xxx---xxx skrev:Danse går det slet ikke over for tiden? Er han trykket og ked af det hele dagen, hver dag?
Da vores søn var 2 år og 8 mdr blev vi tvunget til at skifte institution. Skiftet var heldigvis med hans to bedste venner. Det var virkelig hårdt. Og jeg troede i en lang periode det var pga skiftet vores søn ikke ville afsted.
Han var mut, ked af det, legede ofte alene, trak sig og var stille. Så snart vi hentede ham kunne han ikke komme hurtigt nok ud af døren.
I den første institution blev vi ofte 30-40 min for lige at lage færdig, tale med pædagoger osv.
Da der efter et år åbnede en privat institution i den gamles institutions lokaler, tog vi springer og flyttede ham igen med hans bedste ven.
Jeg kunne ikke holde ud at han hver dag var ked af det og sagde han ikke ville afsted.
Vi var ræd (nok mest mig) for om hans humør ville fortsætte og at det handlede om os og ikke stedet han gik.
Men vi fik en helt anden dreng. En dreng der pludselig gerne vil afsted, han var glad, ville gerne blive når vi hentede og begyndte at blive sig selv igen.
Det er seriøst den bedste beslutning vi har taget.
Jeg siger ikke i skal rykke ham jeg siger bare at det kan jo være at han ikke trives i den institution.
Den vi flyttede fra var kæmpe stor og det var bare for meget for vores søn.
Vi var meget glade for pædagogerne det sted vi flyttede fra, så det havde hellere intet med det at gøre.
Det er skrækkeligt når det ikke fungere, og ens børn ikke trives i det de går i.
Tak for at dele dine erfaringer.
Det lyder på pædagogerne som om, det har været en stor del af dagen. De har i hvert fald tydeligt bidt mærke i, at han ikke er sig selv. Jeg har ikke oplevet at hente et barn, der var ked af det - men han har været sådan lidt "zombie"-agtig i blikket, og jeg har kunnet mærke på ham, at han følelsesmæssigt har været udkørt.
Egentlig tror jeg, at han generelt trives rigtig godt i institutionen. Det er en ret lille institution, hvor stuerne også kender hinanden på tværs, så de voksne og resten af huset er ikke fremmede, når han skal rykke videre i børnehaven. De andre børn kan godt lide ham, og han snakker om mange af dem derhjemme. Når han kommer om morgenen, er han ikke så interesseret de andre børn, der har han lige brug for at lande, det har de voksne været gode til at sørge for, han får plads til.
Han er vildt grænsesøgende derhjemme for tiden (og det siger de, at han også er i vuggestuen), det er tydeligt, at han går gennem en selvstændighedsfase.
Jeg tror virkelig bare, han savner mig, og er blevet bevidst om det, så det føles meget tydeligt i ham.
Det må have været en stor beslutning for jer at skifte, for man ved jo netop ikke, om det ændrer noget, og omvendt kan man bare heller ikke lade stå til for længe.