Singletråden

[Tricolette]

Jeg er lidt imod de sider hvor jeg skal betale for det men på den anden side, på Tinder matcher jeg hovedsageligt med scammere og mænd der vil have sex (jeg magter ikke ons) så tanken med at betale, har da efterhånden strejfet mig et par gange. Jeg tror nemlig at de er lidt mere seriøse når de skal betale for at være på siden.. Tror...

Den der overvejelse gør jeg mig også selv.
Og er da også kommet frem til at Tinder nok mest er for at booste lidt af selvtilliden, lige at få nogle thumps up, wauw osv...

[Madam Pomfrey]

Jeg er også selv 100% alenemor, og af de grunde du beskriver, har jeg efterhånden indset, at jeg nok ikke finder en. I hvert fald ikke så længe jeg har børn hjemme. Jeg orker ikke at lede mere, men jeg under dig virkelig, at du har fundet en, som tager dig på dine vilkår.

Det er jo slet sikkert, at jeg er den rigtige for ham... Eller at han er den rigtige for mig.

Men jeg er overbevist om, at der findes flere derude Så du må ikke gi’ op

Min kæreste har også rettet totalt ind på mine præmisser, og nøjedes med det han kunne få, når det lod sig gøre. Han lægger dog ikke skjul å at han gerne vil have mere, og glæder sig over at der lige så stille løsnes og åbnes op fra min side.
Han har stået med valget om at rette ind eller at vi droppede det, for det er hvad jeg har kunne give for nuværende, med de præmisser og vilkår jeg har i mit liv. Og jeg er taknemmelig på at han vil og har tålmodigheden til det!

Men jo, de findes derude

[Tricolette]

Nå, men nu tager hende den gamle så en smut i byen i aften

[klumphen]

Jeg har også en lille forkærlighed for armhuler. Behårede og velduftende armhuler... De er gode at ligge i

Også mig, - men de skal nu helst ikke være alt for behårede... De må gerne være trimmet

Hvad er den optimale længde af behåringen i armhulen?

[Planten]

Jeg har også en lille forkærlighed for armhuler. Behårede og velduftende armhuler... De er gode at ligge i

Også mig, - men de skal nu helst ikke være alt for behårede... De må gerne være trimmet

Hvad er den optimale længde af behåringen i armhulen?

For mig er alt fint jeg synes, man skal trimme, barbere, lade stå som man nu selv bedst kan lide

[LadyFox]

Åh altså, jeg prøver virkelig at være tålmodig her, men hold fast, jeg er udfordret...

Han er stadig pisselækker, han synes stadig jeg er pisselækker, men vi havde lige en "ting" forleden, hvor han savnede "opsøgende kommunikation", som han kaldte det. Jeg havde ikke spurgt ham, om HAN havde sovet godt, da han spurgte MIG, om jeg havde sovet godt. Resultatet var, at han resten af den dag svarede mig i enstavelses-ord på et par andre beskeder, og det blev JEG påvirket af og spurgte ham, om han havde haft travlt den dag, siden hans svar på mine beskeder, var som de var...
Heldigvis er han sådan en, der hurtigt fangede, at der var noget ged lige der. Vi fik den hurtigt lagt ned igen, men jeg kan bare godt mærke, at, hvis man er sådan en mand, der arbejder fra 8-21.00-agtigt hver dag, og måskeeeee kan ses et par timer i weekenden, så skal man måske ikke dømme noget ude, fordi jeg lige dén dag ikke spørger, om han har sovet godt.

Han er fucking lækker, seriøst... Det her er en overscoring af dimensioner! Jeg prøver virkeligt at føle efter, om jeg er forblændet af ham (nævnte jeg at han er lækker?), eller om han faktisk er noget for mig.

Den næste måned er jeg udfordret på tid, mere end sædvanligt, så jeg tænker ikke, at det er nu jeg skal sige til ham, at han må finde tid til mig i hverdagene, når jeg ikke kan leve op til meget selv, men sommerfuglene i maven blafrer, og jeg tænker, at hans reaktion på den næste måneds udfordinger for mig, giver et meget godt billede af, hvor han gerne vil hen.

Det var da også en overreaktion han kom med der. Hvis han blev såret af det manglende spørgsmål burde han jo bare sige det, det der med at begynde at svare kort på den måde vil hurtigt blive træls hvis det er sådan han håndterer situationer hvor hans forventninger ikke blive indfriet.
Men måske han bare har en dårlig dag eller noget.

Og hey Rikke, du er da også pisse lækker!

