, at selvom jeg er villig til at betale for det, er der ikke særlig mange med ekspertise på området og da det har stået på i så mange år i så svær en grad og jeg desværre også har en bipolar diagnose oveni, så skal det være de rette folk, der har kompetencerne til at håndtere det. For er ikke sikker på, at jeg kan klare mange flere nederlag, hvor det ikke lykkedes Til gengæld kan jeg se, at der er sat midler af til nogle projekter i 2019 (https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psyk ... elser.aspx) og måske jeg kan få hjælp derigennem, hvis jeg er heldig? På den måde er det måske det rigtige tidspunkt jeg overhovedet har hørt om diagnosen og måske kan få noget hjælp...
Jeg går pt. til TFT kropsterapi (men i Malmø) og vil klart anbefale det. Jeg kæmper med barndomstrauma, lavt selvværd, kærestesorger og vægt. Men hun har virkelig givet mig nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge, når hjernen går i selvsving.
Jeg har desuden nogle øvelser som jeg bruger bare generelt for at få det bedre.
Hun har selv fortalt om hvordan hun har hjulpet patienter med diverse spiseforstyrrelser.
Jeg kan evt. fortælle lidt mere over pb, hvis du har lyst? Det er ikke de vises sten, og det kan tage tid før det hjælper. Men måske det er værd at prøve?
2
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."
Free Palestine
Free Palestine
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Apostrof skrev:Stitch skrev:Det lyder nu ret alvorligt og ikke særlig rart. Har du tid og råd til selv at søge hjælp?
Jeg er en kæmpe fortaler for kropsterapi, som jeg tror ville kunne hjælpe.
Tak for dit råd!
Det er det også (har et BMI på 50!!!). Det har stået på siden 10-års alderen, hvor jeg blev sendt på min første kur og allerede der var meget bevidst om min vægt Det hæmmer mig helt vildt i dagligdagen både fysisk pga. overvægten, men især psykisk, hvor jeg frygter og hader at købe tøj og ikke gør noget ud af mig selv, for jeg er jo alligevel for tyk til at være pæn; spiser aldrig usundt foran andre (kun i det skjulte) - for hvad tænker de ikke, hvis de ser hende den fede stå og spise en is eller tage kage på arbejdet?; stresser over at skulle flyve - ikke pga. flyskræk, men om jeg nu kan lukke selen; elsker at ride, men vil ikke byde en hests ryg min overvægt; stresser over team events, f.eks. sidste gang, hvor jeg sygemeldte mig ved kajakroning, selvom jeg virkelig gerne ville - så kunne jeg slet ikke overskue, om der var en våddragt i min størrelse eller angive vægt til redningsvest; stresser over smalle stole med armlæn og ja, bare i relationer med mennesker virkelig er bange for at blive dømt på vægten. Og så er jeg bare SÅ bange for at give et usundt forhold til mad videre til min 1-årige søn, da jeg allerede projicerer mine tvangstanker omkring sund mad over på ham...
Mine tanker kredser konstant om mad, hvor jeg ikke kan slippe tankerne om trangen (ligesom man kan have en sang på ”hjernen”, kredser tankerne bare konstant omkring mad, indtil jeg ”falder i”). Min hjerne fucker helt vildt med mig, hvor den bare kan gå helt i selvsving og konstant i loop tænker på et-eller-andet specifikt, indtil jeg giver efter, f.eks. ”Marabou, marabou, marabou” 1 dag, 2 dage, 3 uger, flere måneder har jeg oplevet at gå rundt med trangen (i de perioder hvor jeg har været skidesej og beslutsom), indtil jeg endelig har givet efter for torturen og forædt mig i lort. Jeg har altid følt stor skyld og skam over, hvorfor jeg ikke kan kontrollere vægten og ”bare” tage mig sammen. Jeg svinger mellem ”kontrol” (slankekure/sund kost og meget motion) i perioder og derefter ”ingen kontrol” med store madorgier. Jeg har ofte været på slankekure eller foretaget ”livsstilsomlægninger” og har nogle gange haft succes med vægttab (har tabt op til 30 kg af gangen), men er altid endt med at tage meget mere på igen.
