Har du en psykiatrisk diagnose?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Maria86
Indlæg: 507
Tilmeldt: 3. maj 2016, 16:10
Kort karma: 8
Likede indlæg: 133

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Maria86 » 22. jan 2018, 20:36

Jeg har en depression. der kommer i udbrud når jeg skal for mange ting. i løbet af alt for kort tid. eller når jeg ikke kan overskue hvad jeg skal :( Jeg har virkelig være syg af den og en spise forstyrrelse og depression. Som var ved at tage livet af mig. Jeg for selvmords tanker når jeg skal for meget.Jeg tager dem ikke så alvorligt mere :) Jeg ved jo det er et tegn på at jeg skal passe på mig selv.
Og ja min læge ved godt. hvordan det hænger sammen. Jeg er på medicin og jeg kører snart på 5 år på medicin. Jeg vil da ønske at det ikke er nødvendigt. Jeg kan ikke overskue. hvis jeg kommer tilbage hvor jeg var.

Det overlever jeg ikke. Jeg kommer helt ske på psykiatri. Jeg har ikke noget ondt at sige om psykiatrisk sygehus
1
zembra1986
Indlæg: 9096
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 738
Likede indlæg: 11241

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf zembra1986 » 22. jan 2018, 20:37

Yep.

Depression (on/off i varierende grad igennem 10+ år), angst (social og generaliseret), og mild ADD
1
Fræksak
Indlæg: 2487
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 469
Likede indlæg: 4212

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Fræksak » 22. jan 2018, 21:07

zembra1986 skrev:Yep.

Depression (on/off i varierende grad igennem 10+ år), angst (social og generaliseret), og mild ADD


Samme her, bortset fra at jeg ikke har social angst.

Jeg har gået en del i terapi, men angsten fik jeg først styr på med medicin. Jeg får en lav dosis angstdæmpende, og jeg spiser gladeligt den halve pille resten af mit liv, hvis den holder angsten så godt væk som den har gjort det sidste års tid. Alverdens terapi har ikke kunnet hjælpe mig det sidste stykke af vejen på samme måde som medicinen.

Jeg har stærkt overvejet medicin mod ADD'en, men indtil videre er det blevet ved overvejelserne.
1
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 3249
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 759
Likede indlæg: 12364

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Joe » 22. jan 2018, 21:41

Jeg har bipolar affektiv lidelse, type 1.

Jeg brugte et par år eller 4 i en eller anden form for sorg over diagnosen, som særligt viste sig ved, at jeg, trods jeg tog min medicin troligt, ikke helt troede på at jeg i virkeligheden fejlede det. Længe var det kun mine nærmeste der vidste det, og jeg kunne da slet ikke finde på at skrive det herinde. Jeg kendte heller ingen andre bipolare, så det var lidt ensomt. Selvvalgt ensomt.

I dag har jeg det fint med diagnosen, jeg er ikke særligt meget i tvivl om den længere, går i en gruppe for folk med samme diagnose, og de fleste omkring mig ved det, uden at det er en big deal.
Det krævede også at jeg tog en ekstra tur mod bunden, op i skyerne, og sådan frem og tilbage, før jeg for alvor begyndte at tage diagnosen seriøst. For det kræver den. Og det fortjener jeg at jeg gør.

Jeg er også blevet tilbudt udredning for ADHD, og kunne sgu nok godt få diagnosen, men har sagt nej tak, da det ikke er et behov jeg har.
1
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Aragorn » 22. jan 2018, 22:11

Min ADD er jernhård og pulserende, min ADHD er en semi.

Kombineret med at været et stærkt neurotisk menneske og hyper verbal kan det give en masse problemer - men jeg forstår at tøjle det i høj grad, og jeg lærer på en impulsdrevet måde med information der nærmest skyder ind i hjernen på mig, jeg husker detaljer og jeg kan ofte skabe en løsning på et kompliceret problem ved abstrakt tankegang alene, som jeg derefter kan implementere.

Jeg kan også være helt fucked up dum.

Det veksler lidt. Jeg er naturligvis mest tilbehøjelig til at fremhæve det første træk.

Eksempel: Jeg udtænkte en avanceret plan til at afgøre temperaturen på min vens fryser, der havde som omdrejningspunkt at måle hvor lang tid det ville tage at nedfryse en liter vand, der blev indsat i fryseren ved 4 grader celcius. Min plan involverede controlsamples og måling af densitet og alt muligt. Jeg kom helt op at køre over tanken.

