Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg snakker med dem i min kvadrant, så at sige, og gør en del ud af at skabe et hyggeligt fællesrum, men jeg ville hverken forvente af mig selv eller de andre at hele opmærksomheden retter sig mod at inddrage én outsider, hvis alt ellers glider på en ellers uanstrengt måde. Jeg går ud fra, at alle prøver at bidrage med kommentarer, vittigheder og betragtninger til det fælles emne, og prøver at gøre stemningen let (med mindre man kender hinanden meget godt og derfor kan have personlige samtaler). Det ville virke kunstigt og potentielt udstillende på mig at inddrage andre meget direkte med "Hvad synes du om dét"-spørgsmål, hvis personen ikke af sig selv taler sig ind i samtalen. Jeg kan dog sagtens tage en tete-a-tete hvis jeg tænker, at den anden er genert og trænger til at føle sig tryg, inkluderet og venligt mødt.
2
And we both know: I will be delicious
- Misantropen
- Indlæg: 16880
- Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
- Kort karma: 1068
- Likede indlæg: 20970
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Mistermor skrev:Jeg tror, det har noget med opdragelsen at gøre. Mine børn er fra de havde en vis alder blevet ved bordet og har først lyttet og senere deltaget i samtalen, når vi havde mindre familiesammenkomster, hvor mine søskendebørn altid er gået fra bordet. Selv når det er deres egen fødselsdag. Så kommer de bare igen til desserten.
Det kan jeg godt genkende. Det er både godt og skidt.
Med alle de fristelser og forstyrrelser der er i dag er det lidt for let lige at tjekke sin mobil når man keder sig, i stedet for at deltage eller starte en samtale.
I min familie har de mindre børn fået lov til at gå fra bordet når de var færdig med at spise. Det har fx været til julefrokoster med jeg ved ikke hvor mange retter og serveringer. Det har heller ikke været unormalt at vi har været omkring 20 personer i alle aldre så det har sjældent været rolige og intime snakke som alle har kunne deltage i uden at råbe. Jeg kan godt forstå det er kedeligt for at barn med krudt i røven at skulle sidde stille og glo i en time efter de selv er færdig med at spise og det generer mig ikke at de går fra bordet når de har spist og har fået lov til at gå. Problemet har bare tit været at de ikke får lært at have tålmodighed resten af tiden og i andre sammenhænge.
For satan sådan et arrangement med utilfredse og utålmodige børn er drænende så jeg kan da også godt forstå at alle helst vil være fri og det letteste er at tage konflikten på et andet tidspunkt. Hvis de så også gjorde det..
1
- Misantropen
- Indlæg: 16880
- Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
- Kort karma: 1068
- Likede indlæg: 20970
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
LaScrooge skrev:Jeg snakker med dem i min kvadrant, så at sige, og gør en del ud af at skabe et hyggeligt fællesrum, men jeg ville hverken forvente af mig selv eller de andre at hele opmærksomheden retter sig mod at inddrage én outsider, hvis alt ellers glider på en ellers uanstrengt måde. Jeg går ud fra, at alle prøver at bidrage med kommentarer, vittigheder og betragtninger til det fælles emne, og prøver at gøre stemningen let (med mindre man kender hinanden meget godt og derfor kan have personlige samtaler). Det ville virke kunstigt og potentielt udstillende på mig at inddrage andre meget direkte med "Hvad synes du om dét"-spørgsmål, hvis personen ikke af sig selv taler sig ind i samtalen. Jeg kan dog sagtens tage en tete-a-tete hvis jeg tænker, at den anden er genert og trænger til at føle sig tryg, inkluderet og venligt mødt.
Tak.
Jeg har egentlig altid syntes det var mærkeligt det der med at der hele tiden skal være en samtale i gang for at undgå pinlig tavshed. Som om stilhed er det pinligste der kan opstå
Igen afhængig af arrangementet, men tit vil jeg lige så gerne sidde bare og lytte eller observere resten af selskabet. Det synes jeg ofte kan være en lige så god eller bedre måde at komme i snak med nye folk på. De der offensive og konfronterende spørgsmål står jeg helt af på. "Nå, og hvad så med dig? Du siger ikke så meget. Du er måske ikke enig i xxxx? høhøhø"..
Selv foretrækker jeg at stille mere uforpligtende og uskyldige spørgsmål på baggrund af hvad jeg har hørt eller set. Fx hvis en på dansegulvet gør det godt så er det da oplagt at spørge ind til hvor vedkommende har lært de moves Eller hvad det nu kan være.