Så tja.. Det er alvorligt og der skal gøres noget! Jeg har råd til at prioritere behandling, men problemet er stadig, at selvom jeg er villig til at betale for det, er der ikke særlig mange med ekspertise på området og da det har stået på i så mange år i så svær en grad og jeg desværre også har en bipolar diagnose oveni, så skal det være de rette folk, der har kompetencerne til at håndtere det. For er ikke sikker på, at jeg kan klare mange flere nederlag, hvor det ikke lykkedes Til gengæld kan jeg se, at der er sat midler af til nogle projekter i 2019 (https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psyk ... elser.aspx) og måske jeg kan få hjælp derigennem, hvis jeg er heldig? På den måde er det måske det rigtige tidspunkt jeg overhovedet har hørt om diagnosen og måske kan få noget hjælp...
Jeg har ikke nogen gode anbefalinger, som jeg kan give videre, men jeg kom til at tænke på denne artikel, som jeg læste den anden dag. Måske kunne hende behandleren være et bud? Hun lyder til at have meget erfaring krop med øvrige psykiske lidelser. https://www.bt.dk/samfund/anoreksigne-e ... get-voksen
For what it's worth, så tænker jeg i hvert fald ikke på dig som hypokonder
1
- Fru Sunshine
- Indlæg: 11519
- Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
- Kort karma: 1738
- Geografisk sted: Vendsyssel
- Likede indlæg: 16695
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Apostrof skrev:Tak for dit råd!
Det er det også (har et BMI på 50!!!). Det har stået på siden 10-års alderen, hvor jeg blev sendt på min første kur og allerede der var meget bevidst om min vægt Det hæmmer mig helt vildt i dagligdagen både fysisk pga. overvægten, men især psykisk, hvor jeg frygter og hader at købe tøj og ikke gør noget ud af mig selv, for jeg er jo alligevel for tyk til at være pæn; spiser aldrig usundt foran andre (kun i det skjulte) - for hvad tænker de ikke, hvis de ser hende den fede stå og spise en is eller tage kage på arbejdet?; stresser over at skulle flyve - ikke pga. flyskræk, men om jeg nu kan lukke selen; elsker at ride, men vil ikke byde en hests ryg min overvægt; stresser over team events, f.eks. sidste gang, hvor jeg sygemeldte mig ved kajakroning, selvom jeg virkelig gerne ville - så kunne jeg slet ikke overskue, om der var en våddragt i min størrelse eller angive vægt til redningsvest; stresser over smalle stole med armlæn og ja, bare i relationer med mennesker virkelig er bange for at blive dømt på vægten. Og så er jeg bare SÅ bange for at give et usundt forhold til mad videre til min 1-årige søn, da jeg allerede projicerer mine tvangstanker omkring sund mad over på ham...
Mine tanker kredser konstant om mad, hvor jeg ikke kan slippe tankerne om trangen (ligesom man kan have en sang på ”hjernen”, kredser tankerne bare konstant omkring mad, indtil jeg ”falder i”). Min hjerne fucker helt vildt med mig, hvor den bare kan gå helt i selvsving og konstant i loop tænker på et-eller-andet specifikt, indtil jeg giver efter, f.eks. ”Marabou, marabou, marabou” 1 dag, 2 dage, 3 uger, flere måneder har jeg oplevet at gå rundt med trangen (i de perioder hvor jeg har været skidesej og beslutsom), indtil jeg endelig har givet efter for torturen og forædt mig i lort. Jeg har altid følt stor skyld og skam over, hvorfor jeg ikke kan kontrollere vægten og ”bare” tage mig sammen. Jeg svinger mellem ”kontrol” (slankekure/sund kost og meget motion) i perioder og derefter ”ingen kontrol” med store madorgier. Jeg har ofte været på slankekure eller foretaget ”livsstilsomlægninger” og har nogle gange haft succes med vægttab (har tabt op til 30 kg af gangen), men er altid endt med at tage meget mere på igen.