Min ven foreslog et termometer...

Jeg kan læse tunge fagtekniske ting. Men der er ketchup på min frakke fra en fransk hotdog jeg spiste engang. For. LÆNGE. siden.
1

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Tanten » 23. jan 2018, 00:59

Jeg har emotionelt ustabil, dependent og histrionisk personlighedsforstyrrelse med tendens til tilbagevendende, svære depressioner. Har formentlig også PTSD. I 4 år var min diagnose ændret til bipolar.

Jeg har voksne børn og en mellemlang, videregående uddannelse. Jeg arbejder ved siden af min pension med undervisning og organisatorisk brugerinddragelse.

Da jeg fik diagnosen emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline) midt i en svær fødselsdepression for 22 år siden, kom det som et chok, fordi det for mig var beskrivelsen af et monster, ikke mig. I dag har man heldigvis en helt anden forståelse for borderline og dermed også langt mere håb for bedring og deraf også bedre og mere målrettet behandling. Jeg lever med diagnoserne, der er under kontrol efter terapi, og i dag indkorporerer jeg dem i min tilværelse på en konstruktiv måde.

I virkeligheden er det faktisk den dependente personlighedsforstyrrelse, og ikke den langt mere kendte borderline, der har gjort størst skade i mit og mine børns liv.
1
Brugeravatar
POCKETKITTEN
Indlæg: 5607
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:47
Kort karma: 1484
Likede indlæg: 22868

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf POCKETKITTEN » 23. jan 2018, 06:52

Nej, men jeg føler mig helt overbevist om, at jeg godt kunne få et par stykker, hvis jeg opsøgte udredelsen.
1
Man kan godt være dum, selvom man har en høj IP.
Brugeravatar
Prosperity74
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 30. apr 2016, 17:08
Kort karma: 235
Likede indlæg: 2580

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Prosperity74 » 23. jan 2018, 08:48

Jeg er blevet udredt, men har ikke en diagnose. Jeg har en personligheds forstyrrelse, jeg har depandente personligheds træk. Jeg har ængstelige personligheds træk. Jeg har tilbagevendende depressioner
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Grissebassen » 24. jan 2018, 21:16

I følge min læge har jeg noget angst, hvilket jeg er enig i. Det er dog ikke slemt nok til at få mig ind i psykiatrien, og jeg vil ikke tage piller uden at blive udredt grundigt først, for at udelukke andet der kan spiller ind, og uden supplerende terapi. Så jeg går hos en psykolog når jeg en sjælden gang imellem har plads til det i økonomien.
Jeg har det stramt med den diagnose, fordi jeg føler den sætter mig i en latterlig mellemposition, hvor jeg er for rask og velfungerende til at få tilbudt ordentlig hjælp, men samtidig er nødt til selv at tilpasse mit liv efter det så godt jeg kan efter bedste evne, hvilket kan give lidt udfordringer. Jeg tror det er mere held en forstand, at jeg har kunnet tilrettelægge mig efter det indtil videre. Det er dog kun i sjældne perioder jeg savner hjælp og støtte til det. For det meste føler jeg mig ganske sund, rask og velfungerende. Men det føles sådan lidt "vi anerkender dit problem, vi kan bare ikke hjælpe dig"-agtigt, og så ville jeg egentlig helst være fri.
1
Xnaiv
Indlæg: 236
Tilmeldt: 9. okt 2015, 18:54
Kort karma: 32
Likede indlæg: 339

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Xnaiv » 25. jan 2018, 08:15

Jeg en mild PTSD med følge af (nu) milde depressioner i perioder.

Jeg bliver ikke medicineret, da jeg på nuværende tidspunkt fint tackler udfordringerne. Min PTSD viser sig mere i perioder med større pres og viser jeg rigtig meget i manglende korttidshukkommelse.

Jeg har idag fast job, hus, kæreste mv. og generelt en meget stabil hverdag, hvilket lægen mener kan være baggrunden for at jeg mærker mindre til det.

Min mor døde i januar, hvor jeg har kunnet mærke en del til det igen - specielt mht depression.

Egentlig føler jeg “heldig” over at jeg ikke har flere eller sværere diagnoser set i forhold til det liv jeg har levet.
1
Apostrof
Indlæg: 353
Tilmeldt: 10. dec 2015, 13:48
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1085

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Apostrof » 25. jan 2018, 10:47

Tak for at I er så mange, der tør stå frem og dele jeres erfaringer! Jeg synes det er dejligt at høre om så mange, som lever et godt liv med jeres diagnoser under kontrol.

