Jeg forstår ikke mine egne følelser

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7578
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1902
Likede indlæg: 24646

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 16. maj 2018, 08:47

paint skrev:
Hvis det er din psykolog, der har sporet dig ind på dén tankegang, så hold endelig fast i vedkommende. Han/hun lyder som en god psykolog. Det er formentlig lige præcis dér hunden ligger begravet. Og erkend også, at du aldrig kan kontrollere andres følelser/adfærd. Men det du kan ændre er dine egne følelser og reaktioner, i forhold andre mennesker (også ham din eks) ;)


Faktisk er det mig selv, der har stillet mig selv det spørgsmål, så jeg må være en god psykolog for mig selv ;) (men kan man nogensinde tage den fulde ære for nogle ideer her i verden?)

Det sidste: tjek. Det er rigtigt og det ved jeg godt. Det er dét, jeg kæmper med her, når disse følelser føles som om de kun kan blive forløst hvis der kommer noget fra ham, - for så er jeg ovre i ham, afhængig af noget HAN gør, i stedet for at klare det inde fra mig selv. Det mestrer jeg generelt meget fint, det der, men lige nu er der bare mega meget bitterhed og vrede og det er lige præcis det problem, tråden omhandler: at jeg føler frustration fordi jeg ikke kan få forløsning gennem indrømmelser fra ham, og spørgsmålet om hvordan jeg giver slip på dét og kommer videre.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7093
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1431
Likede indlæg: 13316

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Rapfisk » 16. maj 2018, 08:51

Jeg tror, det er meget naturligt i processen med at fjerne sig fra den anden og fra forholdet, at man bliver bitter eller vred over ting, den anden har gjort (som man dengang levede med eller tilgav). Det er ligesom efterladte til afdøde ofte bliver vrede på den, der er død - om ikke andet, så bare fordi de døde. Det er ikke rationelt, men det er en vigtig del af sorgprocessen.

På et tidspunkt bliver man så træt af bitterheden, at den fortager sig.
3
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20483
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43964

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf paint » 16. maj 2018, 09:03

LaScrooge skrev:
paint skrev:
Hvis det er din psykolog, der har sporet dig ind på dén tankegang, så hold endelig fast i vedkommende. Han/hun lyder som en god psykolog. Det er formentlig lige præcis dér hunden ligger begravet. Og erkend også, at du aldrig kan kontrollere andres følelser/adfærd. Men det du kan ændre er dine egne følelser og reaktioner, i forhold andre mennesker (også ham din eks) ;)


Faktisk er det mig selv, der har stillet mig selv det spørgsmål, så jeg må være en god psykolog for mig selv ;) (men kan man nogensinde tage den fulde ære for nogle ideer her i verden?)

Det sidste: tjek. Det er rigtigt og det ved jeg godt. Det er dét, jeg kæmper med her, når disse følelser føles som om de kun kan blive forløst hvis der kommer noget fra ham, - for så er jeg ovre i ham, afhængig af noget HAN gør, i stedet for at klare det inde fra mig selv. Det mestrer jeg generelt meget fint, det der, men lige nu er der bare mega meget bitterhed og vrede og det er lige præcis det problem, tråden omhandler: at jeg føler frustration fordi jeg ikke kan få forløsning gennem indrømmelser fra ham, og spørgsmålet om hvordan jeg giver slip på dét og kommer videre.


Jeps. Men pointen er stadig, at du må erkende for dig selv, at du aldrig får disse indrømmelser og oprejsning fra din eks. Du kan ikke ændre andres følelser og adfærd, men du kan ændre den måde du reagerer på det på. Dvs dette her handler om dig, ikke om ham. Ham har du givet slip på og nu må han selv sejle videre. Om hans båd synker eller han får vind i sejlene et stykke tid, er hans og kun hans problem ikke dit.

Find en lille sø, fold en papirbåd og sæt den i vandet. Vink farvel til den - for med den sejler også alle hans fejl og mangler, som har påvirket dig, videre. Det kan du i det mindste fortælle dig selv, at det er et symbolsk udtryk for. (sidstnævnte sagt med et glimt i øjet - blink blink) :)
2
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Sjo
Indlæg: 484
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 71
Likede indlæg: 1101

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Sjo » 16. maj 2018, 09:07

Jeg har ikke oplevet noget i den der skala selv, men har haft min del af røvhuller som kærester. Også utilstrækkelige pattebørn, der ikke selv ville tage ansvar, ligesom din eks. Jeg har tilgivet dem og jeg ved ikke om det er fordi jeg er en person, der ikke tager ting nært eller ind eller om jeg er hårdhudet, jeg har aldrig rigtig følt, at det var min skyld - måske allermest fordi det ikke VAR min skyld, at de ikke kunne finde ud af at leve bare nogenlunde normalt.

