vibbsen skrev:LadyFox skrev:Lava11 skrev:Nu bliver jeg nødt til at spørge..
Men er der ingen der ville så meget som overveje, at fortælle det til konen?
Jeg ved godt at dilemmaet har været oppe før, om man er forpligtet til at fortælle det, eller skal holde sig uden om, når det gælder utroskab man ikke er en del af - MEN..
Ville godt nok selv have det rigtig skidt over at vide dette foregik, og gøre absolut ingenting.
Hvis min veninde sås med en i et forhold? Ærligt, nej, det kunne jeg ikke drømme om at gøre. På trods af jeg ikke ligefrem synes utroskab er sådan vildt fedt så ligger min loyalitet hos mine veninder i den slags dilemmaer, og jeg behandler deres fortroligheder yders varsomt.
Jeg kan faktisk se at vi har opfattet spørgsmålet helt forskelligt.....Jeg gik nemlig ud fra at spørgsmålet gik på om veninden burde sige noget til konen.....
For jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille sig at man skulle opsøge nogen som helst - for en fuldstændig ukendt - kvinde og sige "Ved du godt at min veninde har en affære med din mand - som jeg iøvrigt kun har hørt om. Men aldrig mødt. De har mødt hinanden på dating.dk/scor.dk/whatever. Jeg synes du skal vide det, for det vil jeg selv foretrække".....Det er der da ikke nogen der gør.......Så langt oppe i sin egen røv er der da ingen der er.....
Jeg synes ikke, at man som veninde skal gøre det.
Det bliver bare noget værre drama-fnidder...
Men som hende, der har noget kørende, synes jeg godt, man kan overveje det.
Egoisme, ja - men også søstersolidaritet. Jeg synes ikke, tingene udelukker hinanden. Jeg har fx engang følt både medlidenhed og skadefro på én gang over for en person, jeg ikke brød mig om, men hvor min medmenneskelighed alligevel tog lidt over. Det var forvirrende, men jeg lærte, at mange forskellige motiver og følelser sagtens kan sameksistere.
Jeg vil derudover sige, at HVIS man har noget kørende med en gift dude og vælger at sige det, så påtager man sig også den emotionelle byrde, hvis konen vil udfritte en, har brug for at snakke om det eller noget tredje. Man kan ikke bare sige "Din mand er utro, hej hej" og lukke af for samtalen dér. Det skal ikke half-asses. Vælger man at blande sig, må man også, hvis konen har behov og gerne vil det, hjælpe med at samle det menneske op på hvadend måde, man kan.
Jeg oplevede slem slem utroskab engang, men det betød ret meget, at jeg kunne sidde med "den anden kæreste" og snakke, græde ud osv. Vi støttede hinanden og jeg tror, det var med til at genoprette noget tillid til mennesker dengang. Også selvom vi ikke har kontakt i dag. Så det KAN godt være en god ting.
Det kan også være, konen forsøger at sætte ild til én, så det skal man også overveje, om man kan tage med.
Eller andre nederen reaktioner.