[Krølle]

Jeg har også en lille forkærlighed for armhuler. Behårede og velduftende armhuler... De er gode at ligge i

Også mig, - men de skal nu helst ikke være alt for behårede... De må gerne være trimmet

Hvad er den optimale længde af behåringen i armhulen?

Det betyder ikke noget for mig.

Så længe armhulen sidder på en sød og lækker mand, er jeg også yderst tolerant

[LadyFox]

Åh altså, jeg prøver virkelig at være tålmodig her, men hold fast, jeg er udfordret...

Han er stadig pisselækker, han synes stadig jeg er pisselækker, men vi havde lige en "ting" forleden, hvor han savnede "opsøgende kommunikation", som han kaldte det. Jeg havde ikke spurgt ham, om HAN havde sovet godt, da han spurgte MIG, om jeg havde sovet godt. Resultatet var, at han resten af den dag svarede mig i enstavelses-ord på et par andre beskeder, og det blev JEG påvirket af og spurgte ham, om han havde haft travlt den dag, siden hans svar på mine beskeder, var som de var...
Heldigvis er han sådan en, der hurtigt fangede, at der var noget ged lige der. Vi fik den hurtigt lagt ned igen, men jeg kan bare godt mærke, at, hvis man er sådan en mand, der arbejder fra 8-21.00-agtigt hver dag, og måskeeeee kan ses et par timer i weekenden, så skal man måske ikke dømme noget ude, fordi jeg lige dén dag ikke spørger, om han har sovet godt.

Han er fucking lækker, seriøst... Det her er en overscoring af dimensioner! Jeg prøver virkeligt at føle efter, om jeg er forblændet af ham (nævnte jeg at han er lækker?), eller om han faktisk er noget for mig.

Den næste måned er jeg udfordret på tid, mere end sædvanligt, så jeg tænker ikke, at det er nu jeg skal sige til ham, at han må finde tid til mig i hverdagene, når jeg ikke kan leve op til meget selv, men sommerfuglene i maven blafrer, og jeg tænker, at hans reaktion på den næste måneds udfordinger for mig, giver et meget godt billede af, hvor han gerne vil hen.

Det var da også en overreaktion han kom med der. Hvis han blev såret af det manglende spørgsmål burde han jo bare sige det, det der med at begynde at svare kort på den måde vil hurtigt blive træls hvis det er sådan han håndterer situationer hvor hans forventninger ikke blive indfriet.
Men måske han bare har en dårlig dag eller noget.

Og hey Rikke, du er da også pisse lækker!

Jeg var faktisk også klar til at stoppe den lige der. Jeg synes faktisk også, at jeg havde leveret mere af mig selv, end jeg havde fortjent lige der. Og jeg har lige smidt en føler ud lige for lidt siden, som jeg tænker definerer der her - eller ikke

Hvad mener du med at du havde leveret mere af dig selv end du havde fortjent?

Jeg mente, at jeg ikke havde fortjent at få skudt i skoene, at min kommunikation ikke var “opsøgende”. Jeg har virkelig gjort mig umage for at være åben, sænke paraderne og give ham et indblik i mig, som jeg ikke lader mange andre få.

Det er også meget lidt du har gjort for at blive mødt med sådan en beskyldning, hvis det bare handler om et manglende spørgsmål. Hvad sagde han til den føler du smed ud?
Har han forklaret hvorfor han reagerede så "kraftigt" på så lidt?

[Viskelæder]

Jeg havde besøg af min flirt i min nye lejlighed i weekenden

Det var både for, at vi naturligvis skulle ses, men også så vi kunne snakke om det med hans ekskone, der fylder lige lovligt meget efter min mening. Vi fik snakket godt og længe i lørdags, og det virker til, at han endelig forstår, hvor jeg står, og hvad det er, jeg reagerer på. At han sådan set må lave hvad som helst med hende, da jeg jo kun synes, det er godt, de er nære venner og har et godt "forældreskab" for deres børn også, men at jeg bare gerne vil tænkes ind i nogle af tingene. Altså at han lige lægger en føler ud engang i mellem i fht., hvor jeg er, og at han måske formulerer sig lidt anderledes ind i mellem. I stedet for at forsvinde og pludselig skrive, han er hos hende for at "køre børnene i skole i morgen", så jeg skal gætte mig til, at han skal sove der, så bare skrive "hey, X er syg, og jeg vil gerne hjælpe til, så jeg sover lige på sofaen, så jeg kan hjælpe med børnene mv.". Fint med mig. Jeg gider bare ikke den der usikkerhed og følelsen af, at de planlægger og laver alt muligt, hvor han slet ikke skænker mig en tanke.
Han havde selv indset, at de var lidt for kæreste-agtige nogle gange, og han havde ikke lyst til det længere og mærkede, hvordan han kan komme til at stå i et dilemma, fordi han gerne vil dele den tosomhed med mig nu, og hun virker til stadig at ville dele den med ham. Jeg håber, de finder en god måde at få skabt et nyt slags venskab, uden at der opstår konflikter.