Det er heller ikke din skyld - du skal nok ikke regne med at du får indrømmelser fra ham, det gør for ondt at indse, at han selv har været skyld i bruddet og har pisset sit liv væk. De indrømmelser, som du har behov for, kommer ikke og lige så snart, at du accepterer det (*knips*) bliver alt meget bedre. Mit råd er derfor, at du simpelthen forsøger så meget som muligt at forlige dig med, at dit behov for oprejsning ikke skal hænge på ham, men udelukkende på dig selv.

Edit: Eller bare det som Paint skriver :-D
1
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!
IrmaPigen
Indlæg: 7796
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 973
Likede indlæg: 12462

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf IrmaPigen » 16. maj 2018, 09:27

Mit gæt er, at du befinder dig i en fase og at det går over igen.

Næste fase er at du bliver sur på dig selv, fordi du har budt dig selv for meget shit.

Det er kun dig, der kan passe på dig og dine grænser. Og den lærdom kan du tage med dig fra forholdet med din eks.
2
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 1490
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 191
Likede indlæg: 4072

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Pax Romana » 16. maj 2018, 09:32

For mange er et break up det første møde med intense, svækkende følelser. De følelser, er ofte dybt smertefulde. Det er ikke overraskende, at disse følelser hurtigt begynder at køre showet. Selv deltagelse i din sædvanlige sociale rutine, det at komme tilbage til arbejde og gøre sine daglige ærinder synes ikke altid engang muligt. Sandheden er, dit følelsesmæssige væsen har overtaget. Og så længe du ikke kontrollerer dine følelser, styrer de dig. Spørgsmålet bliver, hvordan styrer du det, der føles ukontrollabelt? Paradoxet er: Iboende følelser er ukontrollable. Du kan ikke stoppe en følelse fra dukke op på overfladen. Det du kan gøre er at træne din hjerne til at genkende disse følelser og at tale tilbage til dem. Følelser svulmer op og disse følelser udløser tanker. Ved at kontrollere dine tanker kan du undergrave processen.

Forestil dig at dine følelser som damp i en fløjtende kedel på et komfur. Dampen er varm, uregelmæssig, energisk og ønsker desperat at flygte fra dens grænser.

Da du var i dit forhold lagde du aldrig rigtig mærke til kedlen, og det har aldrig virkelig påvirket dig meget. Men nu efter bruddet kommer kedlen pludselig i fokus. Den er fuld af kogende vand, der ønsker at flygte. På grund af mængden af vand er trykket uholdbart, og dampen tvinger uundgåeligt sin vej ud af kedlen. Dampen, der undslipper fra kedlen, giver en højlydt lyd som manifestationen af dine følelser. Dit job er at styre dampens flugt. At håndtere et brud svarer til at lade din kedel fløjte, når det passer dig, og sørge for, at der er tavshed, når det ikke passer dig. Sådan håndterer du vrede, sorg og række andre følelser, du udsættes for.

Kogepladen forbliver dog varm. Så længe du arbejder med din eks, er den tændt og damp bliver ved med at opbygges. Det første skridt er at slukke for komfuret: Du opnår dette ved ikke mere at have ham i dit liv. Ingen kontakt forhindrer ikke opbygning af damp. Ingen kontakt er udgangspunktet. Hvor der var en konstant opbygning af damp før, har ingen kontakt reduceret opbygningshastigheden.

Men kogepladen er stadig varm. Slukning gjorde ikke det at al varmen forsvandt. Det skal spredes gennem kedlen. Vandet i kedlen bliver stadig opvarmet, men det begynder langsomt at køle ned. Nu, da komfuret er slukket, er det nu muligt at slippe af med denne begrænsede mængde damp som stadig er tilbage i kedlen.

Selv uden kontakt med din eks, får du stadig en række følelser, som du skal håndtere. Intensiteten af disse følelser, som dampen, vil aftage med tiden, så længe du holder komfuret slukket. Så længe du holder dig til ingen kontakt. At holde kedlen lukket vil resultere i en opbygning af damp, som på et hvilket som helst ubestemt tidspunkt vil undslippe. Hvis du blokerer dine følelser på ubestemt tid, finder de en vej ud uden at du kan forudsige timingen. Strategien bliver så ved at lade dampen slippe ud, når den passer dig og ikke lade den opbygge sig. Husk, at dampen stadig bliver ved at opbygge, men den gør det i langsommere takt

Sagt anderledes, der er tid til at sørge, og der er tid til ikke at sørge. Sørge åbner kedlen. At vælge ikke at sørge er midlertidigt at lukke kedlen. Når du er blevet opmærksom på dampkedlen som en analogi for dine følelser, og du har lært at åbne og lukke den efter eget valg, bliver det et værktøj, du kan bruge til resten af dit liv.