Så tja.. Det er alvorligt og der skal gøres noget! Jeg har råd til at prioritere behandling, men problemet er stadig, at selvom jeg er villig til at betale for det, er der ikke særlig mange med ekspertise på området og da det har stået på i så mange år i så svær en grad og jeg desværre også har en bipolar diagnose oveni, så skal det være de rette folk, der har kompetencerne til at håndtere det. For er ikke sikker på, at jeg kan klare mange flere nederlag, hvor det ikke lykkedes Til gengæld kan jeg se, at der er sat midler af til nogle projekter i 2019 (https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psyk ... elser.aspx) og måske jeg kan få hjælp derigennem, hvis jeg er heldig? På den måde er det måske det rigtige tidspunkt jeg overhovedet har hørt om diagnosen og måske kan få noget hjælp...
Det kan være, der er hjælp at hente her https://www.lmsos.dk/viden/aarsager/
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du lider af BED ud fra din beskrivelse.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
- TakeAChanceOnMe
- Indlæg: 5924
- Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
- Kort karma: 833
- Geografisk sted: United Kingdom
- Likede indlæg: 14742
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Jeg er så dårlig i sociale situationer og de påvirker mig så meget - energimæssigt og følelsesmæssigt - at jeg er begyndt at overveje om jeg har en diagnose. Internettests bekræfter det, men det er internet tests ... Er lidt bange for at sige det højt fordi jeg føler at det er sådan en "SEEEE MIIIIIIIIIIG, SEEEEE MIG!" ting at sige, men er bare træt, udmattet og ked af det over ikke at kunne regne ud hvordan er den rigtige måde at fungere på, føle mig forkert og som om folk egentlig hellere vil være fri for mig, fordi jeg altid siger de forkerte ting og ikke bare kan være normal...
0
Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved
Stitch skrev:Jeg går pt. til TFT kropsterapi (men i Malmø) og vil klart anbefale det. Jeg kæmper med barndomstrauma, lavt selvværd, kærestesorger og vægt. Men hun har virkelig givet mig nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge, når hjernen går i selvsving.
Jeg har desuden nogle øvelser som jeg bruger bare generelt for at få det bedre.
Hun har selv fortalt om hvordan hun har hjulpet patienter med diverse spiseforstyrrelser.
Jeg kan evt. fortælle lidt mere over pb, hvis du har lyst? Det er ikke de vises sten, og det kan tage tid før det hjælper. Men måske det er værd at prøve?
Tak! Det lyder meget brugbart - for ja, de underliggende mekanismer med lavt selvværd og at føle sig forkert, som trigger det og tankerne er nok meget ens. Jeg vil da meget gerne høre mere
Kisser skrev:Jeg har ikke nogen gode anbefalinger, som jeg kan give videre, men jeg kom til at tænke på denne artikel, som jeg læste den anden dag. Måske kunne hende behandleren være et bud? Hun lyder til at have meget erfaring krop med øvrige psykiske lidelser. https://www.bt.dk/samfund/anoreksigne-e ... get-voksen
For what it's worth, så tænker jeg i hvert fald ikke på dig som hypokonder
Tak, det ER meget værd! Det sætter jeg pris på - for jeg tænker netop den med, at jeg "bare skal tage mig sammen", men skal jeg give mig selv bare lidt credit og anerkendelse, så HAR jeg jo også gjort det, når jeg i perioder har tabt mig 30 kg.
Spændende artikel - for ja, noget af det underliggende jeg forsøger at cope med er jo klart sammenligneligt.
Fru Sunshine skrev:Det kan være, der er hjælp at hente her https://www.lmsos.dk/viden/aarsager/
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du lider af BED ud fra din beskrivelse.
Mange tak, Sunshine Det betyder faktisk overraskende meget, at andre også synes, at der kan være noget om det.
Tak for rådet - jeg skrev en mail til LMS i forgårs, så venter spændt på svar. Og skrev til en overlæge på Stolpegården, der har stået for det danske projekt omkring BED, men de tilbyder desværre ikke behandling, men henviste til de nye projekter, der netop har fået støttemidler, så nu har jeg i hvert fald flere forskellige råd og ting, jeg skal have prøvet af. Det er lidt af en jungle, men så dejligt at have fået taget hul på...
6