0
- Madam Pomfrey
- Indlæg: 8894
- Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
- Kort karma: 1514
- Likede indlæg: 25488
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg snakker både med mine egne nærmeste, øvrige familie, families - familie, samt venner af familie....
Jeg har mest fokus på at snakke med øvrige familie, unge som ældre, for lige at høre hvordan de går og har det, hvordan det går med de unges studier, interesser osv. Og dem der sådan plejer at være der, det er hyggeligt at møde dem igen - og netop høre hvordan det går dem. Så har snakken og den gensidige interesse ligesom et fundament at være på.
Men jeg har da også bemærket at jeg, i nogle for mig tungere og mere krævende år, har haft lidt sværere ved en sociale interaktion med folk jeg ikke kender, eller ikke kender så godt. Det kræver kræfter og overskud at være udadvendt og tage ansvar for kommunikationen, også selv om jeg faktisk er ekstrovert. Så når der har været frit valg, er jeg havnet ved siden af dem jeg føler mig mest tryg ved, hvilket sikkert i andres øjne kan synes at være asocialt.
Sidste større familie begivenhed, var jeg placeret ved et ret blandet bord af både unge og voksne, og ved siden af en ven af familien - som jeg var jævnaldrende med, og hvor vi egentligt nok havde flere ting at kunne snakke om. Men det gik bare så trægt, jeg fik korte svar, og ikke rigtig noget retur. Blev også forstyrret af egne børn der skulle have hjælp til buffet, og som jeg lige måtte være opmærksom på i andre henseender.
Først da jeg fik inddraget de unge mennesker, som begge parter kendte, så gik snakken nogenlunde.
Mistermors indlæg fik mig til at reflektere over de seneste års begivenheder fejret i familien.
Og en del af de unge mennesker er meget sociale, udadvente, er opmærksomme, snaksagelige etc. og sidder ikke med mobilerne fremme. De er med til at samle festen. Og så er der andre der er enormt usocial, og egentligt bare på alle måder udstråler at de faktisk ikke rigtig gider være der.
Min ene kusines store datter er SÅ svær at snakke med, har altid ipad eller mobil med, kan egentligt kun finde ud af at snakke om sig selv - og typisk kun når hun bliver spurgt, men spørger ikke tilbage. Det er kun de jævnaldrende hun interagerer med, og der har jeg set at hun faktisk også falder ud, ofte. Jeg har en anden fætter med voksne børn, og de er ikke så ofte med til de her familieting, men de fremstår også ofte som en sammentømret og lidt lukket gruppe, i selskabet, og det synes jeg er svært. særligt deres børn virker ikke som om de har interesse i at kende os andre, vide noget om os, så bliver det igen den noget træge envejs eller mere høflighedbaserede kommunikation. Det er sgu lidt sørgeligt at hele ens samtale fundament skal være baseret på at jeg følger en instagram profil.
Jeg har mest fokus på at snakke med øvrige familie, unge som ældre, for lige at høre hvordan de går og har det, hvordan det går med de unges studier, interesser osv. Og dem der sådan plejer at være der, det er hyggeligt at møde dem igen - og netop høre hvordan det går dem. Så har snakken og den gensidige interesse ligesom et fundament at være på.
Men jeg har da også bemærket at jeg, i nogle for mig tungere og mere krævende år, har haft lidt sværere ved en sociale interaktion med folk jeg ikke kender, eller ikke kender så godt. Det kræver kræfter og overskud at være udadvendt og tage ansvar for kommunikationen, også selv om jeg faktisk er ekstrovert. Så når der har været frit valg, er jeg havnet ved siden af dem jeg føler mig mest tryg ved, hvilket sikkert i andres øjne kan synes at være asocialt.
Sidste større familie begivenhed, var jeg placeret ved et ret blandet bord af både unge og voksne, og ved siden af en ven af familien - som jeg var jævnaldrende med, og hvor vi egentligt nok havde flere ting at kunne snakke om. Men det gik bare så trægt, jeg fik korte svar, og ikke rigtig noget retur. Blev også forstyrret af egne børn der skulle have hjælp til buffet, og som jeg lige måtte være opmærksom på i andre henseender.
Først da jeg fik inddraget de unge mennesker, som begge parter kendte, så gik snakken nogenlunde.
Mistermors indlæg fik mig til at reflektere over de seneste års begivenheder fejret i familien.