Jeg fik også fortalt ham mere om min holdning til børn. At jeg gerne vil ham, men jeg kommer aldrig til at få lyst til at være hans børns stedmor. Jeg vil gerne være hans kæreste en dag, og dermed accepterer jo også, at børnene får en rolle i mit liv, men jeg vil nok aldrig fx bo med ham, for jeg vil ikke have en hverdag med børn, og jeg vil hellere dø end at se Ramasjang eller at skulle i Lalandia.
Det synes jeg, han skal tænke over, om HAN kan leve med.

Jeg fortalte ham også nærmere om, hvordan jeg fungerer psykisk, og at selvom jeg har haft det godt i 3-5 år +, så har jeg haft nogle alvorlige depressioner tidligere og er altid i risiko for det, så det vil højst sandsynligt ske igen, og at jeg så har svært ved at række ud efter mine nære osv., så det kan blive svært.

Og om min enorme rejsetrang, som jeg helst udlever alene.

Det var vel næsten en "her er, hvad der er råddent ved mig-liste", så man lige ved, hvad man går ind til, hvis vi bliver kærester Hvilket han i øvrigt gerne vil nu, men jeg synes, vi skal vente lidt.

Så fik vi shawarma, fastelavnsboller fra Lagkagehuset og hjemmelavede burgere. Vi fik bare så god mad hele weekenden, og vi gik tur ved søerne, og vi havde en masse sex, lure på sofaen og grineflip. Da jeg kom hjem fra arbejde i mandags, havde han lagt en sød seddel til mig og en af sine t-shirts. Jeg er normalt ikke blødsøden, men jeg eeelsker mandeparfumer, og den dufter af ham,

Hm, du behøver da heller ikke være "stedmor" fordi han har børn. Har aldrig forstået det synspunkt. Hos os er jeg bare "fars kæreste". De har da en mor i forvejen, og jeg skal da ikke forsøge at mase mig ind der og være noget der ligner.

Så kan jeg bedre forstå dit argument om ikke at ville en hverdag, hvor der er børn. Den bliver nok bare lidt svært at praktisere i virkelighedens verden, for børnene er jo en kæmpe del af mandens liv. Det ville også være underligt hvis børn og kæreste skulle splittes fuldstændig op og være to separate liv.

Der er rigtig meget praktik i at have børn, også på delebasis. Det lader til han gerne vil være en tilstedeværende far uanset skilsmisse. Og der bliver det svært med en ny kæreste, der ikke er fleksibel.

Nej, men hvis vi boede sammen de næste 10 år, hvor børnene er små, og de bor halvdelen af tiden hos ham, ville jeg jo få en eller anden slags stedmorrolle for dem, og den vil jeg ikke have. Jeg vil nemlig bare være fars kæreste, som du siger.

Det bliver svært, at det skal være ret opdelt ja, men det er den eneste måde, jeg kan være i det på, så det var netop derfor, jeg bad ham tage stilling til det. Indtil videre synes han egentligt det er helt okay at være både far og at være ung, nyforelsket mand med mig.

Jeg er naturligvis fleksibel i fht., at han kan gøre, hvad han vil med børnene og skal prioritere dem, men ikke i ting som at jeg skulle lave børnerelaterde ting, det gider jeg ikke.

[LaScrooge]

Tak for de fine grønne og jeres indlæg. Jeg havde gjort mig mentalt klar til at blive slagtet. Jeg tygger videre på det hele!