Jeg har selv lige været gennem en manisk fødselspsykose og har pt også fået diagnosen bipolar type II, hvilket jeg har rigtig svært ved at genkende. Mine behandlere virker på ingen måde i tvivl, fordi jeg var manisk i psykosen, hvilket åbenbart er rigtig sjældent, men jeg har svært ved at genkende det fra tidligere i mit liv. Måske fordi det bare har været normalt for mig, indtil nu? Flere ting begynder i hvert fald at give mening, som jeg begynder at acceptere, at behandlerne måske alligevel har ret.
Pt får jeg medicin mod mani, hvor medicinen gør, at jeg er vildt træt, og jeg er til gengæld svinget over i noget, der minder om en efterfødselsdepression i stedet. (Men som jeg selvfølgelig tager på trods af skepsis for diagnosen, da jeg erkender, at jeg var manisk og ikke skal derud igen).

Zombie skrev:En ting, det har hjulpet og hjælper mig, er forståelsen for det fysiske som er galt i min hjerne. Det er jo kemien, der fejler, og så føles det mere håndgribeligt for mig. Det gør det også nemmere for mig at snakke med andre om, når jeg endelig gør dét, fordi jeg kan snakke det ned fra et lidt flyvsk, mytisk sted med misforståelser og myter tilknyttet, og forklare at det er mine receptorer i hjernen der fucker op og hvordan min medicin helt konkret går ind og støtter osv. Jeg oplever langt færre fordomme og "gode" råd fra velmenende men uoplyste mennesker, når de får fortalt den bagvedliggende "mekanik" i hjernen, hvordan den fejler hos mig og hvordan min medicin retter op på det.

Det kræver selvf. at man kan forstå forskellige former for lægelige termer i nogen grad og omsætte det til en funktionel forståelse. Jeg har stillet tusind spørgsmål til psykiatere og har en søster med uddannelse i medicin.

For mig er det ikke et succeskriterie ikke at få medicin eller ikke behøver kontakt med "systemet" - Jeg er afklaret med at have en kronisk lidelse og skulle til tjek m.v. ligesom hvis jeg havde eks. diabetes.

Mit succeskriterie er at have flere gode end dårlige dage, bo for mig selv og tjene mine egne penge, færdiggøre det uddannelsesniveau jeg nu kan magte, passe min hund og have nære relationer. Det er sgu også al rigeligt med store mål.

På sigt vil jeg gerne have børn og så skal jeg måske have ekstra støtte, skift i medicin m.v. Det går nok. Jeg bliver en fantastisk mor, også selvom babyer ikke er et godt match med min sygdom. Så er det jo heldigt, barnet får en far, en meget engageret familie, forældre med ressourcer og netværk, som bor i Danmark med vores muligheder og velfærd.
Jeg regner med, at vi kan klare det selv, men ser det ikke som en falliterklæring, hvis der skal støtte på.
Fra barnet er 1 år, er jeg helt tryg ved at stå alene med det. Jeg et vuggestuepædagog (skriver pt speciale på Uni i noget andet) og har en god fornemmelse for aldersgruppens behov og at jeg kan imødekomme det uden særlig støtte end fra faderen og evt nærmeste familie.


Ej, det er netop en tilgang som din, jeg godt kunne bruge! Jeg foretrækker med en baggrund som ingeniør i sundhedsteknologi også den videnskabelige forklaring. Indtil nu har jeg ikke rigtig lykkedes med at få den endnu, når jeg har spurgt behandlerne. Var det bare din egen psykiater, du har spurgt, når du skriver, at du har spurgt tusind spørgsmål til psykiatere eller hvor kunne du få svar på dine spørgsmål?
Jeg føler nemlig, at jeg også sidder tilbage med en diagnose uden forklaring, men til gengæld en masse uafklarede spørgsmål og tvivl omkring diagnosen, som psykiateren var meget hurtig til at komme med uden yderligere forklaring.

Ift når du på sigt skal have børn, hvilken hjælp har du så forestillet dig, at du kunne bruge? Nu står jeg jo lidt uforberedt i det hele, da psykose og indlæggelse er kommet "ud af det blå" ovenpå fødslen, så det er ikke noget, jeg har kunnet forholde mig til på forhånd, men blot står i nu og skal komme levende ud på den anden side.

Joe skrev:Jeg har bipolar affektiv lidelse, type 1.