Og en del af de unge mennesker er meget sociale, udadvente, er opmærksomme, snaksagelige etc. og sidder ikke med mobilerne fremme. De er med til at samle festen. Og så er der andre der er enormt usocial, og egentligt bare på alle måder udstråler at de faktisk ikke rigtig gider være der.
Min ene kusines store datter er SÅ svær at snakke med, har altid ipad eller mobil med, kan egentligt kun finde ud af at snakke om sig selv - og typisk kun når hun bliver spurgt, men spørger ikke tilbage. Det er kun de jævnaldrende hun interagerer med, og der har jeg set at hun faktisk også falder ud, ofte. Jeg har en anden fætter med voksne børn, og de er ikke så ofte med til de her familieting, men de fremstår også ofte som en sammentømret og lidt lukket gruppe, i selskabet, og det synes jeg er svært. særligt deres børn virker ikke som om de har interesse i at kende os andre, vide noget om os, så bliver det igen den noget træge envejs eller mere høflighedbaserede kommunikation. Det er sgu lidt sørgeligt at hele ens samtale fundament skal være baseret på at jeg følger en instagram profil.
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Mistermor skrev:LadyFox skrev:Mistermor skrev:Nu er jeg jo selv den ældre generation (årgang 1961), og jeg synes helt klart, at mange unge mennesker mangler pli.
Sidst vi var til fest, var vi anbragt ved kvadratiske borde, hvor vi sad 11 -12 personer. Det gjorde, at man kun kunne tale med sine "naboer" og til nød naboens nabo. Jeg sad ved siden af min kæreste og min fætter, som jeg ikke har set i årevis. Så jeg fik talt rigtig meget med ham og hans kone.
Mine børn derimod, som er 26 og 29 var blevet anbragt ved ungdomsbordet. De havde heldigvis deres egen kæreste ved deres side, men imellem sig havde de et par, der valgte at sidde og spille skak sammen på deres telefoner. Mine børn er i stand til at tale med de fleste mennesker, i alt fald hvis de mennesker har lyst til at tale med nogen. Men mens der stadig var spisning, var det jo ikke muligt at bytte plads, og flere af de yngre forlod simpelthen bordet. (mine børn var de ældste)
De ældre var anbragt ved et bord, og mine børn var de eneste børnebørn, der satte sig hen og talte med min mor i løbet af aftenen. (Hun har gigt og gik ikke så godt den dag)
Mine svigerbørn er begge rygere, og de talte med alle mulige mennesker, når de var ude at ryge (det var deres første møde med familien). Især min svigerdatter kan og vil gerne tale med alle.
Jeg tror, det har noget med opdragelsen at gøre. Mine børn er fra de havde en vis alder blevet ved bordet og har først lyttet og senere deltaget i samtalen, når vi havde mindre familiesammenkomster, hvor mine søskendebørn altid er gået fra bordet. Selv når det er deres egen fødselsdag. Så kommer de bare igen til desserten.
Samtidig er folk også generelt bange for at blive sat udenfor gruppen. Så de tør ikke bryde kredsen. Jeg har deltaget i forældremøder i skoleregi, hvor der er kommet et nyt barn og dermed en ny forælder, men folk har aldrig følt ansvar og sat sig ved det menneske, som ingen kender.... Nej de skynder sig hen til deres "faste gruppe". Så valgte jeg selvfølgelig at sætte mig hos den nye - taget i betragtning, at det var en situation, jeg nødig selv ville være i.
Nu er jeg mindre tilbøjelig til at kontakte en masse mennesker, fordi jeg bliver meget træt af sådan en fest pga mine helbredsmæssige udfordringer.
Min kæreste er til så en virkelig kedelig bordherre at få. Han skal lære folk at kende, før han taler ret meget med dem, og han opsøger overhovedet ikke folk.
Jeg synes det et lidt sjovt at du starter med at "lange ud" efter de unge for ikke at være inkluderende, men i anden halvdel af indlægget egentlig påpeger at de andre forældre heller ikke var det, du selv er det mindre end du har været og din kæreste heller ikke er det
Min erfaring er at det ikke er en alders ting om om man er god til at inkluderer andre, nogle er det, andre er det ikke. Jeg kender i hvert fald en del i alle aldersgrupper der ikke er de fedeste at skulle side ved bord med.
