Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Bergen
Indlæg: 7285
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Bergen » 26. aug 2018, 16:46

Ja. Og lod det glide ud i sandet.
0
Brugeravatar
AgentPixie
Indlæg: 2622
Tilmeldt: 3. okt 2016, 18:44
Kort karma: 352
Likede indlæg: 6083

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf AgentPixie » 27. aug 2018, 09:19

Jeg kan godt opfattes som typen, der aldrig spørger til andre mennesker. Det er ikke fordi jeg er uinteresseret, tværtimod, men hvis de ikke selv bringer deres liv på banen, så tolker jeg det som at de ikke vil snakke om det lige nu, og det respekterer jeg.
Selvom jeg synes jeg er opmærksom på at spørge, så er det nok sådan en ond cirkel, hvor de tror jeg ikke gider snakke om dem, og jeg at de ikke vil.
Øver mig virkelig i at spørge til problemstillinger eller bekymringer de tidligere har nævnt, men jeg synes det er svært at huske det, når jeg selv har en del at se til. Desværre, for man kommer netop til at virke enormt ligeglad med sine medmennesker, hvilket jeg faktisk overhovedet ikke er.

Der findes helt sikkert mange typer der har hovedet oppe i deres egen røv, men det kan også være de bare er ligesom mig.
2
Hey Will, give me all your money.
Nah Carlton, I don’t feel like playing 7-eleven.

A 23-6-17
V 14-7-19
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40584

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Akehurst2 » 27. aug 2018, 09:20

Jeg har en veninde, der er utrolig sød og omsorgsfuld, og fx i den grad var der for mig, da mine forældre gik bort, men som bare i årevis har haft rigtig meget at slås med, og derfor taler vi (alt for) meget om hende.

Hun ved det godt selv, og siger jævnligt, når vi lige har haft en halvanden times samtale om hendes arbejde/børn/bolig/kæreste/hund/forældre, at hun 'da helt glemte at høre til mig', men det er på en eller anden måde kommet ind i en vane med, at fokus er på hende. Og jeg ved ikke, hvordan vi kommer ud af den igen. For jeg ved jo godt, der er mange ting, der fylder i hendes liv, og mange ting, som det er svært at gøre noget ved. Men jeg kan desværre mærke, at jeg trækker mig lidt fra hende, fordi jeg savner at mit liv også er interessant nok til at tale om...
2
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40584

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Akehurst2 » 28. aug 2018, 09:58

JumboJette skrev:
Akehurst2 skrev:Jeg har en veninde, der er utrolig sød og omsorgsfuld, og fx i den grad var der for mig, da mine forældre gik bort, men som bare i årevis har haft rigtig meget at slås med, og derfor taler vi (alt for) meget om hende.

Hun ved det godt selv, og siger jævnligt, når vi lige har haft en halvanden times samtale om hendes arbejde/børn/bolig/kæreste/hund/forældre, at hun 'da helt glemte at høre til mig', men det er på en eller anden måde kommet ind i en vane med, at fokus er på hende. Og jeg ved ikke, hvordan vi kommer ud af den igen. For jeg ved jo godt, der er mange ting, der fylder i hendes liv, og mange ting, som det er svært at gøre noget ved. Men jeg kan desværre mærke, at jeg trækker mig lidt fra hende, fordi jeg savner at mit liv også er interessant nok til at tale om...


Åhhh, det er det værste. Du sidder der med lange ører efter halvanden times session, og så slutter hun af med "hov, vi glemte dig...". Det er jo ikke ægte interesse, det er pseudo-interesse. :rulle:

Gad vide, om folk med børn er dårligere til det her, end folk uden børn er? Jeg tænker - børn fucker hjernen lidt op, så man til tider har kyllingehjerne, mens jeg altid opfatter mine veninder uden børn som meget mere fokuserede i nuet. Kan det passe på din veninde også?
Og bare for en god ordens skyld, så er det ikke i orden, fordi det måske skyldes børn. Slet ikke. Der er ingen undskyldning for at glemme folk. De der børn klistrer jo heller ikke til én i døgndrift, så hvis man har en middagsaftale i byen med sin veninde, så burde man ligesom kunne fokusere på lige vilkår. :)


Der er jo i hvert fald ingen tvivl om, at to børn er noget, der fylder en hel masse i hendes liv, og som jo af gode grunde ikke fylder i mit. Og jeg har jo heller ikke en hund, mit ægteskabt er trygt og lykkeligt, og min økonomi og boligforhold kører fint, så på den måde er hendes liv bare mere beværligt end mit. Og jeg kan ikke lade være med selv at tænke sådan, og derfor føle at jeg jo skal huske at spørge til alle de her udfordringer, så jeg understøtter det jo også selv.

