ajnaM skrev:Akehurst2 skrev:Rapfisk skrev:Det er helt klart også mit indtryk. På godt og ondt, vil jeg sige. Når folk arbejder hjemme, er det hos os som regel med ambitionen om at klare nogle opgaver, der lider under de mange afbrydelser, man har på kontoret. Hvis man er lige så tilgængelig hjemme, er den eneste fordel nærmest, at man kan rende rundt i hjemmesko - sådan sat på spidsen.
Når det er sagt, er det den klare politik hos os, at man skal være tilgængelig både på mail og telefon i den almindelige arbejdstid, mens man arbejder hjemme.
Det er jo det. Jeg arbejder fx hjemme for at kunne læse omfattende materiale, og så kigger jeg netop ikke på mailen hele tiden. Hvis jeg skulle sidde og holde øje med den og reagere på mails, så kunen jeg lige så godt være på kontoret.
Jeg kan fint se behovet, men jeg synes faktisk, det er den forkerte måde at komme rundt om den på.
Hvis man ender med at have en rolle på arbejdspladsen, hvor man hele tiden bliver spurgt om irrelevante ting, så synes jeg, man burde tage tyren ved hornene og sige fra. Hvis man derimod bliver afbrudt af fagligt relevante spørgsmål, så er det jo en chefopgave at vurdere, hvordan man sikrer, at medarbejderne både får tid til fordybelse og stadig har kommunikationskanalerne åbne.
Jeg har ikke noget imod, at man tager en enkelt hjemmearbejdsdag, men når det bliver normalt at arbejde hjemme ofte, kan det blive en hæmsko for kollegaerne. (Siger kollegaen... )
Og ofte kan det være sundt for kollegaerne ikke at have et orakel som sovepude. Man bliver ikke klogere af at spørge hele tiden, man bliver klogere af at finde ud af tingene selv.