Jeg langer ikke ud efter de unge for ikke at være inkluderende. Jeg siger, de ikke har pli. - Og beskriver, at de går fra bordet eller sidder og spiller skak med hinanden. Det så jeg ikke, de voksne/ældre unge gøre. Jeg skriver også "mange unge" - ikke alle unge, - jeg beskriver for pokker, hvordan mine egne unge forsøger at være sociale trods vanskelighederne
Jeg synes, det er mærkeligt, at du reagerer på mit indlæg på den måde. Jeg kommer med forskellige oplevelser, og synes egentlig jeg byder ind med flere forslag og er opmærksom på, at vi mennesker også har forskellige kompetencer, men du kan åbenbart ikke tåle, at man kritiserer unge eller hvad????
Reagere på den måde? Jeg svare sådan set bare på nogle observationer i det du skriver. Jeg hverken angriber dig, eller siger du ikke har ret til dine observationer eller noget. Dels ved jeg bare mærke i at du starter med at skrive at mange unge mangler pli, og så bagefter kommer med eksempler hvor voksne måske også kunne bruge lidt mere af selv samme. Som jeg så påpeger passer godt med mine observationer om at mange mennesker godt kunne bruge noget mere føling socialt generelt uanset alder.
Det er jo så bare mine observationer, fra mit liv. Den behøver du da ikke dele.
Jeg kan fint tåle du kritiserer de unge, jeg har virkelig ingen aktier i det. Jeg ved ikke hvorfor du har den opfattelse at jeg er oprørt eller lignende. For jeg føler ærlig talt jeg bare kommenterede på din kommentar sådan rimelig neutralt. Men det skal jeg da lade være med en anden gang, for det var ikke min intention du på nogen måde skulle føle dig angrebet.
2
...
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Ado skrev:Annione skrev:Jeg er den inddragende type - jeg vil så gerne have at alle skal have det godt. Så jeg snakker rigtig ofte med de, som føler sig uden for. Men det kræver altså også, at de selv gør en indsats. De må altså også byde ind med et emne.
Husker et virkelig træls bryllup, hvor jeg under en laaaang forret endelig havde fået en samtale op og køre - og så skulle vi guddødeme skifte pladser igen. Så nyt bord med 8 mennesker jeg heller ikke kendte. Kors en lang middag.
Hvorfor gør folk det???
Bordplaner skal altså være lagt, så de, der måske ikke kender så mange, i det mindste sidder ved siden af nogen, der kan snakke med alle!
Wtf? Var brudeparret pædagoger eller friskolelærere, siden de mente bordplanen skulle skifte flere gange? Jeg ville hade det!
Jurist og læge.
Vi sad ved kæmpe runde borde, så man kunne reelt kun snakke med sidemanden - ellers skulle man råbe. Og par var splittet op. Helt fucking ærligt
1
-
- Likede indlæg: 20787
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Ja, jeg snakker internt med dem jeg kender, for det er det der interesserer mig. Hvis nogen skulle mene at jeg har en eller anden social forpligtelse over for fjerne slægtninge, rager det mig en papand.
1
- Venus222
- Indlæg: 1036
- Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
- Kort karma: 134
- Geografisk sted: Storkøbenhavn
- Likede indlæg: 2663
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg skal til bryllup i morgen alene, fordi min kæreste er syg. Og jeg er ved at dø af skræk, for jeg kender ikke andre end bruden. Min største frygt er samme scenarie som startindlægget beskriver. Og så om min påklædning er passende, jeg er virkelig bange for at være "over-dressed".
Jeg er i forvejen introvert, så at sidde alene og ikke kende nogen er virkelig meget lidt morsomt.
Så jeg håber inderligt at jeg kommer til at sidde sammen med nogen der gider snakke, og som er bare lidt underholdende...
Jeg er i forvejen introvert, så at sidde alene og ikke kende nogen er virkelig meget lidt morsomt.
Så jeg håber inderligt at jeg kommer til at sidde sammen med nogen der gider snakke, og som er bare lidt underholdende...
0
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Annione skrev:Ado skrev:Annione skrev:Jeg er den inddragende type - jeg vil så gerne have at alle skal have det godt. Så jeg snakker rigtig ofte med de, som føler sig uden for. Men det kræver altså også, at de selv gør en indsats. De må altså også byde ind med et emne.
Husker et virkelig træls bryllup, hvor jeg under en laaaang forret endelig havde fået en samtale op og køre - og så skulle vi guddødeme skifte pladser igen. Så nyt bord med 8 mennesker jeg heller ikke kendte. Kors en lang middag.
Hvorfor gør folk det???
Bordplaner skal altså være lagt, så de, der måske ikke kender så mange, i det mindste sidder ved siden af nogen, der kan snakke med alle!