Jeg brugte et par år eller 4 i en eller anden form for sorg over diagnosen, som særligt viste sig ved, at jeg, trods jeg tog min medicin troligt, ikke helt troede på at jeg i virkeligheden fejlede det. Længe var det kun mine nærmeste der vidste det, og jeg kunne da slet ikke finde på at skrive det herinde. Jeg kendte heller ingen andre bipolare, så det var lidt ensomt. Selvvalgt ensomt.

I dag har jeg det fint med diagnosen, jeg er ikke særligt meget i tvivl om den længere, går i en gruppe for folk med samme diagnose, og de fleste omkring mig ved det, uden at det er en big deal.
Det krævede også at jeg tog en ekstra tur mod bunden, op i skyerne, og sådan frem og tilbage, før jeg for alvor begyndte at tage diagnosen seriøst. For det kræver den. Og det fortjener jeg at jeg gør.

Jeg er også blevet tilbudt udredning for ADHD, og kunne sgu nok godt få diagnosen, men har sagt nej tak, da det ikke er et behov jeg har.


Hvad gjorde at du ikke helt troede på diagnosen og hvad fik dig i sidste ende overbevist? Hvordan har du fundet andre bipolare at vende tankerne med?
0
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11229
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1788
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23207

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Mani » 25. jan 2018, 17:19

Apostrof skrev:Tak for at I er så mange, der tør stå frem og dele jeres erfaringer! Jeg synes det er dejligt at høre om så mange, som lever et godt liv med jeres diagnoser under kontrol.

Jeg har selv lige været gennem en manisk fødselspsykose og har pt også fået diagnosen bipolar type II, hvilket jeg har rigtig svært ved at genkende. Mine behandlere virker på ingen måde i tvivl, fordi jeg var manisk i psykosen, hvilket åbenbart er rigtig sjældent, men jeg har svært ved at genkende det fra tidligere i mit liv. Måske fordi det bare har været normalt for mig, indtil nu? Flere ting begynder i hvert fald at give mening, som jeg begynder at acceptere, at behandlerne måske alligevel har ret.
Pt får jeg medicin mod mani, hvor medicinen gør, at jeg er vildt træt, og jeg er til gengæld svinget over i noget, der minder om en efterfødselsdepression i stedet. (Men som jeg selvfølgelig tager på trods af skepsis for diagnosen, da jeg erkender, at jeg var manisk og ikke skal derud igen).

Zombie skrev:En ting, det har hjulpet og hjælper mig, er forståelsen for det fysiske som er galt i min hjerne. Det er jo kemien, der fejler, og så føles det mere håndgribeligt for mig. Det gør det også nemmere for mig at snakke med andre om, når jeg endelig gør dét, fordi jeg kan snakke det ned fra et lidt flyvsk, mytisk sted med misforståelser og myter tilknyttet, og forklare at det er mine receptorer i hjernen der fucker op og hvordan min medicin helt konkret går ind og støtter osv. Jeg oplever langt færre fordomme og "gode" råd fra velmenende men uoplyste mennesker, når de får fortalt den bagvedliggende "mekanik" i hjernen, hvordan den fejler hos mig og hvordan min medicin retter op på det.

Det kræver selvf. at man kan forstå forskellige former for lægelige termer i nogen grad og omsætte det til en funktionel forståelse. Jeg har stillet tusind spørgsmål til psykiatere og har en søster med uddannelse i medicin.

For mig er det ikke et succeskriterie ikke at få medicin eller ikke behøver kontakt med "systemet" - Jeg er afklaret med at have en kronisk lidelse og skulle til tjek m.v. ligesom hvis jeg havde eks. diabetes.

Mit succeskriterie er at have flere gode end dårlige dage, bo for mig selv og tjene mine egne penge, færdiggøre det uddannelsesniveau jeg nu kan magte, passe min hund og have nære relationer. Det er sgu også al rigeligt med store mål.

På sigt vil jeg gerne have børn og så skal jeg måske have ekstra støtte, skift i medicin m.v. Det går nok. Jeg bliver en fantastisk mor, også selvom babyer ikke er et godt match med min sygdom. Så er det jo heldigt, barnet får en far, en meget engageret familie, forældre med ressourcer og netværk, som bor i Danmark med vores muligheder og velfærd.
Jeg regner med, at vi kan klare det selv, men ser det ikke som en falliterklæring, hvis der skal støtte på.
Fra barnet er 1 år, er jeg helt tryg ved at stå alene med det. Jeg et vuggestuepædagog (skriver pt speciale på Uni i noget andet) og har en god fornemmelse for aldersgruppens behov og at jeg kan imødekomme det uden særlig støtte end fra faderen og evt nærmeste familie.


