Rikke skrev:Åh altså, jeg prøver virkelig at være tålmodig her, men hold fast, jeg er udfordret...
Han er stadig pisselækker, han synes stadig jeg er pisselækker, men vi havde lige en "ting" forleden, hvor han savnede "opsøgende kommunikation", som han kaldte det. Jeg havde ikke spurgt ham, om HAN havde sovet godt, da han spurgte MIG, om jeg havde sovet godt. Resultatet var, at han resten af den dag svarede mig i enstavelses-ord på et par andre beskeder, og det blev JEG påvirket af og spurgte ham, om han havde haft travlt den dag, siden hans svar på mine beskeder, var som de var...
Heldigvis er han sådan en, der hurtigt fangede, at der var noget ged lige der. Vi fik den hurtigt lagt ned igen, men jeg kan bare godt mærke, at, hvis man er sådan en mand, der arbejder fra 8-21.00-agtigt hver dag, og måskeeeee kan ses et par timer i weekenden, så skal man måske ikke dømme noget ude, fordi jeg lige dén dag ikke spørger, om han har sovet godt.
Han er fucking lækker, seriøst... Det her er en overscoring af dimensioner! Jeg prøver virkeligt at føle efter, om jeg er forblændet af ham (nævnte jeg at han er lækker?), eller om han faktisk er noget for mig.
Den næste måned er jeg udfordret på tid, mere end sædvanligt, så jeg tænker ikke, at det er nu jeg skal sige til ham, at han må finde tid til mig i hverdagene, når jeg ikke kan leve op til meget selv, men sommerfuglene i maven blafrer, og jeg tænker, at hans reaktion på den næste måneds udfordinger for mig, giver et meget godt billede af, hvor han gerne vil hen.
Jeg napper endnu en gang tjansen med at være hende den lidt skeptiske og måske irriterende. Du ved, jeg mener det omsorgsfuldt ...
Mine alarmklokker ringer altså lidt her.
Alle kan blive forblændede af forelskelse. Det i sig selv er vel ikke bekymrende
Men at du konstant nævner at have overscoret, han er lækker osv.
Samtidig med at han allerede straffer dig på den dér måde, bryder jeg mig virkelig ikke om. Det er ude af proportioner ift "forseelsen".
Så var der det her med, hvordan han lagde ud ... Komplimenter ud over det hele og at være helt vildt på.
Rikke, jeg ville være på vagt. Selvfølgelig kan han sagtens være en mand, der reagerer lidt dumt passivt-aggressivt, fordi han også bare er ekstra følsom her i starten af noget nyt.
Men hvis jeg var dig, ville jeg VIRKELIG holde øje nu og de næste par uger:
Tog han fx sin del af ansvaret for jeres konflikt? Eller blev hele skylden placeret hos dig, fordi DU ikke havde spurgt til ham? Anerkendte han, at du var blevet påvirket af hans ordknappe respons?
Er det et mønster hos ham pludselig at gå silent treatment eller noget, der ligner, hvis du ikke gør, som han forventer/ønsker? Og er det dig, der skal sørge for at opsøge ham for at løse det?
Var den søde besked dagen efter præget af, at intet var hændt, og han bare kørte videre i charmør/forførerstilen?
Ved du lige så meget følsomt og personligt om ham, som han gør om dig?
Jeg håber virkelig, jeg ser spøgelser. Men pas på dig selv, ikke?
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".
Winston Churchill