Wtf? Var brudeparret pædagoger eller friskolelærere, siden de mente bordplanen skulle skifte flere gange? Jeg ville hade det!
Jurist og læge.
Vi sad ved kæmpe runde borde, så man kunne reelt kun snakke med sidemanden - ellers skulle man råbe. Og par var splittet op. Helt fucking ærligt
Så krydrer du bare set up’et med et par “gå sammen med dit bord og lav noget skæg underholdning”, så har du kobberbryllup fra helvede
5
- Fru Sunshine
- Indlæg: 11519
- Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
- Kort karma: 1738
- Geografisk sted: Vendsyssel
- Likede indlæg: 16695
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg er elendig til smalltalk med nogen, jeg ikke kender. Jeg vil sådan set gerne, men jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal sige, så jeg hægter mig på dem, jeg kender og bliver helst der.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg er nok lidt for hurtig til at vælge folk fra, hvis jeg finder dem kedelige og uden humoristisk sans. Og især da hvis der så er andre ved bordet, hvor kemien bare er i top. Jeg synes generelt, at livet er for kort til smalltalk, hvor det kun er mig, der gør et forsøg. Og det bliver også en ekstremt lang aften, hvis man sidder ved en, der selv synes, at hun har verdens mest interessante hobby. Og som slet ikke kan indse, at man ikke deler entusiasmen for fluefiskeri eller slægtsforskning.
Min mors kusine går meget op i sidstnævnte, og hun tager som regel et gidsel, som bliver tvangsindlagt til at høre en minutiøs gennemgang af familiens rødder. Det er rædselsfuldt, og der er aldrig nogen, der støder til sådan en samtale, - sikkert fordi de ved, at de så selv sidder i saksen.
Min mors kusine går meget op i sidstnævnte, og hun tager som regel et gidsel, som bliver tvangsindlagt til at høre en minutiøs gennemgang af familiens rødder. Det er rædselsfuldt, og der er aldrig nogen, der støder til sådan en samtale, - sikkert fordi de ved, at de så selv sidder i saksen.
0
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg kan snakke solen sort. Og jeg kan snakke med alle. Og er sådan en som altid lige sørger for at få alle ved bordet med i samtalen.
Mit job består i høj grad af at "matche" andre mennesker og få dem til at "deltage" i samtalen....(Det er en ikke uvæsentlig del af jobbet som skadesbehandler at man kan få folk til at fortælle hvad der er sket) Og den egenskab bruger jeg også i privatlivet når jeg møder nye mennesker. Og jeg har endnu til gode at møde nogen som vitterlig slet ikke havde noget interessant at byde ind med.
Derudover så er jeg bare generelt glad og åben. Hvilket også hjælper rigtig meget på det. Hvis man byder ind med noget selv, så får man som regel også noget igen....
Den eneste som nogensinde har modstået min "charme" er min ene fætter. Eller rettere, det passer faktisk ikke. For jeg fik ham til at sige både "thø-hø" og "thæ-hæ". Hvilket er sådan cirka tæt på at være ham på sit højeste.....Og det er altså ikke meget af arbejde med.....Selv for mig
Mit job består i høj grad af at "matche" andre mennesker og få dem til at "deltage" i samtalen....(Det er en ikke uvæsentlig del af jobbet som skadesbehandler at man kan få folk til at fortælle hvad der er sket) Og den egenskab bruger jeg også i privatlivet når jeg møder nye mennesker. Og jeg har endnu til gode at møde nogen som vitterlig slet ikke havde noget interessant at byde ind med.
Derudover så er jeg bare generelt glad og åben. Hvilket også hjælper rigtig meget på det. Hvis man byder ind med noget selv, så får man som regel også noget igen....
Den eneste som nogensinde har modstået min "charme" er min ene fætter. Eller rettere, det passer faktisk ikke. For jeg fik ham til at sige både "thø-hø" og "thæ-hæ". Hvilket er sådan cirka tæt på at være ham på sit højeste.....Og det er altså ikke meget af arbejde med.....Selv for mig
1
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden
Citat Hella Joof
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Jeg kommer iøvrigt i tanke om en enkelt familiefest hvor jeg for en gangs skyld bare sad og ventede på at vi var færdige med suppe-steg-is-10-taler-og-5-sange-på-elendige-versefødder så jeg kunne slippe væk fra min plads....