Det er en strategi jeg selv har brugt en masse gange. Om det også kan fungere for dig, er så op til dig selv at afgøre. Men jeg kan da altid ønske dig god vind fremover. :wave:
4
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7578
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1902
Likede indlæg: 24646

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 16. maj 2018, 09:39

paint skrev:
Jeps. Men pointen er stadig, at du må erkende for dig selv, at du aldrig får disse indrømmelser og oprejsning fra din eks. Du kan ikke ændre andres følelser og adfærd, men du kan ændre den måde du reagerer på det på. Dvs dette her handler om dig, ikke om ham. Ham har du givet slip på og nu må han selv sejle videre. Om hans båd synker eller han får vind i sejlene et stykke tid, er hans og kun hans problem ikke dit.

Find en lille sø, fold en papirbåd og sæt den i vandet. Vink farvel til den - for med den sejler også alle hans fejl og mangler, som har påvirket dig, videre. Det kan du i det mindste fortælle dig selv, at det er et symbolsk udtryk for. (sidstnævnte sagt med et glimt i øjet - blink blink) :)


De ting ved jeg godt, Paint. Det er det, tråden handler om: jeg ved det, men det er der alligevel. Hvad gør jeg? - i en nøddeskal.

Det hjælper at vide, at det er en fase. Det kan jeg bruge til noget. For jeg mangler generelt ikke evnen til at adskille tingene og mig selv fra andre; jeg er generelt ikke afhængig af andres validering eller handlinger for at jeg kan hvile i mig selv. Jeg er generelt rigtig ferm til at placere tingene de rigtige steder, give slip når jeg har gjort hvad jeg kunne, acceptere og rumme og så videre. Så det er ikke mangel på forståelse af hvad der foregår, der er problemet.

Båden kan jeg godt prøve, selvom jeg synes det lyder lidt simpelt. For jeg ved jo godt, at det er et stykke papir og ikke vores forhold med al dets vægt og fylde, der sejler afsted der. Jeg kan heller ikke bare pakke mine følelser og bekymringer sammen og sende dem op til stjernerne og så hvile i tanken om at de er dér og at jeg kan tage dem ned igen hvis jeg har brug for dem, selvom det virker for nogle ;)
0
And we both know: I will be delicious
Grissebassen
Indlæg: 2000
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3437

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Grissebassen » 16. maj 2018, 09:54

Jeg kender alt for godt til det der med at føle sig vred og forurettet. Faktisk har jeg en fyr i min fortid, som minder utrolig meget om din kæreste. Hvor gør man så af de følelser, når modparten ikke vil tage ansvar for sin andel af det?
For mig har det hjulpet kolosalt at få den kærlighed, accept, anerkendelse og omsorg fra andre, som jeg ikke fik af ham. Når man følelsesmæssigt får opfyldt sine behov et sted, er det så meget nemmere at vende ryggen til og glemme det sted, hvor man ikke fik sine behov opfyldt.
2
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7578
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1902
Likede indlæg: 24646

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 16. maj 2018, 10:10

Grissebassen skrev:Jeg kender alt for godt til det der med at føle sig vred og forurettet. Faktisk har jeg en fyr i min fortid, som minder utrolig meget om din kæreste. Hvor gør man så af de følelser, når modparten ikke vil tage ansvar for sin andel af det?
For mig har det hjulpet kolosalt at få den kærlighed, accept, anerkendelse og omsorg fra andre, som jeg ikke fik af ham. Når man følelsesmæssigt får opfyldt sine behov et sted, er det så meget nemmere at vende ryggen til og glemme det sted, hvor man ikke fik sine behov opfyldt.


Tak for svaret. Jeg kan godt genkende det du skriver: når andre anerkender mine følelser i forhold til det her, så føler jeg lettelse. TAK fordi du forstår, tak fordi du medgiver, at det var svært for mig og ikke i orden - måske fordi han meget sjældent anerkendte mine følelser og jeg derfor meget sjældent fik forløsning for dem, med mindre jeg gav mig selv det og det skabte ligesom ingen forandring i vores fælles liv, så det føltes lidt... tomt? Han burde have været der, når det var med ham, problemet opstod. Vi burde have løst det sammen, i stedet for at han bare trampede på mig og så kunne jeg slikke mine sår alene.
Jeg har en teknik til at give mig selv den omsorg også, jeg havde bare lige glemt den.
2
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Krølle » 16. maj 2018, 10:43

Hvis det er nogen trøst, forstår jeg dine følelser. Jeg kan endda supplere med; det er en fase, det går over (når man vel at mærke går aktivt ind i og arbejder med det).