Jeg griber lige den her, velvidende, at det er nogle dage siden og at der måske er sket mere (jeg har ikke læst resten af tråden endnu), men jeg tænker, at din the one that got away-guy rumsterer, fordi du med den nye, rigtig gode fyr, mærker at du måske er på vej til at sige farvel og give slip. Det kan trigge en intensivering af følelserne og tankerne om ham den anden, som du hele tiden har holdt lidt fast i og som du har kunnet holde fast i, fordi der ikke var konkurrence rigtigt fra nogle andre. Nu hvor han får konkurrence vil dit indre kæmpe lidt for at finde ud af, om du skal holde fast eller give slip. Jeg tænker at det er helt naturligt og noget, du skal prøve at acceptere uden at dømme dig selv, som en del af en naturlig proces. Jeg kan godt forstå hvis det føles en smule bedragerisk overfor den nye, men jeg synes ikke at det er det. Sådan er det bare med mennesker, man har holdt meget af og tænkt meget højt om - og følt noget særligt for. På et eller andet tidspunkt skal de finde en plads i en hvor de ikke fylder så meget at de blokerer for andre og det indebærer at man giver slip på det lille håb og de tilknyttede tanker og følelser og siger endegyldigt farvel. Og er man parat til dét? spørger ens indre panisk og begynder at bombardere én med minder og følelser og dit og dat. Og det tror jeg faktisk at man lige præcis er, når det sker, fordi det er et tegn på, at man har nødt en anden der (potentielt set) er vigtig nok. Så rum det ved dig selv, det er okay. Jeg tror du vil opleve, at ham den nye viser sig at være bedre og at du kan holde af ham på en helt anden og lige så fantastisk måde.

[LadyFox]

Det er også meget lidt du har gjort for at blive mødt med sådan en beskyldning, hvis det bare handler om et manglende spørgsmål. Hvad sagde han til den føler du smed ud?
Har han forklaret hvorfor han reagerede så "kraftigt" på så lidt?

Føleren reagerede han positivt på og vi glæder os begge to til vi skal ses i morgen.

Han reagerede sådan fordi, som han selv sagde, det er noget “famleri” i starten, hvor man ikke kender den anden og dennes tanker. Han blev skuffet og reagerede ved at blive kort for hovedet. Jeg kunne have reageret som jeg “plejer”, nemlig ved at blive lige så kort for hovedet og droppe det hele for ikke at risikere at blive såret og ked af det senere hen, men jeg stak hovedet ud af skjoldet og fortalte ham, at et manglende “Har du også sovet godt?” ikke betyder, at jeg ikke er interesseret eller opsøgende.
Jeg tænker på ham når jeg lægger mig til at sove og når jeg vågner, og jeg smiler fjoget imens. Det har jeg fortalt ham.

Føleren i går gik på en snak vi havde første aften om sommerfugle i maven og om de skal være til stede efter første møde, før man afgør om man vil ses igen.
Vi var begge klare i spyttet om, at de ikke behøver at være der fra første sekund, men vi havde det også begge sådan, at vi ret hurtigt kan afgøre, om man IKKE skal ses igen.
Jeg skrev til ham i aftes, at sommerfuglene blafrer hos mig. At jeg er udfordret på alene-dage den næste måned, men at hvis vi er på vej samme sted hen, håber jeg at han har tålmodighed med mig, ligesom jeg har med ham og hans pressede kalender.
Han svarede ikke i aftes (det havde jeg heller ikke regnet med. Han er dørmand og var på arbejde indtil i morges), men jeg vågnede til en besked, der startede med “Lækre kvinde” Og jeg huskede naturligvis at bede ham om at sove godt

Hvor er det godt at det endte så fint. . Og at du valgte at handle anderledes end du "plejer".

Det er så nemt, når man har en bagage at over-passe på sig selv, og dømme folk ude for hurtigt for at undgå de sårede følelser, det kender jeg alt for godt selv. Men på den måde så går man selvfølgelig glip af nogle sårede følelser, men man går jo også nemt glip af noget det der potentielt kunne få han og blive rigtig godt. Og det er jo synd at gå glip af.

Jeg synes når du fortæller om ham så virker han som en sød mand, som er til at snakke med og som godt tør fortælle hvordan han har det - det er jo et ret godt udgangspunkt.

[Ally]

Jeg vil nemlig bare være fars kæreste, som du siger.

Jeg tænker det samme. Altså, at det også er dét, jeg ønsker at blive, hvis jeg skulle ende med en mand, der selv har børn. Jeg ønsker ikke at være nogens "nye" mor lige som jeg heller ikke ønsker, at mine børn skal have en "ny" far.

[Viskelæder]

Jeg vil nemlig bare være fars kæreste, som du siger.

Jeg tænker det samme. Altså, at det også er dét, jeg ønsker at blive, hvis jeg skulle ende med en mand, der selv har børn. Jeg ønsker ikke at være nogens "nye" mor lige som jeg heller ikke ønsker, at mine børn skal have en "ny" far.

Tænk over, hvad det gør ved dine børns selvværd at føle sig holdt på armslængde i det, der burde være deres hjem. Alternativt at vide, mor ikke har en ny kæreste, fordi de er i vejen.