Som var sammen med dem som man :
a)ikke kunne sætte sammen med resten af den nære familie. Fordi de hadede hinanden
b)havde et barn som var STÆRKT udfordret og derfor kravlede rundt over det hele
c)var så underfrankerede at det var umuligt at tale om selv de mest banale ting
d)man faktisk slet ikke havde forventede dukkede op
Jeg vidste på forhånd at jeg var nødt til at gå lige efter desserten....Og havde derfor meldt til festen (som var en 60 års fødselsdag) med det forbehold at jeg ville går tidligt......Men jeg var ærlig talt en smule mopset over den placering.....Og mit humør blev naturligvis ikke bedre af at høre latterbrølene fra det bord hvor resten af mine fætre og kusiner var placeret.....
Lad mig sige det på den her måde : Det var godt at det var en nogenlunde OK rødvin.....Festen startede klokken 13. Jeg blev hentet 17.30...Og var på det tidspunkt pænt snalret.....4 1/2 time var næsten mere end jeg kunne klare....Og havde det været idag, så havde jeg hevet min mobil op og var begyndt at spille Candy Crush....
Som var sammen med dem som man :
a)ikke kunne sætte sammen med resten af den nære familie. Fordi de hadede hinanden
b)havde et barn som var STÆRKT udfordret og derfor kravlede rundt over det hele
c)var så underfrankerede at det var umuligt at tale om selv de mest banale ting
d)man faktisk slet ikke havde forventede dukkede op
Jeg vidste på forhånd at jeg var nødt til at gå lige efter desserten....Og havde derfor meldt til festen (som var en 60 års fødselsdag) med det forbehold at jeg ville går tidligt......Men jeg var ærlig talt en smule mopset over den placering.....Og mit humør blev naturligvis ikke bedre af at høre latterbrølene fra det bord hvor resten af mine fætre og kusiner var placeret.....
Lad mig sige det på den her måde : Det var godt at det var en nogenlunde OK rødvin.....Festen startede klokken 13. Jeg blev hentet 17.30...Og var på det tidspunkt pænt snalret.....4 1/2 time var næsten mere end jeg kunne klare....Og havde det været idag, så havde jeg hevet min mobil op og var begyndt at spille Candy Crush....
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden
Citat Hella Joof
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Venus222 skrev:Jeg skal til bryllup i morgen alene, fordi min kæreste er syg. Og jeg er ved at dø af skræk, for jeg kender ikke andre end bruden. Min største frygt er samme scenarie som startindlægget beskriver. Og så om min påklædning er passende, jeg er virkelig bange for at være "over-dressed".
Jeg er i forvejen introvert, så at sidde alene og ikke kende nogen er virkelig meget lidt morsomt.
Så jeg håber inderligt at jeg kommer til at sidde sammen med nogen der gider snakke, og som er bare lidt underholdende...
Bryllup er måske ikke så slemt. Der sker så meget og følger egentlig en stram plan for hvordan den slags foregår. Om ikke andet så er det lettere sparke snakken igang med at kommentere noget som lige er blevet gjort eller sagt, og så komme videre derfra.
0
- LaMariposa
- Indlæg: 16996
- Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
- Kort karma: 3556
- Likede indlæg: 41320
Re: Til fester og lign., snakker I internt med dem I kender?
Både og, tror jeg.
Hvis jeg sidder sammen med folk, som jeg ikke kender, så prøver jeg altid at inddrage dem i samtalen. Synes det er direkte uhøfligt ikke at gøre det. Og hvis de er nemme at snakke med, så har jeg ingen problemer med at snakke med folk, jeg ikke kender. Så prøver jeg at inddrage dem, også selvom der er folk, jeg kender ved bordet.
Men hvis jeg havner ved et bord, hvor de fleste kender hinanden og udelukkende snakker intent, så er jeg ikke typen, der prøver ret meget på at dreje samtalen i en anden retning. Prøver måske en gang eller to at dreje samtalen, inden jeg går over til at kede mig og håbe, at jeg snart kan liste af.
Hvis jeg sidder sammen med folk, som jeg ikke kender, så prøver jeg altid at inddrage dem i samtalen. Synes det er direkte uhøfligt ikke at gøre det. Og hvis de er nemme at snakke med, så har jeg ingen problemer med at snakke med folk, jeg ikke kender. Så prøver jeg at inddrage dem, også selvom der er folk, jeg kender ved bordet.
Men hvis jeg havner ved et bord, hvor de fleste kender hinanden og udelukkende snakker intent, så er jeg ikke typen, der prøver ret meget på at dreje samtalen i en anden retning. Prøver måske en gang eller to at dreje samtalen, inden jeg går over til at kede mig og håbe, at jeg snart kan liste af.
0
Be brave