Det er derfor, jeg tænker at det er en dårlig vane og ond cirkel for os, for jeg kender hende jo, og hun ER ikke selvoptaget. Hun opfører sig bare sådan :-D
0
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40584

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Akehurst2 » 28. aug 2018, 10:08

AgentPixie skrev:Jeg kan godt opfattes som typen, der aldrig spørger til andre mennesker. Det er ikke fordi jeg er uinteresseret, tværtimod, men hvis de ikke selv bringer deres liv på banen, så tolker jeg det som at de ikke vil snakke om det lige nu, og det respekterer jeg.
Selvom jeg synes jeg er opmærksom på at spørge, så er det nok sådan en ond cirkel, hvor de tror jeg ikke gider snakke om dem, og jeg at de ikke vil.
Øver mig virkelig i at spørge til problemstillinger eller bekymringer de tidligere har nævnt, men jeg synes det er svært at huske det, når jeg selv har en del at se til. Desværre, for man kommer netop til at virke enormt ligeglad med sine medmennesker, hvilket jeg faktisk overhovedet ikke er.

Der findes helt sikkert mange typer der har hovedet oppe i deres egen røv, men det kan også være de bare er ligesom mig.


Det er også svært med folk, der skal 'nødes' før de fortæller. Jeg synes selv, jeg er okay til at huske at spørge folk hele generelt, men hvis man skal trække ordene ud af dem, så orker jeg ikke altid.

Har en veninde, der har for vane at gå enormt meget med tingene selv, men hvis man insisterer og holder ud, så vil hun faktisk gerne dele. Hun er bare enormt dårlig til at kræve plads og opmærksomhed (også i parforhold, fx) og der kunne jeg helt sikkert godt være bedre til at spørge mere, men nogengange ville det også bare være lidt rart, hvis hun selv tog initiativ til at fortælle.
1
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf kidkomb » 28. aug 2018, 10:09

Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40584

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Akehurst2 » 28. aug 2018, 10:11

JumboJette skrev:
Akehurst2 skrev:
JumboJette skrev:
Akehurst2 skrev:Jeg har en veninde, der er utrolig sød og omsorgsfuld, og fx i den grad var der for mig, da mine forældre gik bort, men som bare i årevis har haft rigtig meget at slås med, og derfor taler vi (alt for) meget om hende.

Hun ved det godt selv, og siger jævnligt, når vi lige har haft en halvanden times samtale om hendes arbejde/børn/bolig/kæreste/hund/forældre, at hun 'da helt glemte at høre til mig', men det er på en eller anden måde kommet ind i en vane med, at fokus er på hende. Og jeg ved ikke, hvordan vi kommer ud af den igen. For jeg ved jo godt, der er mange ting, der fylder i hendes liv, og mange ting, som det er svært at gøre noget ved. Men jeg kan desværre mærke, at jeg trækker mig lidt fra hende, fordi jeg savner at mit liv også er interessant nok til at tale om...


Åhhh, det er det værste. Du sidder der med lange ører efter halvanden times session, og så slutter hun af med "hov, vi glemte dig...". Det er jo ikke ægte interesse, det er pseudo-interesse. :rulle:

Gad vide, om folk med børn er dårligere til det her, end folk uden børn er? Jeg tænker - børn fucker hjernen lidt op, så man til tider har kyllingehjerne, mens jeg altid opfatter mine veninder uden børn som meget mere fokuserede i nuet. Kan det passe på din veninde også?
Og bare for en god ordens skyld, så er det ikke i orden, fordi det måske skyldes børn. Slet ikke. Der er ingen undskyldning for at glemme folk. De der børn klistrer jo heller ikke til én i døgndrift, så hvis man har en middagsaftale i byen med sin veninde, så burde man ligesom kunne fokusere på lige vilkår. :)


Der er jo i hvert fald ingen tvivl om, at to børn er noget, der fylder en hel masse i hendes liv, og som jo af gode grunde ikke fylder i mit. Og jeg har jo heller ikke en hund, mit ægteskabt er trygt og lykkeligt, og min økonomi og boligforhold kører fint, så på den måde er hendes liv bare mere beværligt end mit. Og jeg kan ikke lade være med selv at tænke sådan, og derfor føle at jeg jo skal huske at spørge til alle de her udfordringer, så jeg understøtter det jo også selv.

