DetSorteCirkus skrev:Jamen, hvis du skal have et nyt syn på Tyskland, er det da Dresden, du skal til! Alene af den grund. Jeg har besøgt rigtig mange byer i Europa, også sydpå, og blev virkelig blæst bagover. Byen blev jo totalsmadret under krigen, og meget lå i årevis i ruiner, men før 1945 blev den kaldt Nordens Venedig, og nu er det hele blevet bygget op på fornemmeste vis og med stor sans for fortid og historie. Jeg forudser, at der bliver tykt af turister om få år, hvor det lige nu mere er i sin vorden.
Du må ikke hænge mig op på det, men jeg mener, at jeg læste et sted, at det er lettere at komme ud til Sächsische Schweiz fra Dresden end fra Prag, når man ikke har bil, så jeg ville anbefale 3-4 dage i Dresden med naturudflugt(er) og så videre med bus eller tog til Prag og et ophold der, hvorefter du flyver tilbage til København. Hvis du altså meget gerne vil til Prag. Dresden er dejlig i sig selv og bugner af kultur.
En sådan tur burde også give mulighed for billige flybilletter. Du kommer lettest og billigst til Dresden med fly til Berlin Schönefeld og to timer i bus direkte fra lufthavnen.
Det er i øvrigt billigt at bo, spise og opleve i Dresden, og byen har alt, hvad man forventer af en moderne europæisk storby. Vi oplevede en høj grad af service og imødekommenhed.
Det lyder jo meget tillokkende.
Jeg tror gerne, det er lettere fra Dresden end fra Prag, det var også det jeg selv kom frem til, da jeg lige hurtigt googlede det. Det kan da godt være at jeg skal overveje "kun" at tage til Dresden og omegn. Billigt er jo også en god ting
