Indlægaf Delfin » 13. mar 2018, 20:16
Hvem vil ikke gerne have mere i løn, men det jeg vil være mest ked af er faktisk heller ikke lønnen, selvom det er den, de skriver mest om i medierne. Så længe reallønnen er bevaret, kan jeg leve med det.
Det der vil ramme mig personligt er i høj grad arbejdstidsregler og udsættelse af seniordage. Arbejdstidsreglerne har andre været inde på, så jeg vil opholde mig lidt ved seniordage. Dage som jeg har set frem til og lige akkurat har opnået ret til i år. De dage vil, sammen med de enkeltferiedage jeg drysser hen over året, når jeg er ved at gå under af smerter og ubeskrivelig træthed, måske blive en af årsagerne til, at jeg lige akkurat også slæber mig gennem arbejdet i de kommende år, og det kan jeg måske nu vinke farvel til de næste 4 år, og når de er gået, udskydes de sikkert yderligere ved næste overenskomst
Og så taler vi ikke om, at jeg er i en årgang, der først fik ret til barns første sygedag, da barnet var gammelt nok til, at det forventedes at kunne passe sig selv som syg, og omsorgsdage var ikke engang opfundet. Det er fandeme tarveligt, at jeg har måttet se på de unge kolleger holde fri den ene gang efter den anden, og når det bliver min tur, får jeg en lang næse. Men det er selvfølgelig ren misundelse og forsmåethed.
1
14 11 14