Det er derfor, jeg tænker at det er en dårlig vane og ond cirkel for os, for jeg kender hende jo, og hun ER ikke selvoptaget. Hun opfører sig bare sådan :-D


Det er da også underligt indrettet, at mængden af udfordringer skal styre, hvem der skal være i rampelyset. Og så alligevel ikke - men man burde jo "få lov" at være på banen, uanset om det er positivt eller negativt.

Men det er ikke et issue, som får dig til at tvivle på, om du fortsat vil have hende i dit liv? Det er bare en bumpy periode?


Nej, det får mig ikke til at tvivle et sekund. Men jeg har også kendt hende i 30 år, så jeg kan godt leve med, at hun har en masse ting lige nu. Det går op og ned i showbusiness, og nogengange siger jeg bare direkte, at jeg gerne vil fortælle noget. Eller skriver til hende - så tiltvinger jeg mig taleretten.
1
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf kidkomb » 28. aug 2018, 10:11

Min kæreste har i øvrigt en god ven, som altid har været utroligt selvoptaget. Det var ingen hemmelighed i deres vennekreds at han var det.
Når "Dig og mig" med Dieters Leader spillede, sang alle "mig og mig" med henvisning til den omtalte kammerats selvoptagethed :lol:
2
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf kidkomb » 28. aug 2018, 10:24

JumboJette skrev:
kidkomb skrev:Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.



Det lyder godt nok nederen. Hvorfor mon det ændrede sig til det bedre?

Jamen, jeg tror at hun blev mere voksen. Hun var 21 og med store problemer da jeg mødte hende. Det er 6 år siden nu.
Og jeg tror at hun har fået mere overskud, som andre også nævner.
Jeg har aldrig fået det sagt til hende og det bebrejder jeg egentlig mig selv for. For så havde hun jo ikke mulighed for at ændre det.
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf kidkomb » 28. aug 2018, 10:33

JumboJette skrev:
kidkomb skrev:
JumboJette skrev:
kidkomb skrev:Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.



Det lyder godt nok nederen. Hvorfor mon det ændrede sig til det bedre?

Jamen, jeg tror at hun blev mere voksen. Hun var 21 og med store problemer da jeg mødte hende. Det er 6 år siden nu.
Og jeg tror at hun har fået mere overskud, som andre også nævner.
Jeg har aldrig fået det sagt til hende og det bebrejder jeg egentlig mig selv for. For så havde hun jo ikke mulighed for at ændre det.



Nå ja, selvfølgelig. Aldringsprocessen gør meget. :D

Åh, lige den med, at man ikke får det sagt - det virker, som om det går igen hos os allesammen. Hvorfor er det så pokkers svært at få sagt? :gruble:

Måske fordi man derved gør sig selv sårbar. Og når man i forvejen er sårbar (hvorfor er du ikke interesseret i hvordan jeg har det?) så er det dobbelt op på sårbar jo. Så er det nemmere at lade være :blush:
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Madam Pomfrey » 28. aug 2018, 10:43

I perioder hvor jeg har meget om ørerne selv, der kan jeg godt glemme at spørge ind til andre.
Jeg kommer somregel i tanke om det, og får rettet op på det, og undskylder også gerne at der gik "mig-mode" i den....
Og jeg forventer da også at der er noget rummelighed ifht. at jeg måske ikke lige er det bedste sted, eller at modparten tager ansvar for at komme på banen selv.

Som udgangspukt så forventer jeg i en dialog at man tager tur, at jeg ikke nødvendigvis skal spørge ind til - men at veninde, søster, kollega what ever, spiller ind med egne oplevelser, erfaringer, perspektiver på de ting jeg fortæller. Sådan noget som "Jeg har oplevet det og det, jeg gjorde sådan og sådan" For selvom jeg glemmer at spørge ind, så vil jeg faktisk virkelig gerne høre den anden.
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Straniera » 28. aug 2018, 11:05

Jeg har to veninder, som er ekstremt selvoptagede, den ene dog noget mere end den anden. Fælles for dem er, at de begge har en psykisk diagnose, som fylder meget i deres liv. Den knap så slemme af dem taler meget om sine issues, og kan nemt overtage samtalen og få alting til at handle om hende selv og den tilstand, hun befinder sig i. Heldigvis kan man efter lidt tid godt få hende til at tale om andre emner.