Her hjalp vreden. Den validerede overfor mig, at min verdensopfattelse og mine behov har berettigelse, og den gav mental styrke til simpelthen at calle BS og nægte at indgå i dialoger baseret på en forvreden opfattelse af virkeligheden.

Her har det unægteligt nok speedet min proces op, at vi bor sammen lidt endnu, og jeg derfor hele tiden bliver udfordret på mine egne grænser. Heldigvis kan jeg sige, at det efter intens træning kommer helt naturligt, og bedst af alt - ve den mand, der prøver at køre et lignende show på mig i fremtiden. Jeg er done med den slags crap, thank you very much!
3
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 827
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 94
Likede indlæg: 3162

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf sansera » 16. maj 2018, 11:06

Jeg tror at det er helt normalt, det du oplever lige nu. Vrede. Først mod ham - helt berettiget - og måske senere mod dig selv, fordi du lod det ske.
Har ikke nogen guldkorn andet end at lade følelserne være der. De er jo rimelige nok, og så fortælle dig selv igen og igen, at selv om han aldrig indrømmer eller anderkender, så ved du stadig at det er sandt. Glæd dig over, at han ikke længere er med til at definere din sandhed, din virkelighed, dit liv.
Du har ham med i bagagen, og forhåbentlig betyder det, at du er blevet klog af skade, kender dig selv og dine grænser bedre.

Pas på dig - og jeg forstår godt at du er vred. Han lyder som en spasser-nar.
1
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Hunkat » 16. maj 2018, 11:09

Jeg ville købe den billigste porcelæn nipsting jeg kunne finde i Tiger... og så ville jeg give den min ex's navn og så ville jeg råbe af den indtil jeg havde fået alle mine frustrationer ud. Og så ville jeg smadre den.
2
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 17185
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3573
Likede indlæg: 41765

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaMariposa » 16. maj 2018, 11:31

Ved ikke, om det vil hjælpe på din egen accept af dine tanker og følelser at anerkende det som en del af din sorgprocess? Altså, det er jo helt almindeligt (og okay) at have en masse rodede følelser efter et brud.

I øvrigt synes jeg også, at din eks lyder til at have været lidt hård ved dig, og det giver da bare endnu mere grund til at det er helt ok at have det sådan som du har det.

Og så til sidst... Kan virkelig godt forstå, at du er uforløst omkring hans anerkendelse af at have opført sig dumt :ae:
2
:lun: Be brave
Brugeravatar
MilleMercy
Indlæg: 390
Tilmeldt: 12. aug 2015, 21:17
Kort karma: 46
Likede indlæg: 576

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf MilleMercy » 16. maj 2018, 12:18

Da jeg kom ud på den anden side af et dysfunktionelt forhold (lidt a la dit, Scrooge) og var igennem diverse følelsesfaser, fik jeg næsten et chok. Jeg oplevede, at jeg var mig selv igen, som inden jeg mødte den hér fyr nogle år forinden, jeg havde tilladt at jeg blev behandlet mindre godt, lukket øjnene for utroskab og videre i den dur, og jeg kunne slet ikke genkende den person, der var mig i det forhold!
Jeg var så også meget ung, da jeg mødte ham, men jeg kan stadig huske følelsen af aldrig igen at ville være i et nedbrydende forhold og dét tror jeg, føltes som min sejr over ham. Jeg lærte af det, jeg kom videre. Og jeg tilgav ham også og jeg tilgav mig selv for at have været i det.

Det lyder meget frelst, I know, og jeg følte mig nærmest også som en, der har fundet de vises sten, men den erfaring har fulgt mig siden :)

Bonus på historien er, at 14-15 år senere opsøgte han mig for at undskylde :nerve:
3
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Krølle » 16. maj 2018, 12:43

^
Jeg kan så godt følge dig. Som beskrevet andetsteds her på debatten, føler jeg mig som mig for ti år siden. Det er vildt fedt men dæleme også skræmmende. Hvordan skete det lige?

Der er så flere grunde til, at den periode til tider har været rough, men min eks har ikke ligefrem gjort noget nemmere med hans totalt manglende engagement og ansvar for nærmest alt.

Jeg blev vred og efter noget tid.... Så blev jeg bare indifferent - fordi; NOT MY PROBLEM ANYMORE! :banan:
4

Tilbage til "Livets forhold"