TomKah skrev:Misantropen skrev:TomKah skrev:Jeg har læst tråden med en vis form for fascination. Jeg var slet ikke klar over at det var noget man kunne gå op i. Jeg troede det var meget drevet af traditioner i den enkelte familie.
Hvordan får man den idet at overveje frysetørring? Hel? Hvorfor?
I min familie bruger vi bisættelse og ukendt gravsted (dvs ingen deltagelse i urnenedsættelsen). Det er fint for mig.
I min mands familie har de urnegravsted og der deltager man i nedsættelsen.
I hele mit liv har jeg kun været til en enkelt begravelse.
Fordi det forhåbentlig er en reel mulighed når tid er og et fornuftigt alternativ til begravelse eller bisættelse.
Det hedder "Promession" hvis du er interesseret i at vide mere
Jeg kender godt til frysetørring. Men hvorfor alligevel?
Er det af spirituelle grunde? Eller miløjmæssige?
Jeg kan ikke give dig et klart svar. Det har bare aldrig føltes rigtigt for mig at jeg skulle brændes eller begraves.
Der er ikke noget spirituelt over det fra min side, altså jeg vil ligeså gerne laves til hundefoder
Jeg synes bare det virker som et godt alternativ til at blive brændt eller begravet for mig. Jeg har ikke nogen negativ holdning til om andre vil brændes eller begraves.
Frysetørring virker som en god måde at få mit ønske om ingen jordiske rester opfyldt, samtidig med at jeg gør gavn og kan bruges til noget, hvis jeg fx kan bruges som gødning. Jeg ved godt det lyder bizart når jeg nævner jeg gerne vil laves til hundefoder, men var det muligt og lovligt ville jeg ikke have et problem med det. Jeg elsker hunde og deres væsen giver mig så meget glæde nu hvor jeg er i live, så kan jeg give nogle sultne hunde noget igen på den måde vil det være fint med mig.
Det er selvfølgelig ikke ligeså romantisk som at købe en urne med frø, så der kan vokse en smuk plante af ens aske.