Den anden har jeg efterhånden stort set ingen kontakt med. Alting er på hendes præmisser, og hun spiller offer for at få sin vilje og kan være enormt selviscenesættende. For nogle år siden besøgte hende og jeg en fælles veninde, som lige havde født et barn, og det var her, at jeg for alvor begyndte at indse, at jeg ikke havde det store behov for at bevare det venskab. Ikke én gang spurgte hun ind til, hvordan den nybagte mor havde det. Hun snakkede bare løs om, hvordan det ville være, hvis hun selv fik børn, hvor hårdt det ville være for hende pga. problemer med bækkenet, hendes medicinforbrug, diagnose og det, at hun er særligt sensitiv.
0
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Ghattner » 5. sep 2018, 10:08

Jeg har også et par erfaringer.

Den ene nok mere en bekendt end en ven. Netop fordi jeg ikke kan være tætte venner med den "slags". For jeg mister energi af folk der på den måde er opmærksomhedskrævende. Hun kan snakke og ramble om alt muligt og har ikke rigtig en føling med om andre synes det er interessant. Det kan derfor også nogle gange være svært at give feedback på det, så jeg går ofte bare lidt kold. Jeg har også opgivet selv at starte samtaleemner, for jeg ved at hun alligevel vil overtage; "Ja, det minder mog om engang osv." og så kører den ellers ud af hendes tangent. Hun kan godt spørge lidt til een i pligt, men der går ikke længe før samtalen igen drejer sig om hende i stedet for at hun måske lige spørger lidt mere ind til det jeg fortæller.

Jeg prøver selv at være meget bevidst om ikke at være på samme måde. Når jeg er sammen med folk jeg opfatter som gode lyttere kan jeg nemlig godt komme til at snakke meget. Men prøver at fornemme om de begynder at kede sig. Er også bevidst om at spørge til hvordan de har det eller hvade de har på hjerte. Nogle gange fungerer det bedst for mig at spørge åbent med "Hvad så, noget nyt siden sidst?" hvor vennen selv kan fortælle hvad der lige fylder. Nogle gange har vennen reelt ikke særligt meget selv at sige, og i så fald synes vi begge det er ok når jeg er den mest snakkende. Men følelsen af hele tiden at blive lukket ned eller afsporet er pisse irriterende.
Jeg er fx også meget bevidst om at hvis den anden fortæller en historie og jeg fx lige skal afbryde med noget undervejs, så husker jeg hvor vi var nået til i hans historie med en "Og du var ved at sige?" Ovenstående veninde er IKKE på den måde. Hun har ikke fornemmelse for hvornår folk har talt færdigt.

Men det er jo altid en balancegang og det kan være en kunst nogle gange.
1
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17843

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Stitch » 6. sep 2018, 08:17

Jeg holder virkelig meget af min gode veninde, men hun er SÅ selvoptaget til tider. Det er lidt trættende. Så i de perioder hvor jeg ikke kan klare det, drosler jeg ned for kontakten.

Jeg har prøvet at sige det, men det fiser ikke ind.
0
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17843

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Stitch » 6. sep 2018, 13:15

JumboJette skrev:
Stitch skrev:Jeg holder virkelig meget af min gode veninde, men hun er SÅ selvoptaget til tider. Det er lidt trættende. Så i de perioder hvor jeg ikke kan klare det, drosler jeg ned for kontakten.

Jeg har prøvet at sige det, men det fiser ikke ind.



Øv. Hvordan fik du det sagt?


Det var en dag, hvor hun efter 3-4 timers snak kun om sig selv, spurgte ind til mig. Der spurgte jeg, om hun havde lagt mærke til at hun altid gjorde sådan. Enten ævlede løs om sig selv i timevis for så at spørge ind til mig. Eller helt glemme at spørge ind til mig.
Det svarede hun at det ville hun prøve at lave om på for det var ikke med vilje. "jeg kunne jo bare afbryde og fortælle hvis det var". Men det gør man, eller jeg, i hvert fald ikke.
0
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine

Tilbage til "Livets forhold"