LaMariposa skrev:MissHindenburg skrev:Tusind tak for grønt og opmuntringer - det lunede virkelig meget, jeg havde en rigtig dum dag lige der og mens tog bare totalt pippet fra mig.
Jeg har været meget travlt optaget af job hele weekenden, men fik startet op på hormonpillerne i lørdags ift aftalen med klinikken og idag har jeg været på apoteket for at hente de 3 sprøjter jeg også skal give mig selv + den ægløsningssprøjte jeg skal have.
Så jeg er så klar som jeg pt. kan være, jeg har så rygende travlt på jobbet i øjeblikket at jeg heldigvis ikke har så meget tid til at gå rundt og spekulere over det hele - det er vidst meget heldigt.
Jeg har ikke rigtig delagtig gjort så super mange i at vi forsøger og de får jeg har indviet kommer alle med "rådet": Det kommer når I ikke stresser over det længere! (Eller en formulering meget lig den)
- Ville ønske at jeg havde et ret snappy comeback til lige den dér. Jeg ved godt at de sikkert mener det godt, men åh hvor er jeg lidt træt af det i øjeblikket.
Held og lykke med det
Håber virkelig, at denne gang er lykkens gang.
Tak skal du have! :-)
Jeg havde hele 4 æg som var good to go
i Tirsdags, kærestens sædprøve var dog ikke just noget der var værd at råbe hurra for denne gang, så vi forsøgte at dyrke sex samme aften, det faldt dog totalt til jorden
Men vi formåede at tage revanche onsdag. Så nu må vi se! 1 af de æg må da for hullan kunne bruges! Jeg skal teste den 23. i denne måned. Så nu må dagene godt bare flyve afsted, tak!
I dag formåede jeg at sove over mig og kom 45 minutter for sent på arbejde!
Men et eller andet sted tror jeg nu egentlig at det var meget godt, for ved den fælles morgenkaffe havde en kollega afsløret at hun er gravid. Hun kunne så breake nyheden til mig, midt i opvasken, kun os to. Det havde jeg på en eller anden måde lidt nemmere ved at klare synes jeg, og efter at det lille split sekund stik i hjertet var forsvundet kunne jeg kramme og ønske tillykke og spørge til 13-ugers scan og halløj. Min morgen var i forvejen totalt kaotisk og følelsen af at sove over sig sad frisk i kroppen, så beskeden ramte på en eller anden måde ikke helt så hårdt som jeg tror det ville have gjort ellers.
Jeg synes ellers at jeg har det fint med andre folks babyer og gradviditeter osv. - men alligevel har jeg "mutet" et par stykker nybagte forældre på facebook, så helt cool og afslappet er jeg vidst ikke længere. Og mine tanker om det i dag er også lidt en øjenåbner for mig.
LaMariposa skrev:Vi havde første fælles lægebesøg i går, og jeg skal igennem udredning en gang til
Fair nok, for det er jo noget tid siden sidst, men orker det næsten ikke. Lægen virker dog rigtig dygtig og gjorde meget ud af at afmystificere inseminering, som nok er det første, vi kaster os ud til. Han undersøgte mig også, og jeg har masser af æg, så det hele står og falder med den åndsvage æggeleder, der ikke virker. Så nu er jeg i gang med blodprøver og skanninger, og så tror jeg, at jeg har mod til at starte behandlingen, når jeg får mens igen.
Edit: Selvom det kun var en lægesamtale og et par blodprøver i går, så var jeg helt drænet bagefter. Og vi er ikke en gang kommet rigtigt i gang endnu. Når jeg tænker på, hvad andre er igennem, så er det her jo intet. Ville ønske, at jeg ikke var sådan en sortseer og kunne se på det her som en spændende process. Det kan jeg bare ikke rigtigt...
Jeg kan godt følge dig, det der med at være drænet, selv efter en samtale bare. For mig virker det hele så uoverskueligt og næsten umuligt og samtidig så fjernt og lav-praktisk på samme tid. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg kan så godt følge dig alligevel synes jeg. Har du nogen ide om hvornår I kan starte op med første forsøg?