Det har psykologer tjent godt på over årene.

Dine børn behøver ikke have to fædre, fordi du bor sammen med en mand, der også elsker og rummer dem.

Vi psykologer tjener også godt på folk, der får det dårligt, fordi andre er fordømmende overfor dem, blot fordi de misforstår det, de egentligt siger.

[ManicNinja]

Åh altså, jeg prøver virkelig at være tålmodig her, men hold fast, jeg er udfordret...

Han er stadig pisselækker, han synes stadig jeg er pisselækker, men vi havde lige en "ting" forleden, hvor han savnede "opsøgende kommunikation", som han kaldte det. Jeg havde ikke spurgt ham, om HAN havde sovet godt, da han spurgte MIG, om jeg havde sovet godt. Resultatet var, at han resten af den dag svarede mig i enstavelses-ord på et par andre beskeder, og det blev JEG påvirket af og spurgte ham, om han havde haft travlt den dag, siden hans svar på mine beskeder, var som de var...
Heldigvis er han sådan en, der hurtigt fangede, at der var noget ged lige der. Vi fik den hurtigt lagt ned igen, men jeg kan bare godt mærke, at, hvis man er sådan en mand, der arbejder fra 8-21.00-agtigt hver dag, og måskeeeee kan ses et par timer i weekenden, så skal man måske ikke dømme noget ude, fordi jeg lige dén dag ikke spørger, om han har sovet godt.

Han er fucking lækker, seriøst... Det her er en overscoring af dimensioner! Jeg prøver virkeligt at føle efter, om jeg er forblændet af ham (nævnte jeg at han er lækker?), eller om han faktisk er noget for mig.

Den næste måned er jeg udfordret på tid, mere end sædvanligt, så jeg tænker ikke, at det er nu jeg skal sige til ham, at han må finde tid til mig i hverdagene, når jeg ikke kan leve op til meget selv, men sommerfuglene i maven blafrer, og jeg tænker, at hans reaktion på den næste måneds udfordinger for mig, giver et meget godt billede af, hvor han gerne vil hen.

Jeg napper endnu en gang tjansen med at være hende den lidt skeptiske og måske irriterende. Du ved, jeg mener det omsorgsfuldt ...

Mine alarmklokker ringer altså lidt her.

Alle kan blive forblændede af forelskelse. Det i sig selv er vel ikke bekymrende Men at du konstant nævner at have overscoret, han er lækker osv.

Samtidig med at han allerede straffer dig på den dér måde, bryder jeg mig virkelig ikke om. Det er ude af proportioner ift "forseelsen".

Så var der det her med, hvordan han lagde ud ... Komplimenter ud over det hele og at være helt vildt på.

Rikke, jeg ville være på vagt. Selvfølgelig kan han sagtens være en mand, der reagerer lidt dumt passivt-aggressivt, fordi han også bare er ekstra følsom her i starten af noget nyt.

Men hvis jeg var dig, ville jeg VIRKELIG holde øje nu og de næste par uger:

Tog han fx sin del af ansvaret for jeres konflikt? Eller blev hele skylden placeret hos dig, fordi DU ikke havde spurgt til ham? Anerkendte han, at du var blevet påvirket af hans ordknappe respons?

Er det et mønster hos ham pludselig at gå silent treatment eller noget, der ligner, hvis du ikke gør, som han forventer/ønsker? Og er det dig, der skal sørge for at opsøge ham for at løse det?

Var den søde besked dagen efter præget af, at intet var hændt, og han bare kørte videre i charmør/forførerstilen?

Ved du lige så meget følsomt og personligt om ham, som han gør om dig?

Jeg håber virkelig, jeg ser spøgelser. Men pas på dig selv, ikke?

[Krølle]

Jeg vil nemlig bare være fars kæreste, som du siger.

Jeg tænker det samme. Altså, at det også er dét, jeg ønsker at blive, hvis jeg skulle ende med en mand, der selv har børn. Jeg ønsker ikke at være nogens "nye" mor lige som jeg heller ikke ønsker, at mine børn skal have en "ny" far.

Men der er immervæk forskel på at være 1) "ny mor/far", 2) kæreste der deltager i børns liv som mors/fars kæreste og 3) kæreste de ikke deltager i noget omkring eller med børnene.

Alle tre muligheder er selvsagt fine, hvis de fungerer for de involverede, men jeg tænker, at de fleste enlige forældre måske ligger i omegnen af 2), hvis de selv kunne bestemme?