Ej, det er netop en tilgang som din, jeg godt kunne bruge! Jeg foretrækker med en baggrund som ingeniør i sundhedsteknologi også den videnskabelige forklaring. Indtil nu har jeg ikke rigtig lykkedes med at få den endnu, når jeg har spurgt behandlerne. Var det bare din egen psykiater, du har spurgt, når du skriver, at du har spurgt tusind spørgsmål til psykiatere eller hvor kunne du få svar på dine spørgsmål?
Jeg føler nemlig, at jeg også sidder tilbage med en diagnose uden forklaring, men til gengæld en masse uafklarede spørgsmål og tvivl omkring diagnosen, som psykiateren var meget hurtig til at komme med uden yderligere forklaring.

Ift når du på sigt skal have børn, hvilken hjælp har du så forestillet dig, at du kunne bruge? Nu står jeg jo lidt uforberedt i det hele, da psykose og indlæggelse er kommet "ud af det blå" ovenpå fødslen, så det er ikke noget, jeg har kunnet forholde mig til på forhånd, men blot står i nu og skal komme levende ud på den anden side.

Joe skrev:Jeg har bipolar affektiv lidelse, type 1.

Jeg brugte et par år eller 4 i en eller anden form for sorg over diagnosen, som særligt viste sig ved, at jeg, trods jeg tog min medicin troligt, ikke helt troede på at jeg i virkeligheden fejlede det. Længe var det kun mine nærmeste der vidste det, og jeg kunne da slet ikke finde på at skrive det herinde. Jeg kendte heller ingen andre bipolare, så det var lidt ensomt. Selvvalgt ensomt.

I dag har jeg det fint med diagnosen, jeg er ikke særligt meget i tvivl om den længere, går i en gruppe for folk med samme diagnose, og de fleste omkring mig ved det, uden at det er en big deal.
Det krævede også at jeg tog en ekstra tur mod bunden, op i skyerne, og sådan frem og tilbage, før jeg for alvor begyndte at tage diagnosen seriøst. For det kræver den. Og det fortjener jeg at jeg gør.

Jeg er også blevet tilbudt udredning for ADHD, og kunne sgu nok godt få diagnosen, men har sagt nej tak, da det ikke er et behov jeg har.


Hvad gjorde at du ikke helt troede på diagnosen og hvad fik dig i sidste ende overbevist? Hvordan har du fundet andre bipolare at vende tankerne med?

Jeg insisterede på psykoedukation efter jeg fik diagnosen. Det var en kæmpe hjælp til afklaring af hvad jeg kan hvornår og hvilke tegn jeg skal være opmærksom på. Der blev etableret et forløb af 10x2 timer for en gruppe på 8, tror jeg vi var, med diagnosen bipolar.
Efterfølgende forsatte de 5 af os i en selvhjælpsgruppe.

Udfra det forløb fik jeg svar på mange spørgsmål. Fik lavet en liste over advarselstegn og handlingsplan når de opstår. Det var ikke et tilbud vores lokale psykiatri tidligere har haft, men jeg ved de stadig har forløbene nu her mere end 10 år senere.
0
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
Muddi
Indlæg: 3432
Tilmeldt: 8. nov 2015, 13:34
Kort karma: 411
Likede indlæg: 2503

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf Muddi » 25. jan 2018, 18:09

Jeg har lige fået konstateret at jeg har en depression og er blevet sat på medicin. Det var en hård nød at knække, at jeg har det så skidt, at medicin er nødvendigt. Men samtidig også en lettelse, at vide, at det ikke bare er pjat, at jeg er sygemeldt fra arbejde, og jeg har noget konkret at sige til sygesamtale på mandag.
0
honeybee
Indlæg: 254
Tilmeldt: 15. aug 2015, 20:21
Kort karma: 20
Likede indlæg: 250

Re: Har du en psykiatrisk diagnose?

Indlægaf honeybee » 25. jan 2018, 19:51

Jeg har moderat depression, generaliseret angst og spiseforstyrrelse. Har haft det udiagnosticeret i flere år. Er formentlig i den rette behandling, men synes stadig det er rocker hårdt.
Går hos verdens bedste psykiater, så forhåbentlig bliver det snart lidt nemmere.
0

Tilbage